| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

1. Vurdering af potentialer for detailemballager/emballager fra husholdninger i Danmark med speciel fokus på plastflasker og
-dunke samt anden hård plast

Viden til kortlægning af potentialer i Danmark er søgt i statistikker og undersøgelser på området. Dette har vist sig at være utilstrækkeligt, og der er kun fundet enkelte referencer, der har kunnet danne basis for belysning af indsamlingspotentialet. Derfor er de fremkomne tal også baseret på kvalificerede skøn og kan derfor være behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed.

Der henvises i øvrigt til projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genanvendelse af plast", Replast/IPU, 2000. I projektet er det forsøgt at kortlægge genanvendelsespotentialerne for transportemballager samt plastflasker og -dunke fra husstande og erhverv.

En mere detaljeret beskrivelse af Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997 fremgår af projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genanvendelse af plast", Replast/IPU, 2001.

I Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997 opgives det samlede emballageforbrug i 1994 i Danmark til 710.247 tons, svarende til 134 kg pr. person.

386.546 tons (54,4%) opgives at være detailemballager, svarende til 73 kg pr. person.

Af det samlede emballageforbrug på 710.247 tons opgives de 199.217 tons at være plastemballager, svarende til 37,8 kg.

Af de 386.546 tons detailemballager opgives de 107.834 tons at være plastemballager, svarende til 20,3 kg pr. person pr. år.

De 107.834 tons detailemballager af plast opgives at fordele sig således:

På baggrund af emballagestatistikkens bilag vedr. emballageforsyningen pr. varegruppe for detailemballager er mængden (potentialet) af plastflasker,
-dunke og -spande i dette projekt vurderet, som det fremgår af Tabel 1.1.

Tabel 1.1
Fordeling af detailemballage (opgjort i tons)

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997

I alt giver det et samlet forbrug på 29.407 tons.

1.1.2 Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Af Tabel 1.2 fremgår det samlede plastemballageforbrug i Danmark 1994-1998.

Tabel 1.2
Plastemballageforforbrug i Danmark 1994-1998 (opgjort i tons)

Kilde: Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Skal man på baggrund af ovenstående forsøge at opgøre mængden af hård emballageplast, bør man medregne 30% PP (resten anvendes til folier), 100% PS, PET, HDPE samt PC. Det betyder, at forbruget af hård emballageplast kan antages at være:

Tabel 1.3
Forbruget af hård emballageplast (opgjort i tons)

Kilde: . Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Der er ikke i emballageforsyningsmængden 1994-1998 skelnet mellem detail- og transportemballager.

I Plastemballageststistik 1998 er der i bilag 1 gennemført en analyse af fordelingen af forsyningsmængden på detail- og transportemballage. Det antages her, at fordelingen mellem detailemballager og transportemballager er 60/40. På denne baggrund kan det beregnes, at detailemballager af hård plast i 1998 udgør ca. 32.000 tons.

1.1.3 Forbrugerstyrelsens opgørelse vedr. forbrug af produkter (herunder emballager) i gennemsnitshusholdninger, 1995

Opgørelse på emballager findes fordelt på emballagemateriale. For emballagematerialet plast er der en opdeling på PE, PP, PS, PET, ABS, og EPS. Der er ingen opdeling i emballagetyper.

En vurdering (foretaget i dette projekt) af, hvilke produkter der er emballeret i plastflasker og -dunke, -spande, -bægre og -bakker samt i -folie, giver et samlet forbrug på 63.726 tons, fordelt som det fremgår af Tabel 1.4.

Tabel 1.4
Detailemballageforbruget i danske husholdninger (opgjort i tons)

Kilde: Forbrugerstyrelsens opgørelse 1995

I folieforbruget er der medtaget 4.300 tons fra mælkeemballage (den indvendige belægning i eksempelvis Tetra-pak).

Som det fremgår Tabel 1.4, kan det totale forbrug af detailemballage af plast opgøres til 63.726 tons, svarende til 12 kg pr. person pr. år. Heraf udgør hård plast (flasker, dunke, spande, bægre og bakker) i alt 27.246 tons, svarende til 43% af det totale forbrug.

Forbrugerstyrelsens opgørelse viser et detailemballageforbrug på 63.726 tons. Dette er væsentligt mindre end detailemballageforbruget på 107.834 tons opgjort i emballagestatistikken (1997). Dette kan bl.a. skyldes, at en del af detailemballagerne ender i erhvervsaffaldet. Erhvervsvirksomheder indkøber mange produkter i detailemballager.

