|
Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund 8. KonklusionI projektet er der foretaget en gennemgående kortlægning af de mest vandforbrugende virksomheder og institutioner i Herlev Kommune med henblik på at foretage en vurdering af de tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter omkring udveksling af gråt spildevand mellem virksomheder. På grund af undersøgelsens karakter og valget af Herlev Kommune som case-område blev det fra starten besluttet at medtage både opsamling af regnvand og let forurenet industrispildevand som en mulig potentiel gråvandsressource med henblik på genanvendelse. Kortlægningen, der blev gennemført ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse samt virksomhedsinterviews, havde til formål at udpege større producenter af gråt spildevand (primæranlæg, P) og større potentielle aftagere af gråt spildevand (sekundæranlæg, S) blandt virksomheder i Herlev Kommune. Kortlægningsundersøgelsen resulterede i, at der blev udpeget 7 potentielle primæranlæg og 6 potentielle sekundæranlæg, for hvilke det var muligt at opstille gråvandsudvekslingsscenarier. På baggrund af en afstands- og vandmængdematrice for alle potentielle primær- og sekundæranlæg blev der udpeget 2 relevante scenarier for gråvandsudveksling, for hvilke afstandsforhold og potentiel gråvandsudveksling syntes optimal: Scenarie 1: Centralapoteket (P) – Northor (S) Scenarie 1 bedømmes umiddelbart som det økonomisk, teknisk og arbejdsmiljømæssige mest attraktive valg. Anlægsudgifterne samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne af gråvandsudvekslingssystemet gør anlægsinvesteringen økonomisk rentabel ved beregning af nettonutidsværdien, der forudsætter en afskrivningsperiode på 20 år. Vandkvaliteten er så høj, at en rensning af vandet kan undgås, hvilket billiggør omkostningerne ved genanvendelsen og reducerer de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med omgang med vandet hos gråvandsmodtageren. Forudsætningerne for, at investeringen bliver rentabel, er imidlertid, at hele den gråvandsmængde, der er til rådighed fra Centralapoteket, kan udnyttes fuldt ud. Dette synes at være muligt ved etablering af en udligningstank, der kan udjævne forskellen i de flowvariationer, som er imellem de to anlæg. Scenarie 2 betragtes som det mest interessante scenarie i forbindelse med gråvandsudnyttelse, idet der er tale om genanvendelse af brusebadsvand, der normalt betragtes som "ægte" gråt spildevand. Omkostningerne i forbindelse med opsamling, behandling og transport af det grå spildevand er imidlertid betragtelige på trods af, at selve opsamlingen af det grå spildevand i Hjortespringbadets brusekabiner viste sig at være uproblematisk og dermed relativ billig. På baggrund af gråvandsmodtagerens krav til gråvandet, blev der opstillet et teknisk-økonomisk realistisk scenarie for rensning af det grå spildevand. Rensningen indebærer, at partikler fra vandet fjernes i et sandfilter, hvorefter vandet tilledes en udligningstank. For opretholdelsen af et lavt kimtal i udligningstanken foretages en kontinuert UV-behandling af vandet. Inden vandet aftappes hos gråvandsmodtageren, foretages en efterfiltrering, således at der ikke opstår tekniske problemer i form af tilstoppede sprinklerdyser. Økonomien i scenarie 2 vurderedes at være urentabel primært på grund af, at hele gråvandsressourcen fra Hjortespringbadet kun udnyttes halvt. Således beregnes for anlægsinvesteringen en negativ nettonutidsværdi på – 4.100 kr. pr. år. En fuld udnyttelse af Hjortespringbadets gråvandsressource på 7.700 m3/år ville have resulteret i en rentabel investering med en nettonutidsværdi på 82.000 kr. pr. år set over en 20-årig afskrivningsperiode med en realrente på 4%. På baggrund af de gennemregnede scenarier kan det konkluderes, at det generelt er økonomisk rentabelt at genanvende større mængder af gråt spildevand mellem vandforbrugende fællesanlæg. Med de aktuelle vandpriser på ca. 20 kr. pr. m3 (ekskl. moms og vandafgift) vil det kunne betale sig at etablere gråvandsudvekslingsanlæg, når vandmængderne overstiger 4.000 – 5.000 m3/år. Forudsætningen er dog, at den totale anlægsinvestering inklusiv rensning ikke overstiger ca. 900.000 kr., og at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ikke er større end 30.000 kr. pr. år. Såfremt der spekuleres i fremtidens priser på rent drikkevand, forventes priserne ikke at falde – snarere tværtimod. Dette vil i så fald være medvirkende til en yderligere forbedring af økonomien i en gråvandsudvekslingssymbiose. Da det vurderes for realistisk, at der måtte eksistere mange mulige sammenkoblingsscenarier for udveksling af gråt spildevand i andre områder af landet, hvor forholdene omkring gråvandsudveksling er endnu mere gunstige, vil det være anbefalelsesværdigt at undersøge sådanne muligheder nærmere. Generelt kan det konkluderes, at vil det være særdeles økonomisk fordelagtigt at indrette afløbssystemerne på en sådan måde, at gråvandsopsamling bliver ukompliceret i forbindelse med nyetablering af større vandforbrugende fællesanlæg. En sådan indretning vil i forbindelse med en nyetablering stort set være omkostningsneutral. Til gengæld vil det være væsentligt lettere efterfølgende at få etableret en gråvandsudvekslingssymbiose mellem vandforbrugende fællesanlæg.
|