| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

En kampagne med utraditionelle samarbejdspartnere startede i
juli både herhjemme og i Thailand. Verdensnaturfonden står for kampagnen, der betales af
Danced. Formålet er at leve op til CITES-konventionen og bremse det stigende ulovlige
salg af truede dyr og planter, der foregår i Thailand bl.a. til danskere, som tager
ulovlige souvenirs med hjem fra ferierejsen. Den nye tiårsstatistik viser, at 78% af de
ulovlige produkter bæres ind i landet af turister. Derfor skal både luftfartsselskaber,
hoteller, myndigheder og græsrodsorganisationer herhjemme og i Thailand arbejde sammen.

"Du kan sagtens tage dem med hjem, bare put dem ned i kufferten", siger
ekspedienten om de smukt udskårne kinesiske elfenbensfigurer, der frister i butikken på
det store internationale hotel Ambassador i Bangkok. Bare på dette hotel er der tre
butikker, der udelukkende handler med elfenben. Mine mumlende protester om, hvorvidt dette
elfenben nu er lovligt at tage med sig hjem, bliver afvist.
Reglerne er indviklede, så der er stor brug for oplysning. Desuden er
bevidstheden om at skulle beskytte truede dyr og planter lav her i landet, siger Robert
Mather, der er leder af WWF i Thailand.
 |
Når sjældne dyr som det er forbudt at handle med via skal smugles,
så tages alle måder i brug. Her er det en lille træ-øgle som blev fundet i en sok af
Cites-myndighederne i Bangkok.Et Danced-projekt har netop støttet uddannelse af
toldmyndigheder i Bangkok og et nyt projekt skal nu informere turisterne om reglerne. |
Det er er baggrunden for, at WWF Danmark og WWF Thailand sammen med Danced starter en
informationskampagne, der skal nedbringe den ulovlige handel med truede dyr og planter. De
samarbejder også med CITES-kontoret i Skov- og Naturstyrelsen, der sammen med WWF sidste
år stod for en informationskampagne her i landet.
Den nye kampagne indeholder både bedre uddannelse af guider, information til hoteller,
souvenirbutikker og oplysningsvideoer, der skal vises lige før SAS og Thai Airways lander
i Bangkok. Projektet bliver støttet med 6,6 millioner kroner af Danced og løber fra 2000
til 2003. Dansk miljøbistand har tidligere støttet et andet projekt i Thailand, der
sikrer en mere effektiv kontrol med handelen ved at uddanne toldvæsen og politi.
De indviklede regler i CITES, gør det ekstra svært at trænge igennem med
budskaberne.

Det er ikke til at se på et stykke elfenben, om det er lovligt eller ulovligt -
derfor skal turisterne lade være være med at købe noget, siger Yongyut Khamkong fra WWF
Thailand. Han koordinerer den thailandske del af et nyt Danced-støttet projekt, der skal
formindske handel med truede dyr og planter.
CITES, eller Washington-konventionen som den også kaldes, drejer sig om, hvilke dyr og
planter der er så truede, at der bl.a. ikke må handles med dem hverken levende
dyr/planter, eller hele og dele af dem i død tilstand.
De thailandske elefanter er et godt eksempel på, hvor vanskelig situationen er:
De 2000 vilde thailandske elefanter er beskyttet gennem CITES-konventionen, mens
de 3000 "husdyrs-elefanter" hører under transportloven. Produkter fra de tamme
elefanter er det legalt at handle med i Thailand men ikke at udføre. Desværre kan
man jo ikke se forskel på et stykke elfenben og det er myndighederne, der har
bevisbyrden. De skal bevise, at det pågældende stykke elfenben stammer fra en vild
elefant og derfor ikke må sælges, forklarer Robert Mather.
Elefantbestanden i hele Asien er under pres. Mindst dog i Indien hvor bestanden er på
op mod 29.000 dyr. I Thailand bliver der kørt et forsøg i WWF-regi med genudsætning af
nogle af de arbejdsløse elefanter. Men problemet er, at der er så få større
skovområder tilbage, hvor elefanterne kan leve uden at komme i konflikt med mennesker
og deres afgrøder.
Insekter i glas og ramme
En undersøgelse som WWF Thailand lavede sidste år viser, at ud af 17 undersøgte
store hoteller havde 11 en eller flere forretninger, der kun handlede med elfenben. Og en
anden WWF-undersøgelse blandt 200 turister i Thailand afslørede, at kun omkring 15% af
dem var klar over, at det er ulovligt at tage elfenben med sig ud af landet.

