3.4.2 Tilsyn med søer
3.4.2 Tilsyn med søer
|
Sigtdybde |
||||||
Amt |
0-0,5 |
0,5-1,0 |
1,0-1,5 |
1,5-2,0 |
2,0-3,0 |
>3,0 |
Københavns Kom. |
0 | 4 | 2 | 2 | 0 | 0 |
København |
0 | 2 | 7 | 0 | 0 | 1 |
Frederiksborg |
1 | 4 | 1 | 3 | 0 | 0 |
Roskilde |
2 | 4 | 1 | 0 | 0 | 0 |
Vestsjælland |
9 | 9 | 6 | 2 | 1 | 2 |
Storstrøm |
9 | 33 | 13 | 8 | 5 | 4 |
Bornholm * |
- | - | - | - | - | - |
Fyn |
1 | 8 | 3 | 2 | 0 | 0 |
Sønderjylland |
0 | 10 | 4 | 1 | 6 | 2 |
Ribe |
0 | 0 | 2 | 4 | 3 | 0 |
Vejle |
4 | 4 | 4 | 2 | 3 | 1 |
Ringkjøbing |
1 | 4 | 3 | 0 | 1 | 0 |
Århus |
1 | 2 | 4 | 1 | 1 | 1 |
Viborg |
0 | 4 | 0 | 1 | 0 | 2 |
Nordjylland** |
- | - | - | - | - | - |
Total |
28 | 88 | 50 | 26 | 20 | 13 |
* Markerer at data ikke er indberettet til Miljøstyrelsen.
** Søer ikke undersøgt i 1996.
Årsager til søers miljøtilstand
Fosfortilledningen til mange søer er i de senere år reduceret. Søerne kan på
trods heraf ikke opfylde målsætningerne i regionplanerne inden for de kommende år. Det
skyldes, at der i søbunden i de fleste søer er bundet en stor fosforpulje, som fortsat
frigives. Fosforpuljen skyldes tidligere og nuværende tilførsler af næringsstoffer fra
landbrug og spredt bebyggelse. Overskuddet af fosfor påvirker miljøtilstanden i negativ
retning i form af kraftig algevækst og dermed nedsat sigtdybde. Søerne er således ikke
kommet i ligevægt med den nuværende belastning.
Sørestaurering
Et af midlerne til opfyldelse af målsætningen er sørestaurering.
Sørestaurering gennemføres oftest i form af biomanipulering, hvor skaller og brasen
opfiskes, samtidigt med at gedder eller andre rovfisk udsættes i søen. Et sådant
indgreb kan resultere i større sigtdybde. Flere amter har foretaget biomanipulering i
1996.
Miljøstyrelsen udsender i løbet af foråret en rapport om sørestaurering, som er den
første opsamling i Danmark af eksisterende viden om metoder, erfaringer og anbefalinger.
Tilsynsstrategi
Også for søernes vedkommende varierede tilsynsstrategien fra amt til amt i 1996. Det har
derfor ikke ud fra amternes søtilsyn været mulig at udarbejde en landsdækkende
beskrivelse af miljøtilstanden i søerne eller udviklingen heri. Der er således også
her et behov for standardisering af det regionale tilsynsprogram, således at der
gennemføres et differentieret tilsyn på et fast stationsnet i et større antal søer, og
det derved bliver muligt at udarbejde et sikkert og landsdækkende billede af søernes
miljøtilstand i fremtiden.
Miljøtilstanden i vandløb og søer er stadig utilfredsstillende, idet kun 38 % af
vandløbene og 30 % af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1996.
Standardisering af metoder
Forskelligheden i amternes prøvetagningsstrategi betyder, at Miljøstyrelsen ikke
på baggrund af de indberettede data er i stand til at give et sikkert, landsdækkende
billede af miljøtilstanden i vandløbene og søerne eller i udviklingen heri. Denne
situation er utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de store offentlige
investeringer, der er foretaget med henblik på at forbedre vandkvaliteten i vandløbene
og søerne. Dette var bl.a. en konsekvens af Vandmiljøplanen,
Miljøstyrelsen har også i de foregående års tilsynsrapporter kritiseret den
utilfredsstillende situation i forbindelse med amternes tilsyn med vandløbene og søerne.
