| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske husholdningers miljøbelastning

6. Fremtidige opdateringer

6.1 Projektets resultater

6.1.0 Resultater

Det er stadig "bøf, bil og bolig" der er i fokus, når man kort skal karakterisere typiske danske husholdningers miljøbelastning. Og det er stadig tekstilvaskemidlerne, der er de mest miljøbelastende, når det drejer sig om kemiske husholdningsprodukter. Det er det helt overordnet resultatet af nærværende opdatering, hvilket er helt i tråd med den tidligere kortlægning af Familiens miljøbelastning. Der ser dog ud til, at indretning af boligen med møbler og underholdningselektronik har en større betydning end ved den tidligere kortlægning.

De to undersøgelser er imidlertid ikke helt sammenlignelige, og en detaljeret analyse af "udviklingen" i de 5 år der er imellem undersøgelserne, er ikke mulig. Men alligevel kan man godt udpege nogle forskelle på undersøgelserne, der især vedrører ændringer i de anvendte forbrugsdata.

Ændringerne skyldes ikke nødvendigvis faktiske ændringer i forbruget, men ændringer i metoden til opgørelse af forbruget. Familiens miljøbelastning var baseret på et normativt datagrundlag, hvor der blev opstillet en model for et typisk forbrug i en familie med 2 børn. Modellen var selvfølgelig justeret ved at sammenligne husstandens udgift med statistik for forbruget i den husstandstype. Men de mere detaljerede forbrugsdata for enkeltprodukter var vurderet ud fra et rimelighedskriterium, frem for ud fra et statistisk materiale. Ved opdateringsprojektet er der anvendt statistik, der viser det faktiske forbrug af en lang række enkeltprodukter.

Den mest iøjnefaldende forskel i forbrugsdata vedrører detaljeringsgraden af fødevareforbruget, hvor der indgår ca. 3 gange så mange produkter i opdateringsprojektet som i Familiens miljøbelastning. Forbruget ved opdateringen afspejler i langt højere grad end tidligere de vide rammer, der er for forskelligartet forbrug i dagens Danmark, hvor den tidligere undersøgelse sagde noget om et typisk forbrug. Desuden er der en række områder med i opdateringen, som ikke var med i Familiens miljøbelastning. Det drejer sig især om alkohol og tobak, vedligehold af hus og have samt ferierejser.

Imidlertid har det vist sig, at hele nonfood området – herunder kemiske husholdningsprodukter - er langt dårligere specificeret i forbrugsstatistikkens datagrundlag end det var i familiens miljøbelastning, der byggede på Forbrugerstyrelsens standardbudget. Det betyder konkret at det for flere produktområder ikke har været muligt at opgøre forbruget af konkrete produkttyper. For at gennemføre en detaljeret kortlægning skal statistikken for nonfoodprodukter suppleres på væsentlige områder, f.eks. for kemiske husholdningsprodukter, boliginventar, transport samt vedligehold. I den nærværende kortlægning er det konkrete vareforbrug for nonfoodprodukter i et vist omfang skønnet.

En anden væsentlig forskel mellem de to undersøgelser er opvarmningsområdet, hvor den tidligere undersøgelse havde fastlagt opvarmningsformen til oliefyring.

Ved opdateringen er denne antagelse blevet erstattet af en mere nuanceret opdeling i forskellige forbrugsformer, der sammen med nye miljødata for fjernvarme betyder at opvarmningen bliver en mindre markant post ved miljøopgørelserne.

Med hensyn til fordeling af el, vand, varme og vand på husstandens aktiviteter samt forbrugsdata for flytransport har det været muligt at supplere med nye data for nogle husstandstyper eller som gennemsnitstal fra anden statistik. Det vil også ved fremtidige opdateringer være nødvendigt af skaffe supplerende data for fordelingen af forbruget. Det er imidlertid især data for gennemsnitsforbrug pr. person eller husstand, der er tilgængelige via særlige undersøgelser af de enkelte forbrugsområder.

6.1.1 Andre husstandstyper

Den nye forbrugsstatistik åbner mulighed for at analysere forskellige husstandstyper og sammenligne dem. Det er imidlertid ikke uproblematisk at sammenligne forskellige husstandstyper, hvis de har forskellig størrelse. Som udgangspunkt kan man blive nødt til at sammenligne pr. person i husstanden. Metoden betyder at der er en tendens til et lavere forbrug pr. person i de store husstande, hvor der er børn, hvilket især vedrører forbrugsdata for el, vand, varme samt transport i bil. Resultaterne for single-husstande med personer i alderen 30 –66 år bekræfter tydeligt denne tendens.

Sammenfattende kan man sige at de statistiske forbrugsdata har givet et bedre grundlag for at vise hvilke husstandstyper der er typiske, og hvordan forbruget varierer. Men forbrugsstatistikken giver ikke oplysninger om, hvordan forbruget af el, vand, varme og transport fordeles på de enkelte aktiviteter i forskellige typer og størrelser af hustande. Tilgængelighed af sådanne data vil derfor være en forudsætning for, at det er muligt at tegne et dækkende billede af forskellige husstandstypers miljøbelastning.

Da forskellene ved ændring i husstandsstørrelser ser ud til at følge den tendens man umiddelbart vil forvente, kan det være rimeligt kun at præsentere nogle udvalgte husstande ved kommende opdateringer, og så koncentrere dataindsamlingen til de områder hvor der er de væsentligste belastninger og forskelle husstandene imellem, herunder el, vand, varme og transport. Det kan f.eks. blive relevant, hvis der skal laves en ny form for "Tjek din miljøbelastning" (Forbrugerstyrelsen, 1998).

6.1.2 Miljødata afgørende

Ud over de ændrede forbrugsdata er den væsentligste ændring ved opdateringen et nyt miljødatagrundlag for el- og varmeproduktion. Det har betydet væsentlige ændringer i form af "besparelser" både ved el- og varmeproduktionen i forhold til de tidligere anvendte UMIP-data fra 1992. I Bilag 4 indgår besparelser for anvendte miljødata for el og varme sammen med de besparelser der følger af nye forbrugsdata for el og varme; og beregningerne tyder på at især varmeforbruget vejer mindre tungt end i Familiens miljøbelastning.

Da datagrundlaget for produktion af el og varme samt de fleste materialer ændres hele tiden, vil det være relevant at opdatere datagrundlaget, efterhånden som nye data offentliggøres. Det kan imidlertid gøre det vanskeligt at vurdere i hvilket omfang ændringerne skyldes ændringer i forbrugsudviklingen eller udvikling i miljødatagrundlaget.

Hvis kortlægningen skal give et tidssvarende billede af miljøbelastningen - ikke blot afspejle forbrugsudviklingen - skal miljødata også opdateres. Derfor bør det tilstræbes at anvende de nyeste procesdata der er tilgængelige. Hastigheden hvormed miljødata kan opdateres, afhænger især af den generelle udvikling af LCA-datagrundlaget. Mens el- og varmedata formentlig opdateres rimelig hurtigt, vil der kunne gå år imellem, at der offentliggøres nye data for de mange fremstillingsprocesser for materialer.

Et netop afsluttet dataopdateringsprojekt (Miljøstyrelsen, 2001) samt et netop igangsat ditto, vil dog kunne levere data for en række af de centrale materialer og processer der indgår i projektet. Inden en kommende opdatering bør disse data inddrages i beregningen - evt. med tilbagevirkende kraft, således at den her gennemførte opdatering også beregnes med de nye datagrundlag (Miljøstyrelsen, 2001).

Et vigtigt område, hvor nærværende opdatering ikke anvender opdaterede data, er affaldshåndtering. Datagrundlaget bør opdateres, hvad angår den faktiske håndtering af affald, f.eks. fordeling til forbrænding og deponi. Samtidig er der tale om relativt forældede data med hensyn til allokering af varmeudnyttelsen ved affaldsforbrænding. Udbyggelse med røggasrensning er en anden væsentlig ændring, der skal opdateres. Begge dele vil der dog kunne skaffes nye data for i løbet af det næste halve år.

Anvendelse af de nye affaldsdata vil kunne give et markant anderledes billede for den deponifaktor, der er præsenteret som en af de 3 parametre til vurdering af miljøbelastningen. Nye deponidata er imidlertid under udarbejdelse i forbindelse med den igangværende kortlægning af affaldshåndteringen i Danmark (Miljøstyrelsen, 2002). Deponifaktoren kan siden blive afløst af en anden opgørelsesmetode, da LCA- vurdering af affald til deponi er under udvikling i igangværende metodeprojekt (Miljøstyrelsen, 1999). Opdateringens resultater vedrørende deponibehov bør derfor fortolkes med forbehold for store usikkerheder. Ved en kommende opdatering af miljøbelastningen i husholdninger bør der derfor ske en opdatering af den nuværende beregning af deponibehov for at få et rimelig grundlag for at vise udviklingen.

6.1.3 Materialesammensætning revurderes

En anden vigtig forudsætning for miljøvurderingen er de anvendte materiale-sammensætninger for alle de 800 produkter, der indgår i kortlægningen. Udgangspunktet har været materialesammensætningsdata fra Familiens miljøbelastning, som til dels stammede fra et projekt om industriprodukters miljøbelastning (Miljøstyrelsen, 1994). Disse data er således også delvist forældede. For at undgå for store fejl bør man derfor ikke præsentere resultater for enkeltprodukter, men kun aggregeret til aktiviteter der hver indeholder flere produkter. Herved vil de store usikkerheder i datagrundlaget for de enkelte produkter ikke slå så kraftigt igennem. I forbindelse med de kommende opdateringer bør man udvælge nogle indsatsområder, og så opdatere materialesammensætninger for de implicerede produkter (se næste afsnit).

Specielt for de nyoprettede aktivitetsgrupper i opdateringen, som omfatter produkter der ikke var med i Familiens miljøbelastning, er data for materialesammensætning og energiforbrug mangelfulde. Områder som vedligehold af hus og have har det ikke været muligt at knytte produkter og materialedata til. Det samme gælder transport til ferierejser og offentlig transport, der begge er mangelfulde, både hvad angår de anvendte produkter og energiforbrug i forbindelse med aktiviteterne. Problemet er dels at der mangler nogle typiske repræsentantvarer, der knytter udgiftsposten til et forbrug af transport, dels at "produkterne" delvis består af serviceydelser, som ikke direkte er knyttet til materialeforbrug.

Generelt er forbruget af kemiske husholdningsprodukter betydelig højere end forudsat i Familiens miljøbelastning. Samtidig har sammensætningen af produkterne ændret sig. Selv med disse ændringer er tekstilvaskemidler stadig er de mest miljøbelastende kemiske husholdningsprodukter, mens de øvrige produkter har fået nye pladser i rangordenen.

6.1.4 Ny præsentation af resultater

Opgørelsen af miljøbelastningen med de ovennævnte parametre kræver en overvejelse af hvor ofte normaliseringsgrundlaget skal opdateres. Det umiddelbare bud er kun at opdatere med års mellemrum, f.eks. hvert 5. - 10. år, idet det kan få en afgørende betydning for resultatet. Det vil dog være relevant at følge LCA-praksis for ressourcemålet og undgå opdatering, medmindre der i forbindelse med udvikling af LCA-metoden generelt sker en opdatering.

Sammenfattende vurderes det at den anvendte præsentation af miljøbelastning giver mulighed for at kommunikere et resultat der på den ene side giver et dækkende overblik uden at give indtryk af at have mere med end der faktisk er indregnet, og på den anden side giver mulighed for en tilstrækkelige detaljeret præsentation, der kan give forklaringer på de fundne resultater. Men det er vigtigt at understrege at den konkrete formidling skal tilpasses målgruppen, og især mængden af oplysninger skal vurderes ved formidling af resultaterne.

6.2 Vurdering af opdateringer fremover

6.2.1 Mulighed for løbende opdatering?

Det centrale formål med nærværende projekt har været at vurdere om det vil være muligt følge udviklingen i danske husstandes miljøbelastning med udgangspunkt i forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik. Konklusionen er at det vil være muligt på fødevareområdet, men at det på nonfoodområdet i forskellig grad vil kræve supplerende data, dels vedrørende de faktiske vareforbrug, og dels produkternes materialemæssige sammensætning.

Især på områder som vedligehold af bolig samt ferietransport er datagrundlaget meget mangelfuldt, da forbrugsstatistikken kun opgør udgiften som nogle store samlede poster, der ikke er direkte knyttet til et forbrug af varer. Dermed bliver det vanskeligt at knytte oplysninger om materiale- og energiforbrug til disse 2 områder.

Der vil også være behov for at supplere datagrundlaget med andre kilder for at kunne fordele forbrug af især el, vand, varme og benzin/diesel på forskellige aktiviteter i husholdningen, hvilket forudsætter at sådanne opgørelser findes og opdateres løbende. Desuden vil det være en forudsætning at der kan findes opdateret statistik om bestand af og forbrug ved anvendelse af el- og vandforbrugende apparater. Umiddelbart er det formentlig kun for elforbruget at den type opgørelser opdateres løbende.

Projektet har desuden vist at den livscyklusbaserede miljøvurderingsmetode også fordrer tilgængelighed af opdaterede data for en række af de anvendte enhedsprocesser for fremstilling af materialer, affaldsbortskaffelse samt energifremstilling. Hvis de væsentlige LCA-data ikke opdateres, vil resultatet kunne blive misvisende. For el- og varmeområdet, som er nogle af de mest betydende, sker der dog løbende en opdatering. På affaldsområdet er der desuden udsigt til en kommende opdatering, men det vides ikke om den vil blive gentaget med jævne mellemrum. Især i forhold til den anvendte deponifaktor er opdatering vedrørende affaldsbehandlingen central.

6.2.2 Valg af indsatsområder

I kapitel 3 er det undersøgt hvilke områder der kan være interessante at undersøge ud fra en vurdering af, hvor miljøbelastningen evt. kan påvirkes med en rådgivningsindsats. Sammenholdt med kortlægningens resultat for hvilke aktiviteter der vejer tungt miljømæssigt, nemlig bøf, bil og bolig, er det især fødevareområdet, ferietransport og boliginventar mv. der er peget på som relevante indsatsområder.

Fødevareområdet er godt dækket ind af forbrugsstatistikken, men afventer en række projekter der vil kunne give datagrundlag for en opdatering af de forskellige fødevarers miljøbelastning. Projekterne forventes afsluttet i 2003.

Ferietransport - herunder bil, fly, bus mv. - har hidtil været dårligt belyst, og en opdatering af området vil kræve et grundliggende undersøgelsesarbejde for at belyse miljøforholdene. Det kan være relevant, men kræver en betydelig indsats.

Boligopvarmning er relevant, men det vurderes at være godt dækket ind af energisparekampagner mv. Derimod er boliginventar og underholdningselektronik områder der i stigende grad er relevante at undersøge, da det er dårligt belyst, og specielt for forbrugerinformation er centrale informationsområder. Det stigende forbrug giver anledning til voksende affaldsmængder og højere energi- og ressourceforbrug.

Vedligehold af hus og have kan også være relevante områder, men der er meget få data til rådighed. Det vil i første omgang kræve en mere detaljeret undersøgelse af det faktiske forbrug af varer for at afdække den miljømæssige betydning.

Inden for de kemiske husholdningsprodukter har de foreløbige resultater peget på (se kapitel 4), at der stadig er behov for at følge miljøbelastningen ved vaskemidler. For de øvrige kemiske husholdningsprodukter er sket en udvikling de seneste år, som sætter nogle andre produkter i fokus i forhold til rangordningen fra kortlægningen af familiens miljøbelastning.

6.2.3 Forventet udbytte af opdatering

En mulighed for de kommende opdateringer er at arbejde med en minimumsmodel for arbejdet. Herudover kan der - hver gang opdateringen foretages - udvælges et indsatsområde, hvor der afsættes midler til at skaffe bedre data for produkternes materialesammensætning samt skaffes data for forbruget af el, vand og varme til aktiviteten. Tidsmæssigt kunne man forestille sig at opdateringsprojekterne udføres med nogle års mellemrum. Da det nødvendige datagrundlag ikke opdateres for alle områder hvert år, kan man samtidig vælge områder hvor der er nye data til rådighed, som kan supplere Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor det er nødvendigt.

Ved denne model vil man opnå hurtigt at få et godt datamateriale for et udvalgt område. I første omgang foreslås fødevareområdet som kan forventes at kunne give en række spændende resultater, da der i løbet af nogle få år foreligger nyt og veldokumenteret livscyklusbaseret datagrundlag for en række fødevarer. Samtidig er fødevareområdet et vigtigt rådgivningsområde ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, og viden om miljøforhold ved forskellige typer fødevarer vil kunne supplere de igangværende initiativer og måske give fornyet interesse for området.

Næste fase kunne være et udvalgt nonfoodområde, som f.eks. underholdnings-elektronik, hvis der kan skaffes specifikke data om udbredelse og anvendelsen af elektroniske apparater i husholdningerne, hvilket kun i et vist omfang er tilgængelig i dag. Der eksisterer dog en del miljømæssig viden om miljøbelastning ved fremstilling, anvendelse og bortskaffelse – bl.a. i kraft af testresultater for anvendelsen og den igangværende udbygning af affaldsbehandlingsanlæg for elektronikskrot. Den tilgængelige viden om fremstillingen vil formentlig vil blive udbygget når EU's direktivforslag om elektronikprodukters miljøforhold træder i kraft – formentlig i løbet af 2002 (EU-2002).

Hvilke områder der eventuelt kunne vælges derefter, vil afhænge af hvilke områder der kommer nye undersøgelse på, som kan bidrage med forbrugsdatagrundlag. I den strategiske analyse blev der peget på bl.a. ferietransport og vedligehold af bolig som interessante områder. Begge vil dog kræve særskilte undersøgelser af forbrugets sammensætning af konkrete varer og/eller transportafstande før der vil kunne regnes på de miljømæssige konsekvenser.

6.2.4 Omfang af opdateringer fremover

Ved kommende opdateringer af kortlægningen af husholdningers miljøbelastning, foreslås det at fokusere på nogle få husstandstyper, med f.eks. 1, 2, 3 og 4 personer. Opdateringen vil kunne gennemføres årligt med et beskedent ressourceforbrug, dvs. datakøb, beregning, præsentation, vurdering og rapportering inden for 150-200 konsulenttimer, men vil kræve samtidig opdatering af data for affaldshåndtering for at kunne sige noget om udviklingen i miljøbelastningen.

Første gang en opdatering gennemføres, skal der derfor også ske en opdatering af affalds-håndteringsdata på grundlag af resultaterne fra den igangværende kortlægning, som udføres af COWI for Miljøstyrelsen i 2002. Skønsmæssigt vil det kræve ca. 150 arbejdstimer, hvoraf 25 timer vil gå til genberegning og præsentation af nærværende opdatering.

Derudover skal alle materialedata, anvendelsesdata samt kilder til supplerende forbrugsdata indsamles, tjekkes og suppleres – som minimum for det område der skal være fokus på ved resultatpræsentationen, for at kunne præsentere resultaterne for enkeltprodukter. Omfanget vil variere, afhængigt af hvilke aktiviteter og produktgrupper det drejer sig om. Skønsmæssigt vil materialedata for alle fødevareprodukterne kunne tjekkes på 200 arbejdstimer (1/2 time pr. produkt), mens det for alle øvrige produkter vil kræve 2-4 gange så lang tid (1-2 timer pr. produkt), i alt 400 - 800 timer. Indsamling af nye LCA-baserede fødevaredata og tilpasning til programmet vil kunne spænde fra 150 - 300 timer, afhængigt af hvor specifikke og anvendelig de tilgængelig data er.

Endelig vil der i forbindelse med udvalgte aktiviteter eller produktgrupper kunne blive behov for supplerende dataindsamling, som det ikke generelt er muligt at vurdere omfanget af. Det kunne f.eks. være boliginventar og underholdningselektronik, hvor der skønsmæssigt bør afsættes 100-150 timer til dataindsamling vedrørende vareforbrug knyttet til bestemte repræsentantvarer. Boliginventaret er i dag dårligt belyst, hvorimod der findes data for elektronikprodukter.

Samlet overslag:

Minimumsbehovet for en opdatering er således 300 - 350 timer (pkt. 1 - 2).

Minimum for samlet opdatering og fokus på fødevarer som indsatsområde (pkt. 1 - 4) (forudsat at der er offentliggjort LCA-data om fødevareproduktion) er 650 - 1150 timer.

Derudover vil projektet kunne udvides med nonfoodprodukter; dog afhængigt af hvilke områder der er fokus på. Totalt vil det kunne dreje sig om yderligere 550 - 1100 timer (punkt 5 - 6) for alle 400 produkter. Udvælges f.eks. boliginventar og underholdnings-elektronik, der udgør knap 100 produkter, vil beløbet kunne reduceres skønsmæssigt i samme størrelsesorden, dvs. 150 – 300 timer. Det er dog muligt at områder som f.eks. vedligehold af bolig og ferietransport ikke kan holdes indenfor samme ramme, men vil kræve igangsættelse af selvstændige undersøgelsesprojekter af et større omfang.

Endelig vil der - afhængigt af tidsrummet mellem opdateringerne - kunne være behov for at opdatere det anvendte grundlag for f.eks. normalisering eller ressourcevægtning, hvilket afhænger af, i hvilket omfang der er frigivet relevante LCA-data, hvilket ikke er forsøgt vurderet her.

For de kemiske husholdningsprodukter viste opdateringen at forbrugsstatistikken skal suppleres med andre data for at give et dækkende billede, da den ikke er specifik med hensyn til alle produkttyper. F.eks. er det uklart om forbrugsstatistikkens tal for opvaskemidler vedrører hånd- eller maskinopvask. Det er dog ikke forsøgt at vurdere omfanget ved at skaffe de manglende data, men det vil formentlig være begrænset, da de givetvis kan skaffes via brancheforening eller markedsstatistik.

Omfanget af forbrugeradfærdsundersøgelser er heller ikke forsøgt estimeret her, da det vil være meget afhængig af ambitionsniveauet og formålet med undersøgelserne.