| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Danmarks miljøbistand

Som opfølgning på FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janairo i 1992 besluttede Folketinget, at Danmark ved siden af udviklingsbistanden skulle give miljøbistand til udviklingslandene. Denne miljøbistand er led i forsøget på at skabe en bæredygtig udvikling i verden og udmøntes primært gennem bilateralt samarbejde mellem Danmark og udvalgte udviklingslande.

Natur, miljø og energi

Samarbejde mellem ligeværdige parter

En grundlæggende idé i miljøbistanden er at skabe alliancer mellem myndigheder og organisationer i Danmark og de tilsvarende institutioner i samarbejdslandene. Det kan være samarbejde på regeringsniveau, mellem kommuner, virksomheder, universiteter eller mellem danske og lokale miljøorganisationer. Ønsket fra Folketinget er at inddrage så stor en del af det, der til daglig går under betegnelsen den danske ressourcebase, i forsøget på at hjælpe udviklingslandene med miljøproblemerne.

Den største del af miljøbistanden for mellemindkomstlandene fra Danced bruges i regering til regering samarbejdet. Det vil typisk være aktiviteter med det formål at styrke landenes administrationer på miljø- og energiområdet. Projekterne identificeres og beskrives i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet og de relevante fagministerier i landene. Derefter gennemføres de af de lokale myndigheder med hjælp fra danske eksperter, der normalt kommer fra danske rådgivningsvirksomheder, men som også kan være hentet i ministerier eller i amter og kommuner.

En mindre del af miljøbistanden går til danske miljøorganisationers samarbejde med tilsvarende organisationer i landene. Der vil ofte være tale om aktiviteter, der går ud på at øge miljøbevidstheden i befolkningen. På universitetsområdet er der med Danceds støtte etableret et omfattende netværk mellem 8 danske universiteter og en lang række universiteter i Asien og Afrika. Endelig er der som led i miljøbistanden etableret et særligt virksomhedssamarbejde, hvor dansk miljøviden og teknologi anvendes af virksomheder i Thailand og Malaysia.

Behov, ejerskab og ekspertise

De bærende principper for dansk miljøbistand er, at indsatsen skal være styret af lokale behov og at der skal være lokalt ejerskab til det enkelte projekt. Derudover er det i de fleste tilfælde afgørende ved valg af indsatsområde, at der findes dansk viden og erfaring på området.

I forhold til de midler der er sat af til miljøbistand er miljøproblemerne enorme, og det er derfor afgørende at satse på områder, hvor behovene er store, og hvor aktiviteterne kan give en varig og langsigtet effekt. Udvælgelsen af områderne sker i en stadig dialog på regeringsplan, som resulterer i et fælles program, der så bliver styrende også for indsatsen fra de private organisationer, virksomheder og universiteter.

Ejerskabet til de enkelte projekter sikres gennem en deltagerbaseret proces. Denne vil normalt bestå i at der bliver afholdt 2-3 seminarer, hvor projektidéen præsenteres og diskuteres blandt alle de parter, som har interesser på området. Diskussionerne formidles af en dansk konsulent, og processen resulterer i en projektbeskrivelse, som de involverede parter er enige om, og dermed også et projekt, som har lokal opbakning, når det iværksættes.

Heldigvis vil det normalt være sådan, at der i Danmark er ekspertise på de områder, som gennem dialogen identificeres som de væsentligste. Danceds samarbejdslande er inde i en udvikling med kraftig industrialisering og byvækst, og de slås typisk med de samme miljøproblemer, som dem vi i Danmark har været konfronteret med gennem de seneste årtier.

Tre værktøjer

Den grundlæggende metode i miljøbistanden er udvikling af kapacitet hos myndighederne, i organisationerne, i virksomhederne, på universiteterne og skolerne og inden for medierne. Det drejer sig om den administrative og tekniske kompetence, der er nødvendig for at løse de konkrete problemer, men i høj grad også om kompetencen til formidling af viden om miljø og ressourcer. Forståelse og accept i alle dele af samfundet er en forudsætning for, at myndighedernes indsats vil få en varig effekt.

Sideløbende med kapacitetsudviklingen gennemføres demonstrationsprojekter, hvor konkrete metoder til beskyttelse og forvaltning af miljø og natur afprøves og demonstreres. Det kan f.eks. være tekniske anlæg, indsamlingsordninger for affald, metoder til bæredygtig skovdrift og rammer for, hvordan lokalbefolkningens behov og beskyttelsen af vigtige naturområder kan gå hånd i hånd. Idéen bag demonstrationsprojekterne er naturligvis, at metoderne spredes til at blive anvendt også i andre dele af landet eller i nabolandene i regionen. Men demonstration af nye metoder har også stor betydning i forbindelse med kapacitetsudviklingen, fordi det ofte fremmer engagementet, når man ser ting ske i den virkelige verden.

Det tredje værktøj i kassen er hjælp til etablering af samarbejde mellem relevante parter. Det kan være mellem danske organisationer og organisationer i f.eks. Thailand, danske og thailandske universiteter og forskningsinstitutioner eller mellem danske og thailandske virksomheder. Til at befordre virksomhedssamarbejdet er der oprettet en speciel ordning, "Danced Partnership Facility", som med det formål at nedbringe forureningen og effektivisere ressourceudnyttelsen, støtter etablering af samarbejdsrelationer, som derefter skal virke på helt kommercielle vilkår uden tilskud. En særlig form for facilitering sker, når Danced med miljøbistandsmidler befordrer samarbejdet mellem regeringer og finansielle institutioner med henblik på finansiering af store miljøinvesteringer. Her kan relativt små danske midler være med til at hjælpe landene til store miljømæssige fremskridt.