Der findes stort set ikke danske undersøgelser, som dokumenterer indholdet af flygtige
forureninger i et typisk dansk indeklima. Fra udlandet kendes der enkelte undersøgelser
af denne type (f.eks. Schleibinger et al., 2001).
Et af formålene med den foreliggende undersøgelse har været at få information om,
hvorvidt de udenlandske erfaringer adskiller sig markant fra danske forhold. Med det
formål er der igangsat målinger i 4 boliger. Resultatet af disse målinger præsenteres
i det følgende afsnit.
Alle fire målesteder er fundet blandt ansatte ved MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center
A/S.
Det meget sparsomme materiale har ikke gjort det muligt at foretage opdelinger efter
f.eks. boligform, alder eller beskæftigelse. De fire målesteder er dog udvalgt, så der
er to målesteder fra landzone og to målesteder i tæt bymæssig bebyggelse
(etageejendomme i hhv. København og Odense).
Brugen af MILJØ-KEMI´s medarbejdere kan indebære en potentiel risiko for
skævvridning (bias) af resultaterne i forhold til den samlede danske befolkning.
Der har imidlertid været flere grunde til at anvende de valgte personer i denne
undersøgelse.
For det første krævede den stramme tidsplan for projektet, at målestederne kunne
udpeges nærmest øjeblikkeligt. For det andet sikrede brugen af MILJØ-KEMI´s personale
en stor måleteknisk sikkerhed og dermed troværdighed af prøveopsamlingen. For det
tredje tillod projektets budget- og tidsrammer ikke, at prøvetagningen blev udført af
måleteknisk personale. De aktuelle stoffer anvendes kun til analyseformål – og
dermed i meget små mængder - på MILJØ-KEMI´s laboratorier. Risikoen for
fejlbehæftede resultater som følge af, at personerne transporterede stoffet hjem fra
arbejdspladsen i f.eks. tøj vurderes at være meget minimal.
Boligerne er udvalgt således, at afstanden til et renseri er mindst 200 meter.
Til måling er anvendt passive kulmonitorer typen 3M. Monitorerne er fordelt til
målestederne via MILJØ-KEMI´s interne postsystem. Sammen med monitorerne modtog
beboerne på målestederne en udførlig instruks i, hvordan de skulle anbringes, ligesom
måletiden var specificeret.
Rørene blev ophængt i boligens dagligstue.
14 dage efter ophængning blev monitorerne nedtaget, lukket og returneret til
MILJØ-KEMI.
Efter modtagelse hos MILJØ-KEMI blev monitorerne analyseret ved gaskromatografi
(GC/FID). Indholdet af glycol-ethere blev bestemt som enkeltkomponenter og angivet som
dipropylenglycol-mono-alkyl-ethere. Analysen medtager alle de anførte glycolethere
omtalt i tabel 4.1. For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.
Undersøgelsens resultater er summeret i nedenstående tabel 5.1.
Tabel 5.1:
Måleresultater fra indeklimamålinger i 4 udvalgte boliger til bestemmelse af
normalniveauer for aktivstofferne i kulbrinte-rensevæske og Rynex-rensevæsker
<: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse
Kulbrinterne svarer til de stoffer, som kan findes i mange væsker, som anvendes i
husholdninger (petroleum, gulvolier etc.) og til motorbrændstof. Automobiltransport og
lignende kan dermed være en kilde til forurening.
Der findes ingen nyere danske undersøgelser af normalniveauer for de målte stoffer.
Schleibinger et al. (2001) har samlet en lang række resultater fremkommet ved
undersøgelser foretaget i perioden 1989 til 1999 i Berlin, Tyskland. For kulbrinter er
der tale om 700 enkeltmålinger, mens dipropylenglycolmonobutylether er målt i alt 31
steder. Dipropylenglycolmonobutylether er her valgt som sammenligningsgrundlag, fordi
stoffet er opgivet som et væsentligt indholdstof i Rynex og fordi der ikke er
baggrundsværdier for dipropylenglycolpropylether i den tyske undersøgelse. For de
aktuelle stoffer viser undersøgelsen følgende:
Tabel 5.2:
Indeklimamålinger fra Berlin (Schleibinger et al., 2001)
De fire målesteder i denne undersøgelse viser resultater, som for kulbrinternes
vedkommende er sammenlignelige med det aritmetiske gennemsnit i den tyske undersøgelse.
Bemærk, at tabel 5.1 angiver summen af C9-C11 dvs. nonan til undecan.
Dipropylenglycolmonobutylether er ikke påvist ved de danske målinger, og dette svarer
til erfaringen fra Tyskland, hvor såvel gennemsnitskoncentration som median ligger meget
lavt.
Specielt for kulbrinternes vedkommende viser den tyske undersøgelse, at der kan
forekomme særdeles høje koncentrationer i enkeltstående tilfælde (1-2 mg/m3
for enkeltstoffer). Noget tilsvarende kan forventes for danske forhold, fordi disse
stoffer anvendes regelmæssigt i husholdningen og til hobby-aktiviteter.
Der forekommer således uden tvivl boliger med væsentligt højere
indeklimakoncentrationer af kulbrinter i Danmark end det er set i denne undersøgelse.
Glycolethere findes derimod næppe i særligt høje baggrundskoncentrationer nogen steder,
med mindre lokaliteten er direkte knyttet til renseridrift.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|