|
Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast 6. Husholdningsemballage flasker, dunke og bøtter
Plastflasker/dunke og bøtter fra husholdninger drejer sig især om materialerne HD-PE og PP. Der er også en mindre mængde PET flasker fra husholdninger, men disse er ikke medtaget, enten fordi det er kemikalieflasker, som man ikke er interesseret i at modtage til genvinding, eller fordi der er tale om f.eks. ciderflasker, der nemt vil kunne indsamles og genvindes sammen med udtjente PET returflasker. Resultaterne er præsenteret i grafer, og værdierne for disse grafer er vist i bilag E. Spørgsmålene, som LCA vurderingerne skal besvare i dette kapitel, er:
De indkøbte HD-PE emballager var efter brug ret rene, dvs. havde et beskedent restindhold med meget lav COD. Disse emballager er derfor fundet egnede til at belyse indsamlingseffektiviteten, fordi man således ikke får blandet COD problematikken ind i dette. COD i forhold til indsamlingseffektivitet af indsamlingsordningerne er dog diskuteret i kapitel 7. Fremstilling og genvinding af PE og PP minder meget om hinanden, og konklusionerne for PE kan derfor umiddelbart overføres til PP emballage. De undersøgte PP emballager havde efter brug et større eller mindre restindhold af COD. Derfor er disse emballager benyttet til at belyse COD problematikken. Igen fordi PE og PP minder meget om hinanden, vil konklusionerne umiddelbart kunne overføres til COD-holdig PE emballage. At HD-PE emballagerne efter brug var ret rene og PP emballagen mere eller mindre snavset, er nok et tilfælde som følge af netop de varer, der blev købt ind. 6.1 PP med CODSpørgsmålet, som LCA vurderingen skal svare på i dette afsnit, er, hvordan genvinding forholder sig i forhold til affaldsforbrænding for forskellige grader af COD restindhold i emballagerne. Som grundlag er benyttet de i afsnit 4.4 beskrevne forsøg med rengøring af emballager og beregning af vandopvarmning, spildevandsrensning eller alternativt affaldsforbrænding. Der er valgt 3 grader af COD: lav, middel og høj, som sammenlignes med den rene emballage, dvs. uden COD. Sammenligningen er vist for 100 % genvinding og 100 % affaldsforbrænding. Disse indsamlingseffektiviteter er i praksis hypotetiske, men tjener altså her til sammenligning. Det skal fremhæves, at fremstillingen af de fødevarer, som udgør resterne, ikke er medregnet, da denne restmængde er den samme og går tabt, uanset om emballagen genvindes eller forbrændes. Selvom resultaterne viser, at det kan være en fordel at affaldsforbrænde emballage med en rest af fødevarer, skal dette ikke forstås således, at det kan svare sig at producere udnyttelige fødevarer til forbrænding. Den sammenlignende resultatpræsentation for genvinding og affaldsforbrænding findes i afsnit 6.1.3. Scenarierne og resultaterne af LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 6.1.1 og 6.1.2. 6.1.1 Genvinding af COD-holdig PP6.1.1.1 Scenarie Figur 15 viser scenariet for genvinding af plast husholdningsaffald flasker/dunke/bøtter, som rengøres før indsamling til genvinding. Figur 15 Transportafstande og mængder er opsummeret fra afsnit 4.2.2 og 4.3:
Da der er et produktionstab på 7,4 % i forhold til den indsamlede mængde målt som ren plast bliver den producerede mængde genvundet plast 0,926 kg per kg indsamlet plast, ren. Mængden af indsamlet plastaffald kan være større end 1 kg, men da skrottet antages rengjort før indsamling til genvinding, er mængden heraf beskeden. Der regnes med et lødighedstab på 10 %, se afsnit 3.3.6.1, og derfor bliver den undgåede produktion af primær plast 0,833 kg (0,9 x 0,926 kg). Rengøringsforsøget omtalt i afsnit 4.4 er overvejende udført i varmt vand (ca. 40 oC). Da usikkerheden på det nødvendige vandforbrug er stor, er beregningerne også foretaget for koldt vand (se bilag D), uanset om det overhovedet vil være muligt at rengøre emballagerne i koldt vand. Usikkerhederne omkring rengøringsforsøget er diskuteret i kapitel 7. 6.1.1.2 Resultatdiskussion, genvinding vs. affaldsforbrænding Resultaterne for genvinding er sammenlignet med affaldsforbrænding, og det er derfor mest naturligt at diskutere resultaterne for affaldsforbrænding her, sammen med resultaterne for genvinding. Resultater, som er specifikt relateret til affaldsforbrænding, vil dog blive diskuteret i afsnit 6.1.2.2. De samlede resultater af miljøeffekt vurderingerne, hvor alle faser er lagt sammen, er vist i Figur 16 for rengøring i varmt vand og i Figur 19 for rengøring i koldt vand. Figur 17 og Figur 20 viser de samlede resultater for affald ved vask i varmt og koldt vand. Figur 18 og Figur 21 viser de samlede resultater for ressourcer ved vask i varmt og koldt vand. Der knytter sig samme generelle bemærkninger til de viste effekter som i afsnit 5.1.1.2. Hvis en genvindingsvirksomhed skal rengøre emballagerne, vil dette antageligt ske i koldt vand, og beregningerne herfor vil derfor også gælde rensning på en genvindingsvirksomhed, også selvom genvindingsvirksomheden benytter en mindre vand end husholdningerne, da det er opvarmningen af vandet og ikke selve forbruget, der er afgørende. Vurderingen af resultaterne er foretaget ud fra de samlede resultater, dvs. summen af de enkelte effekter. Vurderingerne kan derfor specifikt afhænge af, hvilken effekttype man ser på. Bemærk yderligere, at for affaldsforbrænding er der et negativt bidrag for affald og ressourcer, som skal trækkes fra det positive bidrag. Det negative bidrag skyldes netto fortrængning af volumenaffald fra den fortrængte energiproduktion. Resultaterne er opsummeret i Tabel 8. Resultaterne viser, at genvinding er en fordel for ren plast, tilsvarende resultaterne i afsnit 5.1. Genvinding og affaldsforbrænding er dog nogenlunde lige med hensyn til affaldsmængder. For plastemballager med COD er genvinding en fordel for emballager med lav COD, som rengøres i koldt vand. Rengøres de i varmt vand, er genvinding ikke en fordel med hensyn til miljøeffekter og affaldsmængder, men er fordelagtigt ud fra et ressourcesynspunkt. For emballager med middel COD er genvinding ikke fordelagtig med hensyn til miljøeffekter og affaldsmængder, uanset om der vaskes i varmt eller koldt vand, men genvinding er fordelagtigt med hensyn til ressourcer. For emballager med høj COD er genvinding ikke fordelagtig, uanset om der vaskes i varmt eller koldt vand. For vask i koldt vand er genvinding og affaldsforbrænding dog nogenlunde lige med hensyn til ressourcer. Tabel 8
6.1.2 Affaldsforbrænding af COD-holdig PP6.1.2.1Scenarie Scenariet for forbrænding er som vist i Figur 7. Restindholdet følger emballagen til forbrændingen. 6.1.2.2 Resultatdiskussion Resultaterne for affaldsforbrænding er diskuteret sammen med genvinding i afsnit 6.1.1.2. Emballager, som sendes til affaldsforbrænding er ikke rengjorte, og rengøring gælder kun emballager, der indsamles til genvinding. Derfor er resultaterne for affaldsforbrænding præcis ens i figurerne for rengøring i varmt henholdsvis koldt vand. Tilsvarende resultaterne i 5.1.3 er et væsentligt negativt bidrag til stratosfærisk ozonnedbrydning udeladt, som beskrevet i afsnit 3.5.3. Især med hensyn til miljøeffekter og affaldsmængder ses bidragene fra affaldsforbrænding at blive mindre med stigende COD. Dette skyldes, at emballagernes restindhold, som forårsager COD, bidrager til forbrændingen og dermed til fortrængning af anden energi. CO2 fra forbrænding af restprodukterne er regnet neutral, da restprodukterne kan antages at oprinde fra biomasse. 6.1.3 Resultater, vask i varmt vandFigur 16 Figur 17 Figur 18 6.1.4 Resultater, vask i koldt vandFigur 19 Figur 20 Figur 21 6.2 Indsamlingseffektivitet af HD-PEHD-PE flasker/dunke anvendes typisk til rengøringsmidler ("Ajax"), eddike og mælk. Selvom mælkedunkene efter brug forekommer ret rene, kan de selv efter rengøring give anledning til problemer med udvikling af råd og stærkt ubehagelig lugt i dunkene, men set fra et teknologisk synspunkt er de ret rene. HD-PE er derfor valgt til at sammenligne hente- og bringeordninger for emballager uden COD. Problematikken med COD er diskuteret i kapitel 7. Den sammenlignende resultatpræsentation for forskellige indsamlingseffektiviter som kan illustrere en hente- og bringeordning findes i afsnit 6.2.2. Scenarierne og resultaterne af LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 6.2.1. 6.2.1 Forskellig indsamlingseffektivitet6.2.1.1 Scenarier Som diskuteret i afsnit 4.2.3 er bringeordning repræsenteret ved 25 % og 40 % indsamlingseffektivitet og henteordning ved 50 % og 60 % indsamlingseffektivitet. Alt ikke indsamlet materiale affaldsforbrændes. For at give en forståelse for hvor bringe- og henteordningen ligger absolut set, indgår også 100 % genvinding og 100 % affaldsforbrænding i sammenligningen. Indsamlingsscenariet følger afsnit 4.2.2 og 6.1.1.1. Bringeordningen følger rute b, c og d, e til sorteringscentralen, se Figur 15, hvorimod henteordningen følger rute a. Da der ikke antages at være stor forskel på miljøbelastningen fra de forskellige indsamlingsmåder, og da transport i forbindelse med indsamling samlet set betyder meget lidt, er der benyttet samme gennemsnitsscenarie for de to indsamlingsmåder. 6.2.1.2 Resultatdiskussion Resultaterne ses ikke overraskende at blive dårligere med faldende indsamlingseffektivitet, og der synes at være en hvis linearitet. For miljøeffekter og ressourcer forringes resultatet med ca. 8 % for 10 % fald i indsamlingseffektiviteten, og for affaldsmængderne er faldet ca. 12 % for 10 % fald i indsamlingseffektivitet. Disse nøgletal kan eventuelt indgå i en økonomisk vurdering af valget mellem de to indsamlingssystemer. Som diskuteret i kapitel 7 bør man yderligere ikke tilstræbe for høj en indsamlingseffektivitet, for ikke at få en negativ effekt fra meget COD-holdige emballager. 6.2.2 ResultaterFigur 22 Figur 23 Figur 24
|
