| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

Sammenfatning og konklusioner

For at sikre et optimalt og aktuelt vidensgrundlag for kommuner og affaldsselskaber i forbindelse med eventuel etablering af indsamlingssystemer for plastflasker og -dunke har det været projektets formål at undersøge, om der er udviklet indsamlingssystemer, herunder op- og indsamlingsmateriel, sorteringskriterier og især behandlingsmetoder, som kan sikre afsætningsmuligheder for en hensigtsmæssig genanvendelse af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark.

Af EU´s direktiv om emballage og emballageaffald fremgår det bl.a., at mindst 15%/år af emballageaffaldet fremstillet af plast skal genanvendes i år 2001. I forbindelse med revisionen af emballagedirektivet forventes der en højere genanvendelsesmålsætning fremover. For i Danmark at kunne leve op til fremtidige krav kan det blive nødvendigt også at indsamle og genanvende plastflasker og -dunke fra husholdninger og erhverv.

Projektet omhandler et af de initiativer på dagrenovationsområdet, som er beskrevet i Regeringens affaldsplan, Affald 21, "Vurdering af mulighederne for genanvendelse af plastemballager".

I projektet anvendes definitioner på emballager svarende til definitionerne i bekendtgørelse om affald nr. 619 27/06/2000.

Det samlede plastemballageforbrug i Danmark er i 1998 opgjort til ca. 172.000 tons.

Det samlede forbrug af detailemballager af plast er opgjort til ca. 108.000 tons/år. Forbruget af detailemballager af plast i danske husholdninger ligger på baggrund af ovennævnte undersøgelser mellem 47.000 og 66.000 tons/år. Heraf andrager hård plast mellem 25.000 og 30.000 tons/år.

Det er opgjort, at flasker og dunke af plast fra dagligvarehandlen i Danmark andrager minimum 10.000 tons/år.

Der henvises i øvrigt til projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast", Replast/IPU, 2001. I projektet er det forsøgt at kortlægge genanvendelsespotentialerne for transportemballager samt plastflasker og -dunke fra husstande og erhverv.

Forbruget af emballager af plast pr. person pr. år er 40%-50% højere i Danmark (36 kg) og Holland (37 kg) end i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (22,2-27,4 kg) viser data fra European Topic Center of Waste (ETCoW).

I kapitel 2 undersøges og beskrives hidtidige erfaringer med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Undersøgelserne viser, at langt de fleste lande i EU har indført producentansvarsordninger, dvs. at det er producenterne af emballagen, der skal igangsætte initiativer, som sikrer, at emballagedirektivets mål eller evt. højere mål sat af landenes regeringer bliver opfyldt. I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for affaldet, og kommunerne er derfor, pålagt af lovgivningen, ansvarlige for indsamlingen og genanvendelsen af emballageaffald.

Med baggrund i oplysninger fra Videncenter for affalds Kommunedatabase er de kommuner/ affaldsselskaber, der i dag har et indsamlingssystem for plastaffald, kontaktet med henblik på at afklare, om der sker en indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger. Kommuner/affaldsselskaber, der i dag har et indsamlingssystem for bl.a. plastflasker og -dunke fra husholdninger, er Fredericia Kommune, Svendborg Kommune, Herning Kommune, Affaldsregion Nord I/S, I/S Renordvest, Affaldsselskab Vest og Reno Fyn I/S. Indsamlingssystemerne for de enkelte kommuner/affaldsselskaber er beskrevet.

I Tyskland, Østrig, Spanien, Frankrig, Belgien, Irland, Portugal og Luxemburg varetages indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald fra husholdninger af en producentansvarsordning kaldet "det grønne punkt" ("Der Grüne Punkt", "The Green Dot", "Point Eco-emballage").

Gebyret, som producenter af plastemballage betaler til "det grønne punkt", varierer fra ca. 11 DKK pr. kg i Tyskland til 0,30 DKK i Portugal.

Producentansvarsordningerne for Tyskland og Østrig er beskrevet.
Producentansvarsordningen for Tyskland trådte i kraft i 1991. Indsamlingen varetages af Duales System Deutchland (DSD), og indsamlingsresultaterne for 1997 viser, at der i alt blev indsamlet 567.000 tons emballageplast fra husholdninger, hvoraf ca. 42% blev materialegenanvendt, mens resten blev anvendt i stålindustrien som substitution for kul. De udsorterede plastflasker og -dunke udgjorde ca. 9% af det indsamlede materiale.

Producentansvarsordningen for Østrig trådte i kraft i 1994. Indsamlingen varetages af Altstof Recycling Austria (ARA), og indsamlingsresultaterne for 1999 viser, at der i alt blev indsamlet 74.000 tons emballageplast, hvoraf ca. halvdelen skønnes at stamme fra husholdninger.

I Norge og Sverige er der også indført producentansvarsordninger for emballage. Disse ordninger, der ikke er baseret på "det grønne punkt", er beskrevet med særlig vægt på plastemballager.

Producentansvarsordningen for Sverige trådte i kraft i 1994, og indsamlingen af plastemballager varetages af Plastkretsen. Indsamlingsresultaterne for 1998 viser, at der i alt blev indsamlet ca. 15.000 tons hård emballageplast (flasker, dunke og spande) fra husholdninger, svarende til ca. 0,4 kg pr. husstand pr. år. Alle 15.000 tons blev materialegenanvendt.

Ordningen for Norge trådte i kraft i 1996, og indsamlingen af plastemballager varetages af "Plastretur". Indsamlingsresultaterne for 1999 viser, at der af Plastretur i alt blev indsamlet ca. 1.000 tons emballageplast fra husholdninger, hvoraf kun ca. 200 tons blev materialegenanvendt. Der er ikke opgjort nogen indsamlingseffektivitet for hård emballageplast fra husholdninger. Kun ca. 25% af husholdningerne var i 1999 omfattet af returordninger etableret af Plastretur.

I kapitel 3 beskrives oparbejdnings- og afsætningsmuligheder i Danmark.
I Danmark findes to virksomheder, der er udstyret med vaskeanlæg, renseanlæg samt hydrocykloner og sedimentation, og som derfor kan oparbejde plastemballageaffald fra husholdninger. Disse to virksomheder kan oparbejde plastemballage som plastflasker og -dunke af HDPE (High density Polyethylen)og PP (Polypropylen) . Virksomhederne kan ikke oparbejde en blanding af HDPE og PP på grund af kravene om en høj kvalitet af regeneratet. Da låg på plastflasker og -dunke af HDPE ofte er fremstillet af PP, kan virksomhederne ikke modtage HDPE-flasker og -dunke med låg. Der er ingen oparbejdningskapacitet for emballager af PET(Polyetylenterephthalat) i Danmark.

I kapitel 4 beskrives mulige fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier for indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger, herunder resultaterne af et indsamlingsforsøg over 6 mdr. for plastflasker og
-dunke fra husholdninger i Nyborg Kommune.

Fordele og ulemper ved mulige fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier baseret på hente- og bringeordninger beskrives. Specielt beskrives indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger sammen med glasflasker og emballageglas. Et sådant indsamlingssystem vil have den fordel, at eksisterende opsamlingsmateriel kan anvendes, og der skal ikke findes opstillingsplads til nye containere i et byrum med begrænset kapacitet
Endvidere beskrives et indsamlingssystem i Lund Kommune, hvor dagrenovation husstandsindsamles i 8 fraktioner.

Fra oktober 2000 til marts 2001 blev der gennemført et indsamlingsforsøg for plastflasker, -dunke og -spande i Nyborg Kommune. Forsøget og dets resultater beskrives.

Forsøget gennemførtes som et bringesystem, hvor borgerne kunne aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens 66 nærgenbrugsstationer i specielt opstillede 400 liter plastbeholdere på hjul. Der var i gennemsnit ca. 125 husstande pr. beholder.

Derudover kunne borgerne også aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens genbrugsstation.

Efter indsamling blev materialet håndsorteret på Reno Fyn I/S' papirsorteringsanlæg.

Arbejdsmiljøet ved den manuelle sortering af det indsamlede materiale i materialefraktioner er blevet vurderet af BST i Nyborg og fundet i orden.

Sammenlagt viser forsøget, at der fra husholdninger kan indsamles en gennemsnitlig mængde på 2,53 kg pr. husstand pr. år. Heraf var 2,00 kg plastflasker og -dunke, hvilket betyder, at indsamlingseffektiviteten (den indsamlede mængde sat i forhold til en potentielle mængde på 10.000 tons) for plastflasker og -dunke kan opgøres til 48,8%.

Det betyder, at indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark i relation til de 15% genanvendelse, der er krævet i EU´s direktiv om emballage og emballageaffald, kan bidrage med 3-4%.

80% af det indsamlede materiale overholdt sorteringskriterierne, og kvaliteten blev vurderet som høj.

Af det indsamlede materiale blev ca. halvdelen indsamlet fra nærgenbrugsstationerne med en samlet omkostning til indsamling, sortering og opbalning på 16,70 kr. pr. kg og den anden halvdel fra genbrugsstationen med en samlet omkostning på 3,50 kr. pr. kg. I beregningen af omkostningerne er der ikke taget hensyn til evt. besparelser ved indsamling og forbrænding af restaffald.

Nyborg Kommune har efter forsøgets afslutning 31. marts 2001 besluttet at fortsætte indsamlingen i endnu 6 måneder. I forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport har det været muligt at medtage resultaterne for april og maj måned 2001. Resultaterne viser, at omkostningerne til indsamling, sortering og opbalning nu er halveret i forhold til de gennemsnitlige omkostninger i forsøgsperioden.