| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen

7. Fase 4: Supplerende målinger af indeklimapåvirkningen i boliger som følge af renseridrift med anvendelse af alternative rensevæsker

Gennem 2001 er der foretaget en lang række indeklimamålinger i boliger i tilknytning til renserier, som anvender tetrachlorethylen som rensevæske. Der foreligger til gengæld kun meget sparsomme oplysninger om indeklimakoncentrationer i boliger, der støder op til renserier, som anvender alternative rensevæske såsom kulbrinter eller glycol-ethere ("Rynex").

Luftkvalitetskriteriet for såvel kulbrinter af den aktuelle type som for glycol-ethere er væsentligt over luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen. På trods af dette, tyder hidtidige erfaringer på, at der også for disse typer rensevæsker kan opstå koncentrationer i indeklimaet, som overskrider lufkvalitetskriteriet.

Dette forhold er undersøgt ved gennemførelse af målinger for kulbrinter og glycol-ethere i og ved renserier, som anvender de alternative rensevæsker.

7.1 Udvælgelse af målelokaliteter

Ud fra de mulige renserier er der identificeret ét kulbrinterenseri, ét Rynex-renseri og ét kombineret kulbrinte- og tetrachlorethylen-renseri til de videre undersøgelser.

Hvad angår bygningsudformningen er der så vidt muligt udvalgt renserier, hvor etageadskillelsen er af bjælker, forskallingsbrædder, indskud og puds. Var det ikke muligt at opfylde dette krav er der valgt renserier, hvor etageadskillelsen består af beton. Denne udvælgelse er gjort for at få et indtryk af et "worst case" scenario ud fra et ønske om at bruge et forsigtighedprincip (størst mulig sikkerhed for beboerne)

Der foretages således målinger for Rynex-rensevæske på 1 lokalitet, samt målinger for kulbrinter på 2 lokaliteter. To af de tre udvalgte renserier blev også benyttet i forbindelse med fase 5, bestemmelse af residualindhold af rensevæske i renset tøj, se også kapitel 8.

At de udvalgte lokaliteter er anvendelige til formålet er kontrolleret ved at stille en række spørgsmål til hhv. beboere, renseriejere og bopælskommuner forud for målingerne. De anvendte spørgeskemaer har været en modificeret udgave af de anvendte spørgeskemaer fra Miljøstyrelsen (2001a). Målet med spørgeskemaerne var bl.a. at sikre, at der ikke var andre væsentlige kilder til forurening end renseridriften og evt. uundgåelige sinkbidrag, se også figur 1.1. Eksempler på spørgeskemaer fremgår af bilag 1, 2 og 3.

På de 3 udvalgte lokaliteter er der foretaget en vurdering af bygningskonstruktionen, samt ventilationsforhold, idet bl.a. åbne udsparringer/gennemføringer i etageadskillelsen og andre utætheder mellem renseri og lejlighed er registrerede. Endvidere er der foretaget en vurdering af omfanget af ventilation med henblik på at vurdere spredningsveje og -potentiale. Resultatet af disse besigtigelser fremgår af tilsynsnotat i bilag 9.

Hovedkonklusionerne fra spørgeskemaundersøgelserne og tilsynene er opsummeret i tabel 7.1.

7.2 Målingernes gennemførelse

Til måling er anvendt passive kulmonitorer af typen 3M. Monitorerne er opsat og nedtaget på målestederne af MILJØ-KEMI´s egne prøvetagere.

Hvert sted er der foretaget målinger i såvel renseri som i overliggende lejlighed. Der er desuden foretaget udeluftmåling i en afstand på typisk 50-100 meter fra renseriet.

I renserierne blev måling foretaget som gennemsnitsmåling over to dage på typisk tre steder i renseriet. I lejligheder og udeluft blev målingerne foretaget over en periode på 14 dage. I lighed med målingerne i renserierne blev målingerne i lejlighederne typisk foretaget på tre positioner. På alle positioner blev samplerne så vidt muligt anbragt i en højde på 2 meter over gulv/terræn.

Målepositionerne fremgår af resultatskemaerne i tabel 7.2.

Analyserne er gennemført ved MILJØ-KEMI´s egne laboratorier ved gaskromatografi (GC/MS). For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.

7.3 Resultater af indeklimamålingerne

Resultaterne af de gennemførte målinger fremgår af nedenstående tabel 7.2.

Sammensætningen af Rynex-rensevæsken er tidligere oplyst til at bestå af propylenglycol-t-butylether (CAS nr. 57018-52-7) og 2-propanol, 1-(2-butoxy-1-methylethoxy) (CAS nr. 29911-28-2). Ingen af disse stoffer er påvist ved målingen i Renseri 1. Der er i stedet påvist en glycolether, som formentlig er en propylenglycol-propylether. Identifikationen er foretaget udfra stoffets analytiske retentionstid i forhold til en række andre glycolethere.

Tabel 7.1:
Hovedlinierne i besvarelserne af spørgeskemaerne fremsendt til beboere, renserier og bopælskommuner, samt den byggetekniske gennemgang, se også bilagene 1, 2, 3 og 9.

Tabel 7.2.:
Måleresultater i lejligheder og renseri

7.4 Diskussion af måleresultater fra indeklima-målingerne

Målingerne i de to kulbrinte-renserier viser, at der er store forskelle i påvirkningen af omkringliggende lejligheder. Ved lokalitet 2 ses en betydelig overskridelse af luftkvalitetskriteriet for kulbrinter i lejligheden over renseriet. Lejligheden over renseri 3 udviser ikke de samme høje indeklimakoncentrationer på trods af, at rumkoncentrationerne i selve renseriet ligger på samme niveau. Årsagen hertil er med stor sandsynlighed forskellen i etageadskillelsen, idet lokalitet 3 har beton som etageadskillelse.

Som det fremgår af tabel 7.1 er afkastene fra kulbrinterenserierne enten ført gennem facade til ca. 2,8 m højde eller ført over tag med føringsveje inde i bygningen, og det kan ikke udelukkes, at en del af bidragene hidrører herfra.

Den ene måling, som er foretaget for glycolethere, viser ikke overskridelser af luftkvalitetskriteriet på 0,04 mg/ m³.

Målingerne viser også, at koncentrationen i renserilokalerne er på samme niveau uanset om der anvendes kulbrinter eller glycolethere. Koncentrationen af rensevæske er endvidere i samme størrelsesorden som tidligere målinger har vist på tetrachlorethylen-renserier (Kampsax, 2001). Der er ingen grund til at antage, at alternativerne vil spredes væsentligt anderledes end tetrachlorethylen i en bygning over tid. Det må derfor forventes, at såvel kulbrinter som glycolethere vil være at finde i de samme koncentrationer i lejlighederne som tidligere er påvist for tetrachlorethylen, såfremt de bygnings- og ventilationsmæssige forhold er de samme.

Denne antagelse bekræftes af målingerne på lokalitet 2, hvor der er fundet forholdsvis høje indeklimakoncentrationer af kulbrinter på trods af, at dette renseri kun har haft den alternative renseteknik i 3 måneder.

Lokalitet 1 og 3 anvender ikke tetrachlorethylen på nuværende tidspunkt. På trods heraf ses koncentrationer over luftkvalitetsskriteriet i lejlighederne over renserierne. Årsagen hertil kan ikke entydigt afgøres af de gennemførte målinger, men der kan være tale om en sinkeffekt fra tidligere brug af tetrachlorethylen i renserierne.

Det er bemærkelsesværdigt, at der konstateres forholdsvis høje koncentrationer af kulbrinter i luften i såvel Rynex-renseriets lokaler som i den overliggende lejlighed. Det har ikke via spørgeskemaundersøgelsen kunne identificeres kilder til kulbrinteforurening. Der er således ingen umiddelbar forklaring på de høje kulbrinteniveauer.