Både mange af de døde insekter/sommerfugle og cobra-skindet her kommer fra farme,
men nogle fanges også illegalt i naturen og er sjældne næsten uddøde arter.
Dyrene og planterne under CITES er delt op
på tre lister der jævnligt ajourføres efter internationale forhandlinger,
hvorefter visse planter og dyr skifter liste, alt efter hvor truede de aktuelt er.
Liste 1 er de stærkt truede arter. Her finder man f.eks.
tigre, menneskeaber, havskildpadder og elefanter.
Liste 2 er de truede arter f.eks. krokodiller, papegøjer,
aber, orkideer og kaktus.
Liste 3 er de lokalt truede arter. |
Vi fortsætter med at give os ud for godtroende turister på vores rundtur i Bangkok,
der foregår sammen med Yongyut Khamkong fra WWF i Thailand. Han koordinerer den
thailandske del af den nye Danced-støttede kampagne og har et godt råd til turister:
Er du i tvivl, så lad være! Du risikerer at miste varen og dermed også de
penge du har betalt; og det er dig der blive anklaget og får bøde eller
fængselsstraf, hvis det er meget alvorligt. Ved at lade være at købe tvivlsomme varer
kan du til gengæld være med til at beskytte truede dyr og planter, fordi efterspørgslen
forsvinder, og samtidig er du med til at påvirke andres holdninger.
På gaderne i Thailand sporer man endnu ikke nogen holdningsændring. På et af
hovedstrøgene i Bangkok ser vi tasker lavet af cobraslanger med hovederne siddende
på endnu som en morbid påmindelse. Prisen er cirka 600 kroner.
 |
Det er svært at dæmme op for handelen med truede dyr
og planter - og meget at det går videre ud i verden netop fra Thailand.Derfor går det
nye Danced-projekt netop ud på at informere turisterne, som vil kunne bremse handelen ved
at lade være at købe de forbudte souvenirs. |
Washingtonkonventionen/Cites
Konventionen om international handel med truede dyr og planter
kaldes CITES, og den trådte i kraft i 1975. I dag er den underskrevet af mere end 150
lande, bl.a. Danmark og Thailand. Men et er at underskrive noget andet at efterleve
og sætte ressourcer af til at checke, om konventionen overholdes. Thailand forsømte sine
forpligtelser i en sådan grad, at landet af CITES-underskriverne blev handelsblokeret i
april 1991 og et år frem. Det betød bl.a., at landet gik glip af flere hundrede
millioner kroner i eksportindtægter især fra deres orkidè-farme.
I Thailand kniber det stadig med at checke, at CITES
overholdes. Af et par hundrede ansatte i toldvæsenet i Bangkoks lufthavn er der kun et
par personer, der har til opgave og er uddannet til at gennemføre
kontrollen. |
Insekter er også i høj kurs. Alle steder her i Thailand sælges insekter og
sommerfugle i glas og ramme. Skinnende blå sommerfugle så store som en udbredt hånd til
50 kroner, glinsende store blåsorte biller sammen med mange andre familiemedlemmer
i alle mulige farver og faconer til under 100 kroner. Udbudet er stort. Mange af
insekterne kommer i dag fra farme, hvor de "produceres" med henblik på dette
souvenirsalg fordi de allerede er udryddet eller er meget sjældne i naturen. Men
nogle er også uhyre sjældne insekter, der fanges illegalt.
Netop derfor mener Niels Nielsen fra CITES-kontoret i Skov- og Naturstyrelsen, at der
skal sættes ind på flere fronter:
Det er godt, at der nu også kommer informationer ud i Sydøstasien. Det kan
forhåbentlig øge bevidstheden i turistindustrierne hos de folk, der helt konkret kan
gøre en stor forskel.
Hajgebisser
Ved grænserne lige indenfor i Cambodia, Laos og Burma foregår en stor
del af den ulovlige handel med såvel levende dyr og dele af dem i død tilstand.
Ved denne særlige grænsehandel kan man købe tigerskind for omkring 16.000 kroner.
Leopardskind kan købes for omkring 6000 kroner, mens kiloprisen for elfenben ligger på
cirka 1500 kroner. En bjørneklo kan blive din for bare, hvad der svarer til 25 danske
kroner. En levende pythonslange kan købes for omkring 1200 kroner, de fleste
såvel levende som døde slanger går i stor stil til det kinesiske
delikatessemarked.
Men også her i Bangkok bl.a. ude på det store weekendmarked er der et
righoldigt udbud. En del af de såvel døde som levende "produkter", vi ser, er
blandt de 30.000 på CITES-listerne. 1000 af disse er så truede, at al handel med dem er
forbudt.
I en butik hænger der horn fra den sjældne hvide bøffel, kløer fra en vild bjørn
fra Burma, fortæller ejeren beredvilligt. Forrest imponerer det store tandsæt fra
en tigerhaj pris 800 kroner.

