I projektet er der foretaget bestemmelse af indeklimakoncentrationen i 4 boliger, som
med sikkerhed ikke er påvirket af renserier incl. renserier, som anvender alternative
rensevæsker. Målingerne omfattede kulbrinter og glycolethere.
Spørgeskemaundersøgelser har vist, at de aktuelle boliger med stor sikkerhed ikke er
påvirkede af de pågældende stoffer fra andre eksterne kilder. Måleresultaterne viser
da også lave koncentrationer af stofferne.
Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste, at der ikke var detekterbare
koncentrationer af stofferne 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE),
dipropylenglycolbutylether (DPGBE) og dipropylenglycol-propylether (DPGPE), der alle
potentielt hidrører fra Rynex-væsken. Detektionsgrænsen var 0,0005 mg/m3.
Målinger af koncentrationen af kulbrinter viste en gennemsnitlig koncentration på
0,042 mg/m3. Måleresultaterne varierede mellem 0,014 og 0,073 mg/m3.
Som det fremgår, er de fundne koncentrationer på niveau med de refererede niveauer
for glycolethere og udvalgte kulbrinter, som beskrevet i Schleibinger et al. (2001), se
også omtalen i afsnit 5.1.
I projektet blev der ved målinger i en lejlighed over et Rynex-renseri fundet
indeklimakoncentrationer af dipropylenglycol-propylether (DPGPE) på 10-14 m g/m3. Der foreligger ikke et luftkvalitetskriterium for
dette stof, men anvendes luftkvalitetskriteriet for dipropylenglycol-butylether på 0,04
mg/m3 som en foreløbig værdi kan det konstateres at denne værdi ikke
overskrides.
Den samtidige måling i renseriet viste koncentrationer af glycolethere på samme
niveau som tidligere er set for tetrachlorethylen-renserier. Der er derfor grund til at
antage, at der kan optræde højere indeklimakoncentrationer på andre lokaliteter, hvis
der f.eks. er andre lokale- eller ventilationsforhold.
I projektet blev der i 2 lejligheder over kulbrinte-renserier konstateret
indeklimakoncentrationer fra ca. 0,1 mg/m3 op til 7,3 mg/m3 Ved
sammenligning med luftkvalitetskriteriet på 0,6 mg/m3 kan der konstateres en
overskridelse af luftkvalitetskriteriet med op til en faktor 12 i den foretagne
undersøgelse for den ene lejligheds vedkommende.
De fundne forureningsniveauer er i samme størrelsesorden som fundet ved en
undersøgelse foretaget i forbindelse med kommunernes tilsyn på renserier (tabel 6.2) og
en undersøgelse foretaget af Forskningscenter CAT (afsnit 6.2).
Af disse i alt 4 danske undersøgelser er således konstateret overskridelse af
luftkvalitetskriteriet i lejlighederne beliggende over renserierne i 3 af 4 tilfælde.
Der er derfor grund til at formode, at drift af renserier, der anvender
kulbrinte-rensevæske i mange tilfælde vil give anledning til en forringelse af
indeklimaet i omkringliggende boliger. Størst påvirkning konstateres i bygninger, hvor
etageadskillelsen udgøres af bjælker, brædder og indskud samt de steder hvor der er
mange gennemføringer af etageadskillelsen. Dette mønster ligner det mønster, som
tidligere er fundet for brug af rensevæsken tetrachlorethylen.
Residualindholdet i tekstilerne umiddelbart efter rensning med de alternative
rensevæsker var væsentligt højere end tidligere fundet for tetrachlorethylen. Der er
tale om 10-20 gange større indhold.
Forsøgene har også vist, at emissionsraten, k, er på niveau med eller højere end
set for tetrachlorethylen for såvel kulbrinter som glycolethere. Dette er for så vidt
overraskende, idet tetrachlorethylen har det højeste damptryk. Årsagen er sandsynligvis
at tetrachlorethylen i større omfang optages i tekstilfibrene.
Det høje restindhold og den høje emissionsrate viser sig også i en væsentlig
forhøjet initial emissionsrate sammenlignet med tetrachlorethylen.
I lighed med tidligere undersøgelser for tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen 2001a) ses
der en væsentlig forskel i restindhold i to ens habitter renset på forskellige
renserier. Det bekræfter formodningen om, at behandlingen på renseriet har en meget stor
indflydelse på restindholdet af rensevæske, når tekstilerne udleveres til kunden,
uanset rensevæske.
