Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998

4. Situationen på jordforureningsområdet (generelle forudsætninger for nærværende redegørelse)

4.1 Lovforslag og vejledninger
4.2 Handlingsplan for MTBE
4.3 Drikkevandsudvalgets arbejde
4.4 Vandressourceplanlægning og zonering
4.5 Gasværksforliget

4.1 Lovforslag og vejledninger

Miljøstyrelsen sendte i februar måned 1998 et lovforslag om forurenet jord i høring. Lovforslaget blev først fremsat for Folketinget i folketingsåret 1998/99, da regeringen besluttede at begrænse antallet af lovforslag, som det nyvalgte Folketing skulle præsenteres for.

L 183 om forslag til lov om forurenet jord blev fremsat den 10. februar 1999 og vedtaget med et bredt flertal ved 3. behandlingen den 28. maj 1999.

Forud for udarbejdelsen af lovforslaget har Miljøstyrelsen, bl.a. i samarbejde med de kommunale organisationer, som opfølgning på Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996, udført et større analyse- og udviklingsarbejde samt faglige vurderinger. Ud af dette arbejde er - udover ovennævnte lovforslag - kommet udkast til 4 vejledninger, nemlig om kortlægning, om rådgivning, om oprydninger og om prøvetagning og analyse. Der er i udkastene metodebeskrivelser og anvisninger, som muliggør en mere ensartet og effektiv indsats mod forurenet jord.

Vejledning nr. 6/98 om oprydning på forurenede lokaliteter blev offentliggjort den 18 december 1998. Vejledningen beskriver, hvordan forurenede lokaliteter kan håndteres fra undersøgelsesfasen til gennemførsel af afværgeforanstaltninger. Der anvises metoder til risikovurderinger af jord, grundvand, afdampning og lossepladsgas i forhold til opstillede kvalitetskriterier.

Vejledning nr. 13/98 Prøvetagning og analyse af jord blev offentliggjort den 22. januar 1999. Vejledningen indeholder en generel beskrivelse af problemstillinger omkring prøvetagning og analyse af jord fra forurenede lokaliteter.

Vejledningerne om kortlægning og rådgivning vil blive færdiggjort og sendt i høring i første halvår af 2000.

4.2 Handlingsplan for MTBE

Miljøstyrelsen udsendte i juni 1998 en handlingsplan vedrørende benzinadditivet MTBE.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer til imødegåelse af forurening med MTBE. Som en central del af opfølgningen på handlingsplanen har Miljøstyrelsen og Oliebranchens Fællesrepræsentation drøftet mulighederne for at skærpe miljøkravene til tankanlæg m.v. på benzinstationerne i Danmark for herigennem at undgå udslip af benzin- og olieprodukter, herunder MTBE, til jord og grundvand. Drøftelserne vil nu blive videreført med repræsentanter for bl.a. de kommunale organisationer med henblik på udarbejdelse af en bekendtgørelse med nye regler for indretning og drift af benzinstationer. En endelig bekendtgørelse forventes at kunne foreligge ved udgangen af 2000.

Derudover er der, via Teknologiudviklingsprogrammet, igangsat et udredningsarbejde omkring mulige afværgeforanstaltninger overfor MTBE forureninger. I Miljøprojekt nr. 483/99, Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand er resultatet offentliggjort. På baggrund af anbefalingerne i rapporten vil Miljøstyrelsen iværksætte en række Teknologiudviklingsprojekter med afværgeforanstaltninger overfor MTBE-forurenet grundvand.

4.3 Drikkevandsudvalgets arbejde

Ved årsskiftet 1997/98 forelå betænkningen fra Drikkevandsudvalget. Betænkningen rummer, på baggrund af redegørelser for de enkelte områder, en række anbefalinger om planlægning af grundvandsbeskyttelsen, håndteringen af forskellige forureningskilder, kortlægning og overvågning af grundvandet samt organisering af vandforsyningen.

Den 17. februar 1998 blev der indgået politisk forlig om Vandmiljøplan II, som blandt andet har til formål at reducere påvirkning af grundvandet med nitrat. Forliget er et led i gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand imod forurening forårsaget af nitrater fra landbruget.

Grundvandsdelen af Vandmiljøplan II blev, sammen med drikkevandsudvalgets anbefalinger, udmøntet i Lov om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning, som omfatter ændringer af Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Planloven (lov nr. 479 af 1. jul i 1998).

4.4 Vandressourceplanlægning og zonering

Efter ændringen af Vandforsyningsloven har amterne, ifølge lovens § 11, nu en forpligtelse til at gennemføre vandressourceplanlægning som bl.a. omfatter:

1) en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser,

2) en udpegning af områder med drikkevandsinteresser,

3) en udpegning af områder med begrænsede drikkevandsinteresser og

4) en afgrænsning af de dele af områder med særlige drikkevandsin-teresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for,

5) en afgrænsning af områder, hvor amtsrådet finder, at en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder) og en prioritering af disse indsatsområder, samt

6) en tidsplan for udarbejdelse og iværksættelse af indsatsplaner.

Til at bistå sig med arbejdet skal amtet etablere et koordinationsforum med deltagelse af vandværker, kommuner, jordbrug, industri og andre berørte myndigheder.

De ovenfor nævnte punkt 1-3, udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, er gennemført i Regionplan 1997. De øvrige punkter gennemføres i Regionplan 2001. Kravene til udpegningen er beskrevet i den statslige udmelding til Regionplan 2001.

Indsatsområder udpeges som de områder hvor der, for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning, skal iværksættes en særlig indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse. Et indsatsområde kan være et område med særlige drikkevandsinteresser, eventuelt en hydrologisk afgrænset del heraf, eller et indvindingsopland til en vandforsyning. For hvert indsatsområde udarbejdes der en samlet, detaljeret plan for indsatsen mod forureningskilderne i området: en indsatsplan. Følsomme indvindingsområder udpeges som de dele af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening. Specielt skal der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder. Denne udpegning udføres i første omgang ud fra de data, som allerede findes i amterne.

Efterfølgende skal der ske en detaljeret kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og oplande til væsentlig almen vandforsyning udenfor disse. Kortlægningen skal skabe grundlag for indsatsplanerne, herunder for at ændre arealanvendelsen, der hvor det er nødvendigt. Kortlægningen forestås af amterne og følger Miljøstyrelsens vejledning om zonering, som udgives i 1999.

Den nye lovgivning giver vandværkerne mulighed for at bruge penge på kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra, eller i fremtiden kan forventes at invinde fra. Det er dog en forudsætning, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for vandværket at udføre den supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige indsats. Vandværkerne har altså i princippet mulighed for i særlige tilfælde at finansiere undersøgelse og oprydning af forurening i deres indvindingsopland. I praksis vil denne mulighed formentlig ikke blive udnyttet særlig ofte, da netop grundvandstruende forurening i vandværkernes indvindingsoplande har en høj prioritet i den offentlige indsats.

4.5 Gasværksforliget

Miljøstyrelsen er nu i færd med at afslutte de sidste gasværkserstatningssager. I alt var der indkommet 68 sager fra 56 kommuner, og det samlede krav udgjorde 271 mio. kr. Samtlige kommuner tilsluttede sig et forlig, som indebar udbetaling af ca. 130 mio. kr.

Forliget indeholder en aftale om, at kommuner, som ikke er enige i Miljøstyrelsens vurdering af, hvorvidt de pågældende udgifter ville være blevet afholdt efter Kemikalieaffaldsdepotloven henholdsvis Affaldsdepotloven, kan indbringe sagen for en opmand. 11 kommuner ønskede denne mulighed. Heraf er Miljøstyrelsen efterfølgende nået til enighed med 10 kommuner. Én sag er behandlet af opmanden, højesteretsdommer Per Walsøe, som har givet Miljøstyrelsen medhold.