Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998 6. Amternes arbejde med Værditabs- lovenMed indførelsen af Værditabsordningen i 1993 har boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få en fremrykket offentligt finansieret oprydning mod en egenbetaling på, som udgangspunkt, 40.000 kr. Formålet med ordningen er en fremrykning af den offentligt finansierede oprydningsindsats. Hvor der efter Affaldsdepotloven sker en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af afværgeprojekterne, ydes der efter Værditabsloven tilskud i den rækkefølge, som ansøgningerne indkommer, og så længe der er bevilling hertil på bevillingslovene. Frem til 1996 var efterspørgslen på ordningen begrænset. Fra 1996 har efterspørgslen ligget omkring 100 mill. kr. årligt på ordningen. Figur 6.1
Kilde: Finansstyrelsen. I 1998 var tilsagnsbevillingen 48,5 mill. kr. Søgningen på ordningen var fortsat stor i 1998, hvilket medførte venteliste for tilskud fra oktober 1998. I 1998 blev der indgivet 83 ansøgninger om undersøgelse og 121 ansøgninger om oprydning. Der blev givet tilsagn til henholdsvis 51 og 78 ansøgninger på i alt 67,4 mill. kr. De disponerede midler overstiger bevillingen, fordi afdisponerede midler på i alt 20,3 mill. kr., fra tidligere meddelte tilsagn, er blevet omsat til nye tilsagn. Ventelisten ved nytår var på 75 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 42,1 mill. kr. Endvidere blev der disponeret 2,1 mill. kr. til tilbagebetaling af egenbetaling, renter og udlån. De samlede disponeringer på ordningen var således 69,5 mill. kr. Interessen for ordningen i 1999 er forsat stor. Ventelisten var således pr. 1. september 1999 ca. 85 mill. kr. En evaluering af Værditabsordningen er opstartet og vil blive afsluttet medio 2000. Tabel 6.1: Amtsvis fordeling af disponerede midler på Værditabsordningen i 1998 på hhv. undersøgelser og afværge
Kilde: Finansstyrelsen. Der blev gennemsnitligt disponeret 0,9 mill. kr. pr. matrikel til oprydning og undersøgelse i 1998. De gennemsnitlige udbetalinger var i samme periode 0,7 mill. kr. pr. matrikel til oprydning og undersøgelse. Der blev således disponeret mere pr. sag end der var behov for, hvilket var medvirkende til, at der var en stor tilbageførsel af midler på i alt 20,3 mill. kr. i 1998 fra tilsagn, der helt eller delvist bortfaldt. Tabel 6.2: Amtsvis fordeling af værditabsoprydninger i 1998 på hhv.matrikler og forurenede lokaliteter.
Kilde: Finansstyrelsen. Efter Værditabsordningen er det den enkelte boligejer, der ansøger om en oprydning. Ansøgningerne er derfor opgjort efter matrikler, hvor der normalt på affaldsdepotområdet opgøres efter forurenede lokaliteter. En lokalitet kan indeholde flere matrikler og som regel vil boligejerne på lokaliteten være interesserede i en samlet oprydning. I 1998 er der således udbetalt midler til oprydning i 79 sager, som fordeler sig på 38 forurenede lokaliteter. På en enkelt lokalitet har der været hele 19 matrikler, der samlet er blevet opryddet. I forbindelse med de 79 gennemførte oprydninger, er der blevet tilbagebetalt egenbetaling til 37 ansøgere, der efter endt oprydning ikke har fået aflyst deres bolig som affaldsdepot.
|
||||