| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje

4. Anlæggets koncept og etablering

Pileanlæggets geografiske placering fremgår af kortskitsen, bilag 1. Anlæggets korte sider er orienteret VSV/ØNØ.

Anlægget blev etableret ved lokal entreprenør i marts 1992 og blev tilplantet i april 1992. Etableringens faser fremgår af en billedserie (bilag 2). Beskrivelsen er baseret på denne billedserie, ovennævnte tegninger, oplysninger i tilbud og specifikation heraf. Oplysningerne er suppleret ved samtaler med entreprenøren og Amdi Hansen, som fraflyttede institutionen i 1993), samt John Sørensen, Marjatta, for den resterende periode.

4.1 Koncept

Pileanlægget ved Pilehuset tilledes alt spildevand fra husstanden på 11 personer. Anlægget er lukket, og spildevandet tilledes ved gravitation i bunden af anlægget via et fordelerrør og et rallag. I figur 4.1 er vist en principskitse over anlægget, tegnet på baggrund af opmålinger af anlægget og principskitse (mål:1:12,5) samt situationsplan (mål: 1:250) (Amdi Hansen, 7. oktober 1991 og 19. august 1992).

Figur 4.1
Principskitse af pileanlægget ved Pilehuset. Rallaget er 20 cm tykt omkring fordelerrøret. I resten af anlægget er det 10 cm tykt.

4.2 Anlæggets størrelse

Anlæggets projekterede areal er 578 m², men arealet er opmålt til 707 m² (20,2 m x 35 m) målt fra midte til midte af de omgivne jordvolde, dvs. det areal, som er inden for geomembranen. Det er et areal på 64,3 m² pr. PE. Nedbøren, der falder på dette areal, skal fordampes af pilene i anlægget. Arealet inden for jordvoldene er opmålt til 556 m² (17 m x 32,7 m). Det tilplantede pileareal udgør således 50,5 m² pr. person.

Anlæggets dybde til fibertekstilen er ved indløbsbrønden 1 m og ved slutbrønden på fordelerrøret ca. 1,15 m. Dertil kommer et sand- og rallag på hver 10 cm. Ud fra dybden af slutbrønden (129 cm) skønnes rallaget i bagenden af anlægget at være ca. 15-20 cm tykt.

På dette grundlag og under forudsætning af, at sidernes hældning er på 45 grader, er rumfanget beregnet til 690 m³ over fibertekstilen og 150 m³ for sand- og rallaget (fordelerlager), i alt 840 m³.

Det er primært jordvolumenet, der udgør magasinet for det vand, som skal opbevares i anlægget uden for vækstsæsonen. Dertil kommer, at cirka halvdelen af rumfanget under fibertekstilen skønnes at blive tømt for vand om sommeren, idet cirka halvdelen af fordelerrøret var tørt ved TV-inspektionen i august 1999. Endvidere stod der kun 15 cm vand i slutbrønden i sommeren 1999. Det samlede volumen, som indgår i magasinet, kan da sættes til 765 m³.

4.3 Udgravning af anlægget

Et 30 cm muldlag blev afrømmet og råjorden herunder opgravet. Fraktionerne blev holdt adskilt, da de skulle placeres i anlægget igen. Bunden/siderne blev afrettet og eventuelle sten fjernet. Bunden blev anlagt med 10‰ fald i længderetningen og fra midten mod siderne. Sidernes hældning er ikke specificeret, men den vurderes at være ca. 45 grader.

4.4 Anlæggets konstruktion (se også figur 4.1 samt billedserien, bilag 2)

Et lag grus på 10 cm’s tykkelse blev lagt i bunden under plastmembranen, og et tilsvarende lag blev lagt oven på membranen for at beskytte denne.

Plastmembranen blev lagt ud, så den dækkede både bund og sider. Membranen går i sidevoldene op til et niveau over terrænniveauet i anlægget (konstateret i den bagerste vold i 1999). Membranen er af typen LDPE Blackline 750, formentlig fra Polysheet A/S ifølge anlægsbeskrivelsen og entreprenøren. Den er lavet af Low Density Polyethylene (LDPE) og har en vægtfylde på 0,929 gr/cm og en tykkelse på 0,75 mm (ifølge brochure fra Poly-sheet A/S). I Miljøstyrelsens vejledning til etablering af rodzoneanlæg (1/1999) anbefales en membrantykkelse på 0,50 mm.

Oven på gruslaget ligger et 10 cm tykt rallag (16/32), dog af 20 cm’s tykkelse omkring fordelerrøret. Rallaget skal sikre en god fordeling af det tilledte spildevand i anlægget.

