Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998
5. Amternes arbejde med depot- opgaven efter Affaldsdepotloven
5.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1998 og budget for
1999
5.1.1 Aktiviteter i 1998
5.1.2 Ressourceforbrug i 1998
5.1.3 Budget 1999
5.2 Hvilke prioriteringer lægges til grund for amternes depotindsats
5.2.1 Centrale udmeldinger
5.2.2 Amternes overordnede prioritering
5.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1998 og budget for 1999
5.1.1 Aktiviteter i 1998
Kortlægning og registrering
Amterne har i 1998 videreført arbejdet med at kortlægge hvilke forurenede lokaliteter, der er omfattet af Affaldsdepotloven. Pr. 31.12 1998 var der registreret 4520 lokaliteter. Heraf er 537 registreret i 1998. De 4520 registrerede lokaliteter svarer til et samlet areal på 68 km2 - eller at 2 promille af Danmarks areal er berørt af registrering.
Figur 5.1:
Antal registrerede depoter i de enkelte amter
Amterne har i de senere år prioriteret kortlægningsindsatsen af lokaliteter, som kan true grundvandet, og lokaliteter, som anvendes som beboelse. Indsatsen i forhold til grundvandet har været koncentreret i de områder, som i Regionplan 97 er blevet udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser samt i områder med nuværende drikkevandsindvindinger.
I alt 35% af Danmarks areal er udpeget som særlige drikkevandsområder. Andel af registrerede depoter i disse områder er 38,1%. Det tyder således på, at forureninger, omfattet af Affaldsdepotloven, opstår med samme hyppighed i områder med særlige drikkevandsinteresser, som udenfor.
En nærmere analyse af de depoter, som er registreret i løbet af 1998, viser, at beskyttelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser har haft høj prioritet. 48,3% af lokaliteterne, som er registreret i 1998, er således beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Tabel 5.1:
Procentvis fordeling af depoter, registreret i 1998, henholdsvis alle registrerede affaldsdepoter på områder udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.
Fordeling for samt-lige affaldsdepoter, registreret pr. 31.12.98 |
Fordeling for depoter, registreret i løbet af 1998 |
|
| Områder med særlige drikkevandsinteresser | 38,1% |
48,2% |
| Områder med drikkevandsinteresser | 40,9% |
36,0% |
| Områder med begrænsede drikkevandsinteresser | 20,6% |
15,6% |
| Kunne ikke knyttes til drikkevandsområde | 0,4% |
0,2% |
| I alt | 100,0% |
100,0% |
Afdækning af potentielle arealanvendelsekonflikter i boligområder prioriteres ligeledes højt i amterne. Lokaliteter, som anvendes til boligformål, herunder også institutioner, udgør således 42,1% af de 537 lokaliteter, som er registreret i løbet af 1998, sammenlignet med 22,8% af samtlige registrerede depoter.
Kortlægningsarbejdet efter Affaldsdepotloven er i mange amter tæt på afslutningen. Med hensyn til registreringsundersøgelser er Nordjyllands amt længst fremme, idet amtet forventer at have gennemført registreringsundersøgelser på samtlige relevante grunde i løbet af 1999. Frederiksborg, Bornholms, Fyns, Ribe, og Viborg amter samt Frederiksberg Kommune forventer at have afsluttet registreringsundersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser i løbet af 1999 og 2000. De øvrige amter har et længere tidsperspektiv for afslutningen af registreringsundersøgelserne.
Undersøgelse, afværgeforanstaltninger og drift
På baggrund af de gennemførte registreringsundersøgelser og den tilhørende risikovurdering gennemfører amterne på de grunde, hvor der er risiko for grundvand, den nuværende arealanvendelse eller recipienter, supplerende undersøgelser for at vurdere behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger eller for at overvåge forureningsudbredelsen (monitering). Undersøgelserne kan også føre til, at lokaliteten afmeldes eller kan frigives til bestemte formål. I 1998 blev i alt 101 lokaliteter afmeldt og 74 lokaliteter frigivet til nærmere bestemt anvendelse. Det samlede antal lokaliteter, som er helt eller delvist frigivet eller afmeldt, fremgår af tabel 5.2.
