|
Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen 10. Diskussion10.1 BaggrundsniveauerI projektet er der foretaget bestemmelse af indeklimakoncentrationen i 4 boliger, som med sikkerhed ikke er påvirket af renserier incl. renserier, som anvender alternative rensevæsker. Målingerne omfattede kulbrinter og glycolethere. Spørgeskemaundersøgelser har vist, at de aktuelle boliger med stor sikkerhed ikke er påvirkede af de pågældende stoffer fra andre eksterne kilder. Måleresultaterne viser da også lave koncentrationer af stofferne. Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste, at der ikke var detekterbare koncentrationer af stofferne 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE), dipropylenglycolbutylether (DPGBE) og dipropylenglycol-propylether (DPGPE), der alle potentielt hidrører fra Rynex-væsken. Detektionsgrænsen var 0,0005 mg/m3. Målinger af koncentrationen af kulbrinter viste en gennemsnitlig koncentration på 0,042 mg/m3. Måleresultaterne varierede mellem 0,014 og 0,073 mg/m3. Som det fremgår, er de fundne koncentrationer på niveau med de refererede niveauer for glycolethere og udvalgte kulbrinter, som beskrevet i Schleibinger et al. (2001), se også omtalen i afsnit 5.1. 10.2 Målinger i renserier og boliger over renserier10.2.1 Rynex-rensevæskeI projektet blev der ved målinger i en lejlighed over et Rynex-renseri fundet indeklimakoncentrationer af dipropylenglycol-propylether (DPGPE) på 10-14 m g/m3. Der foreligger ikke et luftkvalitetskriterium for dette stof, men anvendes luftkvalitetskriteriet for dipropylenglycol-butylether på 0,04 mg/m3 som en foreløbig værdi kan det konstateres at denne værdi ikke overskrides. Den samtidige måling i renseriet viste koncentrationer af glycolethere på samme niveau som tidligere er set for tetrachlorethylen-renserier. Der er derfor grund til at antage, at der kan optræde højere indeklimakoncentrationer på andre lokaliteter, hvis der f.eks. er andre lokale- eller ventilationsforhold. 10.2.2 Kulbrinte-rensevæskeI projektet blev der i 2 lejligheder over kulbrinte-renserier konstateret indeklimakoncentrationer fra ca. 0,1 mg/m3 op til 7,3 mg/m3 Ved sammenligning med luftkvalitetskriteriet på 0,6 mg/m3 kan der konstateres en overskridelse af luftkvalitetskriteriet med op til en faktor 12 i den foretagne undersøgelse for den ene lejligheds vedkommende. De fundne forureningsniveauer er i samme størrelsesorden som fundet ved en undersøgelse foretaget i forbindelse med kommunernes tilsyn på renserier (tabel 6.2) og en undersøgelse foretaget af Forskningscenter CAT (afsnit 6.2). Af disse i alt 4 danske undersøgelser er således konstateret overskridelse af luftkvalitetskriteriet i lejlighederne beliggende over renserierne i 3 af 4 tilfælde. Der er derfor grund til at formode, at drift af renserier, der anvender kulbrinte-rensevæske i mange tilfælde vil give anledning til en forringelse af indeklimaet i omkringliggende boliger. Størst påvirkning konstateres i bygninger, hvor etageadskillelsen udgøres af bjælker, brædder og indskud samt de steder hvor der er mange gennemføringer af etageadskillelsen. Dette mønster ligner det mønster, som tidligere er fundet for brug af rensevæsken tetrachlorethylen. 