| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald
Denne håndbog er først og fremmest blevet til, fordi Miljøminister Svend Auken og
Folketinget har besluttet at gøre noget ved PVC-problematikken. I "Affald 21"
(Regeringens affaldsplan for 1998-2004) hedder det, at udsortering af PVC skal sikres, og
at PVC, der ikke kan genanvendes, skal deponeres.
Desuden har Folketinget vedtaget en kadmium-bekendtgørelse og en blybekendtgørelse.
De to bekendtgørelser skal sikre, at der ikke forurenes mere end højst nødvendigt med
de to tungmetaller. Dette gøres ved at forbyde salg og anvendelse af bly og kadmium i nye
produkter; blandt andet i PVC-holdige produkter.
Selvom der i fremtiden ikke vil være kadmium og bly i PVC, vil der stadig være de
samme problemer med hensyn til forbrænding. Desuden vil der sikkert gå mange år, inden
bly- og kadmiumholdig PVC er helt ude af affaldssystemet. Derfor vil det til stadighed
være nødvendigt at frasortere så meget PVC-affald som muligt til
genanvendelse/deponering.
Alt i alt er det en sag, man fra politisk hold er indstillet på at gøre noget ved.
Håndbogen er således et led i indsatsen på området.
Introduktion til genanvendelse
PVC, som skal udsorteres til genanvendelse forekommer i hårde PVC-produkter. Dog er
ikke alle hårde PVC-produkter genanvendelsesegnede!
På de grønne sider kan du se en række eksempler på PVC-produkter, som skal til
genanvendelse. Det er primært produkter inden for følgende kategorier:
NB! For tagplader og vinduer af ældre dato gælder, at de kan indeholde kadmium.
Disse kan ikke genanvendes. Der vil ske en frasortering af bl.a. kadmiumholdige tagplader
og vinduer ved genanvendelsesanlæggene.
Introduktion til deponering
PVC, som skal udsorteres til deponering forekommer i bløde PVC-produkter. Der er dog
også hårde PVC-produkter, som ikke kan gå til genanvendelse, og som derfor skal til
deponering.
På de røde sider kan du se en række eksempler på PVC-produkter, som skal til
deponering. Det er primært produkter inden for følgende kategorier: