| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

2. Undersøgelse af hidtidige erfaringer med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

2.1 Erfaringer fra Danmark

Kontakten til ovenstående kommuner og affaldsselskaber er foretaget medio 2000, og de følgende oplysninger stammer fra dette tidspunkt.

Kommuner/affaldsselskaber med en eksisterende indsamlingsordning
Fredericia Kommune, Svendborg Kommune, Herning Kommune, Affaldsregion Nord I/S, Affaldsselskab Vest, I/S Renordvest og Reno Fyn I/S har oplyst, at der i dag sker en indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger.

Kommuner/affaldsselskaber, der tidligere har haft en indsamlingsordning

Ejby Kommune og Esbjerg Kommune har oplyst, at der tidligere har fungeret en indsamlingsordning for plast, men at denne indsamling er ophørt.

Kommuner/affaldsselskaber, der ikke på nuværende tidspunkt eller tidligere har haft en indsamlingsordning
Middelfart Kommune, VEGA I/S, AVV I/S, I/S FASAN, Noveren I/S, Reno Djurs I/S, I/S KAVO og I/S Refa har oplyst, at der ikke på noget tidspunkt har været etableret en indsamlingsordning for plastflasker og -dunke eller anden plast fra husholdninger.

2.1.1 Affaldsselskab Vest

2.1.1.1 Demografi

Tabel 2.1
Antal personer og husstande

Fordelingen af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.2.

Tabel 2.2
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I Tønder by fungerer et indsamlingssystem, hvor der indsamles en række genanvendelige materialer, herunder plastdunke og plastfolie, i en henteordning hver 14. dag. For alle øvrige husstande i Affaldsselskab Vests område foretages indsamlingen ca. hver 7. uge.

Plastflasker og -dunke (og øvrige genanvendelige fraktioner) skal sættes frem på fortovet på indsamlingsdagen. Borgerne emballerer de genanvendelige fraktioner i fx papkasser, poser og lignende.

For samtlige 5 kommuner i Affaldsselskab Vests område gælder, at plastflasker og -dunke endvidere kan afleveres på de i alt 14 containerpladser, der er i området (hvoraf hovedparten er bemandede).

I sorteringsvejledningen for genanvendeligt affald i Affaldsselskab Vests område står der vedr. plastflasker og -dunke følgende: "Ja tak: Plasticdunke og plastfolie (begge dele rengjort). Nej tak: Dunke med faresymbol. Dunke til mælk. Plast, der indeholder eller har indeholdt fødevarer, fx Kærgården smør."

Plastmaterialer, der afleveres på områdets 14 containerpladser, skal sorteres i henholdsvis plastflasker og -dunke samt plastfolie.

Plastmaterialet fra husstandsindsamlingen sorteres i plastflasker og -dunke og plastfolie. Flasker og dunke med madrester (fx remoulade, sennep og ketchup) frasorters. Alle brugbare plastflasker og -dunke presses i baller, som afsættes til Affaldsregion Nord I/S, der foretager en yderligere sortering i plasttyper.

Den indsamlede fraktion indeholder stort set kun plast, men der forekommer plastflasker og -dunke med fx remoulade etc. i fraktionen. Endvidere kan der være lidt affald, der ikke er plast. Dette stammer primært fra de ubemandede containerpladser.

Plastflasker og -dunke afsættes til Affaldsregion Nord I/S’ genbrugsafdeling i Vojens.

Der afsættes ca. 4 tons plastflasker og -dunke pr. år til Affaldsregion Nord I/S. Dette svarer til 0,27 kg pr. husstand pr. år.

2.1.1.8 Informationsmateriale

Husstande i Tønder by modtager en gang årligt en kalender, der viser indsamlingsdatoerne for husstandsindsamlingen.

Øvrige husstande informeres via en seddel, der afleveres ved husstandene ved hver indsamling med oplysning om, hvornår næste indsamling foregår.

2.1.2 Affaldsregion Nord I/S

2.1.2.1 Demografi

Tabel 2.3
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.4.

Tabel 2.4
Fordeling af husstande i bymæssig bebyggelse og landdistrikter

I Affaldsregion Nord I/S' område (bortset fra Nørre Rangstrup Kommune) har der siden starten af 1980’erne være foretaget indsamling af genanvendelige materialer i en henteordning (Det Blå System). Denne henteordning omfatter også plast; hård plast (dunke, flasker, baljer og kasser mv.) og plastfolie. Endvidere kan plast afleveres på områdets genbrugspladser.

I Nørre Rangstrup Kommune er der alene en bringeordning til kommunens genbrugspladser.

I de øvrige 5 kommuner i Affaldsregion Nord I/S' område er samtlige husstande omfattet af en henteordning.

Indsamlingen i form af henteordningen foregår ved, at der i bymæssig bebyggelse én gang hver 3. uge indsamles en række fraktioner til genanvendelse. Uden for byskiltene foretages indsamlingen i form af en henteordning hver 6. uge.

Materialerne skal være rene og tørre, og de skal sættes frem til fortovskant på indsamlingsdagen. Materialerne skal enten være bundtede eller afleveres i kasser eller poser.

Hård plast (dunke, flasker, baljer, kasser mv.). Plasten skal være ren.

Ved hentesystemet indsamles hård plast sammen med plastfolie, mens der på kommunernes genbrugspladser er opstillet containere til henholdsvis hård plast og plastfolie.

I informationsmaterialet (kalenderen) er plastfraktionen for henteordningen defineret som "Hård plast og plastfolie", og for bringeordningen til genbrugsplads er plastfraktionen defineret som "Hård plast - rent. Dunke, flasker, baljer, kasser mv."

Affaldsregion Nord I/S forestår selv sortering og efterfølgende granulering eller opbalning af det indsamlede materiale.

Det er alene PE, der afsættes til genanvendelse. Den ikke umiddelbart genanvendelige plast granuleres og leveres til Aalborg Portland, der anvender plasten som støttebrændsel. Det drejer sig om PP, PET, ABS og anden plast, fx plast med metal eller lignende. Der må dog ikke indgå PVC i den plastfraktion, der leveres til Aalborg Portland.

Affaldsregion Nord I/S skønner, at PE udgør ca. 40% af det indsamlede materiale og PP ligeledes ca. 40%. De resterende ca. 20% udgøres af anden plast.

De ca. 40% af det indsamlede materiale, som udgøres af PP, består af fx baljer, snavsetøjskurve og opvaskebakker.

Affaldsregion Nord I/S oplyser, at ca. 90% af den indsamlede plast er korrekt sorteret, mens der er fejlsorteringer i de sidste 10%. Det drejer sig fx om mælkeflasker, ketchupflasker og lignende.

Det indsamlede, sorterede og opballede plastmateriale afsættes i dag til bl.a. Replast A/S og via Danbørs A/S.

Affaldsregion Nord I/S får ca. den dobbelte pris for mængder, der afsættes via Danbørs A/S, i forhold til mængder, der afsættes til Replast A/S.

Affaldsregion Nord I/S leverede tidligere til Letbæk Plast A/S, der anvendte materialet til fremstilling af tæpperør.

Der indsamles ca. 100 tons plastflasker og -dunke pr. år, svarende til knap 3 kg pr. husstand pr. år.

Affaldsregion Nord I/S’ afsætningspris (opballet) er 0,50 kr. pr. kg.

Omkostningen til granulering udgør ca. 1,00 kr. pr. kg. Affaldsregion Nord I/S oplyser, at omkostningen for vask i Danmark ligeledes udgør ca. 1,00 kr. pr. kg.

Der udsendes én gang årligt en kalender om genbrug. Af denne fremgår, hvilke ordninger der gælder i den enkelte kommune, fx hvad der kan afleveres til henteordningen for genanvendelige materialer og storskraldsindsamlingen, og hvorledes affald til disse to ordninger skal afleveres (emballering og tidspunkt). Endvidere fremgår, hvilke fraktioner der kan afleveres på genbrugspladserne og genbrugspladsernes åbningstid.

De 6 kommuner og Affaldsregion Nord I/S har netop gennemført en større kampagne, der har til hensigt at øge opmærksomheden omkring affald og genanvendelse. Kampagnen har været koncentreret om, at husstandene bør frasortere papir samt glas og flasker til genanvendelse, og at husstandene kan hjemmekompostere grønt køkkenaffald.

Affaldsregion Nord I/S oplyser, at mælkeflasker ikke må indgå i den fraktion, der samles ind til genanvendelse. Mælkeflaskerne er svære at rengøre fuldstændigt for borgerne (mælkerester i de hule hanke), og mælkeflaskerne lugter derfor voldsomt. Lugtgener samt bakterieudvikling gør det arbejdsmiljømæssigt uforsvarligt at medtage mælkeflasker i den indsamlede fraktion.

Generelt må plastflasker og -dunke, der har indeholdt fødevarer, ikke indgå i den indsamlede fraktion.

Plastflasker og -dunke, der har indeholdt skyllemiddel og lignende, lugter iflg. Affaldsregion Nord I/S ikke af parfume efter ekstrudering, men derimod råddent.

Alt materiale skal vaskes.

Det er iflg. Affaldsregion Nord I/S vigtigt at finde afsætning til et produkt, der kan aftage mange tons.

Flemming Sørensen sagde, at der skal findes en afsætningsmulighed for PP. PP udgør fra private husstande en lige så stor en andel af affaldet som PE-plastflasker og -dunke.

Affaldsregion Nord I/S har flere gange i løbet af de ca. 15 år, man har indsamlet plastflasker og -dunke, villet stoppe indsamlingen pga. afsætningsproblemer. Årsagen til, at man har fortsat indsamlingerne, er primært, at man har for store mængder brændbart affald i forhold til forbrændingskapacitet.

Affaldsregion Nord I/S overvejer at indføre et nyt hentesystem. Af arbejdsmiljømæssige årsager overvejer man at indføre et indsamlingssystem med fast opsamlingsmateriel til henholdsvis papir, glas, plast og metal.

2.1.3 I/S Renordvest

2.1.3.1 Demografi

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og i landområder fremgår af Tabel 2.6.

Tabel 2.6
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I I/S Renordvests område har det siden 1990 været muligt for private husstande at aflevere plastflasker og -dunke på områdets 17 genbrugspladser.

Samtlige husstande i de 3 kommuner er omfattet af indsamlingssystemet.

Plastflasker og -dunke opsamles på genbrugspladserne i 800 liter klare plastsække.

Endvidere kan husstande i Thyborøn-Harboøre Kommune og Ulfborg-Vemb Kommune aflevere plastflasker og -dunke til storskraldsordning 4 gange pr. år. Husstande i disse to kommuner, der ønsker at få afhentet storskrald, kan ringe og bestille afhentning (1 gang inden for hvert kvartal), og borgerne vil ved henvendelse få oplyst, hvornår storskraldsindsamlingen næste gang kommer til deres adresse. Det er iflg. I/S Renordvest meget få husstande, der benytter sig af denne mulighed; fx er der ca. 25 husstande i Ulfborg-Vemb Kommune, der benytter sig af storskraldsordningen.

Desuden er der ved stort set alle boligforeninger med større etageejendomme affaldshuse, hvor der er opstillet containere til plastflasker og -dunke. Det er op til den enkelte bebyggelse at afgøre, om de vil betale for opsamlingsmateriel og tømning af materiel til plastflasker og -dunke.

Der indsamles plastemballager af polyethylen (PE), polypropylen (PP), polyethylenterephthalat (PET) og ekspanderet polystyren (EPS).

Der indsamles plastflasker og -dunke i størrelser fra minimum ca. 500 ml. Beholderne skal være tomme og uden låg (fx fra rengøringsmidler, saftevand, sprinklervæske, eddike mv.), og indsamlingen gælder ikke plastflasker og
-dunke, der har indeholdt nogen form for madvarer (fx mælk, madolie, ketchup, sennep og remoulade), creme, lotion, kropsolier, bremse- og kølervæske, motorolie o.lign. samt væsker med fare- og giftsymboler.

I/S Renordvest oplyser, at leverer husstande plastflasker og -dunke med låg, bliver disse ikke af den grund kasseret; man fjerner blot lågene ved sorteringen.

I/S Renordvest forestår selv sortering af det indsamlede materiale. Det sorterede materiale opballes (såfremt der ikke er tale om fx større plastdunke (fra erhverv), der umiddelbart kan afsættes til genbrug).

I/S Renordvest oplyser, at kvaliteten af de indsamlede plastflasker og -dunke er tilfredsstillende.

Ifølge I/S Renordvest er information meget vigtig. I I/S Renordvests område har man siden indførelse af indsamlingssystemet for ca. 10 år siden løbende informeret om sorteringskriterierne.

Den indsamlede og sorterede plast afsættes p.t. til firmaet Pap og Plast i Randers. Det drejer sig for plastflasker og -dunkes vedkommende om materialerne PE og PET. Endvidere afsættes PP samt plasthavemøbler til Pap og Plast.

I 1998 blev der afsat 3,9 tons plastflasker og -dunke inkl. mængder fra erhverv.

I 1999 blev der afsat 16,0 tons plastflasker og -dunke inkl. mængder fra erhverv. Den store forskel på de afsatte mængder skyldes primært, at der var et relativt stort lager af plastflasker og -dunke ved udgangen af 1998, som blev afsat i begyndelsen af 1999.

I/S Renordvest vurderer, at ca. 30-40% stammer fra private husstande; dvs. 1,2-1,6 tons i 1998 og 4,8-6,4 tons i 1999.

Fordelt på 12.672 husstande svarer det til ca. 0,1 kg pr. husstand i 1998 og 0,4 kg pr. husstand i 1999.

I/S Renordvest vurderer, at vægtfordelingen af de indsamlede plastflasker og -dunke er 70-80% PE, 15-25% PP og 3-5% PET. Denne fordeling gælder for den samlede mængde plastflasker og -dunke (erhverv og private husstande). For plastflasker og -dunke fra private husstande alene vurderes det, at PE udgør 65-70%, PP 25-35% og PET 3-5%. I/S Renordvest vurderer i øvrigt, at mængden af PET vil være stærkt stigende de kommende år; måske op til 15-20% af den indsamlede mængde plastflasker og -dunke.

Der blev i 1999 endvidere afsat 35 tons plastfolie. Plastfolien stammer primært fra erhverv.

I/S Renordvest oplyser, at for 4 år siden (1996) var I/S Renordvests omkostninger til indsamling, sortering og bortskaffelse til genanvendelse ca. 3,50 kr. pr. kg. Denne pris er lavere end, hvad det på samme tidspunkt kostede for en virksomhed at bortskaffe plastdunke til forbrænding; nemlig ca. 5,25 kr.-5,50 kr., når der tages hensyn til, hvor meget volumen plastdunke fortrænger i en dagrenovationsbeholder eller en 800 liter container.

PE, PP og PET afsættes p.t. til firmaet Pap og Plast i Randers for 400-600 kr. pr. tons. Havemøbler afhentes gratis (ligeledes af firmaet Pap og Plast), når genbrugsstationen har samlet minimum 5 m³.

Thyborøn-Harboøre Kommune husstandsomdelte i 1998 en pjece med oversigt over mulighederne i kommunen for at aflevere materialer til genanvendelse. Medio 1999 har Ulfborg-Vemb Kommune husstandsomdelt pjecen "Hele familiens GENBRUGSINFO", og en lignende pjece er også fremstillet til husstande i Lemvig Kommune. Lemvig Kommune har udarbejdet plakater, der er ophængt på kommunens genbrugsstation og 10 nærgenbrugscentre, hvor man gør opmærksom på, at pjecen kan udleveres på genbrugsstationen og nærgenbrugsstationerne i kommunen.

På genbrugspladserne og hos kommunerne kan endvidere fås en brochure med titlen "Genanvend plast".

2.1.3.10 Øvrigt

I/S Renordvest påtænker sammen med Midtjysk Flaskecentral at igangsætte et forsøg med indsamling af husholdningsglas og flasker sammen med PET-flasker. Midtjysk Flaskecentral undersøger i øjeblikket hos de hollandske aftagere af PET-flaskerne, om det vil udgøre et problem for afsætningen, hvis der er glasskår i PET-flaskerne. PET-flaskerne oparbejdes ved en flotationsproces, hvor plasten synker til bunds, og spørgsmålet er, hvor stort et problem det vil være for de hollandske aftagere, at der vil være glasskår, der ligeledes synker til bunds. Det har fx vist sig at udgøre et væsentligt problem, at Coca Cola-Nestlé har anvendt en label på deres isteprodukt, der synker til bunds ved flotationsprocessen.

Renordvest vurderer endvidere, at en mærkning af plasten vil kunne fremme genanvendelsen af plast.

2.1.4 Reno Fyn I/S

2.1.4.1 Demografi

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og i landområder fremgår af Tabel 2.8:

Tabel 2.8
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

2.1.4.2 Indsamlingssystem for plastflasker og -dunke

Reno Fyn I/S ejes af Nyborg Kommune (60%), Langeskov Kommune (20%) og Ørbæk Kommune (20%), men derudover indsamles plastflasker og -dunke fra 4 brugerkommuner.

Fra midten af 1990’erne har man indsamlet plastflasker og -dunke i et bringesystem til kommunernes containerpladser.

På containerburene står der "plastdunke"; henholdsvis klare og farvede.

Der foretages hos Reno Fyn I/S en frasortering af plastflasker med fx ketchup, sennep og remoulade. Herefter opballes plastflasker og -dunke. Der foretages ikke en sortering i forskellige plastmaterialer.

Reno Fyn I/S oplyste, at det indsamlede materiale ikke indeholder andet end plastflasker og -dunke og er sorteret i henholdsvis klart og farvet plast.

Reno Fyn I/S skønner, at der frasorteres ca. 5-6% affald i form af plastflasker og -dunke, der indeholder madrester.

De opballede flasker/dunke afsættes direkte til udlandet. På andet år fungerer der nu en aftale via en dansk agent om afsætning til Taiwan og Kina.

Da indsamlingen af plastflasker og -dunke startede i midten af 1990’erne, granulerede man flaskerne/dunkene. Man kunne imidlertid ikke finde afsætning for materialet til genanvendelse, og det blev derfor afsat til forbrænding. I 1998 gik man over til den nuværende afsætningskanal.

Fraktionerne, der afsættes, er henholdsvis klare og farvede plastflasker og
-dunke (PE, PP, PET etc. samlet).

Der indsamles ca. 15 tons plastflasker og -dunke pr. år. Dette svarer til ca. 0,570 kg pr. husstand pr. år i Reno Fyn I/S’ område.

Reno Fyn I/S får 200 kr. pr. ton for klare dunke og 20 DM (ca. 76 kr.) pr. ton for farvede dunke ab plads (læsset i containere).

Der gøres ikke opmærksom på muligheden for at aflevere plastflasker og
-dunke i det informationsmateriale, der udsendes om affaldsordninger. Borgere, der benytter genbrugspladserne, kender muligheden for at aflevere plastflasker og -dunke og fortæller i øvrigt hinanden herom.

2.1.4.10 Øvrigt

En meget stor del af de indsamlede plastflasker og -dunke er mælkeemballage, og den kan Reno Fyn I/S ikke finde afsætning for i Danmark. Ifølge Reno Fyn I/S vil danske aftagere ikke aftage mælkeemballagen pga. mælkeslatter og heraf følgende lugtgener.

2.1.5 Fredericia Kommune

Tabel 2.9
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10:

Tabel 2.10
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I forbindelse med indførelse af et nyt indsamlingssystem i 1992 startede også indsamlingen af plastflasker og -dunke.

Samtlige husstande i kommunen (inkl. landområder og sommerhuse) er omfattet af indsamlingssystemet.

Husstandsindsamlingen foregår ved, at der én gang pr. måned indsamles en række fraktioner til genanvendelse. Det drejer sig om papir, pap, plast, ekspanderet polystyren, tøj og konservesdåser.

Materialerne skal være emballeret i klare plastsække og skal sættes frem til skel på indsamlingsdagen.

Siden 1992 har alle husstande hvert år fået udleveret 2 ruller med hver 30 klare plastsække (1 rulle 2 gange om året). Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, kan flere sække hentes på genbrugsstationen. Husstande, der erfaringsmæssigt afleverer meget til indsamlingsordningen, kan nu få 2 ruller udleveret 2 gange om året.

I sorteringsvejledningen er der for plasts vedkommende følgende tekst "Plast - kun dunke. Omfatter eksempelvis alle former for plastbeholdere fra opvaske- og rengøringsmidler, hårshampoo osv."

Kommunen forestår selv sortering af det indsamlede materiale. Flasker og dunke med "slatter" eller "faremærker" frasorteres ligesom øvrige ikke- rengjorte flasker og dunke (fx plastflasker med remouladerester eller lignende). Endvidere frasorteres PVC.

Plastflaskerne sorteres ved, at hver enkelt flaske/dunk tages fra en meget stor kasse (hvori plastflasker og -dunke er omlæsset fra de containere, der er placeret på kommunens 2 genbrugspladser, samt fra husstandsindsamlingen) og placeres enten i en container med materiale til genanvendelse eller til affald.

Herefter opballes materialet, og firmaet Pap og Plast afhenter den opballede blandede plast hos Fredericia Genbrugscenter og transporterer plasten direkte til Hamborg.

Der er ikke andet affald end plastflasker og -dunke i den indsamlede fraktion, men der er nogle uønskede flasker/dunke i fraktionen; fx plastflasker, der indeholder rester af madvarer.

De indsamlede plastflasker og -dunke afsættes til Pap og Plast i Randers.

I en periode på 2-2½ år (fra ca. 1994 og frem) var der afsætningsproblemer for plastdunkene. Indsamlingen blev dog opretholdt, og hvis borgerne spurgte, blev de oplyst om, at de indsamlede mængder blev afsat til forbrænding. I Fredericia Kommune er der volumendifferentieret indsamlingssystem for dagrenovation, og af hensyn til opsamlingskapaciteten vedblev husstandene at frasortere plastdunkene.

Den indsamlede mængde (inden frasortering af PVC, flasker og dunke med "slatter" eller "faremærker" og øvrige ikke-rengjorte flasker og dunke) kendes ikke, men mængder, der blev afsat (efter sortering), udgjorde i 1999 41.140 kg. Dette svarer til 1,88 kg pr. husstand.

Fredericia Kommune betaler 350 kr. pr. ton afhentet af Pap og Plast på Fredericia Genbrugscenter.

Der forefindes sorteringsvejledning på 6 sprog. Kommunen informerer om affaldsspørgsmål i lokalradioen (anvender 150.000 kr. pr. år til denne form for annoncering). Endvidere indrykkes indimellem annoncer i avisen. Fredericia Kommune oplyser, at kommunen som sidegevinst ofte får redaktionel omtale af affaldsordninger, når der indrykkes en annonce.

I Fredericia Kommune har man et volumendifferentieret indsamlingssystem for dagrenovationen. Borgerne kan vælge mellem 90 liter, 140 liter og 190 liter beholdere, der tømmes hver 14. dag. Renovationsgebyret er afhængigt af det antal liter, man har til rådighed som opsamlingsmateriel. Prisen pr. liter er nogenlunde den samme, hvad enten man vælger en 90 liter beholder eller en 140 liter beholder. Vælges derimod en 190 liter beholder, er literprisen væsentligt højere. Renovationsgebyret udgør ca. 1.500 kr. inkl. moms, hvis husstanden har en 90 liter beholder og ca. 2.300-2.400 kr. inkl. moms, hvis husstanden har valgt en 190 liter beholder.

Man kan i sommerperioden få tømt beholderen hver uge mod et ekstra beløb på 100 kr. 2 husstande har benyttet sig af dette tilbud.

2.1.6 Svendborg Kommune

Tabel 2.11
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.12
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I Svendborg Kommune er samtlige husstande via en storskraldsordning, der gennemføres 12 gange pr. år, omfattet af en indsamlingsordning for plast. Denne ordning har fungeret siden 1992.

Den indsamlede plast (fx emballage, folie, dunke, spande og legetøj) går til forbrænding og har gjort det siden indsamlingernes start.

Svendborg Kommune har tidligere på deres genbrugsplads haft en separat container til plast, men da plasten går til forbrænding, gik man på et tidspunkt over til, at plasten skal placeres i containeren til "småt brændbart".

Der er volumendifferentieret indsamlingssystem i Svendborg Kommune, og indsamlingen af plast via storskraldsordningen giver øget opsamlingskapacitet til dagrenovationen.

Plast går under "småt brændbart", så der findes ikke en særskilt opgørelse af, hvor meget plast der indsamles.

Man har skærpet kravene til "småt brændbart", da det efterhånden udviklede sig til en "alternativ" dagrenovationsindsamling.

2.1.7 Herning Kommune

Tabel 2.13
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.14
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

2.1.7.2 Indsamlingssystem

Der er opstillet containere på genbrugspladsen til 3 plastfraktioner; henholdsvis hård plast, folie og ekspanderet polystyren. Det har imidlertid længe ikke været muligt at indsamle plastfraktioner, der er tilstrækkeligt rene til, at de kunne afsættes til genanvendelse, og den indsamlede plast bortskaffes derfor via forbrænding.

Herning Kommune oplyser⁴, at hård plast (herunder plastflasker og -dunke) fremover vil blive afsat til genanvendelse via Affaldsregion Nord I/S. Det drejer sig både om hård plast indsamlet via genbrugsplads og via storskraldsordning (tilkaldeordning). Herning Kommune står netop over for at forbedre deres storskraldsordning.

Primo juni udsendes informationsmateriale til borgerne, der bl.a. omhandler oplysninger om, at plast nu afsættes til genanvendelse.

Herning Kommune deltager endvidere i et samarbejde med Green City-kommunerne om forskellige indsamlingssystemer for plast.

2.1.8 Oplysninger fra de kommuner, der tidligere har haft et indsamlingssystem for plastflasker og -dunke fra husholdninger

Indsamling af plastflasker og -dunke stoppede i starten af 1990-erne, og i dag indsamles kun plastfolie.

Ejby Kommune oplyser, at indsamlingerne stoppede, fordi Replast A/S ikke længere ville aftage plastflasker og -dunke, og de afsætningsmuligheder, kommunen ellers har kunnet finde, kræver, at plastflasker og -dunke er skyllede.

2.1.8.2 Esbjerg Kommune

Der foregår i dag ikke nogen indsamling af plastflasker og -dunke i Esbjerg Kommune.

Plastflasker og -dunke indgik tidligere i en henteordning sammen med papir, pap etc.

Pga. dårlige afsætningsmuligheder stoppede henteordningen for plastflasker og -dunke i 1996.

2.2 Erfaringer fra Tyskland, Norge og Sverige

2.2.1 "Det grønne punkt"

EU's emballagedirektiv pålægger medlemslandene inden år 2001 at materialegenanvende minimum 25% af al emballageaffald. Minimum 15% af hver materialetype (pap, plast, metal og glas) skal materialegenanvendes.

Indsamling og genanvendelse af emballageaffald finder derfor i dag sted i næsten alle EU's medlemslande.

Alle EU's medlemslande på nær Danmark, har indført producentansvarsordninger, dvs. at det er producenterne af emballagen, der er ansvarlige for, at emballagedirektivets mål eller evt. højere mål sat af landenes regeringer bliver opfyldt. I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for affaldet, og kommunerne er derfor, pålagt af lovgivningen, ansvarlige for indsamlingen og genanvendelsen af emballageaffald.

Almindeligvis skelnes der mellem emballageaffald fra husholdninger og emballageaffald fra erhvervsvirksomheder.

Vedr. emballageaffald fra husholdninger varetages indsamling, sortering og genanvendelse i en lang række lande af en producentansvarsordning kaldet "det grønne punkt" ("Der Grüne Punkt", "The Green Dot", "Point Eco-emballage").

"Det grønne punkt" er et licensmærke, som emballageproducenter, importører m.fl. betaler et gebyr for at kunne trykke på deres emballager. Licensen udstedes af et firma stiftet og ejet af emballageproducenter, importører m.fl. Firmaet varetager (finansieret af de indbetalte gebyrer) indsamling, sortering, og genanvendelse af brugte emballager påtrykt "det grønne punkt".

Nedenfor er listet de lande, der i 1999 havde indført en producentansvarsordning for emballageaffald baseret på "det grønne punkt", navnet på licensvirksomheden samt licensens størrelse for plastemballager. Gebyrets størrelse hænger sammen med indsamlingseffektiviteten. Jo større indsamlingseffektivitet, jo større gebyr. (Kilde "Der Grüne Punkt in Europa" Duales System Deutschland 1999).

Duales System Deutschland AG (DSD) er stiftet i 1991. Deutsche Gesellschaft für Kunststoff-Recycling mbH (DKR) varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Tyskland var i 1999 ca. 3 DEM pr. kg eller ca. 11,40 DKK pr. kg.

Altstof Recycling Austria (ARA) er stiftet i 1993. Der Österreichische Kunststof Kreislauf AG (ÖKK) varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Østrig var i 1999 ca. 18 ASH pr. kg eller ca. 9,75 DKK pr. kg.

Ecoemballages Espana SA blev stiftet i 1996.

Gebyret for plastemballager i Spanien var i 1999 ca. 20 Ptas pr. kg eller ca. 0,90 DKK pr. kg.

Eco-Emballages SA blev stiftet i 1992. Valorplast varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Frankrig var i 1999 ca. 0,50 FF pr. kg eller ca. 0,60 DKK pr. kg.

Fost-Plus blev stiftet i 1992. Det er Fost-Plus' opgave at finansiere indsamling, sortering og oparbejdning af emballager fra husholdninger på grundlag af en overenskomst mellem kommunerne og Fost-Plus.

Gebyret for plastemballager i Belgien var i 1999 ca. 12 BFE pr. kg eller ca. 2,20 DKK pr. kg.

Repak Ltd. blev stiftet i 1997. Indtil år 2000 finansieres indsamlingen af et gebyr sat i relation til den enkelte emballageproducerende/-importerende virksomheds omsætning, men skal afløses af et gebyr fastlagt i forhold til emballagevægten og det materiale, som emballagen er fremstillet af.

Sociedade Ponto Verde SA blev stiftet i 1996.

Gebyret for plastemballager i Portugal var i 1999 ca. 8 PTE pr. kg eller ca. 0,30 DKK pr. kg.

Valorlux asbl blev stiftet i 1995.

Gebyret for plastemballager i Luxemburg var i 1999 ca. 12 LuF pr. kg eller ca. 2,20 DKK pr. kg.

Af ovennævnte systemer baseret på "det grønne punkt" er det valgt at beskrive det tyske DSD lidt nærmere med særlig vægt på plastemballager.

Ud over producentansvarsordninger baseret på "det grønne punkt" er der også indført producentansvarsordninger for emballage i Sverige og Norge. Disse systemer er også beskrevet nærmere (afsnit 2.2.3 og 2.2.4) med særlig vægt på plastemballager.

Gebyret for plastemballager i Sverige i 1999 var 1,50 SKR pr. kg eller ca.1,23 DKK pr. kg.

Gebyret for plastemballager i Norge i 1999 var 1,70 NKR pr. kg eller ca. 1,60 DKK pr. kg.

Alle materialeselskaber for plastemballage i Europa har stiftet EPRO (European Association of Plastic Recycling and Recovery Organisation), en netværksorganisation til udveksling af erfaringer etc.

2.2.2 Producentansvarsordninger i Tyskland

Baggrund

I juni 1991 trådte "Verpackungsverordnung" i kraft i Tyskland (loven er senest revideret i 1998). Det er en lov om producentansvar indeholdende præcise mål for, hvor stor en procentdel af det enkelte emballagemateriale der skal indsamles og genanvendes inden for en bestemt tidshorisont. Fra 1996 skulle mellem 64% og 72% af hvert emballagemateriale således indsamles og genanvendes.

For i praksis at kunne leve op til denne nye lov om producentansvar stiftede en række tyske handels- og produktionsvirksomheder allerede i september 1990 Duales System Deutschland GmbH (DSD).

DSD's opgave er at sørge for indsamling, sortering, oparbejdning og afsætning af detailemballager. Finansieringen af DSD sker gennem "Der Grüne Punkt", et licensmærke som emballageproducenter, importører mv. betaler et gebyr for at kunne trykke på deres emballager.