Det er ok at dykke ned og beundre koralrevene, men det er forbudt at fjerne noget
derfra - hvad enten det er levende eller dødt. Koralrevene er et af de mest truede
økosystemer i dag.
Vi går videre til afdelingen for de halv-levende dyr. En papegøjefamilie har i
frustration pillet sig næsten rene for fjer. I en anden bod sidder en masse mindre
sangfugle klemt sammen i et bur. Nogle er døde og hænger med hovedet presset ud mellem
tremmerne.
Ved siden af svømmer koralfisk rundt i små plastikposer, og vi spekulerer over, hvor
mange af dem der mon er fanget med cyanid. Det betyder, at de lever lige nu og
måske et par måneder efter kunden har betalt for dem i dyre domme og derefter
dør. Cyanid har desuden også dræbt det koralrev, de kommer fra. Når man dykker hen
over havbunden sådanne steder, er de eneste oplevelser korallernes hvide skeletter
alt liv, alle farver er væk.
Flere koraller
Herhjemme siger statistikken, at mindst 4 ud af 10 dyr og planter, der er ulovlige at
tage ind i Danmark ifølge CITES, kommer fra Sydøstasien og meget går ud i verden
netop via Thailand.
Hans Sode fra toldvæsenet i Kastrup Lufthavn fortæller, at koraller fra Asien de
sidste par år tages med hjem af flere og flere danske turister som et ferieminde.
Den nyeste statistik fra juli i år, der dækker det seneste tiår, viser, at af de
30.000 "genstande", der er blevet taget i tolden, bæres de 78 % ind i landet af
en turist som souvenir.
Antallet af fugle og krybdyr er faldet, men til gengæld er koraller og
konkylier steget voldsomt. Folk er ikke klar over, at faktisk må man ikke engang tage et
lille stykke dødt koralskelet med sig hjem; uanset om man finder det skyllet op på
stranden eller køber det. Når man taler med folk og forklarer, hvorfor det er sådan
så er de helt enige i, at naturen skal beskyttes. Men ude i situationen tænker de
fleste "åh, det lille bitte stykke koral, eller dette ene lille stykke skind, kan
der da ikke ske noget ved at tage med hjem", siger Niels Nielsen fra Skov- og
Naturstyrelsen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |