Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998

7. Andre oprydningsordninger

7.1 Oliebranchens Miljøpulje
7.2 DSB og Banestyrelsen.
7.3 Forsvaret

7.1 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje (OM) er stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992. OM forestår undersøgelser og oprydning på grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Kommuner og amter kan frem til 1. april 1999 tilmelde nedlagte detailsalg til ordningen og branchen har frem til den 31.12.1995 selv kunne tilmelde detailsalg, som skulle lukkes. Ordningen finansieres ved, at benzinselskaberne indbetaler et fast ørebeløb (p.t. 5 øre) pr. liter solgt benzin til OM.

Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet, som prioriterer de indkomne ansøgninger, der herefter oversendes til OM med henblik på undersøgelse og oprensning.

Ved udgangen af 1998 var der tilmeldt i alt 5615 grunde til ordningen. Heraf har oliebranchen tilmeldt 864 grunde og amter og kommuner 4751 grunde. I 1998 er der prioriteret og oversendt 382 grunde til OM. Derudover har OM behandlet 29 mindre forureningssager. I alt har OM således behandlet 411 sager i 1998. Til undersøgelse, afværge og monitering har OM anvendt i alt 119,5 mill. kr. i 1998 excl. udgifter til administration.

Der er ikke forudgående gennemført tekniske undersøgelser på størstedelen af de grunde, som tilmeldes OM-ordningen. OM kan derfor afslutte en række sager uden at gennemføre oprensning, såfremt resultatet af den tekniske undersøgelse viser, at grunden ikke er forurenet. OM skelner ikke i sine opgørelser mellem grunde, hvor sagen er afsluttet på baggrund af undersøgelse og grunde, hvor det har været nødvendigt at gennemføre oprensning. Af de i alt 1536 grunde, som OM har behandlet siden 1993, er der ved udgangen af 1998 færdigbehandlet 1311 grunde, heraf 482 i 1998.

Nordjyllands Amt er det amt, hvor der hidtil er behandlet flest sager, heraf er 48 oversendt i 1998.

Miljøpuljerådets prioritering af hvilke grunde, der skal oversendes til OM, bygger på en vurdering af, hvilken risiko den enkelte grund udgør. Herudover kan grunde prioriteres, hvis særlige forhold taler herfor (f.eks. hvis der er planlagt et byggeprojekt på grunden). Totalt set er 45% prioriteret på baggrund af risiko for både grundvandsforurening og arealanvendelsen, 13% alene på baggrund af risiko for grundvandsforurening, 11% alene på grund af risiko for arealanvendelsen, mens de resterende 30% er prioriteret p.g.a. særlige forhold.

Ca. 61% af de prioriterede grunde anvendes til boligformål o.l.,

22% anvendes til kontor- og erhvervsformål, herunder industri, 4% anvendes til både bolig, kontor og erhverv, mens de resterende lokaliteter anvendes til andre formål.

I 1998 afsluttede OM oprensningsindsatsen på Samsø. Dette er sket med baggrund i Miljøpuljerådets beslutning i 1996 om at koordinere behandlingen af større ikke brofaste øer med henblik på at effektivisere oprensningsindsatsen. Århus Amt blev derfor anmodet om at kortlægge alle nedlagte tankstationer på Samsø. OM har efterfølgende undersøgt alle grunde. OM har desuden foranlediget, at der blev oprettet et nyt biologisk jordrensningsanlæg på Samsø, som i løbet af 1998 har behandlet 1190 tons jord fra OM.

Hovedparten af de oprensninger, som OM har foretaget i 1998 er sket ved bortgravning og efterfølgende rensning af den forurenede jord på jordrensningsanlæg. I alt er 107.000 tons jord transporteret til jord- rensningsanlæg i 1998.

Et stadigt større antal oprensninger foretages på stedet (in situ). I 1998 er afsluttet 6 in situ projekter, mens 33 var under udførelse. Disse forventes afsluttet indenfor de kommende 3 år.

De akkumulerede gennemsnitlige oprensningsudgifter har i 1998 været 426.000 kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltninger for de ialt 1536 lokaliteter, der er tilgået ordningen siden starten i 1993.

7.2 DSB og Banestyrelsen

DSB blev i efteråret 1996 opdelt i to virksomheder: DSB og Banestyrelsen. Banestyrelsen har ansvaret for jernbanenettet, mens DSB har ansvaret for det øvrige areal. Siden 1997 har Banestyrelsen varetaget oprydningsopgaven for begge virksomheder.

