| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

4. Fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier

4.1 Indsamlingssystemer

Indsamlingssystemer for materialer/fraktioner hos private husstande kan groft opdeles i henholdsvis henteordninger⁷ og bringeordninger⁸.

Ofte vil der i en kommune eller et affaldssamarbejde fungere en kombination af henholdsvis henteordning og bringeordning.

4.1.1 Henteordninger

Henteordninger kan igen opdeles i henteordninger med fast opsamlingsmateriel (fx beholder eller kassette) og henteordninger uden fast opsamlingsmateriel.

Henteordninger med fast opsamlingsmateriel er ofte karakteriseret ved, at materiellet afhentes på standplads, og husstanden skal således ikke huske et bestemt tidspunkt, hvor opsamlingsmateriellet skal sættes frem til skel eller fortovskant.

4.1.2 Bringeordninger

Bringeordninger kan opdeles i bringeordninger til genbrugsplads og bringeordninger til nærgenbrugsplads, affaldsø eller lignende.

Bringeordninger til genbrugsplads er ofte karakteriseret ved, at der i en kommune kun er en enkelt afleveringsmulighed (i nogle mindre kommuner og i større kommuner dog flere), og at benyttelse af denne afleveringsmulighed som regel fordrer bil.

Bringeordninger til nærgenbrugsplads, affaldsø eller lignende medfører i almindelighed, at afleveringsmuligheden kan benyttes uden brug af bil. Der er tale om en central placeret afleveringsmulighed for et mindre antal husstande.

4.2 Sammenfatning af eksisterende ordninger

Som det fremgår af afsnit 2.1, er der tale om meget begrænsede erfaringer med indsamlingssystemer for plastflasker og –dunke i Danmark.

Erfaringerne fra udlandet (afsnit 2.1) omfatter en bredere plastfraktion end den, der er genstand for nærværende projekt.

4.2.1 Eksisterende indsamlingssystemer i Danmark

For hentesystemernes vedkommende har indsamlingen af plast foregået siden starten af 1984 i Affaldsregion Nord I/S' område og i Affaldsselskab Vests område siden 1992. I Fredericia Kommune har indsamlingen ligeledes foregået siden 1992.

For bringesystemernes vedkommende har indsamlingen i I/S Renordvests område foregået siden 1990 og for Reno Fyn I/S' områdes vedkommende siden midten af 1990’erne.

I alt er ca. 108.000 husstande (svarende til 4,5% af det samlede antal husstande i Danmark) omfattet af et indsamlingssystem, der inkluderer plastflasker og –dunke. Heraf er ca. 69.000 husstande omfattet af hentesystemer (Affaldsregion Nord I/S: Ca. 32.000 husstande, Affaldsselskab Vest: Ca. 15.000 husstande, Fredericia Kommune: Ca. 22.000 husstande), mens i alt 39.000 husstande er omfattet af bringesystemer (I/S Renordvest: Ca. 13.000 husstande, Reno Fyn I/S: Ca. 26.000 husstande).

Af Tabel 4.1 fremgår hoveddata for de 5 eksisterende indsamlingssystemer i Danmark. Imidlertid er der store forskelle i de 5 systemer med hensyn til sorteringskrav, informationsindsats, opgørelsesmetode etc., så en egentlig sammenligning af indsamlingseffektiviteter er meget vanskelig.

Tabel 4.1
Hoveddata for indsamlingssystemer i Danmark

Af Tabel 4.2 fremgår tilsvarende data for forsøg gennemført i Nyborg Kommune i forbindelse med nærværende projekt (afsnit 4.3).

Tabel 4.2
Hoveddata for forsøg i Nyborg Kommune

Forsøget i Nyborg Kommune startede 1. oktober 2000.

Der skal gøres opmærksom på, at der i beregningen af den gennemsnitligt indsamlede mængde (1,92 kg pr. husstand pr. år) alene er medregnet 33% af den mængde plastflasker og –dunke, der er indsamlet via genbrugsstation (Tabel 4.3).

Af afsnit 1.2 fremgår det, at potentialet for plastflasker og –dunke fra private husstande er vurderet til at udgøre 10.000 tons pr. år svarende til 4,15 kg pr. husstand pr. år, og det er på baggrund af dette potentiale, at effektiviteten i Tabel 4.1 og Tabel 4.2 er beregnet.

Opmærksomheden skal henledes på det forhold, at de indsamlede mængder i nogle af indsamlingssystemerne indeholder andet end plastflasker og –dunke (fx baljer, kasser etc.). Potentialet for hård plastemballage fra husholdninger er ifølge afsnit 1.2 vurderet til over 20.000 tons pr. år; altså mere end det dobbelte af potentialet for plastflasker og –dunke.

Ikke alene er sorteringskriterierne i de fleste indsamlingssystemer i Tabel 4.1 bredere end i forsøget i Nyborg Kommune, men der forekommer også i de mængder, der indsamles via genbrugspladser, plast, der ikke stammer fra private husstande (fx dunke fra mindre restauranter etc.). De mængder (og dermed også indsamlingseffektiviteter), der fremgår af Tabel 4.1, må derfor betragtes som liggende i overkanten af, hvad der indsamles alene fra private husstande.

Som det fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2, er indsamlingssystemet, der er afprøvet i Nyborg Kommune, med hensyn til indsamlingseffektivitet et udmærket alternativ til de eksisterende ordninger. Kun indsamlingssystemet i Affaldsregion Nord I/S' område fremtræder med en højere indsamlingseffektivitet end indsamlingsforsøget i Nyborg Kommune, og indsamlingssystemet i Fredericia Kommune ligger på samme niveau som Nyborg Kommune.

Der skal imidlertid gøres opmærksom på, at der for mængderne indsamlet i Nyborg Kommune (via genbrugspladsen) er foretaget et fradrag for den mængde, som det er vurderet stammer fra erhverv. Fradraget andrager 67% af den mængde, der er indsamlet via genbrugspladsen.

4.2.2 Indsamlingsordninger i udlandet

Potentialet for plastemballager i Tyskland udgjorde i 1997 822.000 tons (afsnit 2.2.2). Heraf blev der indsamlet 567.000 tons, svarende til en effektivitet på 69%. Af disse 567.000 tons blev ca. 330.000 tons anvendt i stålindustrien som reduktionsmiddel primært i stedet for kul, mens ca. 237.000 tons blev genanvendt.

Af den indsamlede mængde på 567.000 tons udgjorde mængden af plastflasker og –dunke efter sortering 51.000 tons, svarende til 9% af den samlede mængde efter sortering.

I Sverige blev der i 1998 hovedsageligt fra husholdninger indsamlet ca. 15.000 tons hård plastemballage (flasker, dunke og spande). Dette svarer til ca. 1,7 kg pr. person. Plastkretsen AB i Sverige opgiver et potentiale for plastemballager på 152.000 tons i 1999 for hele Sverige. Forudsættes det, at 50% af denne mængde stammer fra private husholdninger, fremkommer en indsamlingseffektivitet på ca. 20%.

Det af Plastkretsen AB oplyste potentiale for plastemballager i Sverige på 152.000 tons¹⁴ (8,8 mio. indbyggere) er meget lavt i forhold til, at det tilsvarende potentiale for Danmark er 172.000 tons (5,3 mio. indbyggere) og 96.000 tons for Norge (4,42 mio. indbyggere).

4.2.2.3 Norge

Potentialet for plastemballager udgør ifølge Plastretur A/S i Norge 95.600 tons, hvoraf 51.200 tons stammer fra private husholdninger.

Medio 1999 havde 24% af de private husholdninger mulighed for at frasortere plastemballager, og der blev fra disse 24% af husholdningerne indsamlet 6.090 tons. Dette medfører en indsamlingseffektivitet på 50%. Af de ca. 6.000 tons indsamlet plastemballage er ca. 1.000 tons indsamlet i Plastretur A/S' system, mens de resterende 5.000 tons er indsamlet til produktion af brændsel lokalt (afsnit 2.2.4).

4.3 Indsamlingsforsøg i Nyborg Kommune

4.3.1 Valg af Nyborg som forsøgskommune

Det blev i følgegruppen besluttet at søge gennemført et forsøg i Nyborg Kommune over 6 måneder med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i et bringesystem. Nyborg blev valgt, idet der ikke fandtes erfaringer med et bringesystem (med så tæt opstilling som i Nyborg) fra andre kommuner i Danmark, medens 3 kommuner allerede havde et system baseret på en henteordning (afsnit 2.1).

Nyborg Kommune ved Reno Fyn I/S blev kontaktet, og Nyborg Kommune meddelte, at de gerne stillede sig til rådighed vedr. et indsamlingsforsøg.

4.3.2 Beskrivelse af system for husholdningsaffald i Nyborg Kommune før igangsætning af forsøg

Nyborg Kommune har 18.871 indbyggere, svarende til 8.587 husstande, heraf 3.091 husstande i etageboliger. Hver husstand er udstyret med enten en 110 liter plastsæk eller en 120 liter plastbeholder på hjul (efter eget valg) til restaffald. Sækken/ beholderen tømmes hver 14. dag. Der er ikke muligheder for ekstra tømninger.

Derudover har hver husstand en 120 liter plastbeholder på hjul til organisk affald. Beholderen tømmes hver anden uge.

Systemet blev indført i 1994. Tidligere havde hver husstand en 110 liter papirsæk, der blev tømt en gang om ugen.

Hver husstand er desuden udstyret med en rød 30 liter plastkasse til olie- og kemikalieaffald.

Der er en ringeordning så olie- og kemikalieaffald kan afhentes 2 gange om året. Derudover kan olie- og kemikalieaffald afleveres på kommunens genbrugsstation. Systemet blev indført i 1994.

Der findes i alt 66 nærgenbrugsstationer bestående af 3 stk. 400 liter plastbeholdere på hjul med indkast, hvor borgerne kan aflevere henholdsvis pap, papir og glas/flasker til genanvendelse. Desuden findes der på hver nærgenbrugsstation en batterikasse til kasserede batterier.

Systemet med nærgenbrugsstationer blev indført i 1986. De første 3 år havde man en 4. beholder til blandet plast, men det blev stoppet på grund af afsætningsproblemer.

I kommunen findes en bemandet genbrugsstation, hvor borgerne kan aflevere al slags affald til genanvendelse, forbrænding og deponi, dog ikke dagrenovation.

Der findes ingen henteordning for storskrald.

4.3.3 Beskrivelse af forsøget

Forsøget gennemføres som et bringesystem, hvor borgerne kan aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens 66 nærgenbrugsstationer i specielt opstillede 400 liter plastbeholdere på hjul. Der opstilles i alt 69 beholdere til plast, idet 3 nærgenbrugsstationer i etageboligområder udstyres med 2 beholdere. Der er altså i gennemsnit ca. 125 husstande pr. beholder.

Samtidig fastholdes muligheden for at aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens genbrugsstation.

I forbindelse med forsøget gennemføres en vurdering af arbejdsmiljøet ved sortering af det indsamlede materiale, ligesom der foretages en vurdering af afsætningsmulighederne i Danmark.

Forsøget løber over 6 måneder fra 1. oktober 2000 til 31. marts 2001.

4.3.4 Forsøgets formål

Det var projektets formål at undersøge muligheden for at anvende et bringesystem til indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger og herunder vurdere kvaliteten af det indsamlede materiale, sorteringsbehov og afsætningsmuligheder.

Der er søgt svar på følgende spørgsmål.

1. Er bringesystemet i Nyborg en god metode til at indsamle plastflasker og dunke?
2. Er borgerne motiverede, og kan de finde ud af at sortere plastdunke/
   -flasker/-spande fra?
3. Hvad er kvaliteten af det indsamlede materiale?
4. Hvilke behov er der for sortering, og giver det problemer med arbejdsmiljøet?
5. Hvordan er afsætningsmulighederne?
6. Hvad koster det?

4.3.5 Forsøgets gennemførelse

4.3.5.1 Sorteringskriterier

Der blev udarbejdet informationsmateriale om sorteringskriterierne i form af en illustration med tekst (Bilag B).

Illustrationen blev i form af "klistermærker" påført beholderne. Derudover blev der på beholdernes låg påført et klistermærke med en genbrugscirkel med teksten "Plast".

4.3.5.3 Anskaffelse af beholdere

Beholdere blev lejet af Reno Fyn I/S. På alle nærgenbrugsstationer var der den fornødne plads til de ekstra beholdere.

4.3.5.4 Tømning af beholdere

Tømningen af beholderne skete med de eksisterende komprimatorvogne. Der var kapacitet til at klare de ekstra tømninger. Beholderne til plastflasker,
-dunke og -spande på nærgenbrugsstationerne blev tømt ca. hver 14. dag.

4.3.5.5 Registeringer

Derudover er der registreret mængden af plastflasker og -dunke i glasbeholderne samt mængden af plastflasker, -dunke og -spande fra genbrugsstationen.

4.3.6 Forsøgets resultater

De indsamlede mængder plastflasker og -dunke fra husholdninger fremgår af Tabel 4.3.

Tabel 4.3
Indsamlede mængder plastflasker og -dunke fra husholdninger i forsøgsperioden (opgjort i kg)

Marts måned dækker perioden frem til 4-5 april.

Før forsøget gik i gang, var det muligt i Nyborg Kommune at aflevere plastflasker og -dunke på kommunens genbrugsstation. Der blev i august og september måned indsamlet henholdsvis 210 kg og 340 kg.

Som det fremgår af Tabel 4.3, er der løbende sket en stor stigning i indsamlede mængder fra genbrugsstationen. På genbrugsstationen kan mindre erhvervsdrivende frit aflevere genbrugelige materialer.

Der er foretaget en sortering af de indsamlede mængder fra genbrugsstationen i marts måned fordelt på dunke på 10 liter eller mere, idet det vurderes, at denne type dunke udelukkende stammer fra erhverv.

Af de indsamlede 1.940 kg i marts måned var 641 kg dunke på 10 liter eller derover, svarende til 33%.

Hvordan den resterende mængde på 1.299 kg fordeler sig på erhverv og husholdninger kan ikke opgøres, men det antages, at 50% (650 kg) stammer fra husholdninger.

Det betyder, at det samlet antages, at ca. 33% af mængden af plastflasker og -dunke på genbrugsstationen stammer fra husholdninger.

Som det også fremgår af Tabel 4.1, er der i alt i forsøgsperioden fra nærgenbrugsstationerne (plastbeholdere og glasbeholdere) og fra genbrugsstationen indsamlet 12.366 kg, hvoraf det ifølge ovenstående bemærkninger antages, at 8.238 kg er indsamlet fra husholdninger.

På årsbasis betyder det, at der er indsamlet 2,88 kg pr. husstand, hvoraf de 1,92 kg pr. husstand antages at være indsamlet fra husholdninger.
De indsamlede mængder fra nærgenbrugsstationerne har i forsøgets første 5 måneder ligget stort set uændret på 700 til 800 kg pr. måned. I forsøgets sidste måned, marts 2001, er der imidlertid registreret en væsentlig forøgelse af de indsamlede mængder (1.700 kg). Da indsamlingsperioderne ikke nødvendigvis er helt sammenfaldende med månederne, kan månedsopgørelserne godt give et noget forkert billede af de indsamlede mængder.

Opgørelse af de indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode fremgår af Tabel 4.4.

Tabel 4.4
Gennemsnitlige indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode

Figur4.1
Indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode

Som det fremgår af Figur 4.1, er den gennemsnitligt indsamlede mængde pr. dag steget fra ca. 20-25 kg i begyndelsen af forsøget til ca. 35-40 kg i slutningen af forsøget.

Tabel 4.5
Beholdernes fyldningsgrad (1/1, 3/4, 1/2, 1/4, tom)

Af Tabel 4.5 fremgår det, at antallet af fyldte beholdere på tømningsdagen er stigende gennem forsøget for til sidst i forsøget at udgøre op mod 75% af beholderne. Det indikerer, at indsamlingsfrekvensen bør sættes i vejret og betyder samtidig, at der sandsynligvis kunne indsamles større mængder.

4.3.6.3 Plastfraktionen

Tabel 4.6
Fordeling på materialetype efter håndsortering (opgjort i kg)

Samlet udgør HDPE 79% af det indsamlede materiale.

Tidsforbruget ved indsamlingen, sortering og opbalning i hele forsøgsperioden fremgår af Tabel 4.7.

Tabel 4.7
Tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning (opgjort i minutter)

Det gennemsnitlige tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning af materialet fra nærgenbrugsstationerne har været 1,6 minut pr. kg, medens det fra genbrugsstationen har været 0,42 minut pr. kg.

Det samlede antal kørte kilometer ved indsamling af plast fra plastbeholdere fra nærgenbrugsstationer i forsøgsperioden var 1.064 km, svarende til 0,193 km pr. kg.

Nyborg kommune har efter forsøgets afslutning d. 31 marts 2001 besluttet at fortsætte indsamlingen i endnu 6 måneder. I forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport har det været muligt af medtage resultaterne fra april og maj måned.

Af Tabel 4.8 fremgår indsamlingsresultaterne for april og maj måned.

Tabel 4.8
Indsamlede mængder plastflasker og -dunke fra husholdninger i april og maj måned 2001 (opgjort i kg)

Tabel 4.9
Gennemsnitlige indsamlede mængder pr. dag pr indsamlingsperiode.

Tabel 4.10
Tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning i april og maj måned 2001 (opgjort i minutter)

Sammenlignes resultaterne fra april og maj måned med resultaterne fra forsøgsperioden opgjort i Tabel 4.3 og Tabel 4.4 ses det, at mængderne indsamlet fra nærgenbrugsstationerne fortsat er stigende og nu ligger på 2 til 3 gange den mængde, der blev indsamlet i starten af forsøget.

Til gengæld er mængderne indsamlet fra genbrugsstationen faldet til ca. det halve.

Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor mængderne indsamlet fra genbrugsstationen er faldet.

Det gennemsnitlige tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning af materialet fra nærgenbrugsstationerne har i april og maj måned været 0,68 minut pr. kg, medens det fra genbrugsstationen har været 0,16 minut pr. kg.

På grund af de større mængder fra nærgenbrugsstationerne er indsamlingstiden pr. kg næsten halveret. Sorteringstiden pr. kg er mere end halveret, hvilket skyldes, at der ikke som under forsøget sorteres i HDPE, natur og HDPE, farvet. Det er afsætningsmæssigt ikke nødvendigt med denne sortering.

4.3.6.6 Detailanalyser

Under forsøget er der foretaget 3 detailanalyser af det indsamlede materiale. Analyserne er gennemført den 6. december 2000, den 13. februar 2001 og den 28. marts 2001.

Analyserne er gennemført på udsorterede fraktioner fra sorterbåndet, henholdsvis HDPE, natur, HDPE, farvet, PP og PET.

I forbindelse med analyserne er materialet opdelt ud fra anvendelsesområde.
Der er udtaget en tilfældig mængde af hver fraktion fra sorterbåndet, således at den enkelte analyse kunne gennemføres på en arbejdsdag. Der er således ikke tale om repræsentative analyser.

Efter udsortering efter anvendelsesområde er materialet optalt og vejet, renheden er vurderet, ligesom det er registreret, om materialet er med eller uden låg. I forbindelse med vurdering af renheden er låg fjernet for visuel bedømmelse af renheden.

Af Tabel 4.11 fremgår det samlede resultat af de 3 analyser.

Tabel 4.11
Samlet opgørelse af de 3 analyser (Samlet HDPE, natur)

Som det fremgår af Tabel 4.11, udgør mælkeflasker, eddikeflasker og flasker til sprinkler- og kølervæske i detailanalysen næsten 60% af den samlede mængde HDPE, natur. Lægges dertil store dunke på 5 liter og derover, udgør disse 4 fraktioner næsten 90% af den samlede mængde. Ca. 90% af alle flasker og dunke var rene/skyllede og med låg.

Der var ingen spande.

Uden for sorteringskriterierne var der 0,40 kg.

Tabel 4.12
Samlet opgørelse af de 3 analyser (Samlet HDPE, farvet)

Som det fremgår af Tabel 4.12, udgør skylle- og vaskemidler, hår- og kropsplejemidler samt rengøringsmidler i detailanalysen næsten 70% af den samlede mængde HDPE, farvet. Lægges dertil store dunke på 5 liter eller derover, udgør disse 4 fraktioner næsten 80% af den samlede mængde HDPE, farvet.

Over 80% flasker og dunke var rene/skyllede og med låg.

Der var ingen spande.

Uden for sorteringskriterierne var der 5,55 kg bestående af kurve, æsker, fejeblad etc.

Tabel 4.13
Samlet opgørelse af de 3 analyser (Samlet PP)

Som det fremgår af Tabel 4.3, udgør spande (is, marmelade m.m.) samt låg til spande i detailanalysen over 70% af den samlede mængde PP. Over 80% af flasker, dunke og spande var rene/vaskede, mens kun 48% var med låg.

Over 80% flasker og dunke var rene/skyllede og med låg.

Uden for sorteringskriterierne var der 7,95 kg, hovedsagelig bestående af urtepotter.

Tabel 4.14
Samlet opgørelse af de 3 analyser (PET)

Som det fremgår af Tabel 4.14, udgør yoghurtflasker i detailanalysen over 50% af den samlede mængde PET. Over 90% af flaskerne var med låg, medens kun ca. 66% var rene/skyllede, hvilket primært skyldtes yoghurtflaskerne.

Uden for sorteringskriterierne var der 3,25 kg primært bestående af flasker til kemikalier (sprit, terpentin, eddikesyre m.m.).

I alt er der sorteret 167,10 kg, hvoraf 149,95 kg, svarende til 89,7%, overholdt sorteringskriterierne (dvs. 10,3% overholdt ikke sorteringskriterierne). Af de 149,95 kg udgjorde spande og spandelåg 15,55 kg, svarende til 10,4%. Da analyserne ikke er repræsentative, skal de 10,4% anvendes med forsigtighed, men det udtrykker dog, at antallet af spande er begrænset.

1.964 stk. flasker og dunke samt 166 stk. spande, i alt 2.130 stk., overholdt sorteringskriterierne. Heraf var 1.515 stk. rene/skyllede, hvilket svarer til 71,1%.

1.779 stk. var med låg, hvilket svarer til 83,5%.

De udsorterede fraktioner er med henblik på afsætning til danske regeneringsvirksomheder blevet vurderet af A/S Replast og DanRec ApS.

Begge virksomheder udtrykker, at det indsamlede materiale efter sorteringen hos Reno Fyn I/S har en høj kvalitet. Imidlertid forringes kvaliteten af HDPE- fraktionerne for disse to virksomheder meget, idet hovedparten af de indsamlede flasker og dunke er med låg. Da langt hovedparten af lågene er af PP, kan virksomhederne ikke fremstille et regenerat af høj kvalitet, idet det ikke er muligt mekanisk at adskille HDPE og PP.

Afsætningsprisen i Danmark vurderes at være ¸ 1.000 til ¸ 1.500 kr. pr. ton.

De to virksomheders vurderinger fremgår af Bilag D.

4.3.6.8 Vurdering af arbejdsmiljø ved sortering

Arbejdsmiljøet ved den manuelle sortering af det indsamlede materiale i materialefraktioner er blevet vurderet af BST i Nyborg.

BST i Nyborg konkluderer, at der i sorteringsrummet ikke kunne konstateres nogen form for luftforurening, når ventilationsanlægget var i drift. Da sorteringsarbejdet blev udført med nitrilbelagte handsker, og da hovedparten af flaskerne og dunkene var med låg, var der minimal risiko for hudkontakt med farlige væsker.

BST Nyborgs vurdering fremgår af Bilag E.

4.3.6.9 Økonomisk resultat

Forsøgets økonomiske resultat i forhold til budget fremgår af Tabel 4.15.

Tabel 4.15
Forsøgets økonomiske resultat i forhold til budget (opgjort i kr.)

Som det fremgår af det økonomiske resultat, er budgettet blevet holdt. Kørsel, sortering og presning har været væsentligt billigere end budgetteret, medens annoncer og administration (herunder konsulenttimer til Reno Fyn I/S) har været lidt dyrere end budgetteret.

De indsamlede materialer har haft en kvalitet, der kunne afsættes til en samlet pris af ca. 10.000 kr., svarende til ca. 850 kr. pr. ton.

Det skal bemærkes, at forsøgets økonomiske resultat omfatter en række mindre poster, som ikke vil optræde i et etableret indsamlingssystem.

4.3.7 Sammenfatning af forsøget

Sammenfatningen af forsøget skal opgøres i relation til de forventede resultater beskrevet i afsnit 4.3.4.

1. Er bringesystemet i Nyborg en god metode til at indsamle plastflasker og dunke?
2. Er borgerne motiverede, og kan de finde ud af at sortere plastdunke/
   -flasker/-spande fra?
3. Hvad er kvaliteten af det indsamlede materiale?
4. Hvilke behov er der for sortering, og giver det problemer med arbejdsmiljøet?
5. Hvordan er afsætningsmulighederne?
6. Hvad koster det?

Ad 1. Er bringesystemet i Nyborg en god metode til at indsamle plastflasker og dunke?
Der er i alt i forsøgsperioden indsamlet 12.366 kg, svarende til 24.732 kg pr. år, hvilket igen svarer til 2,88 kg pr. husstand pr. år. Imidlertid er det vurderet, at ca. 2/3 af det indsamlede materiale fra genbrugsstationen stammer fra erhverv, ligesom der er konstateret en stigende indsamling måned for måned i forsøgsperioden.

Efterfølgende er det derfor forsøgt at beregne forsøgets resultat med baggrund i de vurderede mængder indsamlet fra husholdninger (Tabel 4.3) samt indsamlingsresultaterne fra forsøgets sidste måneder (Tabel 4.4).

Der er i slutningen af forsøgsperioden på nærgenbrugsstationerne indsamlet 35-40 kg (Figur 4.1) materiale pr. dag, svarende til 1.050-1.200 kg pr. måned eller 12.775-14.600 kg pr. år. Hertil skal lægges mængderne fra glasbeholderne, hvor mængderne i slutningen af forsøgsperioden har ligger på 113-121 kg pr. måned (Tabel 4.3), svarende til 1.356-1.452 kg pr. år, samt fra genbrugsstationen, hvor der i slutningen af forsøget er indsamlet 455-640 kg pr. måned (vurderet)(Tabel 4.3), svarende til 5.460-7.680 kg pr. år.

Sammenlagt viser forsøget, at der kan indsamles 19.591-23.732 kg pr. år.
Antallet af husstande i Nyborg Kommune er 8.587, hvilket betyder, at der fra plastbeholderne på nærgenbrugsstationerne indsamles 1,49-1,70 kg pr. husstand pr. år. Fra glasbeholderne på nærgenbrugsstationerne indsamles 0,16-0,17 kg pr. husstand, og fra genbrugsstationen indsamles 0,64-0,89 kg pr. husstand. I alt 2,29-2,76 kg pr. husstand pr. år.

Efterfølgende regnes med den gennemsnitlige mængde på 2,53 kg pr. husstand pr. år.

Af Tabel 4.6 fremgår det, at af de indsamlede mængder udgør affald 5,9% og anden plast 4,4%. Af detailsorteringerne (afsnit 4.3.1.6) fremgår det, at mængden af spande udgør 10,4%. Sammenlagt er det 20,7%. Det betyder, at det kun er 79,3% af det indsamlede materiale, der består af flasker og dunke, svarende til 2,00 kg pr. husstand pr. år.

Potentialet for plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark er i afsnit 1.2 opgjort til 10.000 tons pr. år, svarende til ca. 4,1 kg pr. husstand pr. år, og for andre emballager af hård plast, primært bægre, spande og lign. til 17.000 tons pr. år, svarende til ca. 7,1 kg pr. husstand.

Indsamlingseffektiviteten for plastflasker og -dunke fra husholdninger kan derfor opgøres til 48,8%. Selvom der til dette resultat er knyttet en usikkerhed med hensyn til mængderne indsamlet fra genbrugsstationen (andelen stammende fra husholdninger er vurderet til 33%), må et bringesystem som det i Nyborg siges at være en tilfredsstillende måde at indsamle plastflasker og -dunke fra husholdninger på.

Ad 2. Er borgerne motiverede, og kan de finde ud af at sortere plastdunke/
-flasker/-spande fra?
Der er ikke gennemført nogen analyse, der kan vise borgernes motivation, men de fyldte beholdere og de indsamlede mængder tyder på, at borgerne er motiverede.

Af det indsamlede materiale frasorteres kun i gennemsnit 5,9% som affald og 4,4% som anden plast primært i form af LDPE-folie. Af de 3 detailanalyser (afsnit 4.3.1.6) fremgår det, at ca. 10,3% ligger uden for sorteringskriterierne, men i øvrigt er udmærket materiale, der egner sig til genanvendelse. Det betyder, at omkring 80% af det indsamlede materiale er sorteret i henhold til sorteringskriterierne.

Ad 3. Hvad er kvaliteten af det indsamlede materiale?
Som det fremgår af ovenstående punkt 2 samt af detailanalyserne, er kvaliteten af det indsamlede materiale god.

Ad 4. Hvilke behov er der for sortering, og giver det problemer med arbejdsmiljøet?
Materialet skal sorteres manuelt, men det er forholdsvis let at sortere. Som det fremgår af BST´s rapport, er arbejdsmiljøet tilfredsstillende (afsnit 4.3.1.8).

Ad 5. Hvordan er afsætningsmulighederne?
Afsætningsmulighederne til danske oparbejdere er ikke gode, specielt på grund af at lågene ikke er fjernet fra materialet. Afsætningsprisen i Danmark er ¸ 1.000 til ¸ 1.500 kr. pr. tons (afsnit 4.3.1.7) Afsætningsmulighederne til udlandet er derimod gode; afsætningsprisen er her plus ca. 800 kr. pr. ton.
Det indsamlede materiale er gennem en dansk formidler afsat til oparbejdning i Tyskland.

Ad 6. Hvad koster det?
Driften af systemet i 6 måneder, dvs. indsamling, sortering og presning samt leje af beholdere har kostet 127.480,60 kr. Salg af materialer har indbragt 9.979,60 kr. Driften har altså i alt kostet 127.598 kr. Der er i alt indsamlet 12.366 kg, hvilket betyder en omkostning pr. kg på 10,32 kr.

Indsamling og bortskaffelse til forbrænding vurderes at ville have kostet 0,84 kr. pr. kg

Indsamlingsforsøget viser, at indsamling i forsøgsperioden fra nærgenbrugsstationerne har kostet i gennemsnit 16,70 kr. pr. kg. De 16,70 kr. pr. kg er beregnet således:

Af det samlede tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning fremgår det, at 73,4% (Tabel 4.7) er medgået til betjening af nærgenbrugsstationerne. Det betyder, at også 73,4% af omkostningerne til kørsel, sortering og presning (i alt 115.996,60 kr.) svarende til 85.142 kr. er anvendt til betjening af nærgenbrugsstationerne. Hertil skal endvidere lægges leje af beholdere på 11.484 kr. I alt 96.626 kr.

Der er i alt solgt materialer for 9.979,60 kr.

Mængderne indsamlet fra nærgenbrugsstationerne udgør 44,6% (Tabel 4.3) af det totalt indsamlede materiale. Salg af materialer har derfor indbragt 4.451 kr.

Driften har altså kostet 92.175 kr.

Der er i alt indsamlet 5.520 kg (Tabel 4.3), hvilket betyder en omkostning ved indsamling fra nærgenbrugsstationer på 16,70 kr. pr. kg.

Indsamling fra genbrugsstationen er den billigste indsamling.

Indsamlingsforsøget viser, at indsamling i forsøgsperioden fra genbrugsstationen har kostet i gennemsnit 3,47 kr. pr. kg. De 3,47 kr. pr. kg er beregnet således:

Af det samlede tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning fremgår det, at 22,6% (Tabel 4.7) er medgået til genbrugsstationen. Det betyder, at 22,6% af omkostningerne til kørsel, sortering og presning (i alt 115.996,60 kr.), svarende til i alt 25.867 kr., er anvendt til nærgenbrugsstationerne.

Mængderne indsamlet fra genbrugsstationen udgør 49,9% (Tabel 4.3) af det totalt indsamlede materiale.

Salg af materialer har indbragt 4.979 kr.

Driften har altså kostet ca. 21.416 kr.

Der er i alt indsamlet 6.160 kg (Tabel 4.3), hvilket betyder en omkostning på ca. 3,47 kr. pr. kg.

Alle ovenstående beregninger af omkostninger er baseret på et 6 måneders forsøg og omfatter således også forsøgsopstart etc.

Resultaterne af de første 2 måneder, efter forsøget er ophørt, altså resultaterne for den 7. og 8. måned efter indsamlingen blev iværksat, viser, at omkostninger pr. kg til indsamling, sortering og opbalning nu er faldet til under det halve af de gennemsnitlige omkostninger under forsøget.

4.4 Øvrige mulige indsamlingssystemer

Plastflasker og -dunke kan indsamles separat i et bringe- eller hentesystem eller sammen med flasker og husholdningsglas ligeledes i henholdsvis et bringesystem eller et hentesystem.

4.4.1 Plastflasker og –dunke indsamlet sammen med flasker og husholdningsglas i et bringesystem

Et indsamlingssystem, hvor plastflasker og -dunke indsamles sammen med glasflasker og husholdningsglas i containere, praktiseres ikke i Danmark i dag.

Et sådant indsamlingssystem vil have den fordel, at eksisterende opsamlingsmateriel kan anvendes, og der skal ikke findes opstillingsplads til nye containere i et byrum med begrænset kapacitet. Indsamlingssystemet vil ikke kræve yderligere opsamlingsmateriel, men dog mere kørsel.

Endvidere vil plastflasker og –dunke i containere med flasker og husholdningsglas kunne nedsætte skårprocenten og sandsynligvis også virke støjdæmpende.

Et sådant indsamlingssystem vil imidlertid muligvis være problematisk, såfremt eventuelle glasskår (der klæber sig til eller sætter sig i plastflaskerne og –dunkene) skaber afsætningsproblemer for plastmaterialet eller nedgraderer materialet med en deraf følgende lavere afsætningspris.

Replast A/S og DanRec ApS har udtrykt betænkelighed ved glasskår, specielt de meget fine glasskår, fordi disse ikke synker til bunds i vaskeanlæggene.

Endvidere er størrelsen af "indkastet" i mange af de anvendte containere til flasker og husholdningsglas ikke stort nok til mange af plastflaskerne og
–dunkene.

Reno Fyn I/S oplyser, at de ikke har afsætningsproblemer med den plast, der (utilsigtet) indsamles sammen med glasset (husstande, der placerer plastflasker og –dunke i opsamlingsmateriellet til flasker og husholdningsglas).

8% af den mængde plastflasker og –dunke, der er indsamlet i forsøgsperioden (Tabel 4.1), stammer fra opsamlingsmateriellet til flasker og husholdningsglas. Der er således tale om begrænsede mængder plast, og ved større mængder kan der muligvis opstå problemer.

R98 har i december 2000 foretaget støjmålinger ved indkast af flasker og husholdningsglas i containere, hvori der også var placeret plastflasker og
–dunke.

Containerne blev fyldt med 2/3 flasker og husholdningsglas og 1/3 plastflasker og –dunke.

Støjmålinger blev gennemført af Miljøkontrollen, og der blev målt støjniveau ved henholdsvis container med alene flasker og husholdningsglas, ved støjisoleret container med flasker og husholdningsglas og ved container med flasker og husholdningsglas samt plastflasker og –dunke.

Målingerne viste, at plastflasker og –dunke har en støjdæmpende effekt, når disse indsamles sammen med flasker og husholdningsglas. Effekten opnås, når containeren er ¼ fuld eller mere.

AVV (Affaldsselskab Vendsyssel Vest) påtænker i løbet af efteråret 2001 at indsamle plastflasker og –dunke sammen med flasker og husholdningsglas.

AVV forventer ikke, at der vil opstå afsætningsmæssige problemer på grund af glassplinter etc. i plasten.

I AVV's område er der opstillet 300 sæt containere til henholdsvis papir og glas (ca. 1 sæt pr. 120 husstande). I løbet af sommeren 2001 vil øl- og sodavandsdåser blive indsamlet i samme containere som flasker og husholdningsglas. Senere på året skal evt. også plastflasker og –dunke indsamles via disse containere.

Plastflasker og –dunke op til 2,5 liter vil kunne indsamles på denne måde, og større emner vil kunne afleveres på områdets genbrugspladser. Der vil ikke blive stillet krav om, at plastflasker og –dunke skal være uden propper og låg.

4.4.2 Plastflasker og –dunke indsamlet sammen med flasker og husholdningsglas i et hentesystem

Indsamling af plastflasker og –dunke sammen med glasflasker og husholdningsglas kan også praktiseres i et hentesystem.

Et system, hvor den enkelte husstand forsynes med en beholder til disse materialer, kan muligvis medføre en højere indsamlingseffektivitet¹⁷ end i tilsvarende bringesystemer.

Indsamlingssystemet har imidlertid den svaghed, at skårprocenten for glasdelen muligvis vil være højere i et hentesystem på grund af flere omhældninger. Indholdet af plastflasker og -dunke i fraktionen kan dog sandsynligvis nedsætte skårprocenten for glasset.

4.4.3 Indsamling af plastflasker og –dunke i et bringesystem

Et bringesystem for indsamling af plastflasker og –dunke kan eksempelvis tilrettelægges, som det er sket ved forsøget i nærværende projekt i Nyborg Kommune (afsnit 4.3), hvor der er anvendt samme opstillingstæthed som ved afleveringsmulighederne for papir samt flasker og husholdningsglas.

4.4.4 Indsamling af plastflasker og –dunke i et hentesystem

I Sverige satser man i større grad end i Danmark på indsamling af emballage, herunder plast med målet at få udsorteret 40% af forskellige materialer fra dagrenovationen med henblik på genanvendelse. Ordningerne finansieres gennem gebyrer på produkterne (producentansvar) ligesom DSD-systemet i Tyskland og en række andre lande (afsnit 2.2).

I Lund Kommune husstandsindsamles dagrenovation i 8 fraktioner hos husstande i etageboliger, og der blev i oktober 2000 iværksat et forsøg hos 1.000 husstande i enfamilieboliger med indsamling ligeledes i 8 fraktioner. Til dette formåle er der udviklet nyt op- og indsamlingsmateriel.

Figur 4.1
Renovationsvogn

Hver husstand er forsynet med 2 stk. 370 liter beholdere. I hver beholder er indsat en midterskillevæg og i toppen af beholderen er nedsat en indsats med 2 stk. 30 liter beholdere. Der bliver hermed 2 gange 150 liter i hovedbeholderens 2 rum.

Figur4.2
Opsamlingsbeholder

Begge beholdere er mærket indvendigt med mærkater i de enkelte rum, så man kan se, hvor affaldet skal placeres.

Indsamlingsvognen fremgår af Figur 4.3 og er specialbygget til formålet. Når en beholder skal tømmes, køres den hen til bagsiden af vognen, hvor den indsatte 2 gange 30 liter beholder hægtes på et elevatorsystem, der transporterer indsatsbeholderen op til tømning i hvert sit rum.

Herefter køres hovedbeholderen om på siden af skraldebilen og hægtes på en anden elevator, som transporterer beholderen op til tømning i to separate rum. Beholderen køres nu tilbage til bagsiden af vognen, og indsatsbeholderen sænkes ned, hvorefter næste beholder kan tømmes.

Flere kommuner i Affaldsregion Nords område overvejer at indføre et indsamlingssystem inspiret af systemet i Lund. Her vil beholderen dog være konstrueret således, at de 2 stk. 30 liter beholdere erstattes af en beholder på 50-60 liter og monteres udvendigt på hovedbeholderen, samtidig med at en lille batteribox monteres på beholderen. I den lille beholder (50-60 liter) kan indsættes skillevæg, således at der kan indsamles 4 fraktioner ved én afhentning.

Figur 4.3
Opsamlingsbeholder

Det påtænkes at anvende dobbeltbeholderen (240 liter eller 140 liter) til henholdsvis en papir- og papfraktion og en flaskefraktion, medens to lette fraktioner – henholdsvis plast og metal – skal placeres i den lille udvendige (dobbeltbeholder) i alt 50-60 liter, der er påsat foran på hovedbeholderen.

Beholderen er udviklet som prototype hos JOCA Trading og vil være sat i produktion i efteråret 2001. Systemet kan anvendes ved 240 liter og 140 liter beholdere.

4.5 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for plastflasker og -dunke er i eksisterende indsamlingssystemer i Danmark forholdsvis restriktive sammenlignet med sorteringskriterier i Norge, Sverige og Tyskland.

Sorteringskriterierne ved indsamlingssystemerne i Danmark varierer systemerne imellem og er primært afhængig af afsætningsmulighederne.

I Sverige omfatter sorteringskriterierne for den fraktion, der indeholder hårde plastemballager, der går til materialegenanvendelse, flasker, dunke og spande (inkl. ketchupflasker, flasker til opvaskemiddel og bægre til creme fraiche). Flasker, dunke og spande skal være rengjorte, og låg og kapsler af plast skal tages af, men indgår i fraktionen. Håndtag og andre detaljer, der ikke er af plast, skal om muligt fjernes.

I Norge omfatter sorteringskriterierne for plastemballageaffald fra husholdninger plastflasker og -dunke uden prop eller skruelåg, plastfolie og plastposer samt plastbægre og –bokse.

Plasten må ikke være snavset eller fedtet, og fraktionen må ikke indeholde plast, der ikke er emballage.

Husholdninger opfordres til at fjerne papir og metal (dog ikke etiketter), skylle og tørre emballagen.

De sorteringskriterier, der er anvendt i forhold til indsamlingsforsøget i Nyborg Kommune, er ifølge danske aftagere (Replast A/S og DanRec ApS) tilfredsstillende, ligesom de er anvendelige i forhold til afsætningen på det udenlandske marked. Disse sorteringskriterier omfatter ud over plastflasker og -dunke også plastspande.

Dog oplyser de to danske oparbejdere (Replast A/S og DanRec ApS), at hvis det indsamlede materiale i fremtidige indsamlingssystemer skal afsættes til de to danske oparbejdere, skal materialet være uden propper, låg mv.

De indsamlede mængder i forsøget i Nyborg Kommune er via Danbørs A/S afsat til udlandet, og der var derfor ikke noget krav om, at låg, propper mv. skulle skrues af inden aflevering til indsamlingssystemet.

De i indsamlingsforsøget valgte sorteringskriterier (inkl. låg) har ikke resulteret i arbejdsmiljøproblemer på sorteringsanlægget på genbrugspladsen i Nyborg Kommune. Arbejdstilsynet har vurderet arbejdsmiljøforholdene på sorteringsanlægget som tilfredsstillende.

Hvorledes arbejdsmiljøforholdenen vil være, såfremt der med samme sorteringskrav i øvrigt stilles krav om, at plastmaterialet ikke er forsynet med propper og låg, vides ikke, men der vil være risiko for, at eventuelt indhold i flasker og dunke løber ud og forurene bånd etc.

Afhængig af indsamlingssystemet kan sorteringskriterier udvides til at omfatte baljer, kasser etc. (jævnfør sorteringskriterierne i Affaldsregion Nord I/S' område).

4.6 Fremtidige indsamlingssystemer - opsummering

I det følgende skitseres de indsamlingssystemer, som på baggrund af nærværende projekt ser mest lovende ud.

Der skal gøres opmærksom på, at der i denne vurdering ikke er medtaget økonomiske forhold.

4.6.1 Bringesystemer

Som det fremgår af Tabel 4.2, kan der i et indsamlingssystem som det, der er afprøvet i forsøget i Nyborg Kommune (en afleveringsmulighed pr. ca. 130 husstande), indsamles 48% af potentialet.
Indsamlingssystemet i Nyborg Kommune er en udbygning af et allerede praktiseret system for andre fraktioner (papir og glas). I systemet udnyttes, at husstandene i forvejen er vænnet til at aflevere fraktioner til genanvendelse på denne måde.

Som for øvrige fraktioner, der indsamles med henblik på genanvendelse, kan også plastflasker og –dunke afleveres på kommunens genbrugsplads, og som det fremgår af afsnit 4.3, er det da også en ikke uvæsentlig del af plastfraktionen, der indsamles på denne måde.

Ved vurdering af indsamlingseffektiviteten skal man være opmærksom på, at forsøget kun har kørt i 6 måneder, og at indsamlingsresultaterne viser en stigende mængde hen over perioden.

4.6.1.2 Indsamling sammen med flasker og husholdningsglas

Som tidligere nævnt er denne indsamlingsmetode endnu ikke afprøvet i Danmark, men bliver muligvis afprøvet i Vendsyssel i løbet af efteråret 2001.

Indsamlingsmetoden vurderes som interessant dels på grund af den skår- og lydreducerende effekt og dels på grund af, at metoden ikke kræver opsætning af mere opsamlingsmateriel i byrummet.

Hvorvidt eventuelle glasrester i plasten vil medføre afsætningsproblemer er ikke klarlagt i dette projekt.

Plast, der utilsigtet er indsamlet sammen med flasker og husholdningsglas, kendes i flere indsamlingssystemer og går nogle steder til forbrænding, mens det andre steder går til genanvendelse sammen med den plastfraktion, der i øvrigt indsamles.

4.6.2 Hentesystemer

4.6.2.1 Fast opsamlingsmateriel

Der er udviklet en prototype af en dobbeltbeholder med en påhægtet mindre dobbeltbeholder, således at 4 fraktioner kan indsamles ved en afhentning.

Denne indsamlingsmetode giver mulighed for udendørs opsamlingskapacitet til flere genanvendelige fraktioner, og det er således muligt at foretage en samtidig indsamling af fx papir, glas, plast og metal. Beholderen er endnu ikke sat i produktion, og indsamlingssystemet kræver specialkøretøj som indsamlingsmateriel.