Kortlægning af papirpotentialet i
kommunerne
2 Papirpotentialet på landsplan
I dette kapitel præsenteres resultaterne for de gennemførte potentialeberegninger. Kapitlet er inddelt i seks hovedafsnit, idet resultaterne præsenteres for:
I hvert afsnit gennemgås dataindsamling samt fastlæggelse af de parametre, der anvendes i forbindelse med beregningen. 2.1. Aviser og ugebladeDenne kategori omfatter:
2.1.1. DagbladeI undersøgelsen indgår 40 hverdagsaviser med et samlet oplag på 1.808.532 eksemplarer dagligt. Der indgår 10 søndagsaviser med et samlet oplag på 1.535.291 eksemplarer ugentlig. Videre er Den Blå Avis inkluderet med 3 udgivelser ugentlig og Fyns Amtsavis (Stor Onsdag) med 1 udgivelse hver 14. dag. Dataindsamling Data er hovedsagelig hentet fra Media Scandinavia og Dansk Oplagskontrol. Det gælder oplagstal, udgivelsesfrekvens og sidetal. Oplysninger om papirkvalitet (gr pr. m2) og format er fra Danske Dagblades Forening. Der er rettet henvendelse direkte til den enkelte bladudgiver med henblik på at verificere oplysningerne. Endvidere er distributører af udenlandske dagblade kontaktet med henblik på at fastlægge omfanget heraf. Fastlæggelse af parametre Oplagsstørrelse Der er her anvendt et "betalt nettooplag". Denne størrelse indeholder således ikke den del af oplaget, der tages retur fra salgs- og distributionsleddet. Sideantal Denne størrelse opgives typisk som en interval størrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit. For alle større dagblade er sidetallet fastlagt efter telefonisk kontakt direkte til redaktionen. Format Der er altovervejende tale om to formater, nemlig
Papirkvalitet Hovedparten af det avispapir, der anvendes af dagbladene har en vægt på 45 gram pr. m2. I enkelte tilfælde - typisk dagblade med et lille sidetal - anvendes der en højere vægt f.eks. 49 eller 52 gram pr. m2, hvilket der er taget højde for i beregningerne. I de tilfælde hvor tillæg til dagbladene er trykt på en anden papirkvalitet er der ikke foretaget nogen korrektion. Resultater Der foreligger komplette data for alle dagblade, søndagsaviser samt Den Blå Avis. Mængden af udenlandske dagblade er skønnet. Tabel 2.1
1) hertil kommer 1.000 tons udenlandske dagbladeDen samlede distribution af danske dagblade og søndagsaviser udgør 633 mill. eksemplarer på årsbasis. Den samlede tonnage andrager 156.000 tons incl. 1.000 tons udenlandske aviser. 2.1.2. Distriktsblade/lokalaviserI undersøgelsen indgår 285 distriktsblade/lokalaviser. Der er her tale om husstandsomdelte aviser, der udgives ugentlig på en fast ugedag. Aviserne er annoncefinansierede og gratis for den enkelte husstand. Det samlede oplag er i undersøgelsen beregnet til 7,7 mill. eksemplarer ugentligt eller 398,8 mill. eksemplarer årligt. Dataindsamling Bladtitler, oplagstal og udgivelsesfrekvens er hentet fra Danske Distriktsblade, Provinsens Distriktsblade, Post Danmark samt bladredaktioner. Der er videre suppleret med tilsvarende oplysninger fra Media Scandinavia. Oplysninger om sideantal er hentet fra Media Scandinavia. Oplysninger om papirkvalitet (gram pr.m2) og format er fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade. Specielt hvad angår format, papirkvalitet og sideantal har de nævnte kilder ikke kunnet give fuldstændige oplysninger for alle bladtitler. Det har derfor været nødvendigt at indhente oplysninger direkte hos den enkelte redaktion. I alt er mere end 150 redaktioner blevet kontaktet telefonisk. Fastlæggelse af parametre Oplagsstørrelse Der er anvendt den oplagsstørrelse, som den enkelte udgiver har oplyst. Da der er tale om husstandsomdelte aviser vil der normalt ikke være tale om noget "returoplag". Under normale forhold er bladproduktionen afstemt efter antallet af husstande i avisens dækningsområde. Sideantal Denne størrelse opgives typisk som en interval størrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit. Ved telefonisk henvendelse er der spurgt efter et "bedste skøn" på gennemsnitligt sideantal. Format Der er altovervejende tale om et format, nemlig tabloid (395 x 284 mm). Papirkvalitet Brancheforeningerne for distriktsbladene har oplyst, at hovedparten af det avispapir, der anvendes fortrinsvis har en vægt på 45 gram pr. m2. I de mange tilfælde, hvor der er taget telefonisk kontakt er denne oplysning forsøgt verificeret. Det viste sig, at der anvendes varierende kvaliteter fra 45 til 54 gram pr. m2 - og oftest 49 gram. I de tilfælde hvor der ikke er taget kontakt til den enkelte redaktion er der valgt en vægt på 49 gram. Resultater Der foreligger komplette data for alle 285 distriktsblade/lokalaviser. Tabel 2.2
Den gennemsnitlige bladvægt for de godt 398 mill. eksemplarer er beregnet til 111 gram. 2.1.3. Ugeblade og månedsmagasiner mv.I undersøgelsen indgår 18 ugeblade med et samlet oplag på 120,2 mill. eksemplarer årligt. Der indgår 53 månedsblade/magasiner med et samlet oplag på 29,8 mill. samt 40 blade med en udgivelsesfrekvens på mindre end 10 gange årligt og et årligt oplag på i alt 19 mill. eksemplarer. Opgørelsen af ugeblade og månedsmagasiner mv. er renset for gratisudgivelser, kvartalsaviser, adresseløse tryksager. Det kan være vanskeligt at trække klare grænser mellem visse magasiner og fag/medlemsblade. I opgørelsen af Ugeblade og månedsmagasiner er der fjernet 97 udgivelser, som er overført til Fag- og medlemsblade. Som hovedregel gælder, at ugeblade og månedsmagasiner udgives med et kommercielt sigte - i modsætning til fag- og medlemsblade. Dataindsamling Data er hovedsagelig hentet fra Media Scandinavia samt ved telefonisk henvendelse til de største udgivere samt til Ugebladsdistributionen (UBD), Dansk Centralagentur (DCA) samt til distributører af udenlandske magasiner. Fastlæggelse af parametre Oplagstørrelse For ugeblade er der anvendt betalt nettooplag. For månedsmagasiner og blade med en mindre udgivelsesfrekvens er der også her anvendt et betalt nettooplag. Hvor denne oplysning ikke foreligger, er der anvendt en oplagsstørrelse oplyst af udgiveren. Sideantal Denne størrelse opgives typisk som en interval størrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit. Format Der er tale om mange forskellige formater. Der kan skelnes mellem 2 hovedformater, nemlig et tabloidformat og et A4-format. Tabloidformatet anvendes af såkaldte månedsaviser, der udgives i avisformat. Langt hovedparten af ugeblade og månedsmagasiner udgives i et skåret A4 format, hvor de præcise mål kan afvige. Eksempler er (27x21cm), (28x20,8cm) og (28x21,5cm). Papirkvalitet Hvor der er tale om avispapir, er der anvendt en vægt på 52 gram pr. m2. For ugeblade og månedsmagasiner anvendes papir med vægte mellem 60 og 90 gram pr. m2. Omslag kan have vægte mellem 80 og 200 gram pr. m2. I denne undersøgelse er der ikke skelnet mellem papir til omslag og til indhold. Særlige forhold Hvor der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger, er der rettet henvendelse til redaktionerne. Dette gælder kun for ugeblade og de største månedsmagasiner (efter oplagsstørrelse). For øvrige blade, hvor oplysningerne er ufuldstændige er bladvægten beregnet udfra gennemsnitlige bladvægte. I en række tilfælde er der modtaget oplysninger om bladvægte direkte fra bladagenturer. Beregningen af bladvægte fremgår af nedenstående:
Resultater Der indgår 111 ugeblade og månedsmagasiner mv. med oplyste oplagsstørrelser i undersøgelsen. Tabel 2.3