1.1.4 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: "Dagrenovation fra private husholdninger"

Projektet omhandler sortering af affald bortskaffet via dagrenovationsordning fra 650 etageboliger (1.175 personer). Landsgennemsnit er udtaget af en uges dagrenovation i Roskilde, København og Odense i 1992.

Mængden af plastemballage opgøres til 0,24 kg pr. person pr. uge.

Regnes med en gennemsnitlig plastaffaldsmængde på 0,24 kg pr. person pr. uge, fås en årlig plastaffaldsmængde på 66.144 tons, hvoraf ca. 20.000 tons er ren hård plast. Hertil skal lægges en ikke kendt mængde fra fraktionen "snavset før ilægning".

1.1.5 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 52, 1996: "Bortskaffelse af emballage fra husholdninger via dagrenovation"

Projektet omhandler analyse af dagrenovation fra 350 private husstande i Århus Kommune.

Plastemballagen opgøres til 0,171 kg pr. person pr. uge, svarende til en årlig plastaffaldsmængde på 47.000 tons. Indholdet af korpusemner af hård plast (flasker, dunke, spande) er opgjort til 0,101 kg pr. person pr. uge, svarende til en årlig mængde på 27.800 tons. Den hårde plast udgør altså ca. 58% af den samlede mængde.

1.1.6 Opgørelse af provenu af emballageafgiften, 1999

Emballageafgiften omfatter salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 20 liter med henblik på salg til detailleddet.

En opgørelse af afgiftsprovenuet for formfast plast i 1999 viser et provenu svarende til et samlet salg på ca. 21.600 tons.
Da ikke alle emballager af hård plast er omfattet af emballageafgift, er forbruget højere end de 21.600 tons.
Afgiftsprovenuet på fleksibelt plast viser et salg på ca. 500 tons.

1.1.7 Undersøgelse foretaget af LOGISYS A/S

LOGISYS A/S har for dette projekt gennemført en analyse af mængdevolumen for plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark.

Analysen er baseret på data fra FDB's emballageminimeringsprojekt fra 1997; data er opskaleret til at omfatte dagligvarehandlen i Danmark (supermarkeder, varehuse og discountbutikker).
Analysen omfatter ikke plastemballager til kulsyreholdige drikke, plastemballage fra kiosker og benzinstationer eller plastemballage fra detail- og specialvarehandel (fx Matas, frisører, malerforretninger, byggemarkeder m.fl.).

Resultatet af analysen viser et samlet forbrug af plastflasker og -dunke på 8.097 tons pr. år, og det vurderes af LOGISYS A/S, at en korrektion for kiosker og benzinstationer vil give en forøgelse til ca. 10.000 tons pr. år.

Denne mængde på 10.000 tons pr. år må anses for at være et minimumspotentiale, da LOGISYS A/S ikke medtager f.eks. byggemarkeder.

De 8.097 tons plastflasker og -dunke fordeler sig således på materialetyper:

1.1.8 Personlige henvendelser

Forbruget af emballager af plast i Danmark fremgår af Tabel 1.5.

Tabel 1.5
Forbruget af emballager i Danmark (opgjort i tons)

Forbruget af emballager af plast i danske husholdninger (detailemballager) fremgår af Tabel 1.6.

Tabel 1.6
Forbruget af emballager i danske husholdninger (opgjort i tons)

Indholdet af hård plast i dagrenovationen fra danske husholdninger fremgår af Tabel 1.7.

Tabel 1.7
Indholdet af hård plast i danske husholdninger (opgjort i tons)

Potentialet af plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark fremgår af Tabel 1.8.

Tabel 1.8
Potentialet af plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark (opgjort i tons)

Forbruget af detailemballager af plast i danske husholdninger ligger på baggrund af ovennævnte undersøgelser mellem 47.000 og 66.000 tons pr. år.

Mængden af hård plast er opgivet til mellem 20.000 tons pr. år og 29.000 tons pr. år. Da hverken opgørelserne på henholdsvis 20.000 tons pr. år (Miljøprojekt nr. 264, 1994) eller 21.600 tons pr. år (emballageafgiften 1999) medtager alle hårde plastemballager, vurderes mængden af hård plast til mellem 25.000 tons pr. år og 30.000 tons pr. år.

Flasker og dunke af plast andrager ca. 10.000 tons pr. år, og anden hård plast som spande, bægre, bakker, indlæg mv. andrager ca. 17.000 tons pr. år.

Det samlede forbrug af detailemballager af plast er i Emballagestatistikken 1997 opgjort til ca. 107.834 tons pr. år (afsnit 1.1.1). Forbruget af detailemballage af plast i danske husholdninger er ovenfor opgjort til at ligge mellem 47.000 og 66.000 tons pr. år. På den baggrund vurderes det, at omkring halvdelen af detailemballageforbruget i Danmark forbruges af erhvervsvirksomheder.

Det samlede plastemballageforbrug er i Emballageforsyningsmængden 1998 opgjort til ca. 172.000 tons (Tabel 1.2). Skal materialegenanvendelsen være 15%, betyder det, at 25.800 tons pr. år skal indsamles og genanvendes.

Hvis der iværksættes en indsamling af hård plast fra husholdninger i Danmark, og der kalkuleres med en indsamlingseffektivitet på eksempelvis 40%, vil der på baggrund af en potentialemængde på 27.000 tons kunne indsamles 10.800 tons, svarende til 6,2% af det totale plastemballageforbrug.

1.3 Sammenligning med andre lande

Sammenligningen bygger på data fra European Topic Center on Waste (ETCoW) samt oplysninger fra producentansvarsordningerne i Tyskland, Østrig, Sverige og Norge.

1.3.1 Oplysninger fra ETCoW

Fra ETCoW er der modtaget et forholdsvis omfattende materiale om forbruget af emballager (papir, pap, glas, plast og metal) i bl.a. EU-landene.
Materialet stammer fra ETCoW-rapporten "Environmental Signals 2000."

De tal der bruges i rapporten er de europæiske plastproducenters tal for 1997. De tal, der fremgår af Tabel 1.1 og første kolonne i Tabel 1.10, kan ikke genfindes i "Environmental Signals 2000", men kan findes på ETCoW´s hjemmeside under http://waste.eionet.eu.int/activities/0000220.html.

Når der er anvendt data fra ETCoW, skyldes det, at det ikke på det tidspunkt, rapporten blev skrevet, var muligt at få adgang til de officielle data om emballagemængder, som de enkelte lande havde indrapporteret til EU-kommissionen.

Nedenfor er vist nogle væsentlige tal fra ETCoW i relation til dette projekt.

Tabel 1.9
Emballageforbrug 1997

Kilde: Environmental Signals ETCoW 2000

Tabel 1.10
Plastemballager 1997

Kilde: Environmental Signals ETCoW 2000

Emballageforbruget i kg pr. person pr. år i Holland og Danmark adskiller sig ifølge Tabel 1.9 væsentligt fra de lande, som vi i dette projekt bruger som sammenlignelige (Østrig, Tyskland, Sverige og Norge). Når Holland er taget med i denne opgørelse, skyldes det, at det hollandske forbrug ligner det danske.

Forskellen kan muligvis forklares i et reelt forskelligt forbrugsmønster, men måske mere sandsynligt i den metode der anvendes til opgørelserne. Det har dog ikke været muligt inden for dette projekts rammer at få klarlagt årsagen til de store forskelle.

Som det fremgår af Tabel 1.10, opgives materialegenanvendelsesprocenten for Danmark til 10%, svarende til 19.000 tons.

Plastemballagestatistikken for 1998 opgiver imidlertid under kapitel 14 "Danmarks indberetninger til EU" mængden til materialegenanvendelse til 11.455 tons. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorledes denne difference er opstået.
Oplysningerne fra ETCoW viser, at det samlede emballageforbrug pr. person pr. år i Danmark (166 kg) er opgjort væsentligt højere end forbruget i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (91-147 kg), men ligger på linie med det opgjorte forbrug i Holland (172 kg).

Forbruget af emballager af plast pr. person pr. år er ifølge Tabel 1.9 betydeligt højere i Danmark (36 kg) og Holland (37 kg) end i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (22,2-27,4 kg).

Der er ikke fundet opgørelser, der viser fordelingen mellem transport- og detailemballager af plast, men det skønnes generelt (se 1.1.2), at fordelingen er ca. 40/60 i Danmark.

Fordelingen kan variere fra land til land.

1.3.2 Tyskland - Oplysninger fra Duales System Deutschland (DSD)

Den samlede emballagemængde i Tyskland 1997 opgives af ETCoW til 12.089.000 tons, svarende til 147 kg pr. person.

