| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske husholdningers miljøbelastning

5. Strategi for husholdningernes miljøvalg

I Familiens miljøbelastning fra 1996 foretog vi som en del af projektet en nærmere undersøgelse af hvilke alternative forbrugsvalg, forbrugerne kan træffe for at tage mere hensyn til miljøet.

Familiens miljøbelastning fra 1996 opererede med 2 kriterier. Det første var at forbrugernes andel af et miljøproblem ved en bestemt aktivitet skulle være af et væsentligt omfang, og at det samtidigt skulle være muligt at ændre sine vaner eller få alternative produkter. Der fravalgtes dog aktiviteter, som var velbelyste og inddraget i andre former for oplysningskampagner (f.eks. valg af brusebad frem for karbad, tv-kiggeri (energiforbrug ved standby), belysning (køb af energisparepærer og installation af radiatortermostater).

Det andet kriterium var at forbrugeren i princippet skulle have mulighed for at kunne foretage et (informeret) valg, der reducerede miljøbelastningen ved en konkret aktivitet. Mangel på mærkning eller information kunne f.eks. vanskeliggøre eller umuliggøre et informeret valg.

De områder der blev udvalgt var fødevareområdet (valg af samme fødevare, men forskelligt produceret - ændret kostsammensætning, valg af indkøbsform), kemiske husholdningsprodukter (valg af tekstilvaskemidler, hårplejemidler og brusebadsæbe, valg af toiletrensemiddel), opvask (valg af opvaskemetode, opvask hhv. i hånden og i maskine), vedligeholdelse af tøj (anvendelse af vaskemaskine og valg af tørremetode).

5.1 Status

I dette projekt er det intentionen, dels at foretage en status over de hidtidige og aktuelle initiativer på området, dels at udpege områder, hvor det ud fra en miljømæssig vurdering vil være relevant at igangsætte undersøgelser til brug i forbindelse med senere opdateringer.

For at have en ramme til at analysere disse tiltag i har vi valgt at tage udgangspunkt i en metode, der er udviklet af SIFO i Norge i forbindelse med arbejdet med deres grønne husholdningsprojekt. SIFO’s metode indebærer at de enkelte forbrugsområder i standardprojektet bliver gennemgået med henblik på 3 niveauer, hvor forbrugerne får anbefalinger om gode miljøvalg og de økonomiske omkostninger herved (Vittersø, Gunnar m.fl., 1998).

På produktniveau: Produktsubstitution - udskiftning af konventionelle produkter med et mere miljøskånsomt alternativ med de samme funktioner.

På organisations- eller serviceniveau: Ændret brug af produkter og organisering af aktiviteter i husholdningen. Her er termen tjenestebehov i fokus - ikke produktbehov. Det åbner for en mere bredt udvalg af muligheder end blot et andet valg af produkter.

På niveauet mindsket forbrug: Reducer forbruget - vurder behovet for forskellige produkter eller tjenester, f.eks. rejse mindre eller sænke rumtemperaturen. Det vil betyde initiativer, som på den ene side reducerer tjenesteniveauet og stiller krav til livsstilen, men også på den anden side reducerer den samlede miljøbelastning.

Grunden til udvikling af modellen med flere niveauer var at spørgsmålet om et bæredygtigt forbrug ikke kun er et spørgsmål om ændrede produktvalg. Produktsubstitueringsstrategien er begrænset af at det kun er for nogen få produkter og kategorier, der eksisterer gode alternativer, og at den reducerer spørgsmålet om et bæredygtigt forbrug til et spørgsmål om ændret valg af produkter.

For at komme ud over disse begrænsninger indførtes begrebet tjenesteniveau, hvor fokus er på de behov eller tjenester, som produkterne skal dække. Begrebet er hentet fra et nordisk energiprojekt (Bennestad m.fl., 1991), hvor begrebet energitjenester blev brugt. Forbrugerne har behov for lys, varme og varmt vand og ikke et bestemt antal kilowatt-timer pr. år. Kan disse behov tilfredsstilles ved brug af mindre energi, kan en husholdnings energiforbrug sænkes, uden at dens energitjenesteniveau også sænkes? Man får samme velfærd ved et lavere energiforbrug.

De 3 niveauer kan illustreres ved transport: På niveau 1 (produkter) anbefales en bil, der kører langt på literen; på niveau 2 (anden organisering) anbefales andre transportformer som f.eks. tog, bus, cykel og delebil; på niveau 3 anbefales mindre rejseaktivitet. SIFO understreger at det ikke nødvendigvis er alle niveauer, der er relevante for alle forbrugsområder, ligesom der kan være et overlap mