| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske husholdningers miljøbelastning

Bilag 1
Noter til beregning

1.1 Mangler i statistikken

Ved opgørelse af vareforbruget i de forskellige husstandstyper er der taget udgangspunkt i Forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik for 1998, der dækker over et rullende gennemsnit for 1997, 1998, 1999. Danmarks Statistik har fremskrevet opgørelsen til 2000 niveau ved anvendelse af national-regnskabets opgørelse af udvikling i priser og forbrug inden for de enkelte hovedgrupper. De anvendte forbrugstal er således et skøn over forbruget i 2000.

Forbrugsstatistikken er derefter sammenholdt med pristalsstatistikken for 2000 for at finde priser for repræsentantvarer (pr. stk. eller kg). Ved at dele forbruget i kroner med repræsentantvareprisen fremkommer vareforbruget i stk. eller kg af en repræsentantvare.

Forbrugsstatistikken for en husstand med 2 voksne og 2 børn indeholder en samlet disponibel indkomst på 347.577 kr. Af det samlede forbrug er de 194.781 kr. til 916 enkeltprodukter eller produkttyper, resten til serviceydelser mv.

Danmarks Statistik har indsamlet priser på repræsentantvarer for 188 produkter inden for mad og drikkevarer og for 258 andre produkter. I nærværende opgørelse anvendes således priser for fødevarer fra Danmarks Statistik for 83% af den totale udgift til vareforbrug. Ved hjælp af www.ISO.dk har vi fundet priser (i 2001-niveau) for de resterende 270 fødevareprodukter, som udgør 17% af omsætningen af fødevarer i husstande med 2 voksne og 2 børn. Derudover er der samlet oplysninger om stykvægt for en række varer via varebeskrivelsen i ISOs internetkatalog.

For nonfoodprodukter anvendes priser på repræsentantvarer for 258 produkter, hvilket i kroner udgør 85% af udgiften til nonfoodvareforbruget for husstande med 2 voksne og 2 børn. For de resterende nonfoodprodukter har vi hentet varepriser fra Familiens miljøbelastning for 102 produkter, hvilket udgør 11% af vareforbruget i kroner. Tilbage er der ca. 100 produkter, der udgør et forbrug på ca. 6200 kr. Disse udgør 4% af det samlede nonfoodforbrug i kroner, og da de ikke er tilknyttet repræsentant-varer, må de udgå eller forbruget skønnes. Ca. 20 af de manglende produkter udgør hver over 100 kr. i årsforbrug. For de to største, som er bilreparation og flyrejser, er der forsøgt foretaget et skøn (se afsnit 1.2.4).

I forhold til Familiens miljøbelastning er der for fødevarer ca. 3 gange så mange varenumre i forbrugsstatistikken, mens der forholder sig omvendt for nonfoodprodukter, hvor detaljeringsgraden var meget høj i Familiens miljøbelastning. Opgørelser indeholder således hhv. ca. 800 og 900 produkter, men med meget forskellig specifikation på fødevarer og nonfood. Direkte sammenligning er derfor ikke mulig, men der hvor varerne direkte kan knyttes sammen, bruges oplysningerne til at overføre materiale- sammensætning fra Familiens miljøbelastning til opdateringsprojektet.

1.2 Nye anvendelsesdata

Det har været nødvendigt med en række ændringer og opdateringer i forhold til forbrug i anvendelsesfasen af el, vand, varme og brændstof til transport. I Familiens miljøbelastning blev data hertil fordelt og knyttet til de enkelte aktiviteter som forbrug i anvendelsesfasen.

I opdateringen indgår der flere produktnumre i anvendelsesfasen, selvom de omfatter omtrent de samme typer varer, der dækker energiforbrug samt vandforbrug. For at håndtere den ændring, har det været nødvendigt med en opdatering af beregningsprogrammet, således at produkter der skal håndteres som anvendelse kan defineres i en datatabel. I alt er der 19 forskellige varenumre i statistikken, der tilsammen udgør anvendelsesfasen. Præsentationen af de enkelte faser er af hensyn til forenkling af figurerne blevet nedtonet i den endelig rapport, men kan findes i bilag 2 i projektets datafiler.

De varer/produktnumre der bidrager til anvendelsesfasen ved de forskellige aktiviteter fordeles procentvis på de enkelte aktiviteter. F.eks. fordeles hver af de 3 produknumre for "Vand, ejerbolig", "Vand, lejerbolig", "Vand, fritidsbolig", med samme procentdele på de 7 vandforbrugende aktiviteter, der vises i tabel 2.

Det største problem ved en fast fordeling er, at ændringer i fordelingen mellem aktiviteterne ikke bliver afspejlet ved forskellige hustandstyper. Derfor man bliver nødt til at foretage en specifik fordeling af produkter, der bidrager til anvendelsesfasen for de forskellige husstandstyper. I opdateringsprojektet er det kun gjort for el som beskrevet i afsnit 1.2.1. I de efterfølgende afsnit er der foretaget en vurdering af mulighederne for fordeling af vand, varme og brændstof, som er de øvrige produkter der er knyttet til anvendelsesfasen.

1.2.1 Elforbrug

I det følgende redegøres dels for hvordan Forbrugsstatistikkens udgiftsposter til el omregnes til et forbrug i kWh, dels hvordan elforbruget fordeles på elforbrugende aktiviteter i den enkelte husstand afhængigt af husstandsstørrelsen.

Ved opgørelse af elforbruget ud fra Forbrugsstatistikken er der foretaget en omregning fra el til kWh ud fra pristalsstatistikkens gennemsnitspris på 1,50 kr. pr. kWh. Omregnes gennemsnitsudgiften på 5900 kr. for alle husstande til el med 1,50 kr. pr. kWh, giver det 3900 kWh. Men reelt består udgiften til elforbruget af en målerafgift på ca. 600 kr. som først skal trækkes fra og derefter skal resten deles med ca. 1,50 kr. pr. kWh. Det giver kun forbrug på 3500 kWh for 5900 kr.

Fejlen ved at regne med en gennemsnitspris inkl. målerafgift bliver i eksemplet ca. 10% med en tendens til at overestimere forbruget i husstande med lavt elforbrug. Det bør derfor overvejes ved fremtidige opdateringer at foretage en lidt mere præcis omregning som beskrevet i ovenfor. Fordelen ved at anvende Forbrugstatistikkens elforbrugsdata er at man kan opfange ændringer i forbrugsudviklingen, uanset om DEFU's tal for elforbrug og fordeling ikke bliver opdateret løbende.

DEFU (DEFU, 1999) har på grundlag af deres analyse af elforbruget for ca. 23 enkeltapparater fordelt forbruget på 5 husstandsstørrelser i 1998. I beregningerne for opdateringen har vi anvendt fordelingen på enkeltapparater og summeret dem til en fordeling på vores aktiviteter som vist i tabel 1.

Tabel 1.
Viser elforbrugets fordeling i % på aktiviteter

Elforbrug fordelt i % på aktiviteter og 5 husstandsstørrelser i 1998 jf. DEFU model (DEFU, 1999), men summeret på de aktiviteter der indgår i vores opgørelse. Ved at lægge denne fordeling til grund opnås et mere rigtigt billede af husstandens forbrug fordelt på aktiviteter. Imidlertid vil ændringer over år i elforbrugsfordelingen ikke afspejles ved denne metode, medmindre DEFU's undersøgelser opdateres.

For at få et billede af forbrugsudviklingen inden for de enkelte aktiviteter kræver det en nærmere analyse af apparatbestand, forbrugsmønster samt elforbrug ved drift og standby, hvilket er netop hvad DEFU's undersøgelse giver. Evt. fremtidige opdateringer af elfordelingen vil være afhængige af opdateringer af sådanne undersøgelser.

1.2.2 Vand

Vandforbruget er i modsætning til elforbruget i langt højere grad proportionalt med antallet af beboere i husstanden. Dog spiller alder på vandforbrugende apparater samt forbrugsvaner ind. Også prisen på vand inkl. vandafledningsafgifter har betydning for beregningen af vandforbruget, og prisen inkl. afledningsafgifter varierer meget landet over.

Forbruget i de forskellige typer husstande er i opdateringen beregnet på grundlag af forbrugsstatistikken og den repræsentantvarepris der angives i prisstatistikken. Gennemsnitsforbruget for en husstand med 2 voksne og 2 børn er jf. Forbrugsstatistikken 65 m³ pr. person om året. I Familiens miljøbelastning var det 53 m³. Forbruget på 65 m³ svarer til 178 liter om dagen, 173 liter hvis forbrug i fritidshuse fraregnes, hvilket er på linie med de 170 liter som anvendes i et projekt om vandbesparelser fra Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 1996).

Vandforsyningsstatistikken (Danmarks Statistik, 2001) tyder imidlertid på at forbruget er faldet markant i 1998 til omkring 139 liter pr. person om året i 1998/1999, hvilket ikke umiddelbart afspejles i forbrugsstatistikken, der ligger 25% højere. Forskellen kan evt. skyldes den anvendte fremskrivningsmåde til 2000 niveau for forbrugsstatistikken (se indledningen af bilaget), hvilket bør undersøges nærmere ved kommende opdateringer. Der kan også være tale om at der betales en målerudgift som et fast årligt beløb, der først skal fraregnes, inden forbrugsmængden kan beregnes.

Der er lavet nogle undersøgelser over vandforbrugets fordeling i husstande, men ikke så detaljerede som ved elforbruget (Miljøstyrelsen, 1996). F.eks. har det ikke været muligt at finde undersøgelser der opdeler forbruget af varmt vand på forskellige aktiviteter i husholdningerne som bad, opvask, rengøring og andet. I Familiens miljøbelastning foretog vi en skønsmæssig opdeling som er bibeholdt i opdateringen til fordeling af det varme vand. Den anvendte opdeling for alle husstandstyper vises i tabel 2.

Tabel 2.
viser fordelingen af vand og varme som er anvendt i opdateringen.

*) Miljøstyrelsen, 1996.
**) Se endvidere teksten i afsnit 1.2.3.

1.2.3 Varme

Olie og fjernvarme er fordelt med 75% til opvarmning og 25% til bad, hvilket er det der normalt regnes med i energistatistikken og ved energirådgivning (Energistyrelsen, 2001). Gas (samlet tal for naturgas og bygas) er fordelt på samme måde. Flaskegas er tillagt 100% til madlavning, hvorimod "anden opvarmning" inkl. petroleum, kul, koks, brænde og træ, er tillagt 100% til opvarmning. El til vandvarmere, som udgør 7,6% af elforbruget, er tillagt bad.

Som det fremgår, så er der tale om et miks af mange varmekilder – som for den enkelte bolig vil være et ikke-eksisterende gennemsnit. Hvis resultaterne skal anvendes til opdatering af f.eks. "Tjek din miljøbelastning" (Forbrugsrstyrelsen, 1998), bør der i stedet opstilles en række alternative opvarmningsformer i forskellige typer boliger. Der er udarbejdet statistik og en række beregningsprogrammer til dette formål. Gennemsnittet er dog relevant som et mål for den generelle udvikling og giver samtidig et realistisk billede af opvarmningens relative betydning i forhold til andre aktiviteter i husholdningen.

For gas og fjernvarme er der foretaget beregning af forbruget ud fra en gennemsnitspris fra prisstatistikken uden at tage højde for at der er en del der kan være abonnementsudgift. Især for fjernvarme kan det være en antagelse der kan give et skævt billede, da prisen flere steder er sammensat af en høj grundbetaling og en lille afgift pr. forbrugsenhed. For at omsætte udgiften til et varmeforbrug skal der først fratrækkes et grundbeløb, inden den resterende udgift deles med enhedsprisen.

1.2.4 Brændstof til transport

Forbruget af benzin og diesel kan umiddelbart beregnes ud fra udgiften i Forbrugsstatistikken og gennemsnitsprisen fra pristalsstatistikken. Dog manglede der en gennemsnitspris på benzin købt i udlandet. Da det drejer sig om et mindre beløb, er den skønsmæssigt fastsat 1 kr. lavere end den danske pris. Der mangler også en fordeling af benzin til haveredskaber samt knallert/scooter/motorcykel. Førstnævnte er formentlig ubetydelig. Hvorvidt det evt. er muligt statistisk at opgøre forbruget til scooter og knallert er ikke undersøgt, men umiddelbart vurderes forbruget hertil at udgøre en meget lille andel af det samlede benzinforbrug.

Med hensyn til vedligehold af biler var materialeforbruget til reparationer og dæk i Familiens miljøbelastning vurderet ud fra 15000 km. De samme materialeforbrug er anvendt i opdateringen. For at omregne udgifterne fra forbrugsstatistikken til materialeforbrug for vedligeholdelse er der taget udgangspunkt i en husstand med 2 voksne og 2 børn, der jf. benzinforbruget kører ca. 15000 km årligt. Udgifterne til service og reparationer for denne referencehusstand er fastsat som én årlig forbrugsenhed, og de øvrige typer husstande er forholdt hertil. Dvs. en husstand med den halve udgift til service og reparationer har et materialeforbrug til disse poster der er det halve af referencehusstanden.

Udgiften til indenrigsfly er omsat til km ud fra at en billet mellem Jylland/hovedstaden koster ca. 1100 kr. Turen er fastsat til ca. 150 km, men energiforbruget er sat relativt højt for indenrigsflyrejser, da en meget stor del af brændstofforbruget går til start og landing ved indenrigsfly i Danmark med korte afstande.

Private udenrigsrejser er ofte charter inkl. overnatning. Prisen på en rejse er derfor ikke noget godt mål for rejseafstanden. Der er skønnet en rejse på 2 km pr. 1 kr. Distancen er normalt over 1000 km, og vi har anvendt SAS's gennemsnitlige tal for brændstofforbrug pr. km, som er ca. ¼ af den værdi vi har anvendt til indenrigsrejser.

Hvis opgørelsen skal være mere præcis, skal der skaffes statistik over flyvaner der viser fordelingen af personkm på forskellige rejse og rejseformål. Den eksisterende undersøgelse om danskernes flyvaner (Trafikministeriet, 2001) indeholder kun et groft skøn over det samlede forbrug af personkm i fly, som er på ca. 25 mia. personkm årligt, dvs. 5000 km pr. dansker. Heraf skønnes ca. 60 procent at være private rejser, hvilket er 3000 km.

Forbrugsstatistikken har flere poster der kan indeholde flyrejser. Den ene er indenrigsrejse med fly, hvor udgiften er 119 kr. for gennemsnits-hustanden. Det svarer til ca. 1/20 af en flyrejse til Jylland pr. person, dvs. ca. 5-10 km indenrigsflyrejse pr. person om året. Udgiften til udenlandsrejser med fly er ca. 444 kr., hvilket med ovenstående omregning udgør ca. 888 km svarende til ca. 400 km pr. person om året (gennemsnitshusstanden har 2,14 personer).

Den største post der kan indeholde flyrejser er charterferie, der i alt udgør ca. 1400 km pr. person for gennemsnitshusstanden. Hvis hele udgiften til charterrejser kan tilskrives flyrejsen, ville det med ovenstående omregning give 2800 km flyrejse pr. person. Sammenlagt vil ovenstående poster give ca. 3200 km flyrejse om året, hvilket svarer meget godt til de 3000 km der skønnes i trafikministeriets undersøgelse. Der må dog være en betydelig del af udgiften til charterrejser, der vedrører overnatning eller måske endda ikke vedrører rejse med fly. Samtidig må det understreges at den skønnede udgift på 1 kr. pr. 2 km flyrejse ikke nødvendigvis er rigtig.

I den gennemførte opdateringsberegning er charterrejser ikke indregnet, og de medregnede flyrejser udgør måske kun 1/10 af de private flyrejser. Det vil kræve en del indsamling og bearbejdning af forskellig statistik for at få et dækkende billede af de private flyrejser.