[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

 

Miljøtilsyn 1996

3 Amtskommunernes miljøindsats

3 Amtskommunernes miljøindsats
3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
3.3 Tilsyn med renseanlæg
3.3.1 Tilsynsindberetningen 1996
3.3.2 Resultater af indberetningen
3.3.3 Kravoverholdelse
3.3.4 Konklusion.
3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne.
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
3.4.1 Tilsyn med vandløb
3.4.2 Tilsyn med søer
3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer.
3.5 Tilsyn med jordforurening
3.5.1 Lovgrundlag for tilsyn med jordforurening
3.5.2 Omfanget af tilsynsopgaverne
3.5.3 Økonomi
3.5.4 Konklusion

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne


Tilsynsopgaver
Amternes tilsyn omfatter a-mærkede listevirksomheder, vindmøller, renseanlæg samt kommunalt drevne virksomheder.Desuden fører amterne tilsyn med registrerede affaldsdepoter og med deponeringer i råstofgrave.
Amterne fører endvidere tilsyn med miljøtilstanden omgivelserne, dvs. i vandløb, søer og kystnære havområder samt i luft, jord og grundvand.


Ressourceforbrug

Den samlede ressourceanvendelse i 1996 til dette tilsyn (inkl. udarbejdelse af godkendelser) udgjorde for de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner ialt 429 årsværk, Desuden anvendtes ialt 99,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

Med en ansat bruttoudgift på 430.000 kr. pr. årsværk beløber de samlede omkostninger til amternes tilsyn i 1996 sig til ialt ca. 284,1 mio. kr., som fordeler sig på de enkelte tilsynsområder således:

Virksomhedstilsyn 91,3 mio. kr.
Tilsyn m. renseanlæg 21,4 mio. kr.
Recipienttilsyn 131,9 mio. kr.
Andet tilsyn (inkl. vindmøller) 39,6 mio. kr.

Fig. 3.1 viser fordelingen af de samlede anvendte ressourcer på tilsynsområderne.


Fig. 3.1
Fordeling på tilsynsområder af omkostninger til tilsyn i 1996.


Det fremgår, at omkostningerne til recipienttilsynet og virksomhedstilsynet udgjorde henholdsvis knapt halvdelen og en trediedel af de anvendte ressourcer.

Ses der alene på forbruget af årsværk i forvaltningerne, anvendes der stort set samme antal årsværk til recipienttilsynet og til virksomhedstilsynet, hvilket svarer til situationen i 1995.

Fordelingen af årsværk på tilsynsområderne er vist i fig. 3.2.


Fig. 3.2
Årsværkforbrug i 1995 og 1996, hhv. fordelt på tilsynsområder og ialt.


Det samlede antal årsværk til tilsyn er i perioden steget fra 421 årsværk i 1995 til 429 årsværk i 1996, dvs. med ialt 8 årsværk.

Fordelingen af udgifterne i kr. til fremmede tjenesteydelser er vist i fig. 3.3.


Fig. 3.3
Udgifter i kr. til fremmede tjenesteydelser i forbindelse med miljøtilsynet i 1996.


De samlede udgifter på 99,5 mio. kr. i 1996 er en stigning på ca. 9 mio. kr. i forhold til udgifterne i 1995.
Det fremgår af fig. 3.3, at recipienttilsynet, herunder analyseudgifter, udgør ca. 60 % af de samlede udgifter til fremmede tjenesteydelser.



Virksomhedstilsynets omfang.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med samtlige registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, dvs. private a-mærkede listevirksomheder samt alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser af listevirksomheder er indeholdt i tilsynet.

Ressourcer til virksomhedstilsyn.
Til virksomhedstilsynet i 1996 anvendte amterne ialt 183 årsværk i forvaltningerne og 12,6 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser - svarende til 29 årsværk - dvs. ialt 212 årsværk, hvilket er en stigning på 10 årsværk i forhold til 1995.
Fig. 3.4 viser fordelingen af de anvendte tilsynsressourcer på de enkelte amter.


Fig. 3.4
Amternes årsværk til virksomhedstilsyn og udgifter til fremmede tjenesteydelser omregnet til årsværk 1996.



Registrerede virksomheder og tilsynsbesøg.
Variationerne i ressourceforbruget amterne imellem afspejler i vidt omfang variationerne i antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter.

Antallet af virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.5, som samtidigt viser det antal heraf, der blev tilset i 1996.


Fig. 3.5
Antal registrerede og besøgte virksomheder i hvert amt 1996.


På landsplan udgjorde de amtsligt registrerede virksomheder i 1996 ialt 3.865 virksomheder, hvilket - jf. fig. 3.6 - er en stigning i forhold til året før. Forøgelsen omfatter ialt 367 virksomheder.


Fig. 3.6
Totale antal amtsligt registrerede virksomheder og antal besøgte virksomheder i årene 1994 -96.


Ialt blev ca. 58 % af de registrerede virksomheder tilset i 1996, hvilket er 5 % under 1995-niveauet.

Listevirksomheder og tilsynsbesøg.
Af de registrede virksomheder udgjorde listevirksomhederne ialt 2.729 virksomheder i 1996, hvilket er er en svag stigning - omfattende 22 virksomheder - i forhold til antallet i 1995.

Af listevirksomhederne alene blev 72 % tilset i 1996, hvilket - jf. fig. 3.7 - svarer til niveauet i 1996.


Fig. 3.7
Totale antal a-mærkede listevirksomheder og antallet besøgte heraf i årene 1994 - 96.



Mange listevirksomheder blev dog tilset flere gange årligt. Således udførte amterne 1996 i alt 4.117 tilsyn på listevirksomhederne.

Myndighedsreaktioner.
Tilsynet med listevirksomhederne i 1996 foranledigede amterne til 1.505 myndighedsreaktioner, herunder henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser. Sammenholdt med antallet af tilsyn på listevirksomhederne svarer det til, at 37 % af tilsynsbesøgene gav anledning til en af de nævnte reaktioner.

Dermed steg myndighedsreaktionerne med 17 % i forhold til 1995, hvor tilsynet foranledigede 1.289 t, svarende til, at 30 % af tilsynene gav anledning til en myndighedsreaktion.

Der er dog stor variation i reaktionshyppigheden amterne imellem, hvilket er vist på fig. 3.8, hvor hyppigheden af reaktioner er vist procentuelt i forhold til tilsynsbesøg på listevirksomhederne.


Fig. 3.8
Håndhævelsesreaktioner i % af amternes tilsynsbesøg på listevirksomheder 1996.



Det samlede antal myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsyn på listevirksomheder og reaktionernes fordeling på anvendte håndhævelsesskridt mv. var for 1996 følgende:
Henstillinger ialt 759
Indskærpelser ialt 676
Påbud/forbud ialt 70
Politianmeldelser ialt 33
Håndhævelsesskridt ialt 1.538

Antallet af påbud, forbud og politianmeldelser faldt i forhold til 1995, hvor der blev meddelt i alt 81 påbud eller forbud og indgivet 35 politianmeldelser.

Den procentuelle fordeling af de anvendte håndhævelsesskridt er vist på fig. 3.9 herunder. Det fremgår, at ca. halvdelen af myndighedsreaktionerne drejer sig om henstillinger. Kun i 2 % af tilfældende sker politianmeldelse.


Fig. 3.9
Fordeling af myndighedsreaktioner på håndhævelsesskridt 1996.


3.3 Tilsyn med renseanlæg

Baggrund
Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes-. Dette førte til, at det i 1986 mellem Mil-jøstyrel-sen og Amts-råds-for-eningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indbe-rette tilsyns-resulta-terne for de kommu-nale spilde-vands-an-læg til Miljøstyrelsen. I 1987 indbe-rettede amterne for første gang resulta-terne af tilsynet med de kommu-nale rensean-læg og ind-satsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning har nu foregået i 10 år, og de seneste resultater, der vedrører 1996, er indberettet i 1997.

