Kortlægning af papirpotentialet i
kommunerne
3 Papirpotentialet i kommunerneI kapitel 2 præsenteredes et beregnet papirpotentiale på landsplan fra private husstande. I dette kapitel redegøres der for, hvordan dette papirpotential fordeles på hver kommune. Resultatet af fordelingen fremgår af tabel 1 og tabel 2 i bilag. I tabellerne er der foretaget en kommuneopgørelse af papirpotentialet fordelt på bladkategorier. Mængden er opgjort i absolutte størrelser samt i kg pr. husstand. 3.1. Fastlæggelse af papirpotentialet i kommunerneBestemmelsen af papirpotentialet i kommunerne tager udgangspunkt i det beregnede landspotentiale. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. Enkelte distributioner er kun opgjort på landsplan, andre på bladkredse eller delområder, mens visse distributioner foreligger fordelt på postdistrikter. Oplagstal og geografi Hovedparten af oplysninger om oplagsfordelingen på geografi er hentet fra Dansk Oplagskontrol. Der opereres med tre geografiske niveauer, nemlig:
De 11 bladkredse består af 87 delområder. Delområderne er sammensat af en vist antal postdistrikter. Der er manglende overensstemmelse mellem postdistrikternes afgrænsning og kommunernes. For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles har det været nødvendigt at anvende flere beregningsmetoder. I princippet søges alle oplagstal fordelt på det mest detaljerede niveau, nemlig postdistrikter, hvorefter postdistrikterne samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle udarbejdet af Post Danmark. Nøglen skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt og den administrative myndighed, kommunen. I de følgende redegøres der kort for den beregningsmetode, der knytter sig til den enkelte bladkategori. 3.1.1. DagbladeDer sondres her mellem landsdækkende dagblade/søndagsavsier og provinsdagblade/søndagsaviser. Landsdækkende dagblade/søndagsaviser Oplagstal findes for denne bladkategori kun på delområder. De enkelte udgivelsers oplag er fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet. Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 1997. I de tilfælde hvor nyere oplagstal oplyst af redaktionerne afviger herfra, er der foretaget en korrektion, idet den samme fordeling på områder fra 2. halvår 1997 er anvendt. For to landsdækkende dagblade (Licitationen og Flensborg Avis) foreligger ingen oplagstal på områder. Licitationens oplag er fordelt på samtlige husstande i landet mens Flensborg Avis er fordelt på husstande i Sønderjyllands amt. Beregningerne er gennemført i to trin. Først er distributionernes oplag fordelt på postdistrikter, hvorefter der er korrigeret for forskelle i oplag oplyst af DO og af de enkelte redaktioner. I andet trin er hvert oplag i de enkelte postdistrikter multipliceret med årsbladvægten, hvorefter de enkelte blades årsvægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af landsdækkende dagblade/søndagsaviser beregnet pr. postdistrikt. Provinsdagblade/søndagsaviser Oplagstal for provinsdagblade- og søndagsaviser foreligger oplyst på postdistrikter, altså på det mest detaljerede niveau. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 1997. I de tilfælde hvor nyere oplagstal oplyst af redaktionerne afviger herfra, er der foretaget en korrektion, dog er fordelingen på områder fra 2. halvår 1997 bibeholdt. Beregningerne er gennemført ved først at korrigere for forskelle i oplag oplyst af DO og af de enkelte redaktioner. Dernæst er hvert oplag i de enkelte postdistrikter multipliceret med årsbladvægten, hvorefter de enkelte blades årsvægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af provinsdagblade/søndagsaviser beregnet pr. postdistrikt. 3.1.2. DistriktsbladeDistriktsbladenes dækningsområde følger ikke kommunegrænserne. Der er anvendt en særlig fremgangsmåde til fordelingen af distriktsblade på geografi. Analyseinstituttet Gallup gennemfører hvert år en stikprøveundersøgelse for brancheforeningerne Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvor mange husstande, der modtager distriktsblade/lokalaviser, og hvor mange af disse husstande der også læser dem. Undersøgelsen omfatter knapt 65.000 husstande. Hver husstand bliver spurgt, hvor mange af en række opremsede distriktsblade, den pågældende husstand modtager hver uge. De afgivne svar omregnes til en svarprocent for hver enkelt distriktsblad i for hver kommune. Med andre ord udtrykker svarprocenten hvor mange procent af kommunens husstande, der modtager det pågældende distriktsblad. Under forudsætning af at hver husstand kun modtager et eksemplar af hver af de nævnte distriktsblade, vil andelen af positivt responderende husstande svare til den relative dækning i kommunen. Bladets oplag er således fundet ved at multiplicere svarprocenten med antallet af husstande i kommunen. Det beregnede oplag er korrigeret på basis af seneste indhentede oplagstal oplyst af redaktionerne eller brancheforeningerne. Herefter er hvert oplagstal multipliceret med årsbladvægten. Til slut summeres distriktsbladenes tonnage, således at der fremkommer en samlet tonnage for distriktsblade i den enkelte kommune. Særlige forhold Gallup-undersøgelsen indeholder ikke alle distriktsblade. For alle de distriktsblade (i alt 20) der ikke indgår, er der foretaget henvendelse til den enkelte bladredaktion, hvor man har oplyst antallet af distribuerede eksemplarer på postdistrikter. For disse distriktsblade er beregningerne gennemført efter samme principper som omtalt for provinsdagblade. 3.1.3. Ugeblade og månedsmagasinerFor 35 ugeblade- og månedsmagasiner findes oplagstal på delområder mens oplagstal for de resterende 76 udgivelser, der indgår i kortlægningen kun findes på landsplan. Oplagstal på postdistrikter Hvor oplagstal foreligger på delområder, er dette fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet. Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område. Herefter er den samlede mængde opgjort for hvert postdistrikt og på landsplan og det enkelte postdistrikts andel heraf er beregnet. Kun oplagstal på landsplan For udgivelser, hvor oplagstal kun har kun været tilgængelig på landsplan er der valgt en fremgangsmåde, hvor oplag er fordelt på postdistrikter med samme procentuelle fordeling som er fundet for oplagstal, der forefindes på postdistrikter. Det er således forudsat, at forbruget af ugeblade og månedsmagasiner, hvor mængden kun foreligger oplyst på landsplan fordeler sig på samme måde som ugeblade og månedsmagasiner, hvis oplagstal foreligger oplyst på postdistrikter. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 1997. I de tilfælde hvor nyere oplagstal oplyst af redaktionerne afviger herfra, er der foretaget en korrektion, idet den samme fordeling på områder fra 2. halvår 1997 er anvendt. Beregningerne er gennemført i to trin. Først er bladenes oplag fordelt på postdistrikter, hvorefter der er korrigeret for forskelle i oplag oplyst af DO og af de enkelte redaktioner. I andet trin er hvert oplag i de enkelte postdistrikter multipliceret med årsbladvægten, hvorefter de enkelte blades årsvægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af ugeblade og månedsmagasiner beregnet pr. postdistrikt. 3.1.4. Fag- og medlemsbladeOplysninger om oplag har kun været tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. 3.1.5. Telefonbøger (Tele Danmark)Oplysninger er modtaget fra Tele Danmarks Forlag og DO. Enkelte telefonbøger distribueres ikke altid i hele postdistriktet. Mængden af telefonbøger i et distrikt er beregnet som et simpelt gennemsnit af den samlede vægt af de typer telefonbøger, der distribueres i postdistriktetet multipliceret med antallet af husstande. Der distribueres endvidere lokale telefonbøger fra andre forlag. Disse mængder indgår under adresseløse tryksager. 3.1.6. Adresseløse tryksagerOplysninger om antal adresseløse tryksager er modtaget af Forbrugerkontakt og foreligger med en fordeling på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner under ét. Fordelingen er gengivet i tabel 3.1.6. Tabel 3.1 Adresseløse tryksager fordelt på amter
Kilde: Forbrugerkontakt samt Danmarks Statistik Det er oplyst, at husstande i byer får ca. 30 pct. flere adresseløse tryksager end husstande i landområder, /Jens Richardt, Forbrugerkontakt/. Fordelingen af de adresseløse tryksager efter bymæssighed inden for hvert amt er sket efter Geokode 1 (jf. Danmarks Statistik) således:
Alle opskrivninger sker i forhold til husstande i kommuner tilhørende grupperne 33 og 34. Blandt kommuner i hovedstadsområdet er der ikke foretaget nogen regional omfordeling af de gennemsnitlige mængder mellem kommunerne i Københavns amt henholdsvis Frederiksberg og Københavns kommuner. Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand er i Frederiksborg og Roskilde amter sket således at:
Alle opskrivninger sker i forhold til husstande i kommuner tilhørende grupperne 14. På denne måde sikres det, at der inden for hvert område (amt) foretages en regional fordeling af mængden af de adresseløse tryksager. 3.1.7. Adresserede forsendelserOplysninger om antal adresserede forsendelser er modtaget fra Post Danmark og foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. 3.1.8. Andet papirMængden af Andet papir er beregnet jf. afsnit 2.5 foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. 3.1.9 Samlet oversigtI tabel 3.2 fremgår det på hvilket geografisk niveau oplagstal for de enkelte kategorier foreligger oplyst inden omfordelingen til kommuneniveau foretages. Tabel 3.2 Bladkategorier efter geografi
3.2. KommunetalDe beregnede papirpotentiale for den enkelte kommune præsenteres som nævnt tidligere i tabel 1 og 2 i bilag. Potentialet er opgjort som en absolut mængde og som kg pr. husstand. På landsplan er det beregnede potentiale opgjort til godt 405.000 tons svarende til 168 kg pr. husstand i 1998. Tabel 3.3 Papirpotentiale fordelt på kategorier
1) Gælder kun telefonbøger fra Tele Danmarks Forlag, incl. distribution til erhvervDet fremgår, at ca. halvdelen af papirpotentialet udgøres af aviser i form af dagblade og distriktsaviser. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger består 65 procent af potentialet af let identificerbare udgivelser. Det beregnede landsgennemsnit (kg pr. husstand) dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i tabel 3.2.2 som minimium- og maximumværdier opgjort i kg. pr. husstand. Tabel 3.4 Variation i papirpotentialet
1) Oplagstal på landsplan er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne2) Gælder kun telefonbøger fra Tele Danmarks ForlagDe konstaterede variationer hænger naturligvis sammen med distributionen af udgivelser. For de landsdækkende dagblade gælder, at de har stor mængdemæssig betydning (mange sider pr. udgivelse) og er koncentreret til visse områder – typisk de større byer. I andre områder er provinsdagbladene mere dominerende. Da disse typisk har færre sider pr. udgivelse giver disse blade et mindre bidrag til potentialet end de landsdækkende dagblade. Mængden pr. husstand for dagblade varierer mellem 39 og 118 kg. For distriktsbladene gælder, at der i visse områder (tyndt befolkede egne, små øer eller udkantsområder) stort set ikke forekommer nogen distribution mens andre områder modtager 4- 5 blade ugentlig. Mængden pr. husstand varierer mellem 2 og 56 kg. For 30 pct. af ugeblade og månedsmagasiner foreligger oplag oplyst på postdistrikter. De resterende 70 pct. er kun oplyst på landsplan men fordelt forholdsmæssigt som de 30 pct. Denne fordelingsnøgle kan have betydning for potentialet for denne kategori, idet skævheder i oplysninger på postdistrikter således kun forstærkes ved den nævnte fremgangsmåde. Et andet forhold der har betydning, er naturligvis sammensætningen af ugeblade og månedsmagasiner. Der er således forskelle i omfanget og salget af ugeblade rundt om i landet. Mængden for ugeblade og månedsmagasiner varierer mellem 13 og 28 kg. Distributionen af adresseløse tryksager varierer mellem 26 og 44 kg. pr. husstand. Den primære forklaring er først og fremmest den store forskel i distributionen i bymæssige områder og i landdistrikter, på samme måde som det også gælder for distriktsblade. Begge kategorier er gratisdistribuerede. Telefonbøger, der udgives af Tele Danmarks Forlag, dækker ikke alle områder. Når der er forskelle i mængden pr. husstand hænger det derfor sammen med antallet af udgaver, der distribueres (regionale og/eller lokale telefonbøger) og i hvilke områder, de distribueres. Der udgives Tele Danmark telefonbøger på Bornholm men de distribueres af private distributører og indgår derfor i opgørelsen af adresseløse tryksager. For fag- og medlemsblade, adresserede forsendelser og andet papir gælder, at der kun foreligger oplysninger om oplag på landsplan. Disse oplag er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne og der er derfor ingen forskel i det beregnede potentiale. Potentialet for de 3 kategorier udgør henholdsvis 7,7 kg., 4,2 kg. og 16.6 kg. pr. husstand. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||