3.3.3 Kravoverholdelse
3.3.4 Konklusion.
3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne.
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
3.4.1 Tilsyn med vandløb
3.3.3 Kravoverholdelse
Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 337 kommunale renseanlæg i 1996 overskredet
deres udledningstilladelse. Af de 337 anlæg har 150 renseanlæg overskredet deres
udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 187 renseanlæg kun har
haft overskridelse i 1996 og ikke i 1995. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et
tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.
Af nedenstående tabel, fig. 3.13 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i
2,3,4 og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med
engangsoverskridelse, dvs. i 1996.
Amt |
1 år (1996) |
2 år i træk |
3 år i træk |
4 år i træk |
< 5 år i træk |
I alt |
København k. |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
København |
1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
Frederiksborg |
10 | 0 | 1 | 2 | 3 | 16 |
Roskilde |
7 | 1 | 6 | 1 | 5 | 20 |
Vestsjælland |
21 |
5 |
4 |
2 |
2 |
34 |
Storstrøm |
16 |
5 |
4 |
0 |
0 |
25 |
Bornholm |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
2 |
Fyn |
4 |
2 |
0 |
0 |
4 |
10 |
Sønderjylland |
24 |
8 |
0 |
0 |
4 |
36 |
Ribe |
16 |
8 |
3 |
0 |
1 |
28 |
Vejle |
12 |
10 |
3 | 2 | 0 | 27 |
Ringkjøbing |
12 | 6 | 4 | 3 | 1 | 26 |
Århus |
28 | 16 | 4 | 2 | 5 | 55 |
Viborg |
12 | 3 | 3 | 2 | 8 | 28 |
Nordjylland |
23 | 1 | 4 | 0 | 1 | 29 |
I alt |
187 |
65 |
36 |
14 |
35 |
337 |
Fig. 3.13
Anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser
i 1996.
Som det fremgår af tabellen, fig. 3.13 er der 85 anlæg, der har overskredet deres
udledningstilladelse i 3 år i træk eller mere. (Tabellen viser en mindre
uoverensstemmelse i forhold til den tilsvarende tabel i "Punkt-
kilder 1996")
Udelukkelse af parametre
Udelukkes de anlæg, hvor overskridelsen skyldes parametre, som er mere
driftsbetingede end recipientbetingede såsom bundfald efter 2 timer, iltindhold,
iltmætning, vandføring, er der tale om i alt 309 anlæg ud af de 337, der overskrider
deres udledningstilladelse.
Baggrunden for at foretage ovennævnte undersøgelse af, om overskridelserne skyldes
driftsbetingede eller recipientbetingede parametre, er, at der til nogle anlæg i dag er
stillet krav, som reelt ingen større betydning har for miljøet, men ved en overskridelse
vil føre til et udsagn om, at anlægget udleder ulovligt.
Et særligt forhold, der kan være medvirkende til, at antallet af overskridelser er
steget, er den strenge vinter ved årsskiftet 95/96.
Det fremgår af amternes indberetninger, at mange anlæg har overskredet kravene for
ammoniak+ammonium-N som følge af lave temperaturer i de første måneder af året.
Sådanne ekstremt kolde perioder kan bevirke, at anlægget i netop disse perioder ikke
fungerer optimalt og derfor eventuelt ikke kan overholde udledningstilladelsen. Det kan
derfor være relevant at foretage en vurdering af, hvor mange anlæg, der ville have
overskredet, hvis man ud over de anlæg, hvor overskridelsen skyldes ovennævnte
driftsbetingede parametre, tillige udelukker anlæg, hvor ammoniak+ammonium-N er
overskredet. Ved en sådan udelukkelse ville 216 ud af de 337 renseanlæg overskride deres
udledningstilladelse.
Det er dog ikke alle overskridelserne af ammoniak+ammonium-N, der er forårsaget af
vinterkulden. Det skønnes, at ca. 270 (svarende til 24 % af anlæg med kontrollerede
krav) af de 337 anlæg ville have overskredet deres udledningstilladelse, hvis der ud over
de driftsbetingede parametre ses bort fra de overskridelser af ammoniak+ammonium-N, der
alene må antages at være forårsaget af de lave temperaturer.
3.3.4 Konklusion.
Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 1996 var 30 %,
svarende til 337 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.
Den nærmere analyse af de 337 ulovlige udledere viste, at heraf havde 187 anlæg
overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1996, 65 anlæg i hvert af de
seneste 2 år, 36 anlæg i hvert af de seneste 3 år, 14 anlæg i hvert af de seneste 4
år og 35 i hvert af de seneste 5 år eller mere
Antallet af anlæg med overskridelser er for første gang blevet større i forhold til
året før, og der er således efter Miljøstyrelsens opfattelse fortsat et alt for stort
antal overskridelser. Selv, når der tages højde for særlige forhold, er der tale om en
helt utilfredsstillende situation.
3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på
overskridelserne.
Miljøstyrelsen opfordrede i "Miljøtilsyn 1994" amterne til en skærpet
opmærksomhed på de håndhævelsesmæssige krav til tilsynet med de kommunale
renseanlæg. Da "Miljøtilsyn 1994" først fremkom ultimo 1995 havde amterne
imidlertid ikke fuldt ud kunnet inddrage udmeldingeerne fra "Miljøtilsyn 1994"
i deres håndhævelsespraksis i forbindelse med tilsynet i 1995.
I "Miljøtilsyn 1995 anviste Miljøstyrelsen en række løsningsmuligheder gående
på retlig lovliggørelse eller politianmeldelse.
Med hensyn til lovliggørelse lagde Miljøstyrelsen blandt andet op til, at anlæg,
hvortil der er stillet krav, som er mere driftsbetingede end recipientbetingede, bør
gives en revideret udledningstilladelse, således at disse mere driftsbetingede krav
gøres vejledende og dermed ikke skal retshåndhæves.
Endvidere stillede Miljøstyrelsen krav om, at amterne i forbindelse med
tilsynsindberetningen i 1997 for tilsynsåret 1996 for samtlige anlæg, der havde
overskredet i 2 år i træk eller mere, nærmere skulle angive begrundelse for
overskridelsen og recipientpåvirkningen i samtlige år.
Endelig oplyste Miljøstyrelsen i "Miljøtilsyn 1995", at styrelsen, såfremt
der i 1996 er sket ulovlig udledning fra et renseanlæg 3 år i træk eller mere eller
såfremt der i 2 år i træk er sket udledning fra et renseanlæg med recipientpåvirkning
af kategori 1 eller 2 til følge, agtede at indkalde det tilsynsførende amt til en
drøftelse af forholdet samt drøftelse af, hvilke skridt amtet har taget til forebyggelse
af yderligere ulovlig udledning fra anlægget.
Møde med amterne
Da et stort antal tilsynsførende amter havde renseanlæg med flerårige
kravoverskridelser, indkaldte Miljøstyrelsen i december 1997 amterne til et fællesmøde,
hvor man drøftede problemerne. I lyset af den fortsat utilfredsstillende og uholdbare
situation lagde Miljøstyrelsen op til skærpet opmærksomhed og hurtigere reaktioner over
for manglende overholdelse af kravene.
Miljøstyrelsens tiltag
Miljøstyrelsen vil pålægge amterne, at de senest 1. september 1998 skal orientere
Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der har overskridelser i 1997 + de 3 foregående
år, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt.
Miljøstyrelsen vil på baggrund af amternes redegørelser tage stilling til, hvorvidt
styrelsen selv skal foretage politianmeldelse for de anlægs vedkommende, hvor der ikke i
fornødent omfang senest 1. september 1998 er sket retlig lovliggørelse eller
politianmeldelse. Endvidere vil styrelsen vurdere, hvorvidt styrelsen skal rette
henvendelse til Indenrigsministeriet med anmodning om undersøgelse af, hvorvidt der for
de pågældende amter foreligger embedssvigt jf. styrelsesloven.
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
Tilsynet med vandløb og søer har til formål at tilvejebringe grundlaget for en
vurdering af miljøtilstanden i vandområderne, herunder en vurdering af, hvorvidt
tilstanden er i overensstemmelse med de målsætninger med tilhørende kvalitetskrav, der
er fastlagt i regionplanerne.
3.4.1 Tilsyn med vandløb
Biologisk bedømmelse af vandløbene
Amternes tilsyn med miljøtilstanden i et vandløb sker bl.a. gennem undersøgelser
af sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbet. Derved fås et billede af et
vandløbs miljøtilstand, herunder om der er belastning med organisk stof, idet de
forskellige smådyr stiller artsspecifikke krav til en række fysiske og kemiske forhold.
Tilstedeværelsen og sammensætningen af smådyr kan dermed anvendes som indikator for
vandløbets miljøtilstand.
Bedømmelsesmetoder
Uanset de anvendte metoder til bedømmelse af smådyrssammensætningen kan være
forskellige amterne imellem, er principperne i metoderne identiske. Ud fra
smådyrssammensætningen klassificeres vandløbene efter forureningsgraderne I til IV.
Forureningsgrad I angiver det uforurenede vandløb, og klasse IV angiver det stærkt
forurenede vandløb.
Stationsantal i 1996 og faunaklasser
I 1996 blev miljøtilstanden via undersøgelser af forureningsgraden bedømt på i
alt 7.045 vandløbsstationer, men det var kun muligt at foretage biologisk bedømmelse på
i alt 5.981 stationer, idet smådyrsfaunaen på de resterende stationer var forarmet på
grund af udtørring, ok-ker, pesticider osv.
Lille målsætningsopfyldelse
Kun 38 % af de stationer, hvor det var muligt at foretage en bedømmelse af
smådyrssammensætningen, opfyldte målsætningen på landsplan i 1996. Påvirkning af
vandløb i form af udtørring, dårlige fysiske forhold m.v. vil afstedkomme, at
målsætningskrav til smådyrssammensætning ikke kan opfyldes. Sådanne ubedømmelige
stationer bør fremover registreres med manglende målsætningsopfyldelse.
Vandløbenes miljøtilstand i 1996
Acceptabel miljøtilstand, dvs. forureningsgrad I, I-II og II, blev registreret på
34% af vandløbsstationerne i det regionale tilsyn i 1996. Forureningsgrad II-III, som er
en overgangsform mellem et rent og et forurenet vandløb, var mest hyppig og blev
konstateret på 39% af vandløbsstationer-ne. 9% af stationerne var stærkt forurenede
dvs., forureningsgrad IV. Fordelingen af forureningsgrader i amterne ses på fig. 3.14 og
tabellen, fig. 3.15.
Fig. 3.14
Fordeling af forureningsgrader i 1996 fra det regionale tilsyn.
Fordeling af forureningsgrader i 1996 fra det regionale tilsyn.
Fig. 3.15
Fordeling af forureningsgrader i de enkelte amter.
| Forureningsgrad | Ikke | ||||||||
| Amt | I | I-II | II | II-III | III | III-IV | IV | bedømt | |
| Københavns kom. | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 | 4 | 3 | 0 | |
| København | 0 | 0 | 0 | 13 | 13 | 22 | 5 | 1 | |
| Frederiksborg | 1 | 8 | 15 | 226 | 71 | 23 | 13 | 63 | |
| Roskilde | 1 | 1 | 2 | 70 | 19 | 21 | 8 | 5 | |
| Vestsjælland | 0 | 5 | 82 | 129 | 32 | 12 | 11 | 111 | |
| Storstrøm | 6 | 9 | 38 | 247 | 92 | 114 | 379 | 71 | |
| Bornholm | 0 | 6 | 15 | 23 | 0 | 0 | 0 | 1 | |
| Fyn | 27 | 81 | 179 | 201 | 53 | 12 | 27 | 302 | |
| Sønderjylland | **23 | 156 | 203 | 34 | **31 | 143 | |||
| Ribe* | - | - | - | - | - | - | - | - | |
| Vejle | 42 | 67 | 166 | 170 | 10 | 9 | 13 | 92 | |
| Ringkøbing | 8 | 68 | 168 | 228 | 48 | 8 | 6 | 70 | |
| Århus | 52 | 129 | 414 | 495 | 171 | 116 | 75 | 140 | |
| Viborg | 1 | 3 | 95 | 105 | 9 | 9 | 8 | 4 | |
| Nordjylland | 2 | 26 | 160 | 232 | 66 | 23 | 11 | 61 | |
| Hele landet | 140 | 426 | 1.490 | 2.343 | 619 | 404 | 559 | 1.064 | |
* Kun foretaget forureningsbedømmelser omkring renseanlæg og dambrug og derfor ikke medtaget.
** Data for faunaklasse I og I-II samt III-IV og IV er sammenlagt.
Rene vandløb med forureningsgrad II eller bedre blev fundet på 44% af de undersøgte stationer vest for Storebælt i det regionale tilsyn i 1996 (Fig.3.15). På Sjælland og Lolland-Falster havde kun 10% af stationerne forureningsgrad II eller bedre. De helt upåvirkede vandløb med forureningsgrad I er ligeledes mere hyppige i Jylland/Fyn end på Sjælland/Lolland-Falster.
Vandkvaliteten
Ses der alene på vandkvaliteten i vandløbene er denne forbedret i mange amter, især som følge af en udbygget og mere effektiv spildevandsrensning. Små vandløb har dog fortsat dårlig vandkvalitet, og målsætningen her er ofte ikke opfyldt, hvilket primært skyldes utilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse. Lovæn-dringen i 1997 om spildevandsrensning i det åbne land har skabt grundlaget for, at problemet med ud-ledning af spildevand i det åbne land kan løses, således at målsæt-ningen i især mindre vandløb i de kommende år i højere grad kan forventes opfyldt.
Fysiske forhold
Mange rentvandskrævende smådyr stiller store krav til levesteder, herunder til vandløbenes fysiske form. Et fravær af rentvandskrævende arter betyder derfor ikke nødvendigvis, at vandløbet er forurenet, men kan skyldes, at de fysiske forhold i vandløbet er for dårlige som levesteder for smådyrene. For mange vandløb skyldes den manglende målsætningsopfyldelse netop dårlige fysiske forhold som følge af hårdhændet vedligeholdelse, udretning, opstemninger, sandvandring m.v.
For at vandløbene på sigt kan opfylde de fastsatte målsætninger er det vigtigt at øge indsatsen for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Sådanne forbedringer kan ske ved ændring af vedligeholdelsen til mere miljøvenlige former, etablering af gydebanker for laksefisk, udlægning af store sten og tilbageføring af regulerede vandløbsstrækninger til snoede forløb.
Miljøfremmede stoffer
Flere amter er nu som led i tilsynet begyndt at undersøge vandløbene for pesticider. Eksempelvis har Fyns Amt i perioden 1994-96 undersøgt for 90 forskellige pesticider og derivater heraf i vandløb og dræn. Der blev fundet 30 forskellige stoffer, hovedsageligt fra ukrudtsmidler. I Fyns Amt er dyrelivet på 44 registrerede vandløbsstationer i 1996 forarmet som følge af pesticidforurening.
Tilsyn med fiskebestande
Mange amter har i 1996 gennemført undersøgelser af fiskebestande i vandløb med fiskevandsmålsætninger.
Tilsynsstrategi i vandløb
Det biologiske vandløbstilsyn udføres vidt forskelligt amterne imellem. Der er stor forskel i metode, frekvens, prøvetagningstidspunkt m.v. Denne forskellige tilsynsstrategi betyder, at amternes data til Miljøstyrelsen om vandløbenes tilstand ikke umiddelbart er sammenlignelige og derfor ikke muliggør en vurdering af den generelle udvikling i vandløbenes miljøtilstand.
Standardisering af tilsyn og indberetning
Miljøstyrelsen er opmærksom på behovet for standardisering af tilsynsstrategien. Miljøstyrelsen vil derfor i de kommende år arbejde for, at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at styrelsen fremover på baggrund af indberetningen er i stand til at give et billede af vandløbenes aktuelle miljøtilstand og udvikling. Miljøstyrelsen ønsker ligeledes at kunne give et billede af de enkelte vandløbs målsætningsopfyldelse og af eventuelle årsager til manglende målsætningsopfyldelse.