Danske pileanlæg

7. Næringsstoffer

Pileanlæggene fungerer ikke som renseanlæg i den forstand, at næringsstoffer skal fjernes fra vandfasen. Spildevandets indhold af næringsstoffer er alligevel af betydning, idet der er en signifikant sammenhæng mellem næringsstoftilførsel og vækst (Ericsson 1981), hvilket har betydning for fordampningskapaciteten. Dertil kommer, at næringssaltene bidrager til saltkoncentrationen i pileanlæggene, i det omfang de ikke optages i pilene. En sidste, betydelig effekt af tilførte mængder af næringsstoffer kan være, at fordampningen kan reguleres af koncentrationen af næringsstoffer, således af planterne i et vist omfang optager vand, indtil der er optaget tilstrækkeligt med næringsstoffer (Trapp 2000). Derfor beskrives mængder og skæbne for de mængdemæssigt vigtigste næringssalte her.

Tilførslen af næringsstoffer i spildevandet til pileanlæggene er målt og sammenholdt med anlæggenes areal. Da spildevandets koncentration af næringsstoffer kun er målt over forholdsvis korte perioder, og da sammensætningen er stedspecifik, er værdierne suppleret med værdier for tilførte næringsstoffer over samme areal, hvis spildevandssammensætningen var som gennemsnittet af 3 danske boligområder, se Tabel 7.1.

Tabel 7.1:
Mængder af årligt tilførte næringsstoffer til pil i pileanlæg, samt pilens behov for næringsstoffer. Alle tal er angivet i kg/ha*år og beregnes ud fra opmålt areal og aflæst vandforbrug.

a: Baseret på analyser fra Steins laboratorium af tidsproportionelt udtagne delprøver over 1 døgn.
b: Baseret på egne analyser af 11 enkeltprøver over 1½ år.
c: Baseret på egne analyser af tidsproportionelt udtagne delprøver over 1 uge.
d: Baseret på analyser fra Rovesta Næstved af daglige øjebliksprøver over 1 uge.
e: Ellermann 2000. I rapporten pointeres (s. 40 og s. 46), at værdierne er behæftet med usikkerhed. Værdierne er alligevel medtaget her for at vise, at depositionen af kvælstof generelt vil være af mindre betydning i opgørelsen af tilførte næringsstoffer, mens depositionen af fosfor kan være betydelig i anlæg med tilledning af gråt spildevand
f: Baseret på gennemsnitskoncentrationer af spildevandet fra 3 danske boligområder. Miljøstyrelsen 1997. Det er antaget, at 20 % N og 10 % P tilbageholdes i bundfældningstanken før pileanlæggene.

 

total N målt

total P målt

total K målt

total N f beregnet

total P f beregnet

Anlæg 2 a

560

70

159

257

55

Anlæg 3 a

337

123

133

282

60

Anlæg 4 b

117

22

 

122

26

Anlæg 5 c (gråt spildevand)

19

9

 

152

32

Anlæg 6 d

736

138

269

363

77

Atmosfærisk deposition e

     

14

16

Samtidig er der foretaget en vurdering af pilenes behov for næringsstoffer og analyser af næringsstofindholdet i pileblade og -stængler i vækstsæsonen, se Tabel 7.2. Derved kan forholdet mellem tilførte og udnyttede næringssalte bestemmes.

Tabel 7.2:
Pilens behov for næringsstoffer. Alle tal er angivet i kg/ha*år.

g: Danfors et al. 1998.
h: Analyser af stængler og blade fra Forskningscenter Foulum.

 

total N

total P

total K

Behov pil i plantagedrift g

100

30

80

Optaget i pil i anlæg 2 h

150

35

190

Som det ses af Tabel 7.1 og Tabel 7.2, er den målte tilførsel af næringsstofferne N, P og K generelt meget højere end behovet. En undtagelse herfor er anlæg 4 og 5, der henholdsvis tilføres spildevand fra et forskningscenter uden laboratorium og ualmindelig "tyndt" gråt spildevand. Værdierne for tilførsel af næringsstoffer, hvis spildevandets indhold svarede til gennemsnittet af 3 boligområder, ligger også betydeligt højere end pilens gødningsbehov. Et groft skøn er, at der optages halvdelen af det tilledte N, P og K. At pilen indeholder flere næringsstoffer end det angivne behov skyldes, at en betydelig del af bladene forbliver i anlægget til næste vækstsæson. Det er sandsynligt, at der også er tale om et luksusoptag (Ericsson 1981). Det er derimod ikke sandsynligt, at indholdet afspejler større vækst end i pileplantager, da tørstofproduktionen ikke overstiger udbyttet i pileplantager med samme kloner som i anlæg 2 (Svalöf Weibull 1998, Danfors et al. 1998).

Det er sandsynligt, at det ikke optagne kvælstof overvejende vil fordampe som ammoniak og frit kvælstof. En betydelig del af fosforet vil bindes til jordens partikler i sådan en grad, at det bliver utilgængeligt for planter. De øvrige næringsstoffer vil derimod akkumuleres i anlægget, der således bliver tiltagende næringsrigt.

Værdierne for næringsstoffer i spildevandet til anlæg 5 indikerer, at det er vigtigt for pilenes vækst – og dermed fordampning – at kende sammensætningen af gråt spildevand der ledes til pileanlæg. Hvis spildevandet ikke indeholder nok næringsstoffer, kan anlægget gødes, evt. kun i første omdrift#.