| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje

5. Erfaringer med og undersøgelser af anlæggets drift og funktion

Erfaringerne med anlæggets drift og funktion, som omtales i dette kapitel, er dels oplyst af Amdi Hansen for så vidt angår de første par år efter etableringen, dels oplyst af John Sørensen fra Marjatta. Oplysningerne er suppleret med erfaringer indhentet i forbindelse med amtets tilsyn med anlægget i perioden december 1998 til juni 2000.

5.1 Tømning af hustank

Hustanken er tilmeldt den årlige tømningsordning, og den er blevet tømt en gang om året siden anlæggets etablering. Tanken er dimensioneret efter den faktiske belastning.

Ved tilsyn i projektperioden er det konstateret, at der dannes et tykt lag flydeslam i tanken, og at der kan forekomme flydelag i andet-kammeret. Dette er set allerede midt i perioden mellem de årlige tømninger og kan indikere behov for at støde flydeslammet ned regelmæssigt og eventuelt behov for en ekstra tømning af tanken, altså 2 tømninger pr. år.

Tanke med rørindsats (typisk et Wawin-rør) synes ud fra en subjektiv vurdering ikke at være lige så effektive til at tilbageholde flydeslam som trekammertanke, f.eks. trixtanke.

Der har periodisk før projektperioden været problemer med tilbagestuvning af spildevand i hele ledningssystemet i forbindelse med tilstopning af sandfilterbrønden.

5.2 Drift af sandfilterbrønd

Der har helt fra starten været problemer med sandfilterbrønden. Sandet blev hurtigt hårdt som cement. Dette resulterede i en tilstopning, hvor vandet løb tiltage til hustanken med slamflugt til følge. I forbindelse med forsøg på at afhjælpe problemet er der blevet slået hul på filterlaget (sandlaget) og geotekstilen mellem sand- og rallaget. Sandet er herved blevet omrørt, og en del af det er blevet transporteret med spildevandet ind i pileanlæggets fordelerrør.

Brønden blev tømt og sammen med fordelerrøret spulet i januar 1999, fordi systemet var stoppet til, og institutionen ønskede at ombygge brønden til efterklaringsbrønd. Den blev imidlertid først ombygget efter TV-inspektion af røret i august 1999.

5.3 Drift af efterklaringsbrønd

Det er konstateret, at der fanges slam i brønden. Den fungerer således efter hensigten som et tredje kammer for hustanken. Der dannes kun et tyndt lag flydeslam på overfladen (figur 3, bilag 3), men i forbindelse med nedpumning af brønden efter 1½ års drift konstateredes det, at bundvandet i tanken (de nederste 20 cm) var meget slamholdigt. Efterklaringstanken bør således tømmes i forbindelse med den ordinære årlige tømning af hustanken.

5.4 Pasning af fordelerrøret

Fordelerrøret er blevet spulet, første gang i januar 1999, på grund af tilstopning, som beskrevet ovenfor. Fordelerrøret var lukket i en længere periode i sidste del af 1998. I den periode blev spildevandet tilledt i overfladen af anlægget. Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at rodskære røret, idet spuleslangen var ca. 20 m inde i anlægget uden problemer. Der er heller ikke tidligere blevet rodskåret. Det blev ved TV-inspektion den 31. august 1999 bekræftet, at der ikke var rødder i fordelerrøret.

5.5 Pasning af drænrøret under anlægget

Der kan i perioder med megen nedbør og/eller ved høj grundvandstand i det omgivende terræn konstateres vand i brønden på drænet, som løber under anlægget. Der kan ikke ses bevægelse i vandet i brønden i disse situationer. Det vurderes, at tilstedeværelsen af vand i drænbrønden skyldes tilbagestuvning af vand fra de tilstødende arealers dræn, bl.a. i marken oven for anlægget, og ikke udsivning fra anlægget (jfr. afsnit 4.5). Drænet blev spulet i forbindelse med TV-inspektionen af fordelerrøret i august 1999, og der blev fjernet en klump rødder, som var vokset ind i drænrøret fra en række piletræer, som står i ca. 1 meters afstand fra pileanlægget. Der er udtaget prøver af vandet fra inspektionsbrønden på drænet under anlægget. Resultaterne heraf vises sammen med analyseresultater af spildevandet i tabel 5.1.

Tabel 5.1
Analyseresultater af prøver af drænvand og spildevand.

Indholdet af forurenende stoffer i drænvandet ligger langt under niveauet i spildevandet. Endvidere er indholdet af BI₅ langt mindre end COD-indholdet. Det vil sige, at indholdet af letomsættetligt organisk stof er meget lavt. Det organiske stof kan hidrøre fra jord, blade, smådyr og snegle, som er set i brønden.

5.6 Høst

Der blev lavet en foryngelsesplan af Keld Hauge Nielsen i forbindelse med pilebevoksningens pleje (brev af 8. december 1993 til Amdi Hansen). Bevoksningen skulle forynges fra vest-sydvest (fjerne korte ende) mod øst-nordøst Dette skulle ske af hensyn til lystilgangen til de nye skud og af hensyn til vindinfiltrationen i bevoksningen. En fjerdedel af bevoksningen skulle nedskæres hver vinter. Det første areal blev høstet januar-februar 1993, det andet i januar-februar 1994, det tredje i januar-februar 1995, det fjerde i januar-februar1996 osv. Der er høstet efter planen i alle årene.

Der er tale om høst af pilestokke uden blade. Hvis man skulle høste ud fra en strategi om maksimal næringsstoffjernelse, skulle der høstes langt tidligere for at få bladene med.