Miljøstyrelsen vil derfor søge, at tilsynet og indberetningen til styrelsen
standardiseres således, at styrelsen på baggrund af dataindberetningen i fremtiden kan
give et landsdækkende billede af vandløbenes og søernes miljøtilstand og udvikling.
Som led i standardiseringen udsender Miljøstyrelsen nu en vejledning i anvendelse af
Dansk Vandløbsfaunaindeks. Indekset er en ny, objektiv metode til biologisk bedømmelse
af vandløbskvaliteten.
Vejledningen indeholder foruden en teknisk anvisning administrative retningslinier for
anvendelsen af bedømmelsesmetoden i forbindelse med det amtslige tilsyn. Dansk
Vandløbsfaunaindeks skal fra 1998 anvendes på 444 vandløbsstationer i det nationale
overvågningsprogram. Det anbefales i vejledningen, at metoden derudover som del af det
regionale tilsyn anvendes ved årlige bedømmelser på faste, repræsentativt udvalgte
stationer. Det anbefales endvidere særskilt i vejledningen, at metoden anvendes i
tilsynet ved ferskvandsdambrug og andre punktkilder, hvor resultatet af bedømmelsen vil
indgå i tilsynsmyndighedens grundlag for indgreb over for udlederen.
Tilsyn med jordforureninger er fastlagt i affaldsdepotloven og i
miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelserne i affaldsdepotloven omfatter jordforureninger fra
kemikalieafffald og olieaffald, der er spildt, nedgravet eller henlagt før henholdsvis
1976 og 1972, samt fra lossepladser, der var taget i brug før 1974. Tilsyn med nyere
jordforureninger reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.
Affaldsdepotloven
Opgaverne vedrørende affaldsdepoter blev frem til 1. juli 1996 varetaget af amterne
og Miljøstyrelsen. Herefter blev lovens fulde administration lagt ud til amterne, som en
gang årligt indberetter om aktiviteter og indsatsplaner til et oprettet Depotråd, som
har til opgave at følge området.
I henhold til loven skal amter og kommuner i samarbejde opspore og registrere grunde, som
er omfattet af affaldsdepotlovens regler og oprydningssystem. På baggrund heraf
prioriteres rækkefølgen for udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger som
led i den offentligt finansierede indsats.
Herudover omfatter amternes tilsynsforpligtelse dels tilsynet med, at depotlovens regler
om byggeforbud m.v. på affaldsdepoterne overholdes, dels tilsynet med iværksatte
afværgeforanstaltninger, herunder drift og monitering af disse. Dette gælder såvel
offentligt som privat finansierede foranstaltninger.
Miljøbeskyttelsesloven
Tilsynskompetencen i forhold til jordforureninger følger miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser om tilsyn, og kompetencen er delt mellem amter og kommuner.
Tilsynsmyndighedernes kendskab til nyere jordforureninger opnås dels gennem det
almindelige virksomhedstilsyn, dels som et resultat af miljøbeskyttelseslovens
anmeldepligt for ejere og brugere af privat ejendom, hvis disse konstaterer eller
forårsager forurening af ejendommens jord eller undergrund. Derudover er der i nogle
kommuner foretaget en systematisk kortlægning også af nyere jordforurening.
For deponering af forurenet jord var reglerne i 1996, at amterne efter
miljøbeskyttelsesloven førte tilsyn med deponering af jord i råstofgrave. Tilsynet med
deponering af forurenet jord udføres af kommunerne i forbindelse med affaldsreglerne.
Indberetninger
Amterne indberetter som nævnt årligt om aktiviteter vedrørende affaldsdepoter,
hvilket kan give et indblik i tilsynsarbejdet vedrørende depoterne. Oplysningerne i dette
afsnit bygger primært på disse indberetninger.
Der vil først fra 1997 foreligge oplysninger om nyere jordforureninger. Amters og
kommuners indberetninger herom har i 1996 en noget sporadisk karakter. Det er af
Depotrådet besluttet, at tilsynsopgaven ikke skal beskrives eksplicit i indberetningerne
til Depotrådet. Oplysningerne herom forventes derimod at kunne indgå i
tilsynsindberetningerne.