Gennemføres der afværgeforanstaltninger på lokaliteten, kan det, afhængigt af omfanget af disse, føre til, at lokaliteten afmeldes eller kan frigives til bestemte formål. Der kan, som led i afværgeforanstaltningerne, indgå en kortere eller længere fase med drift og monitering. Typisk vil afværgeforanstaltninger, hvor der sker oppumpning af grundvand, være efterfulgt af en driftsfase, hvorimod der ved afværgeforanstaltninger overfor forurening i jord ikke indgår drift, medmindre der er tale om in situ projekter, hvor jord renses uden afgravning.
Tabel 5.2:
Samlede antal depoter, afværgeforanstaltninger (offentligt finansie-rede og frivillige) samt resultater af undersøgelser og afværgefor-anstaltninger pr. 31. december 1998. Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Amt | Regi- |
Helt eller delvist fri- |
Helt eller delvist af- |
Drift2 |
Monite- |
Af- |
Af- |
| Københavns Amt | 200 |
65 |
64 |
37 |
28 |
86 |
8 |
| Frederiksborg Amt | 492 |
25 |
89 |
22 |
7 |
120 |
15 |
| Roskilde Amt | 275 |
15 |
47 |
40 |
22 |
76 |
18 |
| Vestsjællands Amt | 373 |
23 |
115 |
8 |
15 |
106 |
11 |
| Storstrøms Amt | 351 |
27 |
46 |
10 |
16 |
80 |
5 |
| Bornholms Amt | 59 |
53 |
9 |
2 |
0 |
18 |
3 |
| Fyns Amt | 483 |
62 |
32 |
35 |
38 |
110 |
15 |
| Sønderjyllands Amt | 323 |
2 |
28 |
6 |
6 |
115 |
32 |
| Ribe Amt | 186 |
29 |
62 |
13 |
6 |
97 |
11 |
| Vejle Amt | 339 |
32 |
58 |
8 |
3 |
51 |
55 |
| Ringkøbing Amt | 243 |
15 |
19 |
6 |
6 |
59 |
6 |
| Århus Amt | 342 |
24 |
63 |
27 |
24 |
86 |
11 |
| Viborg Amt | 191 |
28 |
32 |
6 |
32 |
166 |
19 |
| Nordjyllands Amt | 463 |
30 |
71 |
6 |
24 |
109 |
12 |
| Københavns Kommune | 170 |
43 |
40 |
24 |
12 |
109 |
27 |
| Frederiksberg Kommune | 30 |
10 |
6 |
7 |
1 |
21 |
1 |
| I alt | 4520 |
483 |
781 |
257 |
240 |
1409 |
199 |
1
Et depot kan have flere afmeldte og/eller frigivne delarealer (afmelding kan ske når det er dokumenteret, at der ikke længere er forurening til fare for sundhed eller miljø. Ved afmelding aflyses registreringen som affaldsdepot i tingbogen. Amtet kan frigive arealer til nærmere bestemte formål – fx kontor eller bolig - såfremt der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke er risiko ved den konkrete anvendelse. Ved frigivelse opretholdes registreringen som affaldsdepot i tingbogen).2
Antal depoter, hvor der sker drift af afværgeforanstaltninger eller moniteres, og hvor slutdato enten ikke er anført eller er senere end 1.1.98. På 37 depoter er der både oplyst igangværende monitering og drift.3
Alle afsluttede og igangværende afværgeforanstaltninger pr. 31.12.98. Hvert depot tælles en gang.4
Der kan være igangsat flere afværgeforanstaltninger på samme depot. I kolonnen er opgjort samtlige afværgeforanstaltninger, der af amterne er indberettet med start i 1998. Såfremt der er indberettet flere afværgeforanstaltninger med startdato i 1998, er det opgjort som én afværgeforanstaltning medmindre, der er knyttet forskellige lovgrundlag til afværgeforanstaltningen. Tallene kan indeholde projekter, hvor afværgeforanstaltningen er startet et tidligere år, såfremt der er oprettet en ny afværgeetableringsfase for det pågældende projekt. Modsat kan der i nogle tilfælde mangle projekter, som først indberettes, når det samlede projekt er afsluttet.5
Ifølge amtets skriftlige indberetning.Frigivelse
I mange situationer ønsker grundejere af et registreret depot at ændre arealanvendelsen på grunden, f.eks. at opføre en ny bygning. Dette kan kun finde sted med amtets godkendelse heraf - i form af en såkaldt frigivelse til det pågældende formål. I ca. 75% af de 74 frigivelsessager i 1998 var undersøgelse eller anden form for dokumentation tilstrækkeligt grundlag til, at frigivelsen kunne gives. I de resterende ca. 25% var det nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, for at frigivelsen kunne finde sted. Frigivelse til boligformål udgjorde 58% af de sager, hvor der var gennemført afværgeforanstaltninger, og 11% af de sager, hvor undersøgelse eller anden dokumentation var tilstrækkelig.
Oprydning med henblik på at undgå registrering
Amternes kortlægning af forurenede lokaliteter initierer i en række situationer, at grundejeren ønsker at gennemføre en oprydning for at imødegå, at lokaliteten registreres og tinglyses. I nogle amter har det været praksis, at grunden blev registreret men ikke tinglyst. Efter endt oprydning er grunden blevet afmeldt. Andre amter har helt undladt at registrere disse grunde, med mindre det viste sig, at der blev efterladt en restforurening efter oprydningen. Dette har ført til en noget uensartet statistik, som Miljøstyrelsen har søgt at rette op på siden indberetningen for 1997, idet det er præciseret overfor amterne, at disse lokaliteter skal indberettes uanset sagens formelle forløb.
Antal afværgeforanstaltninger
Miljøstyrelsens præcisering af hvilke sager, der bør indberettes, har ført til, at indberetningen af afværgeforanstaltninger er blevet forbedret. Det er dog klart, at ikke alle amter indberetter afværgeforanstaltninger, der gennemføres med henblik på at undgå registrering. I opgørelsen af antallet af afværgeforanstaltninger må der derfor tages forbehold for den manglende indberetning af disse afværgeforanstaltninger på disse lokaliteter.
Det fremgår af tabel 5.2, at der i 1998 er startet afværgeforanstaltninger på 199 lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven. Herudover kan det supplerende oplyses, at etableringen af afværgeforanstaltninger er afsluttet på 179 af disse lokaliteter. I alt er antallet af lokaliteter, hvor der er gennemført eller er igangværende afværgeforanstaltninger, 1409.
Tabel 5.3 indeholder en opgørelse over afværgeforanstaltninger, som er gennemført i perioden efter 1994. Afværgeforanstaltninger er fordelt efter det lovgrundlag, som er grundlaget for gennemførelsen af afværgeforanstaltningerne.
Tabel 5.3:
Antal påbegyndte afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører
under Affaldsdepotloven (registreret eller er ryddet op m.h.p. at undgå registrering).
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Lovgrundlag | 1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
I alt |
| Affaldsdepotloven1 | 49 |
28 |
60 |
80 |
74 |
291 |
| Værditabsloven2 | 6 |
13 |
9 |
25 |
17 |
70 |
| Frivillige oprydninger3 | 74 |
90 |
71 |
86 |
48 |
369 |
| Oliebranchens Miljøpulje | 54 |
51 |
60 |
121 |
66 |
352 |
| I alt | 1876 |
182 |
200 |
312 |
2054 |
10865, 6 |
1
Inkluderer oprydninger, som er gennemført i henhold til Branchebekendtgørelsen.2
Antallet af afværgeforanstaltninger er opgjort som antal lokaliteter, hvor der er gennemført afværgeforanstaltninger efter Værditabsloven. Hver lokalitet kan omfatte adskillige matrikler. Værditabsoprydninger er i andre sammenhænge opgjort som antal matrikler (se kapitel 6 om Værditabsloven).3
Inkluderer oprydninger, som er gennemført i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.4
Opgørelsen vedrører i alt 199 lokaliteter.5
Opgjort som projekter med afværgestartfase i 1994-98. Der kan være sket flere oprydninger på en lokalitet. I alt omfatter opgørelsen oprydninger på 965 lokaliteter.6 Inkluderer fire lokaliteter, hvor lovgrundlaget ikke er oplyst.
Hensigten med tabel 5.3 er at give et billede af udviklingen i antallet af afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven, og hvilken ordning de er foretaget efter. Tabellen indikerer, at aktivitetsniveauet ligger forholdsvist stabilt omkring 200 påbegyndte afværgeforanstaltninger. I Depotredegørelsen for 1997 fremgik det, at amterne havde indberettet 215 påbegyndte afværgeforanstaltninger i 1997. Af tabellen fremgår det nu, at der blev påbegyndt 312 sager i 1997. Stigningen på 97 sager skyldes hovedsageligt, at amterne i 1998 har indberettet 62 OM-sager og 30 frivillige oprydninger yderligere som værende påbegyndt i 1997. Antallet af indberettede frivillige oprydninger er lavere end de foregående år men skyldes formentlig, at disse ofte først indberettes, når afværgeforanstaltningen er afsluttet.
Antallet af afværgeforanstaltninger, som er indberettet og som er gennemført i henhold til Værditabsloven, afviger fra opgørelsen i kapitel 6, vedrørende Værditabsloven, som er baseret på oplysninger fra Finansstyrelsen (tidligere Hypotekbanken). Der er tilsyneladende et større antal afværgeforanstaltninger, som ikke er indberettet af amterne.
Både i medfør af Værditabsloven og under ordningen Oliebranchens Miljøpulje er det muligt at omfatte forureninger, som er sket efter tidsgrænserne i Affaldsdepotloven. Tabel 5.3 er således ikke et udtryk for det totale antal oprydninger, som der er foretaget under disse ordninger. Dette vil fremgå af afsnittene om de enkelte ordninger.
Valg af afværgemetode
Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Nedenfor er en opgørelse over, hvilke hovedtyper af afværgeforanstaltninger, som er gennemført i perioden 1994-98. Fordelingen er konstant over hele perioden, dog er der et bemærkelsesværdigt fald i rensnings- og bortgravningsprojekter i 1998.
Tabel 5.4 :
Afværgeforanstaltninger opgjort på type afværgeforanstaltning.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Afværgetype1 | 1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1994-98 |
| Afværgepumpning | 33 |
18 |
24 |
21 |
12 |
108 |
| Jord, bortgravning/ rensning |
163 |
164 |
163 |
202 |
133 |
825 |
| Immobilisering | 4 |
10 |
2 |
17 |
11 |
44 |
| Indeklima | 12 |
6 |
10 |
11 |
9 |
48 |
| Lossepladsgas | 7 |
12 |
6 |
10 |
1 |
36 |
| I alt | 219 |
210 |
205 |
261 |
166 |
10612 |
1
Der kan være gennemført flere afværgetyper på samme lokalitet. Flere faser i samme kategori tælles som én pr. år.2
I alt omfatter opgørelsen oprydninger på 965 lokaliteter.Jordmængder
Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 133 lokaliteter i 1998. 44 af disse lokaliteter er ryddet op af Oliebranchens Miljøpulje. Disse udelades af opgørelsen i tabel 5.5, idet jordmængderne for disse opgøres særskilt i afsnit 7.1. For de resterende 111 lokaliteter er der indberettet oplysninger om deponerede og/eller rensede jordmængder for 93 lokaliteter svarende til i alt 212.995 tons jord. Ca. 40% af jordmængderne renses, herunder transporteres til jordbehandlingsanlæg (81.700 tons). Jord, som tilføres jordbehandlingsanlæg, renses ikke altid umiddelbart efter modtagelsen. Ca.10 % af jorden deponeres direkte. De resterende 50% er indberettet i kategorien "Andet". I forhold til indberetningen for 1997 er det kun kategorien deponering direkte på specialdepot, der ligger på samme niveau som tidligere. Da jordstrømmene næppe er ændret så markant i alle kategorier, sætter det spørgsmål ved pålideligheden af de indberettede oplysninger om jord.
Der er meget store forskelle på de indberettede jordmængder pr. afværgeprojekt. Hovedparten er små jordmængder, mens enkelte projekter giver meget store mængder. På en enkelt meget stor afværgeforanstaltning er der således blevet genanvendt 100.000 tons jord. Den deponerede eller rensede jordmængde var på mere end 3/4 af lokaliteterne under 1000 tons. Der er ikke sammenhæng mellem lokalitetens størrelse og den rensede mængde. Dette kan skyldes, at et større areal (f.eks. matriklen) end selve forureningen er registreret, eller at hele forureningen ikke ryddes op, f.eks. hvis oprydningen sigter mod at muliggøre et byggeri på en del af grunden.
Tabel 5.5:
Jordmængder, som deponeres og/eller renses i forbindelse med afværgeforanstaltninger
på lokaliteter, som henhører under Affalds-
depotloven, excl. OM.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
| Deponering/rensning | Lokaliteter |
Tons |
| Direkte på specialdepot | 16 |
11.831 |
| Direkte til kontrolleret losseplads | 19 |
7.021 |
| Jord renset, ikke opgravet | 1 |
2.000 |
| Jord renset, tilbagefyldt | 1 |
217 |
| Renset, herefter kontrolleret losseplads | 1 |
114 |
| Renset, herefter specialdepot | 3 |
691 |
| Renset, til "fri anvendelse" | 1 |
50.000 |
| Til jordbehandlingsanlæg | 44 |
28.678 |
| Andet1 | 7 |
112.443 |
| I alt | 93 |
212.995 |
1
Heri indgår 100.000 t jord fra en lokalitet, hvor jorden er genanvendt til asfaltproduktion.Arealer
I 1998 var det gennemsnitlige areal, der blev registreret på et affaldsdepot ca. 2.800 m2.
Figur 5.2 :
Gennemsnitligt depotareal fordelt på registreringsår.
Det fremgår af figur 5.2, at depoternes areal er faldet med en faktor 10 i perioden, hvilket skyldes, at de første depoter var de mest åbenlyse og omfangsrige sager, som lossepladser, gasværker og større industrier. Den stadig mere finmaskede kortlægning gør, at de seneste registreringer typisk er af arealmæssigt mindre omfang, som benzinstationer, olie oplag, renserier m.v.
5.1.2 Ressourceforbrug i 1998
Ressourceallokeringen til depotområdet fra 1994-99 fremgår af nedenstående oversigt.
Tabel 5.6:
Udviklingen i de samlede ressourcer til området fra 1994 til 1998.
1994 |
265 mill. kr. |
1995 |
280 mill. kr. |
1996 |
300 mill. kr. |
1997 |
345 mill. kr. |
1998 |
310 mill. kr. |
I 1996 blev det, ved de årlige drøftelser om amternes økonomi i 1997, aftalt, at der skulle anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne skulle stamme fra bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen. Efterfølgende blev der, i forbindelse med finanslovsaftalen for 1997, afsat yderligere 75 mill. kr. til jordforureningsområdet til grøn beskæftigelse.
I 1998 blev niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betød, at der skulle anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne stammede fra bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen. Endvidere blev der, som følge af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse, afsat yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1998. Heraf blev 15 mill. kr. tilskrevet Værditabsordningen, 4,4 mill. kr. er fordelt til Teknologiudviklingspuljen, mens 20,6 mill. kr. er overført til amterne med bloktilskuddet til brug for amternes miljø- og sundhedsprioriterede oprydninger efter Affaldsdepotloven.
Ved bemærkningerne til lovforslaget om forurenet jord er det anført, at niveauet for indsatsen på depotområdet vil blive fastholdt, idet Miljøstyrelsen vurderer, at den fremtidige indsats, med en passende fordeling mellem kortlægning, afværgeindsats og anden administration vil kunne forbedres og fortsætte med det udgiftsniveau, som blev fastlagt i 1997-aftalen.
Ressourcer og forbrug 1998
I 1998 blev der disponeret 69,5 mill. kr. på Værditabsordningen.
På grund af afdisponering i årets løb var nettodisponeringen 49,2 mill. kr. på ordningen. Endvidere blev disponeret 18,2 mill. kr. på Teknologiudviklingspuljen. Ifølge amternes skriftlige indberetninger for 1998 om depotområdet er der i amterne anvendt ca. 178,0 mill. kr. på depotområdet. Der er brugt 169,5 årsværk til administration af hele jordforureningsområdet i 1998.
Tabel 5.7:
Amternes ressourceforbrug på depotområdet i 1998.
Opgjort i mill. kr. samt antal årsværk. Se
her
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.
Et årsværk inkl. overhead er sat til 550.000 kr. Amterne har således i 1998 haft lønudgifter for 93,2 mill. kr. til administration af jordforureningsområdet incl. overhead.
I 1997 brugte amterne 200,3 mill. kr. og der blev anvendt 156,8 årsværk til administration. I forhold til 1997 er der altså sket et fald i de anvendte midler på depotområdet på 22,3 mill. kr. og en stigning i antallet af årsværk i amterne på 12,7 årsværk. Ændringen kan skyldes, at amterne i stedet for at købe ydelser f.eks. registreringsundersøgelser selv har valgt at udføre opgaverne. Ligeledes er der tilsyneladende sket en intensivering af kortlægnings- og undersøgelsesindsatsen, som er personaletung, hvilket har bevirket, at den omkostningstunge oprydningsindsats er blevet mindre. Miljøstyrelsen har efterfølgende bedt amterne skriftligt bekræfte størrelsen på eventuelle budgetoverførsler mellem 1998 og 1999. Det fremgår heraf at, at der er overført i alt 19,3 mill. kr. fra 1998 til 1999.
Amterne modtog i 1998 189,7 mill. kr. i bloktilskud til depotområdet. Ved økonomiaftalerne mellem regeringen og Amtrådsforeningen i forbindelse med uddelegeringen af depotområdet til amterne blev det aftalt, at amterne skulle egenfinansiere 60 mill. kr. på depotområdet (1996-niveau). PL-reguleret til 1998-niveau skulle amterne således egenfinansiere 64,4 mill. kr i 1998. Da amterne har afholdt udgifter for 271,2 mill. kr., incl. administrationsudgifter, har amternes egenfinansiering i 1998 været 81,5 mill. kr. Amternes egenfinansiering varierer fra 6-58%.
Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet blev i 1998 ca. 359 mill. kr. Heri indgår bloktilskuddet til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsordningen og Teknologiudviklingspuljen. Hertil kommer udgifter afholdt i DSB/Banestyrelsen, Forsvaret (kapitel 7) og samt primærkommunale udgifter (kapitel 8).
5.1.3 Budget 1999
I 1999 er niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betyder, at der forventes anvendt 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet, hvoraf ca. 173 mill. kr. bliver overført via bloktilskuddet, 38 mill. kr. afsættes til Værditabsordningen og 16 mill. kr. til Teknologiudviklingspuljen. Amternes budgetlægning er foretaget på denne baggrund.
Endvidere er der, som følge af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse, afsat yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1999. Ved aktstykker er der afsat 6,8 mill. kr. til fjernelse af kemikalieaffald fra Proms Kemi ApS og 3,0 mill. kr. til forlængelse af ordningen med de grønne guider i 1999. Resten af reserven forventes udmøntet i forlængelse af Folketingets behandling af lovforslaget om forurenet jord i 1999.
Tabel 5.8:
Amternes budgetter for depotområdet i 1999.
Opgjort i mill. kr. samt antal årsværk. Se
her
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.
Det fremgår af tabel 5.8, at amterne forventer at bruge flere midler og flere ansatte på depotområdet i 1999 i forhold til 1998.
5.2 Hvilke prioriteringer lægges til grund for amternes depotindsats
5.2.1 Centrale udmeldinger
Amternes prioritering af indsatsen hviler på principperne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 1992, om prioritering af affaldsdepoter. I vejledningen prioriteres hensynet til konflikt med den aktuelle arealanvendelse parallelt med hensynet til grundvandsressourcen. I sjældne tilfælde vil et depot kunne prioriteres højt af hensyn til overfladevandsrecipienter.
Vejledning nr. 4, 1995, om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, indeholder retningslinier for prioritering af oprydninger indenfor de særlige drikkevandsområder, som blev udpeget i forbindelse med Regionplan 1997. Det fremgår heraf, at udpegningen af drikkevandsområder primært skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af depotoprydningerne.
5.2.2 Amternes overordnede prioritering
Det er et gennemgående træk i de skriftlige indberetninger fra amterne, at konflikter med nuværende arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse indgår som de to hovedhensyn i prioriteringen. Der er dog forskelle amterne imellem. Flertallet af amterne har ikke fastsat en fordelingsnøgle for, hvorledes der skal prioriteres mellem de to hovedhensyn, men nævner grundvandsbeskyttelsen som den primære prioritet. Dog prioriteres lokaliteter også, hvis der er mistanke om sundhedstrusler. Vestsjællands Amt anfører dog: at "amtets indsats indenfor undersøgelse og afværge er næsten udelukkende koncentreret om grundvandstruende forureninger" og videre "med hensyn til arealanvendelses-konflikter vil amtet, af hensyn til det grundvandsbeskyttende arbejde, kun tage de alvorligste sager op og kun i de tilfælde, hvor en amtslig undersøgelse og afværge er eneste mulighed for at afværge følgerne af forureningen". Ringkøbing, Nordjyllands og Roskilde amter betegner deres prioritering som parallel, hvorimod Sønderjyllands Amt giver særligt fortrin til forureninger, som truer nuværende arealanvendelse.
Der er forskelle i, hvorledes den konkrete prioritering af grundvandsbeskyttelsen udmøntes. Alle amter prioriterer lokaliteter, som ligger i de særlige drikkevandsområder. Nogle nævner dog, at også eksisterende indvindingsoplande udenfor drikkevandsområder inddrages i prioriteringen. På grund af det store arealmæssige omfang af de særlige drikkevandsområder har det været nødvendigt - også indenfor disse områder - at prioritere indsatsen. Roskilde Amt har udpeget nærområder og sårbarhedsområder, som danner grundlag for prioriteringen. Storstrøms og Frederiksborg amter prioriterer udarbejdelse af handlingsplaner for nærområderne i samarbejde med interessenterne, herunder de lokale vandværker.
I forbindelse med registreringsprocessen vurderer amterne, hvilken risiko de enkelte forureninger udgør. De to dominerende konflikter er risiko for forurening af grundvand og risiko for arealanvendelse. Ved opgørelsen af risiko ved affaldsdepoter er der i figur 5.1 skelnet mellem særligt prioriterede lokaliteter og øvrige lokaliteter. Særligt prioriterede lokaliteter udgøres af grundvandstruende lokaliteter beliggende i særlige drikkevandsområder og lokaliteter med risiko for arealanvendelse samt lokaliteter med risiko for gaseksplosion, som anvendes som bolig o.l.
Figur 5.2
Grundvand: 1.092 ud af i alt 2.884 grundvandstruende lokaliteter er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Lokaliteter, hvor der er foretaget afværgeforanstaltninger med henblik på grundvandet, er ikke medtaget i opgørelsen.
Arealanvendelse: 694 ud af 2641 lokaliteter med arealanvendelsesrisiko anvendes som bolig eller lignende. Lokaliteter, hvor der er foretaget afværgeforanstaltninger (180), er ikke medregnet i de 694 prioriterede lokaliteter. 175 af de 694 lokaliteter er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og er således også medtaget under prioriterede lokaliteter i grundvandskategorien.
Gaseksplosion: 23 lokaliteter, hvor der er risiko for gaseksplosion, anvendes som bolig eller lignende. 19 lokaliteter, hvor der er foretaget afværgeforanstaltninger, er ikke medtaget i opgørelsen.
Recipienter: Overfladevandsrecipienter betragtes, som hovedregel, at være beskyttet gennem beskyttelse af grundvand og arealanvendelse.
Andet: Kan f.eks. være en dybereliggende forurening, som man skal være opmærksom overfor i forbindelse med et byggeprojekt. 455 af de 576 lokaliteter er også medregnet under en af de øvrige kategorier.
Der er i alt 1.634 prioriterede lokaliteter, som må forventes at skulle indgå i den offentlige oprydningsindsats. Disse udgøres af:
- 541 lokaliteter, som anvendes som bolig eller lignende og hvor der er risiko for arealanvendelsen, herunder gaseksplosion,
- 929 grundvandstruende lokaliteter, der er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser samt
- 164 grundvandstruende lokaliteter, som er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser og som også anvendes som bolig
Derudover vil der være et antal lokaliteter beliggende i indvindingsoplande for almene vandforsyninger, der ligeledes indgår i den offentlige oprydningsindsats.bolig.
|
|