1) hertil kommer 1.000 tons udenlandske magasinerDen samlede bladtonnage for denne kategori udgør således 39.055 tons incl. udenlandske magasiner solgt i Danmark. Omfanget af udenlandske magasiner er skønnet på baggrund af oplysninger fra distributørerne. Den gennemsnitlige bladvægt bliver 225 gram pr. udgivelse. 2.1.4. Fagblade, medlemsblade mvI denne undersøgelse indgår 579 fagblade og medlemsblade. Dette antal indeholder de fag- og medlemsblade, som undersøgelsen har vurderet ikke skulle medtages under kategorien Ugeblade og månedsmagasiner, se afsnit 2.1.3. Dataindsamling Data er udelukkende hentet fra Media Scandinavia. Fastlæggelse af parametre For alle blade er der anvendt betalt nettooplag. Hvor denne oplysning ikke foreligger, er der anvendt en oplagsstørrelse oplyst af udgiveren eller et kontrolleret oplag. Sideantal Denne størrelse opgives typisk som en intervalstørrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit. Format Der er tale om mange forskellige formater. Der kan skelnes mellem 2 hovedformater, nemlig et tabloidformat og et A4-format. Tabloidformatet anvendes af forskellige udgivelser i avisformat. Langt hovedparten af fag- og medlemsblade er dog udgivet i et skåret A4-format, hvor de præcise mål kan afvige, således som det også gjaldt ugeblade og månedsmagasiner. Formatet er bestemt til 28x20,8 cm. Papirkvalitet Der foreligger ingen oplysninger om papirvægten. Hvor der er tale om avispapir, er der anvendt en vægt på 52 gram pr. m2. For alle andre udgivelser i denne kategori er der fastlagt en gennemsnitlig vægt inkl. omslag på 80 gram pr. m2. Særlige forhold Der er ikke rettet henvendelse til redaktionerne. Resultater Af de 579 fagblade og medlemsblade er 492 blade vurderet at have et A4 lignende format, mens 87 har et tabloid format. Tabel 2.4
Den gennemsnitlige bladvægt for de godt 156 mill. eksemplarer er beregnet til 120 gram pr. stk. 2.2. Telefonbøger og vejvisereOmfanget af distribuerede telefonbøger og vejvisere kan i en vis udstrækning opgøres særskilt. Dataindsamling Der er samlet data fra de tre største forlag, der udgiver denne type af produkter. Det drejer sig om Tele Danmarks Forlag, Lokalbogsforlaget (De røde Lokalbøger)og Mostrups Forlag (De grønne Vejvisere). Tele Danmarks Forlag udgiver såvel regionale som lokale telefonbøger. Lokalbogsforlaget og Mostrups Forlag udgiver alene lokale telefonbøger-/vejvisere. Fastlæggelse af parametre Oplagstørrelse Der er her anvendt et trykt oplag, der svarer til det distribuerede, idet antallet af private husstande er kendt. Sideantal Denne størrelse opgives som en præcis størrelse. Format Der er tale om A4 format (29,7 x 21 cm). Papirkvalitet Fortrinsvis finsk specialfremstillet papir med en vægt på 38 gram pr. m2. Gult papir er indfarvet og ikke påført under trykningen. Bladvægt Er beregnet af forlag. Resultater Der indgår kun oplag og mængder fra de nævnte forlag. Der findes andre udgivere af tilsvarende produkter, men de har stort set ingen mængdemæssig betydning. Tabel 2.5
1) Inkl. Bornholm med et oplag på 37.000 stk. eller til 16 tons, incl distribution til erhvervDet anførte oplag på knapt 12 mill. telefonbøger og vejvisere svarer til en gennemsnitlig vægt på 880 gram pr. stk. Tele Danmarks Forlag oplyser, at kun oplaget på Bornholm distribueres af en af de 4 store distributører. Denne mængde udgør 16 tons. Både Lokalbogsforlaget og Mostrups Forlag oplyser, at distributionen foregår både via de store distributører og af frivillige organisationer eller på anden måde. Mængden af telefonbøger, der opgøres som en selvstændig kategori i denne kortlægning, andrager således 9.039 tons. De øvrige mængder svarende til (16+478+918) = 1.412 tons indgår i opgørelsen af adresseløse tryksager (se afsnit 2.3). 2.3. AdresseløsetryksagerAdresseløse tryksager omfatter ikke-adresserede forsendelser til private husstande i form af reklamer, tryksager, informationsmateriale samt visse telefonbøger og lokale vejvisere. Distriktsblade og lokalaviser indgår ikke under adresseløse tryksager men uddeles ofte sammen med disse. Distriktsblade er alene medtaget under afsnit 2.2 Dataindsamling Oplysninger vedrørende distributionen af adresseløse tryksager er modtaget fra Forbrugerkontakt, der løbende indsamler og bearbejder data fra branchen som helhed. Oplysningerne er således dækkende for de private distributører og Post Danmark. På baggrund af de private distributørers omdelinger er antallet endvidere fordelt på amter. Denne viden anvendes i forbindelse med den regionale fordeling – jf. kapitel 3. Oplagsstørrelse I 1998 blev totalt distribueret 1.809 millioner adresseløse tryksager. Post Danmark forestår distributionen af ca. halvdelen og er stort set eneste distributør i landdistrikter. Der er stor forskel på hvor mange adresseløse tryksager som distribueres mellem områderne. Typisk er andelen af tryksager i byområderne ca. 30 pct. højere i byområder end i landområder indenfor samme region, /Jens Richardt/. Sideantal Sidetallet for de adresseløse tryksager varierer meget og der foretages ingen registreringer heraf. Format Formatet varierer ligeledes tryksagerne imellem. Der foreligger heller ingen registrering af formaterne. Papirkvalitet Det er ikke muligt at sige noget eksakt om papirkvaliteten – herunder forbruget af forskellige kvaliteter. Der indgår således avispapir, bestrøgne og ubestrøgne træfrie kvaliteter herunder skrive- og kopipapir samt konverterede produkter. Bladvægt Den gennemsnitlige vægt pr. adresseløs forsendelse blandt de private distributører var 48,8 gram (1998). Den tilsvarende gennemsnitlige vægt for adresseløse tryksager distribueret af Post Danmark kan ikke oplyses, men det er sandsynligt, at den er lavere, idet Post Danmarks takster for tungere tryksager generelt er højere end hos de private distributører. Der regnes i undersøgelsen med en gennemsnitlig vægt på 48,8 gram pr. forsendelse. Resultat På landsplan udgør mængden af adresseløse tryksager 88.300 tons. Tabel 2.6
I denne mængde indgår lokale telefonbøger og vejvisere med ca. 1.400 tons jf. afsnit 2.2. 2.4. Adresserede forsendelserPost Danmark opgør årligt den samlede mængde forsendelser. Opgørelserne baseres på stikprøvetællinger af modtagere og afsendere samt vægten af den enkelte forsendelser. Vægten registreres alene i forhold til de gældende portogrænser. Post Danmark har i 1997 opgjort mængden af adresserede forsendelser til 64.335 tons, /J. Hedegaard, Post Danmark/. Heraf modtager de private husholdninger 15 pct. af forsendelserne. Under forudsætning af samme gennemsnitlige vægt pr. forsendelse modtager husholdningerne årligt ca.10.000 tons adresserede forsendelser. 2.5. Andet papirUdover de eksplicit kortlagte mængder – jf. afsnit 2.1 – 2.4 – forekommer der i de private husstande en række andre papir- og paptyper, som er egnede til særskilt indsamling og genanvendelse. Det drejer sig om visse typer salgsemballager af karton og papir, samt bøger, skrivepapir, kladdehæfter m.v. De nævnte papir- og paptyper betegnes i de efterfølgende som "Andet papir". Mængden af Andet papir i private husstande kan ikke umiddelbart kortlægges gennem oplysninger fra Danmarks Statistik eller andre kilder. Mængden af Andet papir er skønnet ud fra tidligere undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra private husholdninger, /Nissen, B., 1994/. Mængden af andet papir er opskrevet med 5 pct. som kompensation for den generelle stigning i papirforbruget siden 1992, /Hansen, G. 1998/. Fra undersøgelsen i 1992, jf. /Nissen, B. 1994/, er papir og pap opdelt i følgende fraktioner:
Fraktionerne "aviser og ugeblade", "reklamer og tryksager", samt en del af "andet rent papir og pap" – herunder telefonbøger, adresserede forsendelser samt fag- og medlemsblade - er tidligere bestemt i afsnittene 2.1 til 2.4. Fraktionen "papir- og papemballage" på i alt 76.000 tons salgsemballager består blandt andet af 8.000 tons papiremballage samt 27.000 tons andet rent og tørt pap (karton) emballage. Drikkevarekartoner og bølgepap er udeladt. I System 2000 frasorteres det rene og tørre papir- og papemballager med henblik på efterfølgende genanvendelse. Fraktionen "andet rent papir og pap" på 27.000 tons udgøres af kuverter, visse fagblade, telefonbøger + skrivepapir, bøger, m.v., /Nissen, B. 1994/. Fordelingen er ukendt. Det skønnes, at ca. 5.000 tons (svarende til ca. 1 kg pr. person pr. år) udgøres af skrivepapir, bøger, kladdehæfter, m.v., som ikke er indeholdt under kortlægningen i afsnit 2.1-2.4. Resultat Andet papir og pap fra private husstande omfatter mange forskellige typer af papir og pap. I denne undersøgelse indgår følgende typer og mængder som andet papir:
Alle de anførte typer af papir- og pap kan indgå i systemer til oparbejdning af papir og pap. 2.6. Samlet potentialeopgørelse2.6.1. PotentialemængdeI tabel 2.7 er det samlede papirpotentiale og sammensætningen heraf præsenteret. Papirpotentialet gælder for private husstande. Data er fra 1997 og 1998. Som nævnergrundlag for beregningen af potentialet pr. husstand er anvendt Danmarks Statistiks oplysninger om husstande pr. 1. januar 1998. Tabel 2.7 Papirpotentialemængde
1) Gælder kun telefonbøger fra Tele Danmarks Forlag, incl. distribution til erhvervDet samlede papirpotentiale i private husstande er beregnet til 405.110 tons eller 168,3 kg. pr. husstand. Dagblade samt distriktsblade/lokalaviser udgør knapt 50 pct. af husstandens papirpotentiale. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt Tele Danmarks telefonbøger forklarer disse kategorier i alt 65 pct. af potentialet. Med andre ord udgøres mere end 2/3 af potentialet af let identificerbare papirprodukter. 2.6.2. AvispapirkvalitetI tabel 2.6.2 vises fordelingen af avispapir på de anvendte bladkategorier. Fordelingen er foretaget på baggrund af de informationer, der er modtaget fra bladudgiverne og ellers efter bedste skøn på basis af informationer om papirformater og udgivelsesfrekvens. Tabel 2.8 Avispapirkvalitet
Kortlægningen af papirpotentialet i private husstande beregner forbruget af avispapir til 240.000 tons. Som det fremgår af tabel 2.6.2 kategoriseres alt papir anvendt til dagblads- og distriktsbladsproduktion som avispapirkvalitet. Kun tabloid-formater inden for kategorierne Ugeblade og månedsmagasiner og Fag- og medlemsblade kategoriseres som avispapir. Det er ikke muligt – på det eksisterende datagrundlag – at opgøre hvor meget avispapir, der forekommer i de øvrige kategorier. Det samlede forbrug inkluderer kassationen af avispapir i forbindelse med trykprocessen. Der er her anvendt kassationsprocenter oplyst af trykkerierne og det skal understreges, at der alene er tale om skønnede værdier. Til sammenligning med de beregnede 240.000 tons avispapir oplyser Den Danske Presses Fællesindkøbs Forening (DDPFF), at avispapirforbruget i 1998 udgør 245.000 – 250.000 tons excl. en mindre mængde på max. 5 pct. fra import af avispapir via andre kanaler end DDPFF. Hertil kommer 10.000 tons finere kvaliteter dvs. papir med en vægt på over 60 gram pr. m2, der anvendes til indskud. Det samlede forbrug af papir til avisproduktion anslås på baggrund af ovennævnte til godt 260.000 tons i 1998. De beregnede mængde på 240.000 tons afviger således ikke væsentlig fra branchens egne tal. Afvigelsen skyldes – ud over den usikkerhed der i øvrigt er knyttet til kortlægningens beregninger – at avispapirkvaliteter anvendes til udgivelser som reklameaviser o.lign, der i kortlægningen kan optræde som adresseløse tryksager. Andre udgivelser i avispapirkvaliteter forefindes i erhvervsvirksomhederne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||