[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne

4 Diskussion

I dette kapitel diskuteres de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet for kortlægningen.

Diskussionen er især rettet mod de valgte parametre og deres egnethed til dækkende at kunne belyse projektets formål.

4.1 Metode

Målet med projektet er at kortlægge papirpotentialet i private husstande. Som grundlag for kortlægningen er der anvendt kvantitative opgørelser fra branchen såvel som kvalitative vurderinger.

Det havde været muligt at anlægge en anden vinkel på undersøgelsen. Som det mest nærliggende alternativ kunne kortlægningen tage udgangspunkt i en faktisk registrering af de papirprodukter, der optræder i den enkelte husstand. Herved ville det totale papirpotentiale kunne fastlægges og blive belyst ud fra en præcis opgørelse af sammensætningen.

Denne fremgangsmåde ville imidlertid forudsætte interviews og registrering i et meget stort antal private husstande rundt om i landet og over en længere periode for at sikre et tilstrækkeligt validt statistisk materiale. Fremgangsmåden ville både være bekostelig og tidskrævende.

En tredje metode kunne være at registrere, hvor meget papir husstandene skiller sig af med. Problemet med denne fremgangsmåde er at bortskaffelsesalternativerne kan være vanskelige og ressourcekrævende at bestemme for den enkelte husstand.

Den valgte metode

Den valgte metode i nærværende kortlægning tager som udgangspunkt i papirprodukter, hvor data er relativt enkle at skaffe. Det er vurderet, at metodens forklaringsværdi er høj såvel kvantitativt som kvalitativt – og prisbillig/ressourcebesparende ifht. andre alternativer.

Den valgte metoden støtter sig imidlertid på en række forudsætninger samt fastlæggelse af parametre, der har betydning for fortolkningen af kortlægningens resultater. Disse forhold diskuteres i det følgende.

4.2. Metodens forudsætninger

Som grundlag for kortlægningen indsamles data gennem telefoninterviews og offentlig tilgængelig litteratur.

Telefoninterviews

Telefoninterviews er gennemført uden forudgående advisering. Ved henvendelsen til bladudgivere er der spurgt efter en person med produktions-kendskab. Spørgsmål er stillet med henblik på en "her og nu besvarelse", hvilket betyder, at respondenten undertiden kan have følt sig forpligtet til at svare efter bedste evne. Undtagelsesvis er henvendelsen dog blevet fulgt af et telefonisk eller skriftligt svar. De afgivne svar er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men gennemgående vurderes svarene at have en høj kvalitet, idet det i mange tilfælde har været muligt at krydschecke data.

Offentliggjort litteratur - for bladudgivelser

Til indsamling af data er der taget udgangspunkt i 2 kilder inden for media, nemlig "Media Scandinavia" samt "Oplagstal og markedstal". Udover de særlige forhold, der vedrører indsamlingen af data til disse 2 kilder (se afsnit 1.2), er der knyttet andre forbehold. De væsentligste forhold er:

  • kilderne indeholder ikke alle media udgivet af danske bladudgivere
  • ingen udenlandske udgivelser er medtaget

Det er imidlertid indtrykket, at langt den største mængde af udgivelser herhjemme er dækket af kortlægningen. Dette indtryk baserer sig på sammenstilling af oplysninger fra de mange telefoninterviews, der er gennemført samt på officielle statistikker.

4.3. Fastlæggelse af parametre

I dette afsnit diskuteres de forhold, der har væsentlig betydning for beregning af papirpotentialet på landsplan.

Oplagsstørrelse

Der er anvendt 3 oplagsstørrelser nemlig betalt nettooplag, trykt oplag og kontrolleret oplag. Betalt nettooplag indeholder kun den del af oplaget, der er solgt. Denne størrelse indeholder således ikke returoplag. Det trykte oplag omfatter det oplag, der forlader trykkeriet, og det er ikke muligt at konstatere, hvor stor en del der sælges eller distribueres gratis. Kontrolleret oplag kontrolleres af Dansk Oplagskontrol, DO.

For udgivelser, der produceres med salg for øje, kan sondringen være interessant i forbindelse med en potentialeopgørelse, idet det kun er de solgte eksemplarer, der bringes frem til husstanden. Derfor er nettooplags-begrebet anvendt, hvor det er muligt.

For dagblade er anvendt et betalt nettooplag hentet fra DO.

Det gælder også for alle ugeblade og for de månedsmagasiner, hvor oplagstallet kontrolleres af DO. For alle andre udgivelser i denne kategori, hvor oplysning om betalt nettooplag ikke har kunnet skaffes centralt, er der anvendt trykt oplag.

For en stor del af månedsmagasinerne baseres opgørelsen således på et trykt oplag. Månedsmagasiner har typisk en returprocent (andel af ikke solgte magasiner) på 15-50 pct. Mængden af månedsmagasiner, som indgår i kortlægningen, udgør ca. 13.000 tons på landsplan. Det samlede returoplag udgør således 2.000-6.500 tons.

I undersøgelsen korrigeres mængden af månedsmagasiner ikke med det beregnede returoplag. Grunden hertil er, at opgørelsen af ugeblade og månedsmagasiner ikke omfatter samtlige udgivelser. For at kompensere herfor er det valgt ikke nedskrive mængden af månedsmagasiner relativt som følge af returoplaget.

For gratisudgivelser benyttes det trykte oplag eller et kontrolleret oplag. For distriktsblade og lokalaviser og andre udgivelser der husstandsomdeles, svarer det trykte oplag normalt ganske nøje til det antal husstande, der findes i bladets dækningsområde. For andre gratis udgivelser, der ikke distribueres men "afhentes", antages det, at hele oplaget når frem til målgruppen.

For fag- og medlemsblade gælder som hovedregel, at oplaget er afstemt efter antallet af abonnenter eller medlemmer. En mindre del af oplaget kan for nogle udgivelser købes i løssalg. I kortlægningen er det forudsat, at hele oplaget når frem til målgruppen. Der anvendes derfor et trykt oplag eller kontrolleret oplag.

Som helhed vurderes det, at anvendelsen af forskellige oplagsbegreber alene har betydning for kortlægningen af ugeblade og månedsmagasiner og her kun i et mindre omfang. Kortlægningen af ugeblade og månedsmagasiner revurderes ikke, idet det antages, at brug af trykt oplag for de registrerede månedsblade modsvares af, at ikke alle månedsmagasiner indgår i undersøgelsen.

Sideantal

Hvor oplysninger om antal sider ikke foreligger som en eksakt størrelse, er der beregnet et simpelt gennemsnit på basis af en intervaloplysning. Betydningen af en sådan fremgangsmåde for udregning af den faktiske bladvægt er ikke undersøgt.

Oplysninger om sideantallet er dog verificeret gennem telefoninterviews til dagbladene, et flertal af distriktsbladene samt de mængdemæssigt mest betydende udgivelser i øvrigt. Sideantallet vurderes at være telefonisk checket blandt aviser, distriktsblade samt ugeblade/månedsmagasiner som udgør mindst 70 pct. af papirpotentialet for de nævnte udgivelser.

Format

For dagblade, distriktsblade og lokalaviser samt andre avisudgivelser gælder som hovedregel 2 formater, nemlig "broadsheet" og "tabloid". Henvendelser til de enkelte redaktioner bekræfter dette, selv om der naturligvis findes enkelte undtagelser. Afvigelser i forhold til de 2 nævnte formater er indarbejdet i undersøgelsen.

Ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade findes i mange forskellige formater, der dog varierer mindre i forhold til et A4 format.

For ugeblade og månedsmagasiner i store oplag, foreligger der oplysninger om format. For den øvrige del af udgivelserne, hvor oplysninger om format mangler, er der set bort herfra og der er i stedet anvendt en gennemsnitlig vægtet bladvægt. Betydningen af anvendelsen af en gennemsnitlig bladvægt drøftes under bladvægt.

For fag- og medlemsblade er der ikke indhentet oplysninger om format, men oplysninger om spaltehøjde indikerer om der er tale om avisformat eller skåret A4 format. For alle udgivelser i skåret A4 er der anvendt et "standardformat" på 28x20,8 cm. En afvigelse i formatet ifht. det valgte påvirker papirforbruget og sammen med vægten af det anvendte papir har dette betydning for beregningen af det samlede potentiale. I det foreliggende tilfælde, hvor ingen redaktioner er kontaktet, er der valgt et "standardformat" efter bedste skøn. Et meget mindre format på f.eks. 25x21 cm vil isoleret set give en afvigelse på knapt 10 pct. på papirforbruget.

Papirkvalitet

For dagblade er der som hovedregel anvendt avispapir på 45 gram pr. m2. Højere gramvægt kan forekomme og gerne i forbindelse med tillæg. Betydningen heraf antages at være marginal.

For distriktsblade og lokalaviser har man fra brancheorganisationerne oplyst, at der normalt anvendes papir på 45 g pr. m2. Henvendelser til ca. halvdelen af redaktionerne har imidlertid vist, at dette mere er undtagelsen end reglen. I mange tilfælde anvendes snarere 49 gram og højere.

For ugeblade og månedsmagasiner i store oplag foreligger der i de fleste tilfælde oplysninger om gramvægten på det anvendte papir. Generelt gælder, at papir til ugeblade (ugebladspapir) ligger i intervallet 60-70 gram pr. m2, mens papir til månedsmagasiner har højere vægte (60 -100) gram. Vægt på papir til omslag indgår som helhed ikke. Papirvægt på omslag kan være betragtelig højere end den, der anvendes til indholdet. Som nævnt under format er der for de udgivelser, der savner oplysning om format, indsat en beregnet bladvægt. I alle de tilfælde findes der heller ingen oplysninger om gramvægte på papiret.

Mange fagblade og medlemsblade anvender bedre papirkvaliteter. I kortlægningen er der valgt en "standardvægt" på 80 gram pr. m2,, bortset fra avisformaterne, hvor der er valgt 52 gram pr. m2. Det kan diskuteres om en vægt på 80 gram er for høj. Vælges 70 gram i stedet, skal den beregnede potentialemængde reduceres med ca.12 pct.

Bladvægt

Når der foreligger oplysninger om oplag, udgivelsesfrekvens, antal sider, sideformat og papirvægt kan bladvægt pr. udgivelse og på årsbasis let beregnes.

For dagblade samt distriktsblade og lokalaviser er beregningen af bladvægte gennemført uden problemer jf. bemærkningerne under de ovenfor nævnte parametre.

For fag- og medlemsblade er der valgt et standardformat og en gennemsnitsvægt for papiret. De usikkerheder, der knytter sig til disse valg, er omtalt under papirkvalitet.

For hovedparten af ugeblade og månedsmagasiner med store oplag forefindes ligeledes alle oplysninger. Andelen udgør 2/3 af den samlede mængde (vægt) for ugeblade og månedsmagasiner. Usikkerheden på beregningerne betegnes som beskeden.

For de udgivelser i denne kategori hvor data mangler, er problemerne søgt løst ved at anvende gennemsnitlige vægtede bladvægte. Hvorledes disse bladvægte er fundet fremgår af afsnit 2.1.3. Denne mængde udgør resten eller 1/3 af den samlede mængde (vægt) for ugeblade og månedsmagasiner - svarende til ca. 13.000 tons. Det vurderes, at den største usikkerhed i beregningen for det samlede kortlagte papirpotentiale knytter sig til netop denne mængde.

Andre udgivelser

I kortlægningen indgår endvidere telefonbøger, vejvisere, adresseløse tryksager samt adresserede forsendelser. Der findes ingen tilgængelige detaljerede oplysninger, der er fuldt dækkende for alle de nævnte udgivelser. For telefonbøger og vejvisere er der anvendt oplyste bladvægte og oplagstal.

For de adresseløse tryksager foreligger ingen oplysninger om den gennemsnitlige vægt af disse fra den største af distributørerne, Post Danmark. På grund af takstsystemerne er den gennemsnitlige vægt sandsynligvis noget lavere end for de øvrige distributører.

4.4. Regional og lokal fordeling

I forbindelse med en opgørelsen af potentialer på regionalt og lokalt niveau anvendes forskellige metoder til fordeling af mængderne. Årsagen hertil er, at der er forskelle i opgørelsen af mængden for de enkelte papirtyper.

Dagblade

Landsdækkende dagblade og søndagsaviser opgøres alene på delområder, mens provinsdagblade og søndagsaviser opgøres på postdistrikter.

Fordelingen af provinsdagbladene kan således bedre afspejle lokale variationer i udbredelsen. Delområde Århus strækker sig eksempelvis fra Ebeltoft over Hadsten og Århus til Malling – i alt 170.000 husstande i 36 postdistrikter. Dækningsgraden for Århus Stiftstidende varierer i de samme 36 postdistrikter mellem 5 og 50 pct., mens den tilsvarende dækningsgrad for Jyllands-Posten ikke kan opgøres lige så detaljeret. Derfor kan andelen af dagblade godt være mere differentieret end det er muligt at opgøre i denne kortlægning.

Bladsammenlægninger, bladkrige, osv. kan have stor indflydelse på avispapirpotentialet lokalt. Det er i undersøgelsen søgt at tage højde for den seneste udvikling, hvoraf kan nævnes:

  • Berlingske Tidendes og Sjællandske Dagblade hhv. Politiken og Frederiksborg Amts Avis samarbejder, hvor moderaviserne (halvt abonnement for hver) uddeles gratis til alle abonnenter af provinsaviserne.
  • Optrappet konkurrence mellem Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende. Eksempelvis er sidetal og oplagets størrelse korrigeret.
  • Korrektion af oplagstal som følge af konflikt i foråret 1998.

Det forudsættes for alle dagblade/søndagsaviser, at hele det solgte oplag ender i de private husholdninger. Dette gælder også for den del som i første omgang distribueres til virksomhederne – her antages, at de ansatte tager aviserne med hjem.

Opgørelsen over fordelingen af dagblade sker på grundlag af indberetninger, hvor opgørelsesgrundlaget er leveringsadressen. I nogle tilfælde kan denne være væsentlig forskellig fra den adresse (kommune), hvorfra avisen efterfølgende bortskaffes. Det gælder f.eks. leveringer til tog, færger, fly. De solgte aviser tages ofte med til en adresse på bestemmelsesstedet. Det er muligt, at der på denne måde sælges flere aviser i nogle kommuner end der efterfølgende skal bortskaffes.

Den kommuneopgjorte mængde blandt nuværende og tidligere færgebyer som f.eks. Rødby, Korsør, Sjællands Odde (Nykøbing Rørvig) kan således være bestemt for højt. På grund af den forholdsvis store variation på mængden af aviser kommunerne imellem er det imidlertid ikke muligt at vurdere andelen af aviser, som eksporteres til andre kommuner. For ugeblade og månedsmagasiner er der foretaget en sådan korrektion.

Det vurderes, at den gennemsnitlige mængde af dagblade generelt kan være sat en smule for højt (idet der ikke er taget højde for aviser bortskaffet direkte fra virksomhederne). Endvidere er det sandsynligt, at mængden af landsdækkende dagblade og søndagsaviser kan være vurderet for højt i de nævnte færgebyer.

Distriktsblade

Den væsentligste usikkerhed ved opgørelsen af papirpotentialet fra distriktsbladene vedrører bestemmelsen af sidetallet. Hovedparten af bladene er derfor kontaktet m.h.p. at præcisere og fastlægge et gennemsnitligt sidetal for bladet.

I flere tilfælde øges distriktsbladenes oplag lejligheds- eller periodevis. En forøgelse af oplaget er alene tillagt de postdistrikter, hvor bladet normalt uddeles. Dette kan betyde, at mængden af papir fra distriktsblade skulle være ændret mellem visse nabokommuner, men fejlen vurderes at være af mindre betydning, idet udvidede oplag kun forekommer lejlighedsvis, og fordi øgede oplag ofte uddeles i sommerhusområder i perioder, hvor disse er beboede.

Forespørgsel hos distriktsbladenes redaktioner viser, at langt hovedparten af bladene distribueres direkte til husholdningerne. Der korrigeres derfor ikke for den lille del af oplaget som kan tilgå virksomhederne.

Distriktsbladene vurderes at være bestemt med en relativt stor nøjagtighed.

Ugeblade og månedsmagasiner

Den regionale fordeling på ugeblade og månedsmagasiner kendes kun for en del af disse. Det antages, at fordelingen for de øvrige blade og magasiner følger fordelingen for de, hvor geografien er kendt. Dette er en tilnærmelse, som dog af flere i branchen vurderes som rimelig.

I nogle delområder hvorfra der udgår eller har udgået færgeruter registreres et ekstraordinært stort salg af ugeblade og månedsmagasiner. Det gælder f.eks. Rødby, Korsør, Nykøbing Rørvig – sidstnævnte omfatter den del af Trundholm Kommune, hvorfra færgerne fra Sjællands Odde sejler. I de nævnte delområder er andelen af ugeblade/månedsmagasiner reduceret til gennemsnittet for bladkredsen som helhed. De nedskrevne mængder er ikke tillagt i andre delområder/kommuner.

I Esbjerg, Ålborg og Århus findes bladgrossister, som forestår en væsentlig del af den endelige distribution i lokalområderne. Mængden af ugeblade/månedsmagasiner registreres i delområdet, hvor grossisten er beliggende. For de to førstnævnte grossister gælder, at de forestår en betydende distribution ind i tilstødende delområder.

Mængden af ugeblade/månedsmagasiner er opskrevet i delområderne: Ribe, Varde og Nibe, mens den tilsvarende er reduceret i Esbjerg og Ålborg delområder.

Mængden af ugeblade/månedsmagasiner på Bornholm er fordelt efter antallet af husstande i de respektive kommuner.

Med de nævnte korrektioner vurderes mængden af ugeblade/månedsmaga-siner i de enkelte delområder/kommuner at være fastlagt så nøjagtigt som muligt.

Fag- og medlemsblade

Der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om fag- og medlemsblade på geografi. Derfor foretages ingen differentieret fordeling af mængden af fag- og medlemsblade kommunerne imellem.

Hver især har fagbladene formodentlig forskellig udbredelse kommunerne imellem. Det antages dog, at denne forskellighed ikke kan måles i den faktiske mængde af fagblade i den enkelte kommune.

Udenlandske fagblade distribueres primært gennem få større firmaer. Disse er kontaktet og mængden er estimeret, men eftersom langt hovedparten af de udenlandske fagblade distribueres direkte til virksomheder og institutioner er de estimerede mængder ikke indregnet i papirpotentialet fra private husholdninger.

Der er i undersøgelsen medtaget en lang række medlemsblade. Det er imidlertid ikke alle medlemsblade, der eksplicit indgår i undersøgelsen. En del af de medlemsblade, der ikke indgår i undersøgelsen, vil dog optræde under adresserede forsendelser.

Adresseløse tryksager

Det er oplyst, at andelen af adresseløse tryksager er ca. 1/3 lavere i landområder end i de større byer – undtaget Københavns og Frederiksberg, hvor andelen af de adresseløse tryksager er lavere.

I projektet er der opstillet en fordelingsnøgle baseret på kommunernes geokoder. Der er selvsagt en vis usikkerhed forbundet ved at anvende en generel fordelingsnøgle inden for et amt. Usikkerheden skønnes at være maksimalt 30 pct.

I fordelingen af mængden af adresseløse tryksager er der ikke korrigeret for, at der i visse kommuner (f.eks. "sommerhuskommuner") over året kan være et varierende antal boliger som modtager de adresseløse tryksager. Det vurderes dog for de fleste kommuner at være uden betydning for mængden af adresseløse tryksager.

Telefonbøger

Alle lokaltelefonbøger bortset fra Tele Danmarks fordeles sammen med de adresseløse tryksager.

Lokale og regionale telefonbøger fra Tele Danmark kan ikke opgøres i bøger til private husstande hhv. virksomheder. De regionale telefonbøger fordeles med et sæt pr. indgående linie. Det vil sige, hver husstand kan modtage 0, 1 eller flere regionale telefonbøger. Beregningerne af hvor meget papir fra telefonbøger, der tilgår husstandene baseres på den antagelse, at hver husstand modtager netop ét sæt regionale/lokale telefonbøger.

I fordelingen af papirpotentialet pr. husstand kommunerne imellem medtages ikke den del af oplaget, som ligger ud over ét eksemplar pr. husstand. Det forudsættes, at den resterende del af potentialet fordeles blandt virksomheder/institutioner. Der bliver således en forskel på den samlede mængde af telefonbøger i forhold til det beregnede landspotentiale, hvor der ikke var taget højde for fordeling til virksomhederne. Forskellen udgør 1649 tons.

4.5. Sammenligning til andre undersøgelser

Der findes ingen andre nutidige undersøgelser, som søger at fastlægge potentialet af papir fra private husholdninger. For at verificere det beregnede potentiale på landsplan er det valgt at opskalere mængden af papir i dagrenovation fra husstande tilsluttet System 2000 i Århus til landsplan.

Principperne for denne opskalering og resultatet heraf gennemgås kort i det følgende. Indledningsvis skal det dog pointeres, at en sådan beregning baseres på et helt andet metodemæssigt grundlag – det er her alene det gennem dagrenovationen bortskaffede affald, der registreres. Dette vil alt andet lige resultere i et lavere landspotentiale, idet husholdningerne også bortskaffer papir gennem eksempelvis storskraldsordninger, egen afbrænding, virksomhedsordninger m.v.

Omvendt viser den gennemførte kortlægning, at mængden af papir i private husholdninger i Århus-regionen er en del højere end for landet som gennemsnit. Dette skulle alt andet lige resultere i et højere beregnet landspotentiale, hvis affaldsanalyser fra Århus anvendes.

I bilag er det vist, hvorledes den gennem dagrenovationen indsamlede mængde papir i System 2000 (Århus) kan opskrives til et landspotentiale – under forudsætning af samme fordeling for alle landets husstande.

Resultatet af beregningen i bilaget viser, at mængden af papirfraktionen: aviser, ugeblade, reklamer ville udgøre ca. 380.000 tons. Denne papirfraktion svarer til følgende kategorier i nærværende undersøgelse: dagblade, distriktsblade, ugeblade/månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt adresseløse tryksager – i alt 346.100 tons.

Opskaleres mængden af blandet papir fundet i System 2000 til landsplan fås ca. 42.000 tons. Nærværende undersøgelse viser et landspotentiale på 59.000 tons for kategorierne: telefonbøger, adresserede forsendelser, andet rent papemballage, andet rent papiremballage, andet rent papir og pap.

Samlet synes affaldsanalyserne fra System 2000 at sandsynliggøre, at størrelsesordenen for mængden af papir fundet i nærværende undersøgelse er rimelig.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]