Keld Hauge Nielsens konkluderer på denne baggrund: "Der er ikke noget sted så
meget vand i jordsøjlen, at der kan udtages prøver. Pilen har været i stand til at
flytte sin rodvækst ned sammen med vandsænkningen: 60 cm på 1½ måned." (Brev
af 29. juni 1993 fra Keld Hauge Nielsen til Amdi Hansen).
Keld Hauge Nielsens konklusioner i 1993 kan bekræftes af iagttagelserne i
projektperioden.
Øverste 20-30 cm: Brunt, lerholdigt muldlag. I de fleste
områder af anlægget med et stort indhold af teglsten i størrelse fra få millimeter til
flere centimeter diameter.
30-100/110 cm (til fast bund, fibertex): Mellem-lysbrun meget
lerholdig jord. Når jorden er våd, er den klæg og svær at "bryde. Når den er
tør, kan der være sprækker, f.eks. langs teglsten, hvor jorden har trukket sig sammen.
Varierende indhold af teglsten. Eventuelt gange i jorden efter nedbrudte rødder. Når man
skiller en lerklump ad, er der både rustfarvede/lyse områder (iltede zoner) og blågrå
områder (reducerede).
I 60-75 cm’s dybde forekom der i flere af
borehullerne en del sand i jorden.
Resultatet af teksturanalysen fremgår af tabel 6.1. På denne baggrund kan jorden
karakteriseres som "sandet morænejord" til trods for, at jorden i våd tilstand
virker klæg og leret. Fraktionerne er angivet som procent af tørret prøve.
Tabel 6.1
Resultater af teksturanalyse af jorden i pileanlægget ved Pilehuset.
Dybde i anlæg |
15 cm |
30 cm |
45 cm |
60 cm |
75 cm |
90 cm |
>200 µm grovsand |
27,2 |
23,6 |
20,2 |
24,2 |
26 |
21,6 |
63-200 µm sand |
26,6 |
26,4 |
23,8 |
25,0 |
24,6 |
23,4 |
20-63 µm grovsilt |
9,9 |
9,2 |
11,1 |
12,0 |
10,1 |
10,4 |
2-20 µm silt |
15,5 |
19,2 |
20,0 |
16,3 |
16,3 |
20,1 |
<2 µm ler |
17,5 |
19,8 |
24,0 |
20,7 |
19,7 |
23,9 |
Humus |
2,5 |
1,8 |
0,9 |
0,9 |
0,5 |
0,6 |
Der er ikke den store forskel på lagenes tekstur. Der er lidt mere ler og silt og dermed
mindre sand i lagende i 45 cm’s og 90 cm’s dybde end i de øvrige lag. Det
øverste muldlag har det største indhold af sand og humus.
Jordens porevolumen i anlægget er på baggrund af teksturanalysen bestemt til 32%.
Udgangspunktet for dimensioneringen af anlægget var, at jorden kunne rumme et
vandindhold på 50%. Peder Gregersen og Pär Aronsson (personlig samtale) mener ligeledes,
at jordens vandindhold kan komme op på 50% trods et lavere porevolumen, målt på tør
jord. Spørgsmålet er, om jorden (lerpartiklerne i denne) kan svulme op, når jorden er
våd, hvorved jorden kan rumme ekstra vand. Dette tyder Anneke Stubsgaards undersøgelser
af vandindholdet i forskellige pileanlæg på (2001). Endvidere kan man ved at grave i
pileanlægget om sommeren, hvor jorden er meget tør, se små luftfyldte sprækker, f.eks.
langs teglsten. Disse sprækker fyldes så med vand om efteråret. Dette må også give
plads til ekstra vand.
Rødderne forekommer ikke ligeligt fordelt gennem jordsøjlen, og fordelingen synes at
afhænge af årstiden. Det var tanken, at røddernes fordeling skulle registreres løbende
via gennemsigtige rør, som skulle nedgraves forskellige steder i anlægget. På grund af
mange stumper af tagsten i jorden, lod det sig imidlertid ikke gøre at nedgrave disse
rør. De knækkede. Derfor er røddernes fordeling kun kvalitativt beskrevet i forbindelse
med prøveboringer og prøveudtagninger i januar 1999 og sommeren (juni/juli) 1999.
Der blev foretaget 3 prøveboringer i anlægget den 14. januar 1999. De tre
boreprofiler viste, at der var flest rødder i overfladen. Derefter var der først rødder
at finde i laget over geotekstilen, dvs. 80-100 cm under terræn (bilag 3, figur 5).
Der er nedgravet et pejlerør for hver tredjedel af anlægget. Hul nr. 1 er tættest
på indløbet, hul nr. 3 længst væk fra indløbet. Hullernes/pejlerørenes placering i
anlægget er vist i figur 7.1. Centimeterangivelserne er målt fra terrænoverfladen.
Hul til pejlerør nr. 1
Øverste 60 cm: Gange i jorden med rester af nedbrudte rødder. Rodbark ligger tilbage
langs gangenes væg.
Fra 75 cm’s dybde: Lidt fine rødder.
Hul til pejlerør 2 (zonen høstet vinteren 1998/99)
20-30cm: Enkelte små rødder (Ø < 1 mm ), omgivet af blå zone, måske under
nedbrydning.
60 cm: Mange bittesmå (Ø < 1 mm ) mørke, forgrenede rødder.
60-75cm: Laget meget sandholdigt, ingen rødder.
80 cm: Relativt mange lange rødder, op til Ø 3 mm .
90 cm: Fine rødder.
Hul til pejlerør 3 (zonen med de højeste/ældste pile)
Øverste 60 cm: Fine rødder, men ikke i stort antal.
70 cm: Tykke, lange rødder op til 1 cm Ø med birødder. Dette kan skyldes, at hullet er
gravet tæt på en stub i god vækst (15 cm’s afstand).
90-100 cm: Relativt tæt rodnet, Ø < 1-5 mm.
6.3.3 Iagttagelser den 20. juli 1999
Hullerne 1 og 2 er gravet i første tredjedel af anlægget (fra
indløb), hullerne 3 og 4 i den miderste del og 5 samt 6 i sidste tredjedel af anlægget.
Hul 1
75 cm: Jord lidt fugtig, klæg. Lidt fine rødder (Ø -1 mm)
Hul 2
75 cm: Jord fugtig/klæg, enkelte fine rødder.
90 cm: lLdt flere fine rødder.
Hul 3
35-40 cm: Rødder af ukrudt.
60 cm: Flere fine pilerødder, Ø 1mm.
75-80 cm: Endnu flere rødder, Ø 1-3 mm.
90-95 cm: Fine rødder, men færre end ved 75-80 cm.
Hul 4
Mulden ikke helt så tør som i de første 3 huller.
I muldlaget og ned til 45 cm: Mange regnorme samt rødder, formentlig af ukrudt.
75 cm: Jorden klæg, ingen tegl. Flere rødder op til Ø 2-3 mm.
80-85 cm: Flere rødder, Ø 2-3 mm, træagtige (figur 6, bilag 3).
Hul 5
Jorden ekstremt tør, både i muldlaget og råjordslaget og helt til
bunden.
Der ses ikke rødder i øvre lag. Bunddækket bestod også af vissent græs.
60 cm: Lidt fine rødder (Ø 1 mm).
75 cm: Fine rødder. Lidt flere end ved 60 cm.
85 cm: Fine rødder. Lidt flere end ved 60 cm.
Hul 6, 3. zone fra indløb
Muldlaget ikke så tørt som de første 3 huller. Bunddække af
skvalderkål.
70 cm: Stor fed regnorm. Fine rødder, 1 mm.
85 cm. Mange fine rødder, 1-2 mm.
6.3.4 Sammenfattende vurdering af røddernes størrelse og
forekomst
Det fremgår af "Growers Manual" (Danfors, B., m.fl. 1998), at rodvæksten i
pilekulturer afhænger meget af jordtype og vandtilgængelighed. Vore iagttagelser
bekræfter formodningen om, at pilenes rodvækst følger vandstanden i anlægget. I
vintermånederne, hvor anlægget er fyldt med vand, er det overfladiske rodlag mest
dominerende. Om sommeren er der flest rødder i anlæggets dybere lag. Rodnettet synes at
være rykket længere ned mod fibertexen i løbet af juli måned, hvor der er registreret
en vandstand svarende til eller lavere end fibertexens niveau i den forreste halvdel af
anlægget (figur 7.3). Det skal dog bemærkes, at registreringsmetoden er kvalitativ og
dermed er behæftet med nogen usikkerhed.
Det er vigtigt at fremhæve, at der på intet tidspunkt er fundet store, kraftige
pilerødder i anlægget. Dette gælder også for andre typer pileanlæg (Stubsgaard,
Anneke, 2001). Der vurderes således ikke at være nogen risiko for, at pilerødder vil
kunne gennembore hverken fibertexen eller geomembranen. Der er som nævnt i kapitel 5
heller ikke konstateret rødder i fordelerrøret, og der vurderes heller ikke at være
risiko herfor.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|