Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald

Mere viden

Aftagere skal være miljøgodkendte!

Der kan vælges mellem flere aftagere, når man skal afsætte sine indsamlede/frasorterede mængder af PVC-affald. Uanset hvem man vælger, er det vigtigt at sikre sig, at den valgte aftager er godkendt til at behandle PVC-affald. Dette kan man sikre sig dels ved at rekvirere aftagerens miljøgodkendelse fra det pågældende amt, dels ved at forlange dokumentation for, at den til enhver tid gældende lovgivning bliver overholdt.

Hvor kan jeg læse mere?

Der findes naturligvis en del litteratur om PVC-affald. Hér skal dog blot gøres opmærksom på, at Videncenter for Affald har en hjemmeside (www.affaldsinfo.dk), som indeholder nyttige oplysninger om bl.a. PVC-affald. Desuden er Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk) et godt sted at søge, hvis man vil holde sig orienteret om nye tiltag, nye regler m.v.