Jordforureningspulje

DSB nedsatte i 1991/92 et særligt jordforureningsudvalg, som på nuværende tidspunkt råder over et årligt budget på ca. 15 mill. kr. Hvert år foretages en regulering af beløbet afhængig af de tilrådeværende midler og behovet. Den såkaldte jordforureningspulje på 15 mill. kr. skal finansiere kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurenede lokaliteter. Det er en forudsætning for, at en lokalitet indgår i puljen: at jordforureningen er af punktkildekarakter, er opstået før 1992, at DSB/Banestyrelsen er forureneren og fortsat ejer af grunden. Udgifter til undersøgelse og oprensning af DSB-grunde, hvor forureningen ikke er forårsaget af DSB, finansieres udenfor puljen. Forureninger, som nødvendigvis må underkastes en "frivillig" oprydning i forbindelse med anlægsarbejder, finansieres ligeledes uden for puljen.

Oprydningsindsats

Af tabel 7.3 fremgår, hvorledes midlerne er anvendt siden 1993 og til nu samt antallet af lokaliteter, der er undersøgt, oprenset eller moniteres på. Typisk vil der på én lokalitet have været flere aktiviteter, som har/kan have forårsaget den konstaterede forurening - en forurening, som både teknisk og administrativt behandles under ét. Det vil sige, hvis aktiviteterne geografisk set ligger tæt på hinanden eller på anden måde er logisk sammenhængende (f.eks. rørledning med flere potentielle forureningspunkter, såsom ventiler, rørknæk m.v.) opgøres de sammen som en lokalitet.

Det bør bemærkes, at nogle af de undersøgte lokaliteter har ført til registrering af amterne efter Affaldsdepotloven.

Det fremgår af tabel 7.4, at der findes 2 typer af undersøgelser, benævnt henholdsvis orienterende og supplerende undersøgelse. En orienterende undersøgelse danner grundlag for at frasortere lokaliteter med ingen eller ubetydelig forurening. Normalt kræves et vidensniveau svarende til en supplerende undersøgelse, førend Banestyrelsen er i stand til at afgøre, om forureningen skal afværges eller moniteres. En orienterende undersøgelse kan dog i visse tilfælde være tilstrækkeligt grundlag.

Prioriteringssystem

Forureningspuljen er baseret på en frivillig ordning til oprydning af fortidens synder med accept af amterne. De enkelte lokaliteter er valgt ud fra en miljøprioriteret indsats, hvor der kun i få tilfælde er taget hensyn til amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. 1999/2000 er et overgangsår i forbindelse med bodelingen mellem DSB og Banestyrelsen. I den forbindelse tages strategien for forureningspuljen op til revision, hvilket bl.a. betyder, at myndighedernes prioritering af drikkevandsområder vil blive én af de styrende faktorer i prioriteringen af lokaliteter til undersøgelse.

Samarbejdet med amter og kommuner

DSB og Banestyrelsen udarbejder hvert halvår en rapport til amter og kommuner, der beskriver, hvad DSB/Banestyrelsen påtænker at iværksætte i det kommende halvår og hvad der er gennemført i det foregående halvår. På grund af Banestyrelsens prioriterede og koordinerede oprydningsindsats forekommer det sjældent, at kommuner eller amter udsteder påbud om undersøgelse/oprydning til Banestyrelsen/DSB.

7.3 Forsvaret

Forsvarets Bygningstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af forsvarets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord- og grundvandsområdet. Alle konstaterede forureninger på forsvarets arealer registreres af Forsvarets Bygningstjeneste.

Forsvarets Bygningstjeneste bistår endvidere andre ministerier med løsning af jord- og grundvandsforureningsopgaver.

Miljøstrategi

I 1993 udarbejdede Forsvarsministeriet en miljøstrategi, som er revi-deret i 1998. Af strategien fremgår det, at forsvaret efter forhandling med miljømyndighederne, vil iværksætte afværgeforanstaltninger, hvor det er nødvendigt. Indsatsen overfor de forureningstilfælde som truer vandindvindingen prioriteres højest.

Oprydningsindsats

I forbindelse med udarbejdelsen af miljøstrategien i 1993 besluttede forsvaret at anvende ca. 200 mio. kr. årligt, over en 10 årig periode, til miljømæssige formål. En del af disse midler anvendes til kortlægning, undersøgelser, afværgeforanstaltninger og moniteringer i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger. Der er i de fleste tilfælde tale om "gamle" forureninger, hvor undersøgelser og oprydning sker som frivillig indsats.

Den i tabellen foretagne opgørelse er baseret på Bygningstjenestens definitioner af aktiviteter og lokaliteter. En lokalitet er et sammenhængende område indenfor hvilket, der forekommer forureninger forårsaget af en eller flere punktkilder. Undersøgelsesaktiviteter omfatter både miljøhistoriske redegørelser og feltundersøgelser. Af de undersøgte lokaliteter er 17 registreret som affaldsdepoter iht. Affaldsdepotloven.

Ved årsskiftet 1998/99 er 52 af lokaliteterne, hvor Forsvarets Bygningstjeneste har forestået jordforureningsaktiviteter, overdraget til andre ejere.