10.3 ResidualindholdResidualindholdet i tekstilerne umiddelbart efter rensning med de alternative rensevæsker var væsentligt højere end tidligere fundet for tetrachlorethylen. Der er tale om 10-20 gange større indhold. Forsøgene har også vist, at emissionsraten, k, er på niveau med eller højere end set for tetrachlorethylen for såvel kulbrinter som glycolethere. Dette er for så vidt overraskende, idet tetrachlorethylen har det højeste damptryk. Årsagen er sandsynligvis at tetrachlorethylen i større omfang optages i tekstilfibrene. Det høje restindhold og den høje emissionsrate viser sig også i en væsentlig forhøjet initial emissionsrate sammenlignet med tetrachlorethylen. I lighed med tidligere undersøgelser for tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen 2001a) ses der en væsentlig forskel i restindhold i to ens habitter renset på forskellige renserier. Det bekræfter formodningen om, at behandlingen på renseriet har en meget stor indflydelse på restindholdet af rensevæske, når tekstilerne udleveres til kunden, uanset rensevæske. 10.4 Modellering af påvirkningen ved introduktion af renset tekstilEmissionsdata fra klimakammerforsøg er anvendt i en matematisk model udviklet i Miljøstyrelsen (2001a). Modelberegninger viser, at introduktion af blot én nyrenset habitjakke og en vinterfrakke i en lejlighed kan give anledning til en forringelse af luftkvaliteten i boligen. Introduceres den samme mængde renset tekstil til et stort velventileret parcelhus er påvirkningen væsentligt mindre som følge af det større volumen og større luftskifte. 10.5 Aktivstoffer i rensevæsker samt brug af hjælpe- og tilsætningsstoffer10.5.1 Aktivstoffer i rensevæskerneDet er ved projektets undersøgelser konstateret, at Rynex-væsken ikke indeholder de rensevæsker, som oplyst fra Forskerparken CAT på baggrund af leverandøroplysninger. I stedet for glycolethere med CAS nr. 57018-52-7 og 29911-28-2 er der sandsynligvis tale om en dipropylenglycol-propylether (DPGPE). Forfatterne har ikke kendskab til miljø- og toksikologiske data for stoffet ligesom der ikke foreligger luftkvalitetskriterium for dette stof. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med forekomsten af denne propyl-ether i Rynex-væske og har anbefalet, at der indtil yderligere viden er indsamlet, anvendes en værdi på 0,04 mg/m3 som hhv. B-værdi og luftkvalitetskriterium. 10.5.2 Hjælpe- og tilsætningsstofferDet er velkendt, at der ud over selve rensevæskerne også anvendes en række hjælpe- og tilsætningsstoffer. Kendskabet til hvilke stoffer, der anvendes samt disses miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er pt. begrænset, og det må formodes, at produkterne og dermed aktivstofferne i hjælpe- og tilsætningsstofferne ændrer sig over tid. Afhængig af hjælpe- og tilsætningsstoffernes karakter samt forbrugsmønsteret og mulige spredningsveje til luft, jord og vand, kan stofferne udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem. Det skal bemærkes, at kendskab til hvilke hjælpe- og tilsætningsstoffer, der anvendes i branchen er begrænset, og det anbefales, at der foretages en afdækning af dette med henblik på at vurdere risici. 10.5.3 Forventelig variation i sammensætningDer er grund til at formode, at det ikke er renseriejeren, men producenten af Rynex-væsken, der har ændret sammensætningen, og begrundelsen skal formodentlig findes i udbuds- og markedsforhold samt forskning inden for udvikling af rensevæsker. Kulbrinte-rensevæske består af en lang række komponenter, idet blandingen i hovedtræk kan sammenlignes med en aromatfri mineralsk terpentin. Da sammensætningen af terpentin erfaringsmæssigt varierer en del, afhængig af udbud af kulbrinter på verdensmarkedet, må det antages, at også kulbrinte rensevæskens sammensætning varierer over tid. Ovenstående betyder alt andet lige, at man over tiden kan forvente en vis variation i sammensætningen af Rynex- og kulbrinte-rensevæskerne fra producenternes side. Denne variation i sammensætning betyder, at kontrolforanstaltninger og risikovurderinger kompliceres, idet der kan være tale om flere eller andre stoffer end forventet. Undersøgelser af f.eks. indeklimapåvirkningen af nærliggende boliger vil således kræve et væsentlig