Gebyret er både materiale- og vægtafhængigt.

For plastemballager er gebyret i 1999 2,95 DM pr. kg plus 0,7-0,9 Pf pr. stk. flaske/dunk mellem 0,2 liter og 3 liter eller 0,1-0,9 Pf pr. foliepakning mellem 150 cm² og 1.600 cm². For en gennemsnitlig PE-flaske på 1 liter, der vejer ca. 50 gram, betyder det et gebyr på godt 0,60 DKK.

Til at organisere og produktudvikle genanvendelsen af plastaffald fra husholdninger indsamlet gennem DSD har den plastemballageproducerende industri og DSD etableret Deutsche Gesellschaft für Kunststof-Recycling mdH (DKR).

DKR har 80 ansatte, og der er investeret ca. 1,5 mia. DM i genanvendelsesteknologi og oparbejdningsvirksomheder med i alt ca. 3.000 ansatte.

Potentialer og indsamlede mængder

Den samlede mængde af detailemballager af plast i Tyskland var i 1997 822.000 tons (DKR Geschäftbericht 1997). I 1997 blev 567.000 tons (69%) heraf indsamlet gennem DSD.

Af de 567.000 tons blev ca. 330.000 tons (58%) anvendt i stålindustrien som reduktionsmiddel primært i stedet for kul, og ca. 237.000 tons (42%) blev materialegenanvendt.

Indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger sker udelukkende ved henteordninger i en gul sæk eller en gul plastbeholder. Husholdninger sorterer al emballage, der er påtrykt "Der Grüne Punkt", i den gule sæk eller beholder. Affaldet sorteres derefter på centrale sorteringsanlæg, hvorefter de forskellige fraktioner afsættes til materialegenanvendelse eller energigenvinding.

Når de indsamlede emballager er sorteret på centrale sorteringsanlæg, er en fraktion herfra plastflasker og -dunke. Manuel finsortering af disse plastflasker og -dunke i PEHD, PP, PET og PVC er problematisk, da det er vanskeligt at se forskel på plastmaterialerne, og der er derfor forsøgt udviklet automatisk sorteringsudstyr.

Köpu-Recycling i Hamborg (et anlæg til sortering af indsamlet DSD-affald) har udviklet et automatisk sorteringsanlæg (pilotanlæg) til sortering af plastflasker og -dunke i forskellige plasttyper. Anlægget bygger på infrarød spektroskopi med efterfølgende sortering med trykluft.

Anlægget hos Köpu-Recycling har en årskapacitet på ca. 10.000 tons og koster 4-5 mio. DEM. Anlægget fylder ca. 25 x 35 meter og kan sortere plastflasker (også efter, at flaskerne har været opballet) i PE, PP, PET og PVC samt ikke-genkendelige plastflasker.

De udsorterede plastflasker og -dunke oparbejdes til regenerat, der afsættes til anvendelse i plastindustrien.

2.2.3 Producentansvarsordninger i Sverige

Baggrund

Siden 1. oktober 1994 har der været en lov om producentansvar for emballager i Sverige (förpackningsförordningen). Det betyder, at alle virksomheder, som producerer, importerer eller sælger emballager eller emballerede varer, alene har ansvaret for de emballager, der efterfølgende ender som affald i Sverige.

For at løfte dette producentansvar i praksis har svensk industri og handel i fællesskab oprettet 5 "materialbolag", hvoraf det ene, Plastkretsen AB, tager sig af plastemballager.

De 5 "materialbolag" har tilsammen dannet "Svenska Förpackningsinsamlingen", som er det fælles ansigt udadtil, hvad angår indsamling og sortering af emballager. Svenska Förpackningsinsamlingen AB udbyder indsamlingen af emballager for hver kommune separat i licitation. Firmaer kan så byde på indsamlingen fra en enkelt kommune eller x-antal kommuner samlet omfattende en enkelt eller flere materialefraktioner.

Økonomisk kan indsamling og genanvendelse af emballager ikke bære sig selv. "Materialbolagens" virksomhed finansieres derfor af et emballagegebyr (vægtbaseret). "Materialbolagen" for metal, bølgepap og plast har i fællesskab oprettet et datterselskab "Reparegistret" (REPA), hvortil emballagegebyret indbetales. Som grundprincip har man valgt, at emballagegebyret skal betales af den virksomhed, som forbruger emballagen (fylder og pakker), og af den, som importerer emballerede varer. I visse tilfælde betales emballagegebyret dog af emballageproducenten. Der er i dag tilsluttet 10.000 virksomheder til REPA, hvilket ifølge REPA medfører, at 90% af emballagemængderne er dækket.

Emballagegebyret for plastemballager var i 1999 1,50 SKR pr. kg.

Plastkretsen AB's opgave er at sikre et system til indsamling og genanvendelse af plastemballager i henhold til de krav, der er stillet i "förpackningsförordningen". Det betyder, at Plastkretsen AB skal sikre, at 70% af plastemballagerne indsamles inden 1. juli 2001, samt at mindst 30% af de indsamlede emballager materialegenanvendes, og resten udnyttes som brændsel.

Potentialer og indsamlede mængder

Plastkretsen AB har opgjort det samlede potentiale af plastemballager i Sverige i 1999 til at være 152.000 tons og i 1998 til 140.000 tons. (Er af Marian Radetzki, Luleå Universitet opgjort til at være 254.000 tons pr. år ekskl. drikkevareemballage til kulsyreholdige drikke, "Fashion in the treatment of packaging waste"). Det skønnes, at ca. 50% af potentialet kommer fra husholdninger og 50% fra industri og handel.

I 1998 indsamledes 43.100 tons, hvoraf 21.000 tons blev materialegenanvendt, og 22.100 tons blev anvendt til energi. Indsamlingen af transportfilm fra industri og handel har i 1997 og 1998 ligget nogenlunde konstant på 13.500 tons pr. år, medens indsamlingen af hårde plastemballager (flasker, dunke og spande) hovedsageligt fra husholdninger er øget fra 9.700 tons i 1997 til 15.000 tons i 1998.

I 1999 indsamledes 48.074 tons, hvoraf 31.771 tons blev genanvendt, og 16.296 tons blev anvendt til energi.

Indsamlingen af hård plast til materialegenanvendelse var 16.341 tons.

Indsamlingseffektiviteten er i 1999 beregnet til 34% og i 1998 til 31%.

I Sverige er der 288 kommuner, og 8,8 millioner personer er omfattet af emballageindsamlingerne. Der sælges årligt 35 millioner fyldte emballager i Sverige.

Indsamling og sortering

I hver af Sveriges 288 kommuner skal der være etableret et indsamlingssystem for emballager, der sikrer, at borgerne gratis kan aflevere emballager.

Indsamlingssystemet bygger på et bringesystem til "återvinningsstationer" med beholdere til hver materialefraktion. Der skal etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000-1.300 personer.

Kommunerne har ikke ansvar for de affaldskategorier, der er underlagt producentansvar.

Kildesortering

I de kommuner, hvor restaffaldet tilføres et forbrændingsanlæg, indsamles der ikke blød plast.

Indsamlingssystemet for husholdninger er typisk et bringesystem, men i nogle kommuner anvendes et hentesystem. I et bringesystem skal der som før nævnt etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000 til 1.300 personer. Herfra bringes den indsamlede plastemballage til en af ca. 35 "återvinningscentraler" etableret af Plastkretsens indsamlingsentreprenører. Fra "återvindingcentralerne" bringes plasten til et af 4 centrale håndsorteringsanlæg. Herfra går den bløde plast direkte til forbrænding, mens den hårde plast efter sortering afsættes til plastgenanvendelsesvirksomheder.

Plastkretsen AB betaler for indsamling, sortering og behandling på forbrændingsanlæg.

Den indsamlede hårde plast håndsorteres på de 4 centrale sorteringsanlæg i 19 forskellige fraktioner primært i HDPE, PP, PS, PE/PP, transparent og farvet, og afsættes derefter til genanvendelse.

Genanvendelse

I forbindelse med gennemførelsen af projektet "Nuværende og fremtidige indsamlingssystemer for papir og pap fra private husholdninger", har der været gennemført en studietur til Linköping og Helsingborg. Erfaringer fra denne studietur vedr. et bringesystem og et hentesystem til emballager fra husholdninger gengives nedenfor.

I Linköping er der 130.000 indbyggere, og der bør her i henhold til regler om en station for hver 1.000-1.300 indbyggere være ca. 100 genanvendelsesstationer, men der er kun etableret 50. Det har været meget vanskeligt at finde egnede steder for etablering af genanvendelsesstationer.

Containere tømmes 1 gang pr. uge i den centrale del af byen og ca. 1 gang pr. måned i udkantsområder.

IL Recyckling i Linköping⁵ oplyser, at renholdelse ved "återvinningsstationerne" er et meget stort problem. Ansvaret for "återvinningsstationerne" er ikke afklaret. På en "återvinningsstation" kommer der forskellige firmaer og henter forskellige materialer (papir, pap, glas, metal etc.). Disse firmaer skal hver især opsamle det af deres materialekategori, der måtte ligge ved siden af containerne. Men for fx henstillet dagrenovation og storskrald er det vanskeligt at placere ansvaret.

I Helsingborg Kommune er der ca. 120.000 indbyggere fordelt på ca. 50.000 husstande.

Indsamlingssystemet for genanvendelige fraktioner består i Helsingborg Kommune af et frivilligt hentesystem.

Fra 1988 til 1996 havde man i Helsingborg Kommune et indsamlingssystem, hvor man hentede papir, glas og restaffald. Husstande i enfamilieboligområder var i dette system forsynet med en holder til en papirsæk og et skab til opsamling af papir og glas.

Da man i 1996 indførte det udvidede hentesystem, udleverede man 4 stk. høje, smalle papkassetter til husstandene til de nye fraktioner. Disse kassetter kan gå ind på hylderne i det eksisterende skab. Men de smalle kassetter kan ikke rumme særlig meget, og en del husstande anskaffer større plastkasser/plastkassetter. Man kan også købe et skab med kassetter til samtlige fraktioner. Skabet koster ca. 2.500 SKR, og der er solgt ganske få.

Ønsker man ikke at være tilsluttet hentesystemet, skal man framelde husstanden hos kommunen.

Der opkræves 337 SKR pr. husstand pr. år for at være omfattet af hentesystemet. Ud over at få afhentet nedenstående fraktioner kan man ved hver afhentning (hver 14. dag) få afhentet 5 kolli storskrald.

Helsingborg Kommune betragter disse "återvinningsstationer" som en service, men kommunen mener, at det vil være billigere at husstandsindsamle de genanvendelige fraktioner hos alle husstande end at have "återvinningsstationer". Dels er der omkostninger forbundet med etablering af pladserne og tømningen af containerne, dels bruger kommunen mange penge på renholdelse. "Återvinningsstationerne" bliver besøgt 3 gange om ugen for renholdelse.

Efter indførelse af det udvidede hentesystem i 1996 blev der gennemført en brugerundersøgelse, hvor 75% gav udtryk for, at de var meget glade for systemet.

I en bebyggelse med 20 huse med fælles affaldsrum har man ved indførelse af hentesystemet kunnet reducere opsamlingsmateriellet til restaffald fra en 6 m³ til en 3 m³ container.

I Helsingborg Kommune er der i 1998 indsamlet følgende mængder⁶:

Tabel 2.15
Indsamlede mængder til genanvendelse i Helsingborg Kommune 1998

2.2.4 Producentansvarsordninger i Norge

I 1995 blev der i Stortinget i forbindelse med behandlingen af finansloven fremsat et forslag om en miljøafgift på 1 NKR pr. emballageenhed. Industrien foreslog imidlertid hurtigt, at afgiften blev udskudt, og at industrien selv sørgede for at iværksætte en returordning for emballager. Samtidig skulle der fastsættes klare mål for genanvendelsesprocenter og tidshorisonter.

På baggrund heraf blev der i 1996 oprettet 6 materialeselskaber ejet af industrien, herunder Plastretur A/S. For at samordne selskabernes fælles markedsføring og medlemsservice mv. oprettede de 6 materialeselskaber Materialretur A/S, hvis vigtigste opgave er at sikre, at alle emballageforbrugende virksomheder er medlemmer samt at sikre, at alle betaler det vederlag, der følger af deres emballageforbrug. Plastretur A/S' opgave er at udvikle, drive og styre returordninger for plastemballage. Plastretur A/S startede i 1998 med indsamling og genanvendelse af plastemballageaffald.

Plastretur A/S indsamler plastemballageaffald fra erhvervsvirksomheder, landbrug (landbrugsfolie), fiskeopdræt og husholdninger. Hertil kommer en særlig ordning for EPS.

Målsætningen for genanvendelse af plastaffaldet er 80% med minimum 30% materialegenanvendelse og maksimum 50% energigenvinding.

Plastretur A/S' virksomhed finansieres ved, at de emballageforbrugende virksomheder ("pakkere og fyldere", dvs. ikke emballageproducenterne) samt importørerne af emballerede varer betaler et gebyr til Plastretur A/S for de emballager, de forbruger. For landbrugsplast, byggefolie etc. er det producenterne og importørerne, der betaler gebyret.

Gebyret udgjorde i 1998 1 NKR pr. kg. Gebyret var i 1999 sat op til 1,25 kr. pr. kg og er yderligere pr. 1.7.99 øget til 1,70 NKR pr. kg. Gebyret stiger, fordi der indsamles mere og mere til genanvendelse.

Plastretur A/S indgår aftaler med transportører om indsamling af plastemballage. Den indsamlede plast oparbejdes af forskellige plastoparbejdningsvirksomheder, som Plastretur A/S har indgået aftale med. 3 virksomheder oparbejder plastflasker og -dunke.

Stiftelsen Østfoldforskning (STØ) har i 1999 gennemført et detaljeret studie om miljøfordelene ved at indsamle og genanvende plastaffald fra husholdninger. Studiet har i Norge udviklet sig til at blive en model for, hvordan LCA kan benyttes til at vurdere de miljømæssige og økonomiske forhold ved materialegenanvendelse og energiudnyttelse af affald. Studiet viste, at der var størst miljømæssige gevinster ved materialegenanvendelse under forudsætning af, at materialet erstattede virgin plast, mens forbrænding med erstatning af kul var den bedste energigenvinding.

Plastretur A/S har i 1999 gennemført en undersøgelse af potentialemængderne af plastemballageaffald i Norge. Mængderne fremgår af Tabel 2.16.

Kilde: Plastretur A/S

Der er altså ifølge Plastretur A/S et samlet emballageforbrug i Norge på 95.600 tons pr. år, hvoraf godt halvdelen kommer fra husholdninger.

Indsamlingsresultaterne opdelt på materialegenanvendelse og energigenvinding (Plastretur A/S' årsberetning 1999) for 1998 og 1999 fremgår af Tabel 2.17.

Tabel 2.17
Indsamlingsresultat for 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

I 1999 var returordningerne for erhverv Plastretur A/S' hovedsatsning. Her er de største potentialer for materialegenanvendelse generelt, og foliegenanvendelse specielt. Returordninger er relativt nemme at etablere på grund af de store mængder, og der er gode muligheder for rationel drift. Indsamlingen fra erhverv fremgår af nedenstående.

Tabel2.18
Indsamlet fra erhverv i 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Medio 1999 havde ca. 24% af husholdningerne mulighed for at frasortere deres plastemballage til genanvendelse. Da mange kommuner er i færd med at planlægge og etablere returordninger, regner Plastretur A/S med, at 51% vil have mulighed for at kildesortere med udgangen af 1999.

Tabel2.19
Indsamlet fra husholdninger i 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Af de 6.090 tons indsamlet i 1999 er ca. 1.000 tons indsamlet i Plastretur A/S' system, mens resten er indsamlet lokalt og anvendt til produktion af brændsel.

Indsamlingen af plastflasker og -dunke fra både erhverv og husholdninger i 1998 og 1999 fremgår af Tabel 2.20.

Tabel 2.20
Indsamlet plastflasker og -dunke fra husholdninger og erhverv (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Plastretur A/S har med udgangen af 1999 indgået aftaler om indsamling af kildesorteret plastemballage med 250 kommuner. Plastretur har nu aftaler med de største kommuner/byer i Norge med undtagelse af Oslo, der har sit eget system.

Plastretur A/S' tilbud til kommunerne indebærer økonomisk tilskud til etablering af en returordning (et afleveringssted (returpunkt) pr. 2.000 indbyggere), garanteret afsætning og godtgørelse for indsamlet plastemballage og støtte til lokal informationsvirksomhed.

Der er udarbejdet en sorteringsvejledning for plastemballageaffald fra husholdninger med følgende indhold:

"Slik gjør du":

Som det fremgår af tallene for husholdninger (Tabel 2.20), er det en meget lille del af plasten fra husholdninger, der materialegenanvendes. Når andelen er så beskeden, skyldes det, at der har været en øget eksport af plastbrændsel til fjernvarmeværker i Sverige og en øget efterspørgsel fra industrien i Norge efter rent plastbrændsel først og fremmest fra papirfabrikkerne.

Indsamlingen af plastflasker og -dunke opgives af Plastretur A/S som dyr på grund af det store volumen og transportafstandene.

Erfaring viser, at indsamling med returpunkter for hver 2.000 indbyggere giver ca. 4 kg plastemballage pr. indbygger pr. år efter 18 måneders drift. Henteordninger med sæk eller sammen med papir giver en noget større returandel.

Kvaliteten på plasten fra husholdninger er generelt meget høj og indeholder betydeligt mere folie end forventet. Som nævnt bliver en relativt lav andel foreløbig materialegenvundet, men andelen vil kunne øges betydeligt med ny sorteringsteknologi og/eller ny genanvendelsesteknologi i løbet af de kommende år. Resten bliver energigenvundet som brændsel i industrien.

I 2000 vil Plastretur A/S satse på at optimere de returordninger, der er etableret, frem for en hurtig udbygning i nye kommuner. Plastretur A/S forventer, at 2,5 millioner indbyggere har et tilbud i deres kommune i løbet af 2000. I 2000 forventer Plastretur A/S at indsamle og genvinde 5.100 tons kildesorteret plastemballage fra husholdninger.

Plastretur A/S' aftaler med kommunerne indebærer, at kommunerne selv kan vælge, hvordan plasten skal samles ind. På den måde kan indsamlingen tilpasses de lokale forhold og de systemer, der allerede er etableret. Et bringesystem med "returpunkter" er det system, som de fleste kommuner vælger. Plastretur A/S samarbejder med kommunerne om information til husholdningerne i form af brochure, annoncering og indslag i lokal tv.

Plastretur A/S gennemførte i juni 1999 en spørgeskemaundersøgelse blandt husholdningerne, der bl.a. viste, at 81% af de adspurgte sandsynligvis ville benytte sig af "returpunkter" for plastemballager (47% højst sandsynligt og 34% sandsynligvis). Den væsentligste grund til ikke at benytte sig af systemet var lang vej til "returpunktet". En anden grund var, at man ikke mente, man havde ret meget affald. Der var få, som syntes, at der var praktiske problemer forbundet med systemet i køkkenet, eller at det generelt var en dårlig idé at indsamle og genvinde plastemballager.

Den indsamlede plastemballage håndsorteres hos private renovatører, før den sendes til genanvendelse.

Genanvendelse