Danske pileanlæg

2. Introduktion til de undersøgte anlæg

2.1 Geografisk placering og etableringstidspunkt
2.2 Overordnet opbygning pileanlæggene

2.1 Geografisk placering og etableringstidspunkt

I projektet indgår 9 pileanlæg. Det er dog kun 6 af dem, der kan fortælle, hvad der skal til, for at et pileanlæg fungerer. Derfor er det disse 6 anlæg, der er grundigt fulgt gennem projektets 2-årige forløb. Deres placering er illustreret i Tabel 2.1, og er som følger:

Tabel 2.1:
Den geografiske fordeling og etableringstidspunkt for de 6 mest undersøgte anlæg i projektet.

Stednavn

Anlægsnummer

Position

Etableret

Gesten, Jylland:

Anlæg 1, 2 og 3

9° 11" Ø, 55° 32" N

April 1997

Vejle, Jylland:

Anlæg 4

9° 26" Ø, 55° 42" N

Juni 1993

Hjortshøj, Jylland:

Anlæg 5

10° 16" Ø, 56° 15" N

Maj 1998

Marjatta, Sjælland:

Anlæg 6

12° 02" Ø, 55° 10" N

Marts 1992

Anlæg 1, 2 og 3 ligger i forlængelse af hinanden, se Figur 2.1.

Figur 2.1:
Anlæg 1, 2 og 3 ligger i forlængelse af hinanden og danner et 147 m langt læhegn. Billedet er fra januar 1999.

2.2 Overordnet opbygning pileanlæggene

De undersøgte anlæg er overordnet ens opbygget: Der er gravet en 300-1000 m2, 1,3-2,0 m dyb udgravning med 45 – 60 º hældning på siderne. Overfladearealet svarer til 50-100 m2 overfladeareal/person. I bunden og langs siderne er der lagt en vandtæt membran, beskyttet på begge sider mod gnavere og skarpe genstande. Derefter er udgravningen fyldt med jord, oftest med blandet herkomst. Spildevandet forrenses i en bundfældningstank. Derefter pumpes det fra pumpebrønd eller tilledes pileanlægget via gravitation.

Figur 2.2:
Principskitse af afløbssystemet fra bebyggelse til pileanlæg.

I Figur 2.3 findes et skitseret tværsnit af et eksempel på et anlæg med tilledning af spildevand til bunden af anlægget. Spildevandet fordeles ovenpå, midt i eller nedenunder jordlaget. I anlæg 6 og de anlæg, hvor spildevandet fordeles ovenpå jorden, er der etableret en 30-50 cm jordvold rundt om anlægget.

Figur 2.3:
Eksempel på opbygning af et pileanlæg. Grafik: Søren Kirkemann.

Membranen er ført op over jordvolden. I de anlæg, hvor spildevandet tilledes midt gennem jordlaget, sker dette gennem tryksatte 40 mm rør, omgivet af nøddesten eller bioblokke, der igen er omgivet af rodfast fiberdug. I de anlæg, hvor spildevandet tilledes under jordlaget, er der et fordelerlag med ca. 20 cm nøddesten på hele anlæggets bundflade, evt. også langs siderne. Alle anlæg er etableret med minimum 2 inspektionsrør, der er ført til bunden eller til nøddestenslaget. På overfladen er der plantet 1-4 pilestiklinger/m2.

Selvom anlæggene overordnet er ens opbygget, er der forskel på størrelsen, samt på hvor meget nedbør og spildevand hvert anlæg tilledes. I Tabel 2.2 er oplysninger om størrelse, nedbør og spildevand sammenstillet. I de anlæg, der er omkranset af en vold, skal al den nedbør, der falder langs hele indersiden af volden, fordampes fra pileanlægget. Derfor indgår både længde og bredde med og uden vold, når bl.a. volumen, overflade og nedbørsmængder skal beregnes.

Tabel 2.2:
Enkelte anlægsspecifikke data

Anlægsnummer

 

1

2

3

4

5

6

Længde fra top vold til top vold

m

61,6

43,3

44

 

 

35

Længde med fordampning

m

60,1

41,8

42,5

20,4

60

33,5

Bredde fra top vold til top vold

m

8,3

8,3

8,3

 

 

20

Bredde med fordampning

m

6,8

6,8

6,8

15,4

16

18,5

Overflade der indfanger nedbør

m2

511

359

365

314

960

700

Overflade med fordampning

m2

409

284

289

314

960

620

Dybde jordlag

m

1,1

1,1

1,15

1,35

1,7

1,1

Hældning på siderne

°

45

45

45

45

45

45

Volumen jordlag

m3

409

283

300

391

1522

650

Spildevand nov 1999-nov 2000

m3/m2

0,7

0,5

0,5

0,2

0,3

0,6

Nedbør nov 1999-nov 2000

m3/m2

1,2

1,2

1,2

1,0

0,8

0,6