| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Danske husholdningers miljøbelastning
I Danmark er det primært Fødevaredirektoratet og i mindre udstrækning
Ernæringsrådet, der har fulgt danskernes kost. Ernæringsrådet har kun foretaget to
mindre kostundersøgelser i hhv. 1995 og 1998 over hyppigheden af danskernes indtag af
fisk, kød, grøntsager, kartofler, frugt og mælk.
Fødevaredirektoratet er mest interessant i denne sammenhæng, idet de udover
kostundersøgelser også følger danskernes kost, hvad angår forbrug, indkøb og vaner. I
starten benyttedes data fra både forsyningsstatistikken og forbrugsundersøgelsen fra
Danmarks Statistik ved siden af egne kostundersøgelser.
Forsyningsstatistikken er ifølge Fødevaredirektoratet blevet meget mangelfuld i de
senere år, f.eks. optræder fisk ikke efter 1977, og den årlige statistik over frugt og
grønt er erstattet af stikprøvetællinger, der gennemføres med 3-5 års mellemrum, og
som ikke omfatter afgrøder, der udelukkende importeres (banan, appelsin, kiwi m.fl.)
Ligeledes er fedtstofblandingsprodukter ikke med i opgørelserne, hvilket giver et forkert
indtryk af forsyningen af fedtstoffer i Danmark (Fødevaredirektoratet, 2001).
Forbrugsundersøgelsen har imidlertid også ændret sig, idet undersøgelserne efter
1994 ikke længere omfatter mængden af fødevarer, husstandene køber, men kun de
udgifter, husstandene har til fødevarer. Derved fås et indirekte og ret usikkert tal for
fødevareindkøbet (Fødevaredirektoratet, 2001).
Fødevaredirektoratet har i stedet valgt at benytte data fra Dansk Husstandspanel fra
analyseinstituttet GfK Danmark A/S. Panelets dataindsamling minder om
forbrugsundersøgelserne og er et godt alternativ til disse. Ved en hurtig sammenligning
af data for udvalgte produkter ser der ud til at være en god overensstemmelse mellem vore
data fra forbrugsundersøgelsen og data fra Dansk Husstandspanel.
Det er muligt at foretage en nærmere sammenligning af data, forudsat at der er adgang
til begge sæt data. Det rummer også mulighed for at give et mere præcist billede af det
svind eller spild, der finder sted fra jord til bord. Spildet kan beregnes, idet den
mængde af en given fødevare, der oplyses i forsyningsstatistikken, altid vil være
højere end det tilsvarende tal fra forbrugsundersøgelsen på grund af svindet.
Tilsvarende vil en mængde af en given fødevare i forbrugsundersøgelsen være højere
end det tilsvarende tal i en kostundersøgelse, idet forbrugsundersøgelsen repræsenterer
det købte, mens kostundersøgelsen repræsenterer det spiste.
Derudover synes en fremtidig koordinering af dataindsamling om danskernes
fødevareforbrug mellem Fødevaredirektoratet og Forbrugerinformation at være en oplagt
mulighed ved fremtidige opdateringer.
Notatet er udarbejdet af Jesper Toft, I/S ØkoAnalyse, 2001.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|