Danske pileanlæg

Bilag A - Metoder

Metoder til Kapitel 2 og 3:
Litteraturstudier,
Samtaler med anlægsejerne, ansvarlige entreprenører og forædlere af pil,
Jævnlige registreringer, videooptagelser og fotografering af alle de anlæg, der indgår i undersøgelsen.

Metoder til Kapitel 4:

Afsnit 4.1: Data for nedbør og potentiel fordampning venligst udleveret af DMI. Data for vandforbrug er aflæst hver 2. uge eller hver måned af anlægsejerne. Det er antaget, at 95% af vandforbruget tilledes pileanlægget.

Afsnit 4.2: Vandstanden er delvist aflæst af DHI, delvist af anlægsejerne. Vandstanden er målt med tommestok.

Afsnit 4.3: Vandindholdet i et pileanlæg er bestemt ved følgende metode: Den del af arealet i pileanlægget, hvor der er flad bund under jordoverfladen (således ikke den del af jordoverfladen, hvorunder der er skrå bund) er målt op og markeret med pinde i anlægget. Mellem tre og fem punkter indenfor arealet vælges tilfældigt vha. en tilfældige tals funktion. Ved hvert af disse punkter graves eller bores en lodret jordprofil. I profilen udtages en jordprøve 0, 30 ,60 o.s.v. cm under jordoverfladen, hvis hullet er boret, og 2 prøver i hver dybde hvis hullet er gravet. Der udtages således mellem 5 og 10 prøver à 70- 250 g fra hver dybde på tilfældige steder i anlægget. Jordprøverne opbevares i fryseposer ved 5 ° C. Indenfor 2 døgn efter prøvetagning tages prøverne til analyse. Vægten af pose med indhold har i dette tidsrum ændret sig ubetydeligt. Prøven tørres ved 85 ° C indtil vægten er stabil. Forskellen mellem jordprøvens vægt før og efter tørring er vandindholdet. Punkterne for gravning er kun tilfældigt valgt ved første gravning. Derefter er der gravet eller boret ca. 1 meter forskudt fra forrige gravning.

Fordampningen beregnes på grundlag af følgende data: Opmålinger af anlæggenes længde, bredde og dybde. I de tilfælde, hvor der er jordvold omkring anlæggene, er der forskel på den overflade, hvorfra pilene fordamper, og den overflade, hvorfra der opsamles nedbør. Overfladen, hvorfra pilene fordamper, antages at være det areal, hvorpå der er plantet pil, plus ½ rækkebredde til hver side af arealet. Overfladen, hvorfra der opsamles nedbør, er målt fra toppen af jordvoldene omkring anlægget.

Porevolumen beskrives under Afsnit 4.4.

For hver dybde, dvs. 0-15 cm, 15-45 cm, 45-75 cm o.s.v. er anlæggets areal og totalvolumen udregnet, samt gennemsnittet af porevolumen for den pågældende dybde ( målt i 0, 30, 60 cm dybde osv.).

Ændringerne i vægt% vandindhold mellem 2 prøvetagninger er omregnet til volumenændring af vandindhold i hele anlægget.

Volumenændringerne i vandindhold mellem 2 prøvetagninger og tilkommet nedbør og spildevand er derefter sammenholdt med anlæggets areal, hvorved mm fordampning kan beregnes.

Afsnit 4.4: Porevolumen er fundet ved følgende metode: Prøvetagningsstedet på anlæggets overflade er tilfældigt valgt, se beskrivelse af metode for vandindhold. I en given dybde skrabes eller skæres jorden forsigtigt, således at der dannes en jævn flade. Der må ikke forgående have stået en person lige over fladen i længere tid, da vedkommende kan ændre porevolumen i jorden lige under fødderne. Et stålrør med en indre volumen på 100 cm3 presses ned i jorden, til det flugter med overfladen. Derefter graves røret frit, og indholdet tørres ved 85 ° C indtil vægten er stabil. 100 cm3 tør jord uden porevolumen og med et lavt indhold af humus vejer ca. 267 gram (Aslyng 1976, Schønning 1999). Forskellen mellem jordprøvens vægt og 267 gram er porevolumen. Porevolumen af hver dybde beregnes som et gennemsnit af 6-12 prøver ned til 110 cm, og 3-4 prøver ned til 240 cm. Prøverne er taget over flere gange i hvert anlæg.

Teksturen er målt på Forskningscenter Foulum, Centrallaboratoriet.

Metoder til Kapitel 5, 6, 7 og 8:
Litteraturstudier
Deltagelse i høst af flere anlæg
Erfaringsindsamling hos anlægsejere og sektorforskningscenter.
Egne overvejelser

Høsten er vejet på vognvægt. Derefter er der udtaget repræsentative prøver til tørring ved 85 ° C for analyse for tørstofindhold.

Vandforbruget er målt af anlægsejerne. Det er antaget, at 95% af vandforbruget ledes til pileanlæggene.

Metoder til kapitel 9:

Ledningsevnen er målt med Knick Portamess SE 204 ledningsevnesensor, der kompenserer for temperaturvariationer og kan operere mellem –5 ° C og +55 ° C. Hvor det var muligt, blev ledningsevnen målt i anlæggets frie vandfase. Andre målinger er foretaget på vand, der er filtreret fra jordprøver ved svagt vakuum vha. vandstrålepumpe.

Metoder til kapitel 10:

Kapitel 10 baseres på litteraturstudier.
De benyttede antagelser er nævnt i teksten.
Data fra Forskningscenter Foulum er ikke publicerede. De er venligst oplyst af Uffe Jørgensen.

Metoder til kapitel 11, 12 og 13:

De hygiejniske parametre er analyseret på samleprøver af 25 delprøver. Hver delprøve er 10-40 g, udtaget i 0-1 cm’s dybde tilfældigt i pileanlægget eller referenceområdet. Referenceområdet er pileanlæggets umiddelbare omgivelser. Samleprøverne er analyseret af flere forskellige laboratorier, da der var en betydelig opdeling i opgavefordelingen mellem miljølaboratorier og levnedsmiddellaboratorier midt i projektfasen, 1. januar 2000. Der er således foretaget analyser hos Hygiejnisk Forvaltning i Ålborg, Rovesta i Næstved og Miljøkemi i Galten.

De øvrige oplysninger baseres på litteraturstudier.

Metoder til kapitel 14, 15 og 16:

Den overvejende metode til indsamling af informationer til disse kapitler har været gentagne samtaler med tilladelsesgivende myndigheder, anlægsejerne, ansvarlige entreprenører og rådgivere, samt deltagelse i planlægning og etablering af 2 anlæg. Der indgår desuden litteraturstudier og jævnlige registreringer, videooptagelser og fotografering af alle de anlæg, der indgår i undersøgelsen.