Med Miljøstyrelsens "Spildevandsredegørelse 1995" (Miljøstyrelsen 1995)
blev det tydeliggjort, at den spredte bebyggelse er en væsentlig kilde til forurening af
Danmarks ferske vande. Heraf fulgte "Betænkning om spildevandsafledningen i det
åbne land" og "Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v." (Miljøstyrelsen 1996; Lov nr. 325 af 14.
Maj 1997) Det blev politisk besluttet, at midler fra miljøafgifterne på forbrugsvand
bl.a. skulle anvendes til "
projekter om spildevandsbortskaffelse i områder,
der ikke er kloakerede, samt projekter angående alternative muligheder for
spildevandsbortskaffelse i kloakerede områder" (Lov nr. 326 af 14. Maj 1997 om
støtte til forureningstruede vandindvindinger). Beslutningen udmøntede sig i
"Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning", der
bl.a. har til formål at afklare anvendelsesmuligheder og konsekvenser af anvendelse af
alternative, mere eller mindre økologiske former for håndtering af spildevand. Den del
af ordningen, der omhandler spildevandsbehandling, administreres af Miljøstyrelsen.
På dette grundlag er der givet støtte til en sammenligning af de ældste af de danske
såkaldte pileanlæg. Projektet indgår i det første af de 4 temaer under Aktionsplanen:
Tema 1: Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land. Det er første gang, der er
givet støtte til undersøgelse og beskrivelse af pileanlægs funktionsmekanismer.
Med begrebet pileanlæg menes i denne sammenhæng et jordfyldt, udendørs, vandtæt
bassin, tilplantet med piletræer. Spildevand forrenses i en bundfældningstank, inden det
tilledes pileanlægget, hvor det fordampes via pilens betydelige fordampningsevne. Udenfor
vækstsæsonen akkumuleres spildevand og nedbør i porerne mellem jordpartiklerne i
bassinet. Anlægget dimensioneres efter nedbørsmængder, spildevandstilledning, samt evt.
jordens porevolumen og potentiel fordampning i området.
Det første danske pileanlæg er fra 1992. I 1993 er der bygget endnu et anlæg, mens
det tredje først er etableret i 1997. Det vurderes, at der derefter er anlagt 30-60
pileanlæg i Danmark. Anlægstypen er således ny, og interessen er høj og stigende.
Anlægstypen betragtes som miljømæssigt interessant, da energiforbruget til drift er
lavt eller nul, samt at der produceres en ressource i form af ved.
Erfaringerne med afløbsfrie systemer er begrænset. Anlæggenes opbygning og de
influerende fysisk-kemiske faktorer er aldrig blevet undersøgt og sammenlignet. Der
eksisterer heller ikke generelle retningslinier for konstruktion af anlæggene
(bundmembranens tykkelse og materiale, antal m2 per person, fyldningsmateriale,
egnede pilesorter m.m.). Der er derfor et stort behov for afklaring, udarbejdelse af
retningslinier og formidling.
Det er projektets overordnede formål
Det er kun de pileanlæg, der er tænkt som og etableret som helt afløbsfrie
pileanlæg, der her behandles. Nogle af dem har, af forskellige årsager, ikke fungeret
som sådan, men vil alligevel blive nævnt, idet de eksemplificerer, hvordan pileanlæg
ikke skal konstrueres.
Der har fra kommuner med sommerhusområder, samt fra turistattraktioner, hvor der kun
er åbent i sommerhalvåret, været en betydelig interesse for udvikling af en hybrid
mellem nedsivningsanlæg og pileanlæg. De eksisterende anlæg af denne type består
overordnet af et fordelersystem i et område, der er tilplantet med pil, og som drives som
et pileanlæg. Da der for denne gruppe anlægstyper ikke kan garanteres en 100% rensning,
i forhold til en eventuel recipient, er de ikke medtaget i denne rapport.
Pileanlæg kan ikke betragtes som renseanlæg i konventionel forstand, idet det
primære formål er at fjerne vandet, ikke næringssaltene og det organiske materiale.
Derfor er det organiske materiales iltforbrug og næringssaltindholdet her kun af
betydning i det omfang, det indirekte eller direkte har betydning for pilens vækst og
fordampningsevne.
Nærliggende rapport beskæftiger sig med relativt mange emner, hvis indhold influerer
mere eller mindre på de øvrige emner. Det er tilstræbt, at hvert kapitel kan læses
uden kendskab til de foregående kapitler. Hvor oplysninger fra et andet kapitel kan
uddybe et emne i det kapitel, der læses, er der indlagt henvisninger.
For at sikre overskueligheden i denne rapport, hvor mange emner behandles, er alle
metodebeskrivelser samlet i bilag A. Metoderne er listet efter kapitelnummer, således at
et eventuelt opslag i metodebeskrivelsen i forbindelse med læsning af et kapitel bliver
enkelt.
Der er ikke en enkelt rækkefølge af emner, der er mere logisk at følge end alle
andre mulige rækkefølger i opbygning af rapporten. Ofte vil det være læserens
interesse, der er afgørende for, hvilken rækkefølge af emner, der forekommer mest
naturlig. Læseren bedes derfor udvise tålmodighed, hvis den valgte rækkefølge af emner
i rapporten ikke modsvarer læserens egen prioritering af interesser.
Pileanlæg har gennem projektperioden vist sig at være komplekse systemer. Det har
derfor været nødvendigt at inddrage ekspertviden fra meget forskellige fagområder. Da
det ikke kan antages, at læseren har kendskab til betydningen af termer fra så
forskellige fagområder, er enkelte begreber forklaret her.
De begreber i rapporten, der er forklaret her, mærkes med et # i rapporten.
Fordampning: Med ordet "fordampning" menes den samlede
evapotranspiration fra pileanlæggene. Evapotranspirationen kan opdeles i (1): Egentlig
fordampning af vand fra overfladen af jorden og alle planterne i et anlæg og (2):
Planternes transpiration fra stomata# (spalter i bladene).
Fytoremediering: Oprensning vha. planter.
Fytotoksisk: Giftigt for planter.
Omdrift: Tiden fra såning eller udplantning af træer til fældning/høst.
Markkapacitet: Jordens evne til at tilbageholde nedsivende vand. Markkapaciteten
for sand er meget lav, hvorved vand siver hurtigt ned gennem sand. Markkapaciteten for ler
og humus er relativt høj. Når vandindholdet er højere end markkapaciteten, er det fordi
det ikke kan sive bort.
Minirhizotron: En kasse eller et rør, hvor alle eller nogle af siderne er af
transparent materiale. Øverst er der et låg, således at mennesker eller udstyr kan
føres derned. Minirhizotronet graves ned, typisk således, at låget flugter med jordens
overflade. Efterhånden vil rodsystemet i den omgivende jord gendannes efter gravearbejdet
og således kunne iagttages langs de transparente flader.
Reduktionspotentiale: Potentialet for afgivelse af elektroner, dvs. at oxideres,
eller for modtagelse af elektroner, dvs. at blive reduceret. Et højt, positivt
reduktionspotentiale forekommer i iltede medier. Et lavt, negativt reduktionspotentiale
forekommer i medier, hvor nedbrydningen af organiske forbindelser sker vha. forrådnelses-
og forgæringsprocesser.
Stomata: "Læbespalter". Mikroskopiske spalter i bladene, hvor
åbningen kan reguleres. Jo mere åbne spalterne er, des mere vand transpireres fra
bladene.
Vandlidende: Bruges om jorde, hvor al porevolumen er fyldt med vand gennem
længere tid. Der er således ingen luftgange i jorden. Derfor må al gasudveksling mellem
jorden og luften ske via diffusion, hvilket nedsætter den hastighed, hvormed udvekslingen
kan ske.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|