Emissionsdata fra klimakammerforsøg er anvendt i en matematisk model udviklet i
Miljøstyrelsen (2001a). Modelberegninger viser, at introduktion af blot én nyrenset
habitjakke og en vinterfrakke i en lejlighed kan give anledning til en forringelse af
luftkvaliteten i boligen.
Introduceres den samme mængde renset tekstil til et stort velventileret parcelhus er
påvirkningen væsentligt mindre som følge af det større volumen og større luftskifte.
Det er ved projektets undersøgelser konstateret, at Rynex-væsken ikke indeholder
de rensevæsker, som oplyst fra Forskerparken CAT på baggrund af leverandøroplysninger.
I stedet for glycolethere med CAS nr. 57018-52-7 og 29911-28-2 er der sandsynligvis tale
om en dipropylenglycol-propylether (DPGPE). Forfatterne har ikke kendskab til miljø- og
toksikologiske data for stoffet ligesom der ikke foreligger luftkvalitetskriterium for
dette stof.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med forekomsten af denne propyl-ether i Rynex-væske og
har anbefalet, at der indtil yderligere viden er indsamlet, anvendes en værdi på 0,04
mg/m3 som hhv. B-værdi og luftkvalitetskriterium.
Det er velkendt, at der ud over selve rensevæskerne også anvendes en række
hjælpe- og tilsætningsstoffer. Kendskabet til hvilke stoffer, der anvendes samt disses
miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er pt. begrænset, og det må formodes, at
produkterne og dermed aktivstofferne i hjælpe- og tilsætningsstofferne ændrer sig over
tid.
Afhængig af hjælpe- og tilsætningsstoffernes karakter samt forbrugsmønsteret og
mulige spredningsveje til luft, jord og vand, kan stofferne udgøre et miljø- og
sundhedsmæssigt problem. Det skal bemærkes, at kendskab til hvilke hjælpe- og
tilsætningsstoffer, der anvendes i branchen er begrænset, og det anbefales, at der
foretages en afdækning af dette med henblik på at vurdere risici.
Der er grund til at formode, at det ikke er renseriejeren, men producenten af
Rynex-væsken, der har ændret sammensætningen, og begrundelsen skal formodentlig findes
i udbuds- og markedsforhold samt forskning inden for udvikling af rensevæsker.
Kulbrinte-rensevæske består af en lang række komponenter, idet blandingen i
hovedtræk kan sammenlignes med en aromatfri mineralsk terpentin. Da sammensætningen af
terpentin erfaringsmæssigt varierer en del, afhængig af udbud af kulbrinter på
verdensmarkedet, må det antages, at også kulbrinte rensevæskens sammensætning varierer
over tid.
Ovenstående betyder alt andet lige, at man over tiden kan forvente en vis variation i
sammensætningen af Rynex- og kulbrinte-rensevæskerne fra producenternes side. Denne
variation i sammensætning betyder, at kontrolforanstaltninger og risikovurderinger
kompliceres, idet der kan være tale om flere eller andre stoffer end forventet.
Undersøgelser af f.eks. indeklimapåvirkningen af nærliggende boliger vil således
kræve et væsentlig kendskab til udviklingen i branchen for at vide hvilke aktivstoffer,
der anvendes på tidspunktet for undersøgelsen (og vurderingen). I relation til jord- og
grundvandsforurening, indeklimavurderinger eller vurdering af sinkeffekter kompliceres
undersøgelserne yderligere, idet undersøgelserne skal dække såvel nuværende som
tidligere anvendte kemikalier.
Endvidere foregår der formodentlig en vis eksperimenteren i det enkelte renseri hvad
angår valg af rensevæsker, valg af hjælpe- og tilsætningsstoffer,
forbehandlingsmetoder, samt rense- og efterbehandlingsmetoder. Eksempelvis er det fra et
af de undersøgte kulbrinterenserier oplyst, at man forsøgsvis ved opstart med rensning
med kulbrinte-rensevæske anvendte tilsætning af tetrachlorethylen som renseforstærker.
Det viste sig dog at være uhensigtsmæssigt, og renseriet gik senere bort fra denne
praksis.
Eksperimenteren med stoffer og metoder hos såvel renseriejere som producenter af
rensevæsker betyder, at der kan være væsentlig variation fra renseri til renseri, og en
fyldestgørende vurdering af risici kompliceres dermed.
Der er grund til at antage, at kulbrinter og Rynex-rensevæske udviser sinkeffekter på
tilsvarende vis som tetrachlorethylen og mange andre lignende stoffer (se bl.a. Saarinen
et al., 2000; Bouhamra & Elkilani, 1999; Tichenor et al., 1999; Won et al., 2000 og
2001 samt Meininghaus et al., 2000).
Trods det, at kulbrinte- og Rynex-rensevæske kun har været anvendt kommercielt i
Danmark i få år, må det formodes, at sinks i såvel renserilokaler som omkringliggende
boliger må være helt eller delvist mættede med stofferne, idet ligevægt jf. de omtalte
undersøgelser indstiller sig efter forholdsvis kort tid.
Dette betyder, at trods eliminering af interne og eksterne bidrag i boligerne samt
reduktion af bidrag fra renseriernes drift, vil der i en vis periode efter reduktion af
kilderne i renseriet være forhøjede niveauer af stofferne fra Rynex- og
kulbrinte-rensevæske.
Hvor høje indeklimakoncentrationer, der kan opstå som følge af sinkeffekter og hvor
hurtigt disse desorberes fra materialerne, vides ikke. Forfatterne har ikke kendskab til
sinkdata for de pågældende stoffer.
Det er nærliggende at spørge, hvilken rensevæske Rynex, kulbrinter eller
tetrachlorethylen der er bedst set i et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv.
Det er ikke muligt at besvare dette spørgsmål alene ud fra de foretagne
undersøgelser, idet undersøgelserne ikke har omfattet f.eks. miljømæssige forhold i
relation til jord- og grundvandsforurening, sundhedsmæssige forhold, driftsmæssige
forhold mm. Undersøgelser kan dog alligevel være med til at skabe klarhed over en række
forhold. I nedenstående vurdering anvendes sammen med resultaterne fra nærværende
projekt også resultater fra Miljøstyrelsen (2000a).
Undersøgelsen har vist den laveste påvirkning fra Rynex-rensevæske i overliggende
lejligheder (op til 35 % af luftkvalitetskriteriet) sammenlignet med påvirkningen fra
kulbrinte-rensevæsken (op til 12 gange luftkvalitetskriteriet for én af to de
undersøgte lokaliteter). Da der alene er foretaget undersøgelser på ét Rynex-renseri
med overliggende lejlighed, kan det ikke udelukkes, at denne tendens alene skyldes det
sparsomme datamateriale.
De tre renserier repræsenterer dog typiske forhold, som kan mødes på danske
renserier på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at anvendelse af alternative
rensevæsker vil kunne udgøre en risiko for overskridelse af luftkvalitetskriterierne i
lejligheder over renserier med de nuværende typiske drifts-, bygnings- og
ventilationsmæssige forhold.
Substitution af tetrachlorethylen med enten kulbrinter eller glycolethere er ikke alene
tilstrækkelig til at sikre mod en påvirkning af indeklimaet ved hjembringelse af renset
tekstil i boliger.
Afdampningen af rensevæsken fra nyrenset tekstil varierer en del for de 3
rensevæsker. Ved sammenligning af modelberegninger for alle 3 rensevæsker ved
introduktion af 1 habit og 1 vinterjakke til et rum i en lille dårligt ventileret
lejlighed, kan det konstateres, at opnåelse af indeklimakoncentrationer af samme
størrelsesorden som luftkvalitetskriterierne sker forholdsvist hurtigere for kulbrinter
end for tetrachlorethylen og Rynex i den angivne rækkefølge.
Der kan opstå en række situationer, f.eks. klagesager eller jord- og
grundvandsforureninger, hvor det er nødvendigt at foretage målinger enten i tidligere
renserier eller boliger, der er beliggende tæt ved renserier.
Baseret på projektets resultater kan der uddrages en række forslag til, hvordan man
bør planlægge kontrolmålinger til vurdering af indeklimapåvirkningen i disse
situationer.
Jævnfør kildemodellen i figur 1.1 kan det ud fra projektets resultater konstateres,
at der er en række potentielle bidrag ud over bidrag fra renseriers drift, som kan
påvirke indeklimaet i boliger.
Eksempelvis viser modelkørslerne, at introduktion af renset tekstil i boligen kan
medføre et bidrag, som er større end luftkvalitetskriteriet alene ved introduktion af
få stykker kulbrinte- eller Rynex-renset tekstil. Andre undersøgelser har vist, at det
er sandsynligt at der vil være sinkeffekter i bygningen.
Eksemplerne og resultaterne fra nærværende projekt viser tydeligt, at hvis man
ønsker at måle bidraget fra renseriet til en lejlighed skal man være opmærksom på at
der kan være andre bidrag som f.eks. sinkbidrag eller bidrag fra renset tekstil i
boligen. Det er vigtigt, at disse bidrag så vidt muligt er elimineret inden målingerne.
Et forsøg på at udvikle en egnet sporgasmetode er igangsat af Miljøstyrelsen.
Der kan således opstilles følgende anbefalinger til hvorledes målinger i indeklimaet
i boliger, der potentielt påvirkes af nuværende eller tidligere renseridrift med Rynex-
eller kulbrinte-rensevæske:
- Forud for målingerne fremsendes et brev til beboerne, hvor man anmoder dem om at fjerne
alt tekstil, der er renset inden for den sidste måned fra boligen. For at tydeliggøre
vigtigheden heraf anmodes beboerne om at erklære, at renset tekstil er fjernet og at der
ikke tilføres nyt renset tekstil under måleperioden. Målingerne igangsættes tidligst
30 dage efter at de rensede tekstiler er fjernet.
- Beboerne interviewes mht. brug af de pågældende stoffer i boligen, hvorvidt beboerne
arbejder med de pågældende stoffer eller andre forhold, som kan betyde introduktion af
stofferne i boligen
- Kommunens arkiver kontrolleres for eventuelle nærtliggende virksomheder, som anvender
de samme stoffer.
- Målingerne gennemføres som 14 dages målinger. Målestationerne placeres på steder,
hvor beboerne opholder sig meget, eller hvor der er forøget risiko for en påvirkning,
f.eks. i nærheden af gennemføringer i etageadskillelsen, lige over renserimaskinen eller
lignende.
- Ved målingen skal man sikre sig, at metoden dækker de potentielt forekommende
rensevæsker.
- Målingerne bør så vidt muligt kvalitetssikres f.eks. i form af anvendelse af
akkrediterede analysemetoder, såsom GC-MS.
- Der anvendes baggrundsværdier på hhv. 0 og 0,042 mg/m3 for hhv. Rynex og
kulbrinte-rensevæske. Baggrundsværdien fratrække indeklimamålingerne inden vurdering i
forhold til Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier.
- De korrigerede analyseresultater sammenlignes med de gældende luftkvalitetskriterier,
idet det holdes for øje, at luftkvalitetskriteriet for aktivstofferne i Rynex-rensevæske
kan blive revideret, når nye data om aktivstofferne foreligger.
Som det fremgår af undersøgelsens resultater, er der stor variation i
residualindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler. Da residualindholdet af
rensevæske i de rensede tekstiler direkte kan påvirke indeklimaet i kundernes hjem, må
det formodes, at et lavt og dokumenteret restindhold kan anvendes som en positiv
miljøreklame for branchen.
Man kunne anvende erfaringerne med "Mr. Smiley" fra levnedsmiddelbranchen -
en attest fra kontrolmyndighederne om at restauranten, bageren eller lignende overholder
kravene. En sådan positiv miljøreklame anvendes allerede i renseribranchen, idet der
bl.a. reklameres med chlorfri rensning og renseribranchens miljøuddannelse flere steder.
Skal et dokumenteret lavt restindhold anvendes som en positiv miljøreklame i
renseribranchen, bør der i branchen udvikles en simpel reproducerbar målemetode, der kan
anvendes til den løbende kontrol af residualindholdet i de nyrensede tekstiler.
Med henblik på en effektiv regulering af renseriområdet er der efter forfatternes
mening behov for ny viden på en række områder.
For at opnå et bedre vidensgrundlag for regulering af branchen anbefales det, at der
opnås øget viden og igangsættes undersøgelser inden for følgende områder, der