Depoter og jordforureninger
Det er i forbindelse med jordforureningsudvalgets arbejde skønnet, at der i Danmark
vil være 11.000 affaldsdepoter og 3.000 nyere jordforureninger.
Registreringer og oprydninger
I amternes arbejde med kortlægning og registrering af affaldsdepoterne, er der pr.
31/12 1996 registreret i alt knap 3.700 depoter. Dertil kommer knap 450 tidligere
registrerede depoter, som er opryddet efter affaldsdepotlovens system og derefter afmeldt.
Der vil endvidere være opryddet et ikke nærmere bestemt antal forureninger efter
affaldsdepotlovens regler, uden forudgående eller efterfølgende registrering. Der er i
1996 foretaget 394 registreringer.
Fig. 3.17
Udvikling i antallet af affaldsdepoter på landsplan (1991 er interpoleret)
Fordelingen kan dels afspejle forureningsbelastningen i de forskellige amter, dels at
kortlægnings- og registreringsopgaven ikke har haft samme prioritet i alle amter.
Der er i 1996 etableret 167 afværgeforanstaltninger (offentligt og privat finansierede)
på landsplan. Nedenfor er det vist, hvordan afværgeforanstaltningerne fordeler sig
amtsvis. Figuren siger kun noget om antallet af afværgeforanstaltninger, ikke om omfanget
af foranstaltningerne. Nogle amter kan således have anvendt ressourcerne på enkelte
meget store afværgeprojekter.
Rækkefølgen af oprydninger efter affaldsdepotloven prioriteres i forhold til den risiko
de udgør for grundvandet, den nuværende arealanvendelse og recipienten. Et affaldsdepot
kan udgøre en risiko for flere dele. Af de 167 påbegyndte oprydninger i 1996 var der i
118 tilfælde risiko for grundvandet, i 115 tilfælde for arealanvendelsen og i 20
tilfælde for recipienten.
Amterne fører efter loven tilsyn med udførelsen af afværgeforanstaltningerne. Når
disse går over i en drifts- og/eller moniteringsfase, er dette også et led i amtets
tilsynsopgave.
Fig. 3.18
Fordelingen af registrerede affaldsdepoter pr. 31/12 1996
Fig. 3.19
Amternes opgaver med drift og monitering af afværgeforanstaltninger i 1996
Fig. 3.20
Afværgefor-anstaltninger påbegyndt i 1996 fordelt på amter
Efter affaldsdepotområdets uddelegering til amterne indgås der aftaler mellem
regeringen og amterne om det årlige forbrug på området. En del overføres via
bloktilskuddet, en del er amtslige midler, og en del udgøres af de centralt
administrerede bevillinger til værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen. I 1996
var det aftalt, at der skulle anvendes 300 mill. kr. på depotområdet.
Amternes udgifter på området har fordelt sig med omkring halvdelen til kortlægning,
registrering og undersøgelser og den anden halvdel til afværgeforanstaltninger og drift
af disse.
Det fremgår at den samlede indsats med kortlægning og registrering skrider jævnt frem,
nogle amter er snart færdige med kortlægningsprocessen, mens andre har prioriteret
ressourcerne anderledes. Samlet set har amterne i 1996 opgaver med at føre tilsyn på
knap 3700 depoter, hvoraf der er igangværende aktiviteter og dermed en særlig
tilsynsforpligtelse på mere end 500 depoter.
Der eksisterer endnu ikke et samlet overblik over omfanget af amters og kommuners
tilsynsopgaver på jordforureningsområdet. Aktiviteterne vedrørende affaldsdepoter, som
udgør en væsentlig del af jordforureningsområdet, er beskrevet i amtslige
indberetninger til Depotrådet. Dette giver en indirekte beskrivelse af amternes
tilsynsopgave på området.
Tilsynsopgaven vedrørende jordforurening forventes fremover at skulle indgå i amters og
kommuners tilsynsindberetninger. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med indberetning om
miljøtilsynet i 1999 bede amterne udfylde et særligt skema om det førte tilsyn med
jordforurening.