|
Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast 2. Genvindingspotentialer
De nævnte formål skal tilgodese opstillingen af scenarier for miljøvurdering i de næste kapitler. For at opfylde formålene skal indsamlings- og afsætningsforholdene belyses. Dette sker på baggrund af undersøgelser og vurderinger, som er temmelig usikre, men formålet er som nævnt at kunne opstille nogle relevante og realistiske scenarier, og ikke at udføre en præcis analyse. 2.1 Indsamlingspotentialer, plasttyper og mængderIndsamlingspotentialerne skal vise:
Viden til kortlægning af indsamlingspotentialer fordelt på typer af emballageplast (flasker/dunke og transportemballage) er opsøgt i statistik og undersøgelser på området. Dette har vist sig temmelig utilstrækkeligt, og der er kun fundet enkelte referencer som, suppleret med egne estimater og erfaringer, har kunnet danne basis for belysning af indsamlingspotentialerne. 2.1.1 LitteraturgennemgangRelevant litteratur er søgt følgende steder:
Foruden denne litteratursøgning er der søgt i databasen fra biblioteket på "Center for Affald og Genanvendelse, Teknologisk nstitut", samt i eget bibliotek og tidligere udførte projekter. Følgende litteratur er gennemgået: Danmarks Statistik, 2000: "Den kombinerede nomenklatur" fra Danmarks statistik dækker over 10.000 varegrupper, men hvoraf kun få direkte vedrører plastemballager. Under KN-kode 3923 "Transport- og emballagegenstande af plast: propper, låg, kapsler og andre lukkeanordninger af plast" er følgende inddeling uddraget som kommer tættest på dunke/flasker:
Kategorierne er ikke yderligere inddelt og kan derfor ikke umiddelbart anvendes til identifikation af typer og mængder. KN-koden 3920 dækker "Andre plader, ark, film, folier, bånd, tape, strimler, af plast undtagen celleplast, uden underlag og ikke forstærket, lamineret eller på lignende måde i forbindelse med andre materialer". Kategorien er underdelt i plasttyper, dvs. i PE, PP, PVC, polycarbonat etc. og herunder i en række varegrupper. Kun få af varegrupperne kan identificeres som emballager, f.eks. 3920 10 24; PE, ikke over 0,125 mm, strækfolier. Alt i alt kategorierne under KN-3920 ligeledes utilstrækkelige til at identificere typer og mængder. EU's statistik: I EU's statistik er "Plastemballager" inddelt som følger:
FDB’s emballagehjemmeside, 2000: http://www.fdb.dk/ Modellen, som den ligger på Internettet, linker materialer (f.eks. karton, glas, plast) til emballagetyper (f.eks. bakker, bæger/bøtte/spand, flaske/dunk) og emballagetyper til varekategorier (f.eks. viktualievarer, frugt og grønt), hvor den oplyser om emballageforbrug i gram per liter af varegruppen. Modellen linker derimod ikke materialer og emballagetyper til varegrupper og er derfor ikke tilstrækkelig operationel til nærværende projekt. Modellen kan heller ikke give noget fingerpeg om totalforbruget af emballager per varegruppe. Affald 21 1999: I "Affald 21" (Miljøstyrelsen, 1999a) opgøres forbruget af plastemballager til ca. 150.000 tons per år (1995). Heraf skønnes det, at ca. 90.000 tons plastemballage ender i dagrenovationen (private husstande). Affald 21 indeholder ingen inddeling af plastemballageaffaldet. Kompass-Danmark, 1999: Database, som omfatter producenter og agenter for en lang række varegrupper (Kompass, 1999). Varegrupperne er kategoriseret på et mere detaljeret niveau end den statistiske nomenklatur og kan derfor anvendes til udfærdigelse af en systematisk listning af emballagetyper, se næste afsnit. Ydermere giver oplysningen om producenter og agenter mulighed for at kontakte disse for at skaffe information om emballagemængder, hvilket dog på nær få undtagelser har ligget uden for dette projekts rammer. Plastemballagestatistik, 1998: Inddelingen i "Plastemballagestatistik (1998)" (Jacobsen, H. og Hansen, G. 1999) synes ikke umiddelbar tilstrækkelig for projektet. I Plastemballagen inddeles plastemballagerne i plasttyper: LDPE, HDPE, EPS, PP, PET, PET, PS og andet plast. Ifølge Plastemballagestatistikken er:
Norsk Affaldsanalyse (1998): I en Norsk affaldsanalyse af husholdningsaffald er affaldet inddelt i 37 komponenter (Interconsult group, 1998). Af relevans for dette projekt er kategorierne (andel af samlet affaldsmængde): Folie emballage (3,8 % af affaldet – vægt) Inddelingen kan ikke umiddelbart anvendes til identifikation af "flasker og dunke", og der er også forbehold vedr. repræsentativiteten for danske forhold. Emballageforsyningen i Danmark - fordelt på varegrupper, 1997: Populært kaldet "Top 500" – et projekt vedr. udpegning af emballagetunge produktgrupper (Miljøstyrelsen, 1997). Referencen sammenkæder forbrugsmængden af detail- og transportemballager med varegrupper. Udgangspunktet er den før omtalte "kombinerede nomenklatur" fra Danmarks Statistik, hvor man for de skønnet 500 mest emballagetunge positionsnumre har vurderet emballagetyper og mængder. Disse varepositioner er samlet i ca. 60 varegrupper, for hvilke emballageforbruget er opgjort. For plast er emballagen inddelt efter materialetype (PP, PS, EPS etc) samt i krympefolier og –hætter, strækfilm og –hætter og transportsække. Selv om opgørelsen rummer mange usikkerheder og enkelte huller (se afsnit 2.1.3) er den nok det bedste bud på relationen mellem emballager og varer. Familiens Miljøbelastning, 1996: Dette projekt (Økoanalyse 1996)(Dall, O. og Toft, J. 1996) opgør en families årlige forbrug af varer og energi og indeholder godt 800 positionsnumre. Varernes emballagetype og mængde er opgjort for samtlige positionsnumre, og projektet kan derfor give detaljeret information om, hvilke varer der bruger hvilke emballager og også om mængden målt per familie med 2 voksne, 2 børn. Med en vis usikkerhed kan totalforbruget derfra estimeres, se afsnit 2.1.3. Bortskaffelse af emballage fra private husholdninger via dagrenovationen, 1996: (Hanneslund, L. 1996) opgør totalmængder af de forskellige emballagematerialer, herunder plast, per husstand. Da emballagerne således hverken er relateret til produkter eller til specifikke plastmaterialer, kan rapporten ikke anvendes i nærværende projekt. Dagrenovation fra private husholdninger, 1994: (Nissen et. al. 1994) beskriver resultaterne af en analyse af dagrenovationen fra private husholdninger i 1992-1993. Her er affaldet delt ind i 20 fraktioner. En af disse fraktioner er kaldt "plastemballage". Ifølge rapporten er dagrenovationspotentialet for plastemballage ca. 58.000 tons per år. Det er ikke muligt ud fra denne rapport at inddele plastemballage i yderligere typer og mængder. Foruden ovennævnte er følgende litteratur gennemgået, men er ikke fundet relevant i sammenhæng med potentialeopgørelsen på grund af emne eller alder:
2.1.2 Identifikation af emballagetyperMed udgangspunkt i (Kompass 1999) er nedenstående emballagetyper identificeret som værende relevante at recykle. Under type er markeret F/D for flasker/dunke og T for mulige transportemballager som relevante for projektet. Endelig er markeret GD for generel detailemballage m.v., som dog ikke er omfattet af projektet. Antal henviser til antal leverandører, som kan være producenter eller agenturer.
De typiske materialer til forskellige emballagetyper er vurderet ud fra leverandøroplysninger og ved at se på recyklingsmærket på forskellige produkter. De materialetyper, man normalt bruger til forskellige emballagetyper, er vist i tabel 1. Tabel 1
Projektvirksomheden Replast behandler kun PE, men f.eks. PP er potentialemæssigt også interessante og behandles derfor også i projektet. 2.1.3 Estimat af indsamlingspotentialerLitteraturgennemgangen viste, at den tilgængelige statistik forholder sig for udetaljeret til plastgenvinding i forhold til projektets formål. Litteraturgennemgangen udpegede to undersøgelser, som på detaljeret niveau søger at opgøre genvindingspotentialerne for specificerede emballager, nemlig "Emballageforsyningen i Danmark - fordelt på varegrupper", populært kaldet "Top 500" (Miljøstyrelsen, 1997), og "Familiens Miljøbelastning" (Dall og Toft 1996). Disse to referencer er primært lagt til grund for estimering af indsamlingspotentialerne. Resultatet heraf findes i afsnit 2.1.3.1 og 2.1.3.2. En nærmere forklaring af referencernes bearbejdning findes i bilag A og B. Undersøgelserne er, som beskrevet i det følgende, ret usikre, men de kan understøtte hinanden, og de er p.t. det eneste, der findes. Det er muligt, at projektet for Indsamlingssystemer for plastflasker og –dunke (Ottosen og Tønning, 2000) kan belyse situationen for husholdningsemballage nærmere. 2.1.3.1 "Top 500" "Top 500" kan karakteriseres som en "top down" analyse baseret dels på Toldvæsenets vareregistreringer og dels vurderinger af hvilke typer emballage og mængder, der er benyttet til de varer, der forbruges i Danmark. En stor vanskelighed består i at opgøre emballageforbruget, da dette grundet import og eksport af emballerede varer er forskellig fra den emballagemængde, der produceres i Danmark, og som ret præcist kan opgøres. Kun plast, som reelt forbruges, indgår i genvindingspotentialet og ikke plast som genbruges, f.eks. returflasker og –kasser. Der gælder relationen: Forbrug = Produktion + Import - Eksport Også vurderingen af, hvilke emballagetyper der anvendes, er forbundet med usikkerhed, selvom mange emballager er mærket. Der er for de enkelte varegrupper fundet oplysninger om materialetyper, som må være fejlskøn, hvilket betyder, at mængdepotentialerne kan fordele sig anderledes på materialetyper, end hvad undersøgelsen viser. "Top 500" er som tidligere nævnt klassificeret i 60 varegrupper. Nogle af disse er udeladt, fordi de ikke indeholder plastemballage, og andre er udeladt, fordi potentialet er lille, idét der er skåret ved et potentiale på ca. 300 tons per år. I forhold til totalmængden er kun en lille emballagemængde udeladt på denne måde. Som beskrevet i bilag A er det for hver af detail- og transportemballagerne skønnet, om det er relevant, måske relevant eller ikke relevant at recirkulere. F.eks. kan plastflasker, som har indeholdt kosmetik, olie og visse kemikalier, give problemer i genvindingsprocessen ved forurening af skyllevand eller i kvaliteten af det nye produkt, hvis ikke udvasket restindhold blandes ind i plaststrukturen. Disse emballager kan måske være relevante, afhængig af problemernes omfang. Andre emballager kan være uønsket i indsamlingen og/eller genvindingen, fordi de har indeholdt let fordærvelige eller meget risikobetonede produkter, så som animalske fødevarer og lægemidler. Sådanne emballager er det ikke relevant at genvinde. Nogle varegrupper er ikke relevante for f.eks. transportemballagen, fordi potentialet er for lille, hvorimod potentialet kan være til stede for samme varegruppes detailemballage og vice versa. For detailemballage er der ikke skelet til, om der er tale om flasker eller dunke, men andelen af flasker/dunker er vurderet for hver varegruppe. Det kan undre, at forbruget af transportemballage til isoleringsmaterialer ikke er med på listen, da den rummer et temmelig stort potentiale, så denne varegruppe er tilføjet af IPU. Endelig benyttes der en stigende mængde plastemballage til halmballer etc., som vel også kan regnes som transportemballage, men mængden heraf har det ikke været muligt at skønne. Tabel 2 viser et resumé af de relevante og måske relevante mængdepotentialer opgjort i bilag A. Det samlede årlige potentiale af plastemballage efter tillæg af ekstra PET flasker og emballage for isoleringsmateriale er 108.403 tons detailemballage og 96.881 tons transportemballage (Miljøstyrelsen, 1997), sv. t. henholdsvis 21,25 kg/prs og 19 kg/prs. Det er ved skrifttype markeret, om der er tale om relevante eller måske relevante potentialer som ovenfor beskrevet. Ved hjælp af tabel 1 kan man få en idé om, hvilke emballagetyper der kan være tale om. HD-PE til transportemballage er f.eks. typisk sække, dunke eller kasser. Af de totale mængder ses, at det i princippet skulle være muligt årligt at genvinde ca. 37.000 tons detailemballage (7,25 kg/prs) og ca. 90.500 tons transportemballage (17,75 kg/prs), svarende til henholdsvis 37 % og 93 % af de samlede potentialer. Om det i praksis er muligt at indsamle disse potentialer, og om det er teknisk muligt eller fornuftigt at udføre genvindingen i praksis, er en anden sag. F.eks. udgør de relevante mængder ca. 14.500 tons (2,8 kg/prs) for detailemballage (heraf 1.500 t flasker) og 66.000 tons for transportemballage (13 kg/prs), eller hhv. 14 % og 68 % af de samlede potentialer, forudsat en indsamlingseffektivitet på 100 %. De relevante mængder er de mængder, som det teknisk og kvalitetsmæssigt med stor sandsynlighed kan svare sig at genvinde. Den måske relevante mængde flasker/bøtter fra detailemballage udgør ca. 15.000 tons (2,9 kg/prs). For detailemballage generelt kan 25 – 40 % indsamlingseffektivitet sandsynligvis nås i bringeordninger og 50 - 60 % i henteordninger, se afsnit 4.2.3. I praksis kan man f.eks. gætte på 35 % indsamlingseffektivitet for husholdningsemballage og 70 % for transportemballage, hvilket giver genvindingspotentialerne 5.075 tons relevant detailemballage (4,7 % af total detailemballage) og 46.200 tons relevant transportemballage (48 % af total transportemballage). Isoleret set er f.eks. indsamlingseffektiviteten for den del af detailemballagen, som vedrører kasserede returflasker, væsentlig højere, men kun en lille del af potentialet ligger der. Dertil kommer 5.250 tons måske relevante flasker/bøtter fra detailemballage (4,8 % af total detailemballage). Potentialet for transportemballage er absolut størst og derfor vigtigt at satse på, hvis en høj plastgenvindingsgrad skal nås. Tabel 2 2.1.3.2 "Familiens Miljøbelastning" Familiens Miljøbelastning kan karakteriseres som en "buttom up" analyse, baseret dels på en statistisk undersøgelse af en gennemsnitsfamilies årlige forbrug af produkter og dels på en undersøgelse af, hvilke typer emballage og mængder der er benyttet til de forbrugte varer. Usikkerheden i at opgøre emballageforbruget ligger for Familiens Miljøbelastning dels i at omsætte forbruget for en familie på 2 voksne og 2 børn til et totalforbrug for Danmark, og dels i, om de opgjorte varer og emballagetyper rent faktisk er repræsentative. F.eks. antages is solgt i papkarton, selvom meget af det sælges i plastbøtter. Af Familiens Miljøbelastnings ca. 900 produkter indeholder knap 200 oplysninger om plastemballage. Disse er sorteret efter type, og enkelte produkter er lagt til, bl.a. flasker/dunke til sprinklervæske og motorolie ud fra egne estimater. PVC er omfordelt på de plasttyper, man bruger i dag (Halle, 2000). Der er udelukkende tale om detailemballager og det er vurderet hvilke af produkterne, der leveres i flasker/dunke. Dette er resumeret på varegrupper i tabel 3. Tabel 3
2.2 AfsætningspotentialerAfsætningspotentialerne skal vise:
Der findes ingen direkte statistiske undersøgelser af disse faktorer, så vurderingen heraf må udføres på baggrund af erfaring. Tabellen i bilag C viser hvilke plastprodukter, de indsamlede emballager genvindes som samt deres afsætningsmuligheder, vurderet af (Christensen, 2000). Tabellens input er konstrueret ud fra tabel 1 og 2, og er således samtidig en opsummering af indsamlingspotentialerne. De angivne mængder på inputsiden er grove antagelser, især for detailemballager, idét andre emballagetyper end flasker/dunke kan antages. For "saucer, sennep, is, m.v." er en stor del således formentlig bægre og bøtter, som da tolkes som "flasker". Ligeledes kan plasttyperne for de enkelte emballager være behæftet med fejlskøn, som leder tilbage til den bagved liggende reference (Miljøstyrelsen, 1997). F.eks. er emballage til "Sauce, sennep, is, m.v." og "lak/maling" angivet som HD-PE, selvom en stor del i virkeligheden er PP. Disse forhold findes som bemærkninger til tabellen. Af tabellen i bilag C og vurderingerne omkring afsætning kan man konkludere:
Ovenstående betyder at for plastemballager, hvor der ikke er kvalitetsmæssige eller håndteringsmæssige begrænsninger, kan man regne med, at genvundet plast fortrænger primær plast. Hvor der findes kvalitetsmæssige eller håndteringsmæssige begrænsninger må forholdende belyses nærmere i det enkelte tilfælde, som der er vist eksempler på i kapitel 6. 2.3 FokusområderUdpegning af fokusområder benyttes til emner for miljøvurderinger i de næste kapitler. Det er først og fremmest interessant at genvinde plast fra områder, hvor man med mindst mulig indsats kan etablere indsamling af store kvantiteter plast af ensartet materiale, som ikke giver begrænsninger med hensyn til håndtering (miljø, arbejdsmiljø) eller kvalitet. Der er altså tre forhold som skal være opfyldt:
Ved hjælp af tabel 2 og tabellen i bilag C er nedenstående fokusområder udpeget, som opfylder alle tre kriterier.
Fokusområder, som har problemer med at opfylde kriteriet om adgang, kvalitet eller begge, og som derfor er problematiske, er:
Mange af de nævnte produkter, som indgår i fokusområderne, går gennem mange led, og derfor er det svært på forhånd at afgøre, i hvilke(t) led der er lettest adgang til plastemballagen. Dette betyder, at det er svært entydigt at afgrænse fokusområderne. Kasserede transportkasser til levnedsmidler kan f.eks. frasorteres enten i producent- eller detailledet (mest sandsynligt i producentledet), og emballage til møbler og hårde hvidevarer kan frasorteres enten i detailledet eller i husholdningen (kan søges reguleret til detailledet). I dette projekt er valgt følgende væsentlige fokusområder for scenarier, som gennemgås i kapitel 5 og 6:
LD-PE folier og hætter er udvalgt grundet det store potentiale, som forholdsvis let kan genvindes, men hvor indsamlingen må sættes mere i system. For HD-PE kasser er potentialet mindre, men til gengæld kan det nemt indsamles, og genvinding er uproblematisk, så længe der ikke er tale om transportkasser til let fordærvelige varer. Det antages, at kasserne kan regranuleres uden omsmeltning. Måske relevant husholdningsemballage flasker og bøtter er udvalgt dels på grund af det store potentiale og dels grundet den fokus, der er på dette område både fra Miljøstyrelsen og fra miljøbevidste forbrugere. Formålet er nøjere at undersøge, hvilke problemer der er forbundet med genvindingen. Endelig er det interessant at undersøge, om nogle fraktioner er mere favorable med hensyn til genvinding end andre. Dette har betydning for planlægning af indsamlingssystemer, som der f.eks. arbejdes med i projektet "Indsamlingssystemer for plastflasker og –dunke" (Ottosen og Tønning, 2000). Dunke og spande fra erhverv, f.eks. til olie/kemikalie og maling, er gennemgående "måske relevant" set fra et genvindingsteknisk synspunkt, men er potentialemæssigt interessant. Det er imidlertid valgt at nedprioritere vurderingen af disse til fordel for ovennævnte emballager. Der ligger nok især et potentiale i rengøring og direkte genbrug af disse produkter, hvilket i beskedent omfang praktiseres i dag. I lighed med flasker/bøtter fra husholdninger må man dog være opmærksom på de problemer, som de udrensede produkter skaber, og som skal kunne håndteres på forsvarlig vis. Relevant husholdningsemballage, flasker og bøtter drejer sig først og fremmest om kasserede PET genbrugsflasker til drikkevarer. Vurderingen heraf er fravalgt, dels da potentialet ikke er så stort som de ovennævnte områder, og dels da indsamling og genvinding antages at ske temmelig effektivt.
|