Der er udlagt fibertex over rallaget og op ad anlæggets sider for at sikre mod rodgennemtrængning. Den opgravede råjord blev lagt oven på fibertexen i et lag af 70 cm’s tykkelse.

4.5 Brønde, fordelerør dræn med videre

Samtidig med etableringen af pileanlægget blev der nedsat en bundfældningstank med 2 kamre og med 5 m³ slamopsamlingskapacitet, dvs. dimensioneret efter husstandens størrelse. 2.-kammeret er lavet ved nedsættelse af et Wawin-rør (plastrør) i hustanken.

Mellem hustanken og pilebedet er placeret en 1 m sandfilterbrønd, som i projektperioden er ombygget til en efterklaringsbrønd.

I sandfilterbrønden tilledes spildevandet i bunden, og afgangsrøret til pilebedet er placeret over filtermaterialet. Dette består af et bundlag af singels (32/64) og over dette et lag sand. Lagene er adskilt af en fibertekstil (Amdi Hansen, 17. oktober 1999).

I efterklaringsbrønden er til-og afgangsrør placeret øverst i tanken, og afgangsrøret er for-synet med et T-rør, jfr. figur 4.1.

Et fordelerrør, placeret i rallaget, løber ned gennem pileanlægget. Røret er et 160 mm PVC kloakrør, hvor der på undersiden er udskåret 6 huller (Ø 100 mm) med en indbyrdes afstand på 5 m til fordeling af spildevandet.Ved hver ende af fordelerrøret er placeret 315 mm spulebrønde.

For at kunne kontrollere, om der sker udsivning af spildevand fra anlægget, er der under anlægget og på tværs af dette lagt et 80 mm PVC drænrør. I volden, hvor drænrøret forlader pilebedsarealet, er der placeret en inspektionsbrønd.

Drænrøret vil imidlertid næppe opfange spildevand, som udsiver fra en eventuel lækage i anlægget. Røret vil snarere virke som en kapilær bremse. Der vil først trænge vand ind i det, når jorden er vandmættet. Drænrøret står i forbindelse med den tilstødende ejendoms drænsystem samt med hoveddrænet fra marken vest for anlægget, som passerer ned mellem anlægget og den tilstødende ejendom. Drænene er ifølge entreprenørens oplysninger tilsluttet en rørlagt grøft i vejen Bækkeskovstræde øst for anlægget og har udløb til Præstø Fjord (kortskitse, bilag 1).

En 1 m dyb grøft er anlagt langs de to af anlæggets sider, hvor det omgivne terræn er højere beliggende end selve anlægget. Dette for at undgå, at anlægget oversvømmes med overfladevand. Grøften har afløb til det ovenfor omtalte drænsystem.

4.6 Tilplantning med pil

Det blev på anbefaling valgt at anvende to forskellige kloner (78-082 og 78-195) af Salix Viminalis i anlægget for at sikre en længst mulig vækstsæson.

Det blev besluttet at plante i alt 2.400 pilestiklinger, ligeligt fordelt på 1200 pilestiklinger (78-195), der skulle plantes i november 1991, og 1200 pilestiklinger (78-082), der skulle plantes i april 1992.

Anlægget var dog først klar til tilplantning i april 1992, hvor samtlige 2.400 stiklinger blev plantet. I dag anbefales det i øvrigt generelt at tilplante i foråret.

Dette giver ca. 41.522 stiklinger pr. ha, svarende til 4,3 stk. pr. m² i pileanlægget. I pileplantager plantes normalt 15.000–18.000 stiklinger pr. ha, svarende til 1,5–1,8 stk. pr. m².

De 20-25 cm lange og 0,8-1,5 cm tykke stiklinger anslås at være sat ca. 20 cm ned i jorden med 5 cm stikkende op af jorden.

Det kan i dag være svært at se, om stiklingerne er plantet med en fast afstand mellem rækkerne og mellem stiklingerne i rækkerne. I nogle af rækkerne er der mange i andre meget få planter.

Billeder af pileanlægget fra november 1999 og juni 2000 er vist i bilag 3, figur 1 og 2.

4.7 Anlægsomkostninger

Omkostningerne til etablering af hustank, sandfilterbrønd, kloakledning fra hus til pileanlæg, grøft incl. brønd, udgjorde i alt 27.500,00 kr. excl. moms, heraf sætning af hustank 10.800 kr.

Omkostningerne til etableringen af pileanlægget var 92.300 kr. excl. moms.