Det overvejes at overgå til treårig omdrift i fremtiden for at høste pil med lidt mindre stammediameter end nu. Den høstede pil benyttes dels til flethegn, dels til flis. Flisen bruges i bedene i haven omkring Pilehuset. De fineste grene benyttes til kurveflet.

Det er meget vigtigt at holde det høstede areal fri for ukrudt det følgende forår. Dette er også sket i anlæggets første år. I forbindelse med høsten i januar 2000 plantedes nogle pilestiklinger til erstatning for udgåede pil i et område på 5-6 m² omkring indløbsbrønden. Væksten af nogle af disse blev hæmmet på grund af den kraftige urtevegetation i denne åbne del af anlægget. Genvæksten fra stubbene var derimod fin og hæmmedes tilsyneladende ikke af ukrudtet (bilag 3, figur 7).

Resultater af produktionsmålinger fremgår af kapitel 9.

5.6.1 Høstarbejdets udførelse

Høsten foretages i løbet af et par dage, typisk i en weekend, af husets beboere. Både de udviklingshæmmede beboere og personalet hjælpes ad. Beboernes deltagelse i arbejdet har resulteret i nogle skader på piletræerne. Nogle af snitfladerne er flossede, hvilket har givet grobund for svampeangreb. Man overvejer derfor fremover at ændre på fordelingen af arbejdsopgaverne i forbindelse med høsten. Det har imidlertid høj prioritet, at beboerne deltager i dette arbejde (bilag 3, figur 7).

I forbindelse med høsten i januar 2000 blev der rejst tvivl om, hvorvidt pilene afskæres for tæt på jorden. Stubhøjden er ca. 10-15 cm. Men i manualen " Short Rotation Willow Coppice" (Danfors m.fl., 1998) anbefales en stubhøjde på 5-10 cm. En lav stubhøjde skulle ikke give problemer ifølge. Stig Larsen, SW (personlig samtale, 2000).

5.7 Diverse oplysninger om husstanden af betydning for driften

I Pilehuset bor 6 udviklingshæmmede beboere samt familien Sørensen, som består af 2 voksne og 2 børn. Beboerne er væk fra huset, på værksteder og lignende, fra 8.30 om morgenen til 16-16.30 om eftermiddagen. 5 af dem har en hjemmedag pr. uge. På hverdage er der en medarbejder i huset i 8 timer og lørdag/søndag en fra kl. 8 til 22. Nogle aftener om ugen er der forskellige aktiviteter i de andre huse, som beboerne deltager i. Beboerne er normalt alle bortrejst 4 uger om sommeren og 1-2 uger i forbindelse med julen. Huset benyttes altså som i en "almindelig" familie og svarer blot i antal til 2 husstande.

5.7.1 Vaner med hensyn til vandforbrug

Institutionen har en miljøbevidst grundholdning til forbrug af vand til rengøring og personlig hygiejne. Der benyttes de gængse vandbesparende installationer, vaskemaskinen fyldes helt op før vask etc. Beboerne instrueres også i fornuftige vaner med hensyn til forbrug af vand til personlig hygiejne m.v. Dette afspejler sig da også i husets relativt lave forbrug af vand, som er på ca. 0,9 m³ i døgnet, svarende til 81 l pr. PE/døgn.

5.7.2 Brug af rengøringsmidler

Institutionen ønsker at bruge miljøvenlige rengøringsmidler. Bofællesskabet har tidligere benyttet rengørings- midlerne fra den såkaldt grønne serie "Optimal" fra firmaet Je-Fa Nykøbing F. Aps. Firmaet har oplyst, at serien forventes at opnå miljømærket "Svanen" i januar 2001. Det sidste ½-1 år har man benyttet den svanemærkede serie "Blue Care" fra FDB.

Det er kun de beboere, som forstår at betjene maskinerne rigtigt og dosere vaskemidlerne korrekt, der har disse arbejdsfunktioner. I øvrigt benyttes generelt en forholdsvis lav dosering af vaskemidlerne. Der anvendes ikke skrappe rengøringsmidler som klorin mv. i bofællesskabet. Dette betyder, at der tilledes relativt små mængder miljøfremmede stoffer til pileanlægget og overvejende nedbrydelige stoffer med rengøringsmidlerne sammenlignet med en gennemsnitshusholdning.

5.7.3 Fødevarer

Husets beboere bruger stort set kun biodynamisk eller økologisk dyrkede råvarer, som de selv i vid udstrækning producerer og forarbejder. Der laves overvejende vegetarisk mad.

5.8 Driftsomkostninger

Der betales gebyr for tanktømning til kommunen over ejendomsskatten. Taksten varierer lidt fra kommune til kommune og er typisk 500–1.000 kr. I Fladså Kommune er afgiften i 2001 på 585 kr. incl. moms.

Fordelerrøret er kun spulet én gang på 9 driftsår. Udgiften hertil beløb sig til 4.845 kr. incl. moms og lossepladsafgift, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig udgift på 538 kr., forudsat røret skal spules hvert 9. år. Det vurderes, at spulevandet kan leveres til et renseanlæg, hvilket kan reducere prisen.

Der er ingen udgifter forbundet med høsten, eftersom denne udføres af beboerne selv. Da den høstede pileved benyttes af institutionen selv og ikke afbrændes, er der ingen indtægter.

De samlede årlige driftsomkostninger er således på 1.240 kr. incl. moms ved en årlig tømning.