| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Danske pileanlæg
Pileanlæggene fungerer ikke som renseanlæg i den forstand, at næringsstoffer skal
fjernes fra vandfasen. Spildevandets indhold af næringsstoffer er alligevel af betydning,
idet der er en signifikant sammenhæng mellem næringsstoftilførsel og vækst (Ericsson
1981), hvilket har betydning for fordampningskapaciteten. Dertil kommer, at
næringssaltene bidrager til saltkoncentrationen i pileanlæggene, i det omfang de ikke
optages i pilene. En sidste, betydelig effekt af tilførte mængder af næringsstoffer kan
være, at fordampningen kan reguleres af koncentrationen af næringsstoffer, således af
planterne i et vist omfang optager vand, indtil der er optaget tilstrækkeligt med
næringsstoffer (Trapp 2000). Derfor beskrives mængder og skæbne for de mængdemæssigt
vigtigste næringssalte her.
Tilførslen af næringsstoffer i spildevandet til pileanlæggene er målt og
sammenholdt med anlæggenes areal. Da spildevandets koncentration af næringsstoffer kun
er målt over forholdsvis korte perioder, og da sammensætningen er stedspecifik, er
værdierne suppleret med værdier for tilførte næringsstoffer over samme areal, hvis
spildevandssammensætningen var som gennemsnittet af 3 danske boligområder, se Tabel 7.1.
Tabel 7.1:
Mængder af årligt tilførte næringsstoffer til pil i pileanlæg, samt
pilens behov for næringsstoffer. Alle tal er angivet i kg/ha*år og beregnes ud fra
opmålt areal og aflæst vandforbrug.
a: Baseret på analyser fra Steins laboratorium af tidsproportionelt udtagne
delprøver over 1 døgn.
b: Baseret på egne analyser af 11 enkeltprøver over 1½ år.
c: Baseret på egne analyser af tidsproportionelt udtagne delprøver over 1 uge.
d: Baseret på analyser fra Rovesta Næstved af daglige øjebliksprøver over 1 uge.
e: Ellermann 2000. I rapporten pointeres (s. 40 og s. 46), at værdierne er behæftet med
usikkerhed. Værdierne er alligevel medtaget her for at vise, at depositionen af kvælstof
generelt vil være af mindre betydning i opgørelsen af tilførte næringsstoffer, mens
depositionen af fosfor kan være betydelig i anlæg med tilledning af gråt spildevand
f: Baseret på gennemsnitskoncentrationer af spildevandet fra 3 danske boligområder.
Miljøstyrelsen 1997. Det er antaget, at 20 % N og 10 % P tilbageholdes i
bundfældningstanken før pileanlæggene.
|
total N målt |
total P målt |
total K målt |
total N f
beregnet |
total P f
beregnet |
Anlæg 2 a |
560 |
70 |
159 |
257 |
55 |
Anlæg 3 a |
337 |
123 |
133 |
282 |
60 |
Anlæg 4 b |
117 |
22 |
|
122 |
26 |
Anlæg 5 c (gråt spildevand) |
19 |
9 |
|
152 |
32 |
Anlæg 6 d |
736 |
138 |
269 |
363 |
77 |
Atmosfærisk deposition e |
|
|
|
14 |
16 |
Samtidig er der foretaget en vurdering af pilenes behov for næringsstoffer og analyser
af næringsstofindholdet i pileblade og -stængler i vækstsæsonen, se Tabel 7.2. Derved
kan forholdet mellem tilførte og udnyttede næringssalte bestemmes.
Tabel 7.2:
Pilens behov for næringsstoffer. Alle tal er angivet i kg/ha*år.
g: Danfors et al. 1998.
h: Analyser af stængler og blade fra Forskningscenter Foulum.
|
total N |
total P |
total K |
Behov pil i plantagedrift g |
100 |
30 |
80 |
Optaget i pil i anlæg 2 h |
150 |
35 |
190 |
Som det ses af Tabel 7.1 og Tabel 7.2, er den målte tilførsel af næringsstofferne N,
P og K generelt meget højere end behovet. En undtagelse herfor er anlæg 4 og 5, der
henholdsvis tilføres spildevand fra et forskningscenter uden laboratorium og ualmindelig
"tyndt" gråt spildevand. Værdierne for tilførsel af næringsstoffer, hvis
spildevandets indhold svarede til gennemsnittet af 3 boligområder, ligger også
betydeligt højere end pilens gødningsbehov. Et groft skøn er, at der optages halvdelen
af det tilledte N, P og K. At pilen indeholder flere næringsstoffer end det angivne behov
skyldes, at en betydelig del af bladene forbliver i anlægget til næste vækstsæson. Det
er sandsynligt, at der også er tale om et luksusoptag (Ericsson 1981). Det er derimod
ikke sandsynligt, at indholdet afspejler større vækst end i pileplantager, da
tørstofproduktionen ikke overstiger udbyttet i pileplantager med samme kloner som i
anlæg 2 (Svalöf Weibull 1998, Danfors et al. 1998).
Det er sandsynligt, at det ikke optagne kvælstof overvejende vil fordampe som ammoniak
og frit kvælstof. En betydelig del af fosforet vil bindes til jordens partikler i sådan
en grad, at det bliver utilgængeligt for planter. De øvrige næringsstoffer vil derimod
akkumuleres i anlægget, der således bliver tiltagende næringsrigt.
Værdierne for næringsstoffer i spildevandet til anlæg 5 indikerer, at det er vigtigt
for pilenes vækst og dermed fordampning at kende sammensætningen af gråt
spildevand der ledes til pileanlæg. Hvis spildevandet ikke indeholder nok
næringsstoffer, kan anlægget gødes, evt. kun i første omdrift#.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |