Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved                            anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet

Resumé og hovedkonklusioner på dansk

Der skrives et kort resume af rapporten, der samtidigt indeholder hovedkonklusionerne. Hvis hovedrapporten er på engelsk, anbefales det at skrive et udvidet resume (extended summary) på engelsk. Omvendt bør der skrives et udvidet dansk referat, hvis hovedrapporten er på engelsk.

Formål med resuméet

Formålet med resumeet er at give en orientering om rapporten og dens indhold. Det bør ikke tage mere end en halv time at læse resumeet og sætte sig ind i rapporten og dens problemstilling.

Struktur

Indledningen bør struktureres på følgende måde:
Oversigt over rapportens indhold
Baggrund og mål for rapporten
Analysemetode
De vigtigste resultater
Hovedkonklusioner og anbefalinger, hvis relevant

Analysemetoden beskrives kort, idet der henvises til paradigmet angående detaljer. Eventuelle væsentlige afvigelser fra paradigmet berøres kort.

De vigtigste resultater omfatter et estimat for de samlede omkostninger ved anvendelsesbegrænsninger, og angivelse af de mest berørte grupper. Desuden angives de væsentligste usikre faktorer.

Udvidet referat

I forhold til det det almindelige resumé bør det udvidede resumé indeholde en mere udførlig beskrivelse af analysens vigtigste resultater. Fordelingen af omkostningerne på de forskellige grupper i samfundet (producenter, forbrugere, private, det offentlige etc.) angives om muligt. Resultatet af en eventuel afgiftsanalyse medtages, så det fremgår, hvilken effekt afgifter af varierende størrelse vil få på substitutionen af kemikaliet og det offentliges finanser.

Desuden angives estimatets følsomhed over for de væsentligste faktorer.