Miljøtilsyn 1996
2. Kommunernes miljøindsats
2 Kommunernes miljøindsats
2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne
2.2 Godkendelse af virksomheder
2.3 Kommunernes tilsynsindsats
2.3.1 Virksomhedstilsynet
2.3.2 Landbrugstilsynet
2.3.3 Tilsyn med "andet"
2.3.4 Brugerbetaling
2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne
Fig. 2.1
Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning.
Årene 1992 - 1996.
Kommunernes miljøforvaltning, som den afspejles i de årlige tilsynsberetninger, omfatter
administration af og tilsyn efter flg. lovgivning:
miljøbeskyttelsesloven, lov om kemikalieaffaldsdepoter, vandforsyningsloven,
vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.
Fig. 2.2
Fordeling af årsværk til tilsyn, godkendelser og planlægning.
Årene 1992 - 19961
Kommunens miljøindsats m.h.t. administration af og tilsyn og vejledning efter denne
lovgivning omfatter flg. arbejdsfelter: meddelelser af godkendelser efter
miljøbeskyttelsesloven § 33, tilsyn - herunder vejledning - og opfølgende arbejde
(sagsbehandling), kortlægning og planlægning; f.eks. vandindvindingsplanlægning,
spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.
Et årsværk svarer til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget ved
sagsbehandling indenfor disse arbejdsfelter i forbindelse med administrationen af den
ovenfor nævnte lovgivning.
De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af
renseanlæg o.l. - er således ikke medregnet.
Fig. 2.3
Fordeling af årsværk til miljøforvaltning på egenforvaltning, MLKE og
fremmede tjenesteydelser.
Årene 1992 - 19962
Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhederne løser en række opgaver i forbindelse med den
kommunale miljøadministration. Typisk er der tale om analyseopgaver, f.eks. i forbindelse
med spildevandstilledning til kommunens spildevandsledninger, kontrol af drikkevand o.l.
Egentlige tilsynsopgaver løses også hyppigt af MLKE - f.eks. tilsyn med
industrivirksomheder.
Fremmede tjenesteydelser anvendes hovedsagelig i forbindelse med planlægningsopgaver.
Udarbejdelse af udkast til vandløbsregulativer er også en opgave, der ofte løses af
konsulentfirmaer.
Nogle konsulentfirmaer gennemfører også egentlige tilsynsopgaver f.eks. på
landbrugsområdet. Dette sker ofte i form af en egentlig tilsynskampagne, hvor f.eks. alle
landbrug i kommunen gennemgås.
Udgifterne til MLKE og fremmede tjenesteydelser er i tilsynsberetningerne omregnet til
årsværk. Ved omregningen er et årsværk ansat til 430.000 kr. (excl. moms) - ved
omregningen er der således indregnet udgifter til husleje, transport og andre
driftsudgifter i forbindelse med miljøopgaverne.
2.2 Godkendelse af virksomheder
Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal de virksomheder, der er optaget på listen
bilagt bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder (Milj. min. bekg. nr. 794 af
9. dec. 1991), godkendes af miljømyndighederne.
Fig. 2.4
Det pct.-vise forhold mellem godkendte listevirksomheder og registrerede
listevirksomheder (ecl. godkendelsespligtige landbrug).
Årene 1994 - 1996.
Frem til ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1992 skulle alene udvidelser af
eksisterende godkendelsespligtige virksomheder eller nyoprettede virksomheder godkendes.
I 1992 blev indføjet en bestemmelse om, at samtlige listevirksomheder skal
miljøgodkendes, også selv om virksomheden eksisterede før miljøbeskyttelseslovens
ikrafttræden i 1974.
Kommunerne er godkendelses og tilsynsmyndighed i forhold til ca. 4.200 egentlige
virksomheder og ca. 500 landbrug.
Samtlige listevirksomheder skal være godkendt inden år 2000
Samtlige listevirksomheder skal være godkendt inden år 2000. - Det indebærer, at
der fortsat er lidt over 1.000 virksomheder, der skal have en godkendelse.
Man må i den forbindelse være opmærksom på, at der i bekendtgørelsen om indkaldelse
af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder er fastsat særlige
tidsfrister for hver enkelt virksomhedstype.
Arten af listevirksomheder i den enkelte kommune har derfor indflydelse på, hvor stor en
pct. andel, der skal være godkendt på nuværende tidspunkt.
2.3 Kommunernes tilsynsindsats
Kommunerne anvendte 548 årsværk til tilsynsopgaver i 1996 - det var stort set det
samme som i 1995.
Fig. 2.5
Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og
"andet".3
For årene 1992 - 1996.
Ved tilsynsopgaver forstås det egentlige tilsyn på virksomheder og landbrug,
vejledningsopgaver i forbindelse hermed - f.eks. om ny lovgivning eller introduktion af
renere teknologi og miljøstyring - og den efterfølgende sagsbehandling.
Fig. 2.6
Antal årsværk til tilsyn med de forskellige typer tilsynsobjekter.
Årene 1992 - 1996.
Ca. halvdelen af ressourcerne til tilsyn anvendes i forhold til listevirksomheder,
virksomheder omfattet af anmelde eller branchebekendtgørelser og landbrug med
erhvervsmæssigt dyrehold; d.v.s. de virksomheder og landbrug, der yder brugerbetaling for
godkendelser og tilsyn.
Den anden halvdel anvendes til tilsyn med alle de øvrige virksomheder, forretninger og
anlæg i kommunerne og med "andet"; f.eks. vandindvinding, spildevandsafledning
og en lang række opgaver i øvrigt.
Fig. 2.7
Antal tilsynsobjekter for årene 1992 til 1996,
Som det fremgår af fig. 2.6, anvendes der stort set de samme ressourcer på tilsyn m.v.
med listevirksomheder og virksomheder omfattet af henholdsvis anmelde- og
branchebekendtgørelser.
Der er imidlertid stor forskel på antallet af disse virksomheder. Ressourceforbruget til
tilsyn m.v. med de enkelte virksomhedstyper er således forskelligt.
Antallet af registrerede virksomheder er faldende
Antallet af virksomheder og landbrug har været konstant faldende siden 1992.
Dette afspejler dels en reel udvikling, dels at kommunernes virksomhedsregistre er blevet
mere præcise, blandt andet fordi indførelsen af brugerbetaling for tilsyn- og
godkendelse i 1994 betød, at de kommunale virksomhedsregistre blev revideret.
Tallene for 1995 og 1996 må således anses for at være et meget præcist udtryk for
antallet af virksomheder indenfor de forskellige kategorier.
2.3.1 Virksomhedstilsynet
2.3.1.1 Listevirksomheder
Listevirksomheder er virksomheder, optaget på bilaget til bekendtgørelsen om
godkendelse af listevirksomheder. Listevirksomheder er generelt større virksomheder med
et betydeligt forureningspotentiale.
Fig. 2.8
Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder i årene 1992 - 1996.
Gradvis forøgelse af tilsynshyppigheden på listevirksomheder frem til 1995.
50% af listevirksomhederne tilses hvert år siden 1995.
Selv om antallet af registrerede listevirksomheder er faldet gennem hele perioden, er
antallet af besøgte listevirksomheder ikke faldet tilsvarende. Der er altså sket en
gradvis forøgelse af tilsynshyppigheden i forhold til listevirksomheder frem til 1995.
Lidt over halvdelen af listevirksomhederne (ca. 54 %) blev tilset i løbet af henholdsvis
1995 og 1996.
Fig. 2.9
Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med
tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996
Antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder er svagt faldende. I gennemsnit modtager
de listevirksomheder, der bliver tilset, to tilsynsbesøg årligt.
Ca. hvert fjerde tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesskridt.
Ca. hvert fjerde tilsynsbesøg på listevirksomheder gav i 1996 anledning til en eller
anden type af håndhævelsesreaktion fra tilsynsmyndigheden.
Fig. 2.10
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomheder er faldende.
Antallet af henstillinger er reduceret med mere end 1/3 siden 1992. Antallet af
politianmeldelser og forbud er nogenlunde konstant gennem hele perioden (ca. 30 forbud og
et tilsvarende antal politianmeldelser).
Antallet af påbud og indskærpelser i 1995 og 1996 er tilsvarende stort set det samme som
antallet af påbud i de foregående år, hvor der ikke i tilsynsberetningerne blev skelnet
mellem de to håndhævelsesreaktioner.
Ændret opgørelsesmåde m.h.t. "påbud" siden 1995.
Disse er imidlertid væsensforskellige, idet indskærpelser anvendes i forbindelse
med overtrædelser af lovens bestemmelser eller vilkår fastsat efter loven, mens påbud
er nye krav fra myndighederne til aktiviteter, der indtil da var lovlige. Fra 1995 er der
taget højde for dette forhold i tilsynsberetningerne.
2.3.1.2 Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning.
Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er dels pelsdyrfarme, dels
autoværksteder. I to bekendtgørelser stilles en række miljømæssige krav til disse to
typer virksomheder.
Virksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om
anden virksomhed end listevirksomhed (Miljømin. bekg. nr. 367 af 10. maj 1992).
Der er her hovedsagelig tale om de virksomheder, som gik ud af godkendelsesordningen, da
listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således tale
om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.
Fig. 2.11
Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og
antallet besøgte virksomheder. i årene 1992 - 1996.
Stigende tilsynsfrekvens i forhold til virksomheder omfattet af anmelde og
branchebekendtgørelser.
Antallet af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser er faldet svagt
gennem hele perioden.
Tilsynsindsatsen er derimod ret konstant - og er således udtryk for en vis stigning i
tilsynsfrekvens.
Fig. 2.12
Antal tilsynsbesøg på virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og
anmeldeordning og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996.
Ca. 33 % af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser blev besøgt i
1996.
I 1996 gik der gennemsnitligt ca. tre år mellem tilsynsbesøg på en virksomhed omfattet
af anmelde- eller branchebekendtgørelser,
Der gennemførtes lidt over 11.000 tilsynsbesøg på de ca. 9.000 besøgte virksomheder af
denne kategori. Billedet er relativt stabilt siden 1993.
Ca. hvert tredje tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesreaktion.
Siden 1993 har tilsynsbesøgene i omkring 3.500 tilfælde ført til en eller anden form
for håndhævelsesindsats - d.v.s. at hvert tredje tilsynsbesøg afdækker et eller andet
forhold, som påtales eller ændres af miljømyndighederne.
Fig. 2.13
Håndhævelsesreaktioner overfor virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser
og anmeldeordning. Årene 1992 - 1996.
Henstillinger er - ligesom i forhold til listevirksomheder - langt den hyppigste form for
håndhævelsesreaktion i forhold til disse virksomheder.
Ligesom for listevirksomhederne blev indskærpelser og egentlige påbud frem til 1995
regnet i én og samme gruppe som "påbud", selv om de som tidligere anført
dækker over to væsensforskellige håndhævelsesreaktioner. Fra 1995 er de to
håndhævelsesreaktioner blevet opgjort hver for sig.
Antallet af påbud og indskærpelser for 1995 og 1996 svarer dog stort set til antallet af
påbud i årene før.
2.3.1.3 Andre virksomheder og anlæg
Der er her tale om virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som
er nævnt ovenfor. Det drejer sig om mindre virksomheder, værksteder, forretninger,
restaurationer m.v. - alt sammen virksomheder, der hovedsagelig har et mindre, lokalt
forureningspotentiale.
Fig. 2.14
Antal tilsynsbesøg på "andre virksomheder" og antal registrerede
virksomheder og anlæg.
Årene 1992 - 1996.
Antallet af "andre virksomheder" kan ikke betragtes som absolut. Det er snarere
et udtryk for, hvor mange af disse virksomheder, myndighederne løbende er kommet i
kontakt med, og som derfor er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister.
Stigningen i antallet af sådanne virksomheder er et udtryk for dette forhold.
Antallet af besøgte virksomheder ligger konstant på ca. 10.000 pr. år. Disse
tilsynsbesøg skyldes ofte naboklager.
Fig. 2.15
Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til "andre virksomheder
og anlæg". Årene 1992 - 1996.
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til disse virksomheder ligger nogenlunde
stabilt i de sidste tre år.
2.3.2 Landbrugstilsynet
Oplysningerne her drejer sig om tilsynet med landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold -
d.v.s. i praksis alle landbrug med over tre dyreenheder.
Fig. 2.16
Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug i
årene 1992 - 1996.
Svagt stigende tilsynsfrekvens i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.
Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende siden 1992, men har
i 1995 og 1996 været stabilt. Antallet af besøgte landbrug falder ikke i takt med faldet
i antallet af registrerede landbrug - dermed er der tale om en - svagt - stigende
tilsynsfrekvens.
Ca. 25% af landbrug med erhv. dyreh. besøges hvert år.
I 1996 blev landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold besøgt ca. hvert fjerde år i
gennemsnit.
Fig. 2.17
Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af
håndhævelsesreaktioner. Årene 1992 - 1996
Ca. hvert tredje tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesreaktioner.
Antallet af tilsynsbesøg på landbrugene er faldende - antallet af
håndhævelsesreaktioner er nogenlunde stabilt i årene 1993 1994 og 1996.
I 1995 er der en markant stigning i håndhævelsesreaktionerne i forhold til landbrug med
erhvervsmæssigt dyrehold.
Det skyldes, at kommunerne har påtalt, at de ved årsskiftet 1994/95 kun havde modtaget
ca. 60% af de opgørelser over tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som skulle have været
indgivet til kommunerne ved årsskiftet.
Fig. 2.18
Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med
erhvervsmæssigt dyrehold. Årene 1992 - 1996.
Som det ses, er det især henstillinger og indskærpelser, som kommunerne i 1995 bragte i
anvendelse for at få de manglende opgørelser ind.
Antallet af påbud og indskærpelser for 1996 svarer stort set til antallet af påbud i
årene før (med undtagelse af 1995).
Den lille stigning i 1996 må ses som en afsluttende opfølgning af håndhævelsen af
opbevaringskravene.
Indberetning om tilsyn med landbrug med under 9 mdr.s opbevaringskapacitet.
I 1996 blev kommunerne for første gang bedt om at redegøre særskilt for tilsynet
med erhvervsmæssige dyrehold, hvor den tilstrækkelige opbevaringskapacitet var under 9
måneder.
Introduktionen af denne opgørelse skal ses i sammenhæng med minimumskravene til tilsynet
(se afsnit 1).
Ikke alle kommuner har disse oplysninger for 1996, da Miljøstyrelsen ikke har haft
mulighed for at varsle kommunerne i tilstrækkelig god tid om, at tilsynsindberetningerne
for 1996 også ville dreje sig om disse forhold.
Ca. 2.000 landbrug har under 9 måneders opbevaringskapacitet svarende til ca. 5 %.
2.3.3 Tilsyn med "andet"
Tilsyn med "andet" dækker over en lang række tilsynsopgaver:
tilsyn med privat vandforsyning
tilsyn med badevand
tilsyn med udledning af spildevand
tilsyn i forbindelse med jordforurening
gene- og klagesager
tilsynet efter en lang række bekendtgørelser m.v.
Fig. 2.19
Antal årsværk til tilsyn med "Andet", 1996
Ressourcerne til tilsyn med "Andet" udgør en meget væsentlig del af den
kommunale miljøforvaltning. Ressourceforbruget her har været stigende frem til 1995.
Fig. 2.20
Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med "Andet". !992 -
1996.
2.3.4 Brugerbetaling
I 1995 var der 24 kommuner, hvor den opkrævede brugerbetaling var større end de
udgifter, som kommunen havde haft i forbindelse med tilsyn og godkendelse af de
virksomheder og landbrug, der ydede brugerbetaling (se "Miljøtilsyn 1995", der
blev publiceret i foråret 1997).
Brugerbetalingen dækker på landsplan ca. 50% af udgifterne i forbindelse med tilsyn og
godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af de virksomheder og landbrug, der betaler
denne brugerbetaling.
Da det er i modstrid med principperne bag brugerbetaling, hvis kommunen over en længere
periode har overskud i forbindelse med opkrævning af brugerbetaling, bad Miljøstyrelsen
i 1997 de 24 kommuner om en særlig redegørelse om, hvorledes kommunen ville bringe dette
forhold i orden.
Af kommunernes redegørelse fremgår det, at kommunerne har opprioriteret tilsynet - enten
i 1996, 1997 eller fra 1. januar 1998 således, at der bliver et korrekt forhold mellem
brugerbetaling og omkostninger ved tilsyns- og godkendelsesvirksomhed. Enkelte kommuner
henviser til, at de ikke har indberettet korrekt i 1996, og at deres dækningsgrad
således ikke er over 100%.
Nogle af de 24 kommuner vil fortsat have et overskud på brugerbetalingen i 1996, fordi
forholdene først bliver rettet op i 1997 eller 1998.
Miljøstyrelsen har taget samtlige redegørelser til efterretning.