3.3.1 Tilsynsindberetningen 1996

Indberetningen
De indberettede data fra amtskommunerne indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg oplyses antallet af besøg, indløbsprøver og udløbs-prø-ver. Amtet oplyser, om der er over-skridelser i forhold til de fastsatte krav og - såfremt dette er tilfældet - hvilke konse-kvenser, det har haft for recipienterne. Som en del af tilsynet indbe-rettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har fore-taget, når et anlæg ikke har overholdt kravværdierne.

Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det ud-ledes.

3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4 Ingen påvirkning.

Håndhævelse
I indberetningen er der ydermere skelnet mellem fire typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.

"Andet"
For nogle renseanlæg med kravoverskridelse har amtet skønnet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for - eller at det ikke var hensigtsmæssigt - at håndhæve de stillede krav. For sådanne anlæg er der typisk oplyst følgende i indberetningen:

anlægget er under indkøring, ombygning, reparation eller udbygning.
anlægget er nedlagt i løbet af 1996 eller skal nedlægges i 1997.
kravoverskridelsen er under behandling
fornyelse af udledningstilladelsen behandles
amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning
amtet har ikke tilstrækkeligt med analyser til at kunne vurdere, om der er sket kravoverskridelse
amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, så yderligere overskridelser ikke forventes at ville ske
der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold.

Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan tilsynsmyndigheden har reageret eller årsagen til den manglende reaktion.

3.3.2 Resultater af indberetningen

Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.285 kommunale renseanlæg, og i 1996 er der af amterne gennemført 2.473 tilsynsbesøg på 1.227 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året. Antallet af renseanlæg stemmer overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.

Antal prøver
Amtskommunerne har i alt udtaget 1.579 indløbsprøver og 3.082 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.

Kontrolberegning
Af de 1.285 kommunale renseanlæg er der på de 1.106 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 337 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 26 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 30 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er enten, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1996), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af figur 3.10 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser, opdelt på amter.



Fig. 3.10
Totale antal kommunale renseanlæg og antal anlæg med kravoverskridelser, 1996.


Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men er i 1996 steget til 30 %. Fig.3.11 viser antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1996 for hele landet.



Fig. 3.11
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser, 1989- 1996.


Som det fremgår af fig. 3.11, er antallet af anlæg med kontrollerede krav i 1996 ikke faldet markant i forhold til året før. Antallet af anlæg med overskridelser er for første gang blevet større i forhold til året før.

Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1) < 1% (1 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2) 6 % (19 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det ud-ledes.

3) 47 % (149 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4) 46 % (143 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

I forhold til 1995 er der sket en ændring af procentandelene i kategori 3 og 4. Andelen af anlæg, hvor overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet, er faldet fra 61 % til 47 %, mens andelen af anlæg, hvor overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning er steget fra 33 % til 46 %.

Storstrøms Amt har i lighed med sidste år ikke vurderet effekterne på recipienterne af overskridelserne af kravværdierne på spildevandsudledningerne fra de kommunale renseanlæg. Det drejer sig om 25 anlæg, hvor der således ikke er angivet recipientpåvirkning. Disse anlæg indgår således ikke i beregningen af den procentvise fordeling af overskridelsernes recipientpåvirkning.

Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op overfor de anlæg, der overskrider. Der er i alt meddelt 228 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 109 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet"

På nedenstående fig. 3.12 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.


Figur 3.12
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser, 1996.

Henstilling dominerer
I 1996 har amterne foretaget følgende håndhævelser:

144 anlæg (42%) har fået henstillinger
11 anlæg (3%) har fået påbud
65 anlæg (19%) har fået indskærpelser
12 anlæg (3%) har fået retlige lovliggørelser
2 anlæg (<1%) er politianmeldt
103 anlæg (32 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet" enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere indenfor samme år har fået påbud eller indskærpelse.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]