| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske pileanlæg

1. Indledning

1.1 Baggrund

Med Miljøstyrelsens "Spildevandsredegørelse 1995" (Miljøstyrelsen 1995) blev det tydeliggjort, at den spredte bebyggelse er en væsentlig kilde til forurening af Danmarks ferske vande. Heraf fulgte "Betænkning om spildevandsafledningen i det åbne land" og "Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v." (Miljøstyrelsen 1996; Lov nr. 325 af 14. Maj 1997) Det blev politisk besluttet, at midler fra miljøafgifterne på forbrugsvand bl.a. skulle anvendes til "…projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakerede, samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i kloakerede områder" (Lov nr. 326 af 14. Maj 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger). Beslutningen udmøntede sig i "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning", der bl.a. har til formål at afklare anvendelsesmuligheder og konsekvenser af anvendelse af alternative, mere eller mindre økologiske former for håndtering af spildevand. Den del af ordningen, der omhandler spildevandsbehandling, administreres af Miljøstyrelsen.

På dette grundlag er der givet støtte til en sammenligning af de ældste af de danske såkaldte pileanlæg. Projektet indgår i det første af de 4 temaer under Aktionsplanen: Tema 1: Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land. Det er første gang, der er givet støtte til undersøgelse og beskrivelse af pileanlægs funktionsmekanismer.

Med begrebet pileanlæg menes i denne sammenhæng et jordfyldt, udendørs, vandtæt bassin, tilplantet med piletræer. Spildevand forrenses i en bundfældningstank, inden det tilledes pileanlægget, hvor det fordampes via pilens betydelige fordampningsevne. Udenfor vækstsæsonen akkumuleres spildevand og nedbør i porerne mellem jordpartiklerne i bassinet. Anlægget dimensioneres efter nedbørsmængder, spildevandstilledning, samt evt. jordens porevolumen og potentiel fordampning i området.

Det første danske pileanlæg er fra 1992. I 1993 er der bygget endnu et anlæg, mens det tredje først er etableret i 1997. Det vurderes, at der derefter er anlagt 30-60 pileanlæg i Danmark. Anlægstypen er således ny, og interessen er høj og stigende. Anlægstypen betragtes som miljømæssigt interessant, da energiforbruget til drift er lavt eller nul, samt at der produceres en ressource i form af ved.

Erfaringerne med afløbsfrie systemer er begrænset. Anlæggenes opbygning og de influerende fysisk-kemiske faktorer er aldrig blevet undersøgt og sammenlignet. Der eksisterer heller ikke generelle retningslinier for konstruktion af anlæggene (bundmembranens tykkelse og materiale, antal m² per person, fyldningsmateriale, egnede pilesorter m.m.). Der er derfor et stort behov for afklaring, udarbejdelse af retningslinier og formidling.

1.2 Formål

Det er kun de pileanlæg, der er tænkt som og etableret som helt afløbsfrie pileanlæg, der her behandles. Nogle af dem har, af forskellige årsager, ikke fungeret som sådan, men vil alligevel blive nævnt, idet de eksemplificerer, hvordan pileanlæg ikke skal konstrueres.

Der har fra kommuner med sommerhusområder, samt fra turistattraktioner, hvor der kun er åbent i sommerhalvåret, været en betydelig interesse for udvikling af en hybrid mellem nedsivningsanlæg og pileanlæg. De eksisterende anlæg af denne type består overordnet af et fordelersystem i et område, der er tilplantet med pil, og som drives som et pileanlæg. Da der for denne gruppe anlægstyper ikke kan garanteres en 100% rensning, i forhold til en eventuel recipient, er de ikke medtaget i denne rapport.

Pileanlæg kan ikke betragtes som renseanlæg i konventionel forstand, idet det primære formål er at fjerne vandet, ikke næringssaltene og det organiske materiale. Derfor er det organiske materiales iltforbrug og næringssaltindholdet her kun af betydning i det omfang, det indirekte eller direkte har betydning for pilens vækst og fordampningsevne.

1.4 Læsevejledning

Nærliggende rapport beskæftiger sig med relativt mange emner, hvis indhold influerer mere eller mindre på de øvrige emner. Det er tilstræbt, at hvert kapitel kan læses uden kendskab til de foregående kapitler. Hvor oplysninger fra et andet kapitel kan uddybe et emne i det kapitel, der læses, er der indlagt henvisninger.

For at sikre overskueligheden i denne rapport, hvor mange emner behandles, er alle metodebeskrivelser samlet i bilag A. Metoderne er listet efter kapitelnummer, således at et eventuelt opslag i metodebeskrivelsen i forbindelse med læsning af et kapitel bliver enkelt.

Der er ikke en enkelt rækkefølge af emner, der er mere logisk at følge end alle andre mulige rækkefølger i opbygning af rapporten. Ofte vil det være læserens interesse, der er afgørende for, hvilken rækkefølge af emner, der forekommer mest naturlig. Læseren bedes derfor udvise tålmodighed, hvis den valgte rækkefølge af emner i rapporten ikke modsvarer læserens egen prioritering af interesser.

1.5 Ordforklaring og forklaring af symbolet #

Pileanlæg har gennem projektperioden vist sig at være komplekse systemer. Det har derfor været nødvendigt at inddrage ekspertviden fra meget forskellige fagområder. Da det ikke kan antages, at læseren har kendskab til betydningen af termer fra så forskellige fagområder, er enkelte begreber forklaret her.

De begreber i rapporten, der er forklaret her, mærkes med et # i rapporten.

Fordampning: Med ordet "fordampning" menes den samlede evapotranspiration fra pileanlæggene. Evapotranspirationen kan opdeles i (1): Egentlig fordampning af vand fra overfladen af jorden og alle planterne i et anlæg og (2): Planternes transpiration fra stomata# (spalter i bladene).

Fytoremediering: Oprensning vha. planter.

Fytotoksisk: Giftigt for planter.

Omdrift: Tiden fra såning eller udplantning af træer til fældning/høst.

Markkapacitet: Jordens evne til at tilbageholde nedsivende vand. Markkapaciteten for sand er meget lav, hvorved vand siver hurtigt ned gennem sand. Markkapaciteten for ler og humus er relativt høj. Når vandindholdet er højere end markkapaciteten, er det fordi det ikke kan sive bort.

Minirhizotron: En kasse eller et rør, hvor alle eller nogle af siderne er af transparent materiale. Øverst er der et låg, således at mennesker eller udstyr kan føres derned. Minirhizotronet graves ned, typisk således, at låget flugter med jordens overflade. Efterhånden vil rodsystemet i den omgivende jord gendannes efter gravearbejdet og således kunne iagttages langs de transparente flader.

Reduktionspotentiale: Potentialet for afgivelse af elektroner, dvs. at oxideres, eller for modtagelse af elektroner, dvs. at blive reduceret. Et højt, positivt reduktionspotentiale forekommer i iltede medier. Et lavt, negativt reduktionspotentiale forekommer i medier, hvor nedbrydningen af organiske forbindelser sker vha. forrådnelses- og forgæringsprocesser.

Stomata: "Læbespalter". Mikroskopiske spalter i bladene, hvor åbningen kan reguleres. Jo mere åbne spalterne er, des mere vand transpireres fra bladene.

Vandlidende: Bruges om jorde, hvor al porevolumen er fyldt med vand gennem længere tid. Der er således ingen luftgange i jorden. Derfor må al gasudveksling mellem jorden og luften ske via diffusion, hvilket nedsætter den hastighed, hvormed udvekslingen kan ske.