kendskab til udviklingen i branchen for at vide hvilke aktivstoffer, der anvendes på tidspunktet for undersøgelsen (og vurderingen). I relation til jord- og grundvandsforurening, indeklimavurderinger eller vurdering af sinkeffekter kompliceres undersøgelserne yderligere, idet undersøgelserne skal dække såvel nuværende som tidligere anvendte kemikalier. Endvidere foregår der formodentlig en vis eksperimenteren i det enkelte renseri hvad angår valg af rensevæsker, valg af hjælpe- og tilsætningsstoffer, forbehandlingsmetoder, samt rense- og efterbehandlingsmetoder. Eksempelvis er det fra et af de undersøgte kulbrinterenserier oplyst, at man forsøgsvis ved opstart med rensning med kulbrinte-rensevæske anvendte tilsætning af tetrachlorethylen som renseforstærker. Det viste sig dog at være uhensigtsmæssigt, og renseriet gik senere bort fra denne praksis. Eksperimenteren med stoffer og metoder hos såvel renseriejere som producenter af rensevæsker betyder, at der kan være væsentlig variation fra renseri til renseri, og en fyldestgørende vurdering af risici kompliceres dermed. 10.6 SinkeffekterDer er grund til at antage, at kulbrinter og Rynex-rensevæske udviser sinkeffekter på tilsvarende vis som tetrachlorethylen og mange andre lignende stoffer (se bl.a. Saarinen et al., 2000; Bouhamra & Elkilani, 1999; Tichenor et al., 1999; Won et al., 2000 og 2001 samt Meininghaus et al., 2000). Trods det, at kulbrinte- og Rynex-rensevæske kun har været anvendt kommercielt i Danmark i få år, må det formodes, at sinks i såvel renserilokaler som omkringliggende boliger må være helt eller delvist mættede med stofferne, idet ligevægt jf. de omtalte undersøgelser indstiller sig efter forholdsvis kort tid. Dette betyder, at trods eliminering af interne og eksterne bidrag i boligerne samt reduktion af bidrag fra renseriernes drift, vil der i en vis periode efter reduktion af kilderne i renseriet være forhøjede niveauer af stofferne fra Rynex- og kulbrinte-rensevæske. Hvor høje indeklimakoncentrationer, der kan opstå som følge af sinkeffekter og hvor hurtigt disse desorberes fra materialerne, vides ikke. Forfatterne har ikke kendskab til sinkdata for de pågældende stoffer. 10.7 Hvilken rensevæske er bedst ?Det er nærliggende at spørge, hvilken rensevæske – Rynex, kulbrinter eller tetrachlorethylen – der er bedst set i et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv. Det er ikke muligt at besvare dette spørgsmål alene ud fra de foretagne undersøgelser, idet undersøgelserne ikke har omfattet f.eks. miljømæssige forhold i relation til jord- og grundvandsforurening, sundhedsmæssige forhold, driftsmæssige forhold mm. Undersøgelser kan dog alligevel være med til at skabe klarhed over en række forhold. I nedenstående vurdering anvendes sammen med resultaterne fra nærværende projekt også resultater fra Miljøstyrelsen (2000a). Undersøgelsen har vist den laveste påvirkning fra Rynex-rensevæske i overliggende lejligheder (op til 35 % af luftkvalitetskriteriet) sammenlignet med påvirkningen fra kulbrinte-rensevæsken (op til 12 gange luftkvalitetskriteriet for én af to de undersøgte lokaliteter). Da der alene er foretaget undersøgelser på ét Rynex-renseri med overliggende lejlighed, kan det ikke udelukkes, at denne tendens alene skyldes det sparsomme datamateriale. De tre renserier repræsenterer dog typiske forhold, som kan mødes på danske renserier på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at anvendelse af alternative rensevæsker vil kunne udgøre en risiko for overskridelse af luftkvalitetskriterierne i lejligheder over renserier med de nuværende typiske drifts-, bygnings- og ventilationsmæssige forhold. Substitution af tetrachlorethylen med enten kulbrinter eller glycolethere er ikke alene tilstrækkelig til at sikre mod en påvirkning af indeklimaet ved hjembringelse af renset tekstil i boliger. Afdampningen af rensevæsken fra nyrenset tekstil varierer en del for de 3 rensevæsker. Ved sammenligning af modelberegninger for alle 3 rensevæsker ved introduktion af 1 habit og 1 vinterjakke til et rum i en lille dårligt ventileret lejlighed, kan det konstateres, at opnåelse af indeklimakoncentrationer af samme størrelsesorden som luftkvalitetskriterierne sker forholdsvist hurtigere for kulbrinter end for tetrachlorethylen og Rynex i den angivne rækkefølge. 10.8 Anbefalinger ved målinger i Renserier samt overliggende lejlighederDer kan opstå en række situationer, f.eks. klagesager eller jord- og grundvandsforureninger, hvor det er nødvendigt at foretage målinger enten i tidligere renserier eller boliger, der er beliggende tæt ved renserier. Baseret på projektets resultater kan der uddrages en række forslag til, hvordan man bør planlægge kontrolmålinger til vurdering af indeklimapåvirkningen i disse situationer. Jævnfør kildemodellen i figur 1.1 kan det ud fra projektets resultater konstateres, at der er en række potentielle bidrag ud over bidrag fra renseriers drift, som kan påvirke indeklimaet i boliger. Eksempelvis viser modelkørslerne, at introduktion af renset tekstil i boligen kan medføre et bidrag, som er større end luftkvalitetskriteriet alene ved introduktion af få stykker kulbrinte- eller Rynex-renset tekstil. Andre undersøgelser har vist, at det er sandsynligt at der vil være sinkeffekter i bygningen. Eksemplerne og resultaterne fra nærværende projekt viser tydeligt, at hvis man ønsker at måle bidraget fra renseriet til en lejlighed skal man være opmærksom på at der kan være andre bidrag som f.eks. sinkbidrag eller bidrag fra renset tekstil i boligen. Det er vigtigt, at disse bidrag så vidt muligt er elimineret inden målingerne. Et forsøg på at udvikle en egnet sporgasmetode er igangsat af Miljøstyrelsen. Der kan således opstilles følgende anbefalinger til hvorledes målinger i indeklimaet i boliger, der potentielt påvirkes af nuværende eller tidligere renseridrift med Rynex- eller kulbrinte-rensevæske:
10.9 "Mr. Smiley"Som det fremgår af undersøgelsens resultater, er der stor variation i residualindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler. Da residualindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler direkte kan påvirke indeklimaet i kundernes hjem, må det formodes, at et lavt og dokumenteret restindhold kan anvendes som en positiv miljøreklame for branchen. Man kunne anvende erfaringerne med "Mr. Smiley" fra levnedsmiddelbranchen - en attest fra kontrolmyndighederne om at restauranten, bageren eller lignende overholder kravene. En sådan positiv miljøreklame anvendes allerede i renseribranchen, idet der bl.a. reklameres med chlorfri rensning og renseribranchens miljøuddannelse flere steder. Skal et dokumenteret lavt restindhold anvendes som en positiv miljøreklame i renseribranchen, bør der i branchen udvikles en simpel reproducerbar målemetode, der kan anvendes til den løbende kontrol af residualindholdet i de nyrensede tekstiler. 10.10 Forslag til kommende tiltagMed henblik på en effektiv regulering af renseriområdet er der efter forfatternes mening behov for ny viden på en række områder. For at opnå et bedre vidensgrundlag for regulering af branchen anbefales det, at der opnås øget viden og igangsættes undersøgelser inden for følgende områder, der
Under dette og et parallelt projekt om sinkeffekter er projektgruppen desuden blevet opmærksom på to områder med tilknytning til renseribranchen, hvor der savnes bedre grundlag for sundhedsfaglige vurderinger. Det drejer sig om
|