Den totale detailemballagemængde i Tyskland opgives ikke af DSD, men den mængde, som er omfattet af DSD, opgives til 5.263.425 tons (1998). DSD burde omfatte alle detailemballager, men er ikke 100% dækkende. Det har ikke været muligt at få oplyst, præcis hvor dækkende DSD-systemet er. Men da det er lovbundet, at alle virksomheder skal etablere tilbagetagningsordninger, og da der ikke eksisterer andre tilbagetagningsordninger end DSD, anses DSD's dækning for at være høj. Forudsættes en meget høj dækning, andrager detailemballagen ca. 44% (5.263.425/12.089.000 x 100) af den totale emballagemængde.

I 1998 blev der af DSD indsamlet i alt 5.483.554 tons detailemballager fra husholdninger, altså mere end dækket af DSD.

Indsamlet mængde i DSD, 1998:

I alt blev der i 1998 indsamlet ca. 600.000 tons detailemballager af plast eller ca. 8,7 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 1.926.000 tons, svarende til 23,5 kg pr. person pr. år. Antages 44% (se ovenfor) at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til ca. 850.000 tons eller 10,3 kg pr. person pr. år.

På den baggrund kan DSD's indsamlingseffektivitet beregnes til ca. 70% (600/850 x 100).

1.3.3 Østrig - Oplysninger fra Altstof Recycling Austria (ARA)

Den samlede emballagemængde i Østrig opgives af ARA til 1,17 mio. tons, svarende til 144,4 kg pr. person pr. år.

ETCoW opgiver emballageforbruget til 147 kg pr. person pr. år.
ARA skønner, at ca. halvdelen (0,508 mio. tons) er detailemballager, der forfalder som affald i husholdningerne. Dette svarer til 72,2 kg pr. person pr. år.

Den samlede plastemballagemængde opgives i 1999 til 181.000 tons fordelt således:

I 1998 blev der i ARA-systemet indsamlet i alt 596.604 tons emballager, heraf ca. 350.000 tons fra husholdninger. Af de 596.604 tons var ca. 74.000 tons plastemballager.

I 1999 var den indsamlede plastmængde ca. 85.000 tons. Disse 85.000 tons fordelte sig således:

Indsamlingseffektiviteten kan i ARA med baggrund i ovenstående beregnes til ca. 70% (350/508 x 100). Skønnes ca. halvdelen af plastemballagemængden at forfalde som affald fra husholdninger, kan potentialet for plastemballager fra husholdninger beregnes til 90.500 tons, svarende til 11,2 kg pr. person pr. år.

Den samlede emballagemængde i Østrig 1997 opgives af ETCoW til 1.193.000 tons, svarende til 147 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 180.000 tons, svarende til 22,2 kg pr. person. Antages halvdelen (afsnit 1.3.1) at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til 11,1 kg pr. person .

1.3.4 Sverige - Oplysninger fra Reparegistret (REPA)

REPA opgiver ikke det samlede emballageforbrug i Sverige. Det samlede emballageforbrug i Sverige opgives af Luleå Universitet (1998) til 1,34 mio. tons, svarende til ca. 150 kg pr. person pr. år. Heraf opgives plastemballager til 254.000 tons. Forudsættes det, at ca. halvdelen stammer fra husholdninger, altså detailemballager ca. 127.000 tons, svarer det til 14,3 kg pr. person pr. år.

Plastkretsen, som er en del af REPA, opgiver potentialet for plastemballager til i 1999 at være 152.000 tons, hvoraf halvdelen stammer fra husholdninger, altså ca. 76.000 tons, svarende til ca. 8,6 kg pr. person pr. år.

Den samlede emballagemængde i Sverige i 1997 opgives af ETCoW til 1.008.000 tons, svarende til 112 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 245.000 tons, svarende til 27,4 kg pr. person pr. år. Antages halvdelen at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til 13,7 kg pr. person pr. år.

1.3.5 Norge - Oplysninger fra Materialretur

Materialretur opgiver ikke den samlede emballagemængde i Norge. Plastretur, der er en del af Materialretur, opgiver den samlede mængde plastemballage til ca. 96.000 tons i 1999, svarende til 21,8 kg pr. person. Heraf forfalder ca. 51.000 tons fra husholdninger, svarende til ca. 11,6 kg pr. person.

Den samlede emballagemængde i Norge i 1997 opgives af ETCoW til 401.000 tons, svarende til 91 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 117.000 tons (1997), svarende til 26,6 kg pr. person.