| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Resultater og perspektiver

Ser man på situationen i dag vil det være vanskeligt at skabe enighed om præcis, hvad der er opnået i de år, Danced har ydet miljøstøtte til Thailand. Allerede ved programmets start stod det klart, at problemerne var så store i forhold til de midler, Danced havde til rådighed, at en direkte støtte til implementering i form af bygning af renseanlæg og lossepladser, skovrejsning, mv. ville virke som en dråbe i havet, ikke mindst i forhold til de midler, de thailandske miljømyndigheder selv havde til rådighed på statens budgetter.

I stedet blev der valgt en mere indirekte strategi, hvor støtten skulle forbedre den thailandske miljøadministration og hele bevidstheden om miljøsagen. Ud fra den synsvinkel er der i Thailand en generel enighed om, at Danced har været en vigtig og respekteret partner i miljøsagen i slutningen af halvfemserne. Mest markant står resultaterne af støtten til de folkelige bevægelser. Der er i dag, med Danced som en central partner, skabt en meget aktiv miljøbevægelse, specielt i relation til en mere bæredygtig udnyttelse af naturresourcerne i land- og skovområderne. Tilsvarende er der blandt mange fattige i byernes slumområder skabt en miljøbevidsthed og en tro på, at man ikke blot skal vente på myndighederne, men at man må tage sagen i egen hånd.

Parallelt hermed har Danced bistået administrationerne med at skabe eksempler på, hvordan en moderne miljøadministration bør tilrettelægges i en by, som det er sket i så vidt forskellige tilfælde som Bangkok og Khon Kaen. Der er eksperimenteret med regional miljøplanlægning i Songkhla området i syd, og med decentraliseret forvaltning af naturressourcer i den gyldne trekant. Og der er ydet støtte til den centrale miljøforvaltning i både Miljøministeriet, Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet. Miljøministeriets miljøafdelinger er i dag betydelig stærkere end i begyndelsen af halvfemserne, og i Landbrugsministeriet er forståelsen for vigtigheden af at inddrage befolkningen i naturressourceforvaltningen forvandlet fra klar skepsis til accepteret politik i det nye reformprogram. Disse resultater er ikke Danceds alene, men Danced har været med under hele forløbet som en integreret partner og katalysator.

Perspektiverne

Mens halvfemserne kan betegnes som en brydningstid, hvor et nyt ministerium, et økonomisk sammenbrud og en ny forfatning åbnede for nye udfordringer og muligheder for miljøsagen, bliver hovedopgaverne i det nye årtusinde at konsolidere og institutionalisere de ideer og initiativer, der opstod. Der forestår en gigantisk opgave med at opbygge en effektiv lokal forvaltning af miljøet i en kultur, der hidtil har været vant til, at regeringen sørgede for alt. Og denne decentralisering skal ske samtidig med, at miljøproblemerne er så store som nogensinde.

Desuden skal Thailand ruste sig mod de ydre pres og udfordringer, som globaliseringen og den internationale miljø- og forbrugerbevægelse vil stille Thailand overfor. Den politiske forbruger i Vesten vil lægge vægt på, om Thailands eksport er baseret på miljøvenlige og bæredygtige produktionsmetoder.

Der er et stort behov for dansk støtte til at klare denne udfordring, og Danmark har masser af erfaringer at øse af til brug i den proces. Vi har næsten 30 års erfaring med decentralisering og folkelig deltagelse i miljøforvaltningen, og trods kulturforskellene er der mange fælles træk i de problemer, der skal løses.

Men det vil også være en udfordring for Danced at tilrettelægge indsatsen således, at den bidrage til at kanalisere de betydelige midler, der er i det thailandske samfund hen mod den bedst mulige anvendelse i effektiv miljøbeskyttelse. Der vil fortsat være behov for erfarne rådgivere i både central- og lokaladministrationen, som forstår at lytte og som er kreative og fleksible, når de skal møde de mest uventede udfordringer i et regeringsapparat under forandring.

Der vil være behov for støtte til forskning og udvikling, der er tilpasset de thailandske betingelser, og for at give uddannelsestilbud inden for relevante områder. Indenfor den private sektor skal der etableres samarbejde med de danske miljøvirksomheder, der har de løsninger og teknologier, der efterspørges. Og sidst men ikke mindst er der behov for at støtte de folkelige bevægelser – især på lokalt niveau – for at sætte dem i stand til at påtage sig de opgaver, en decentralisering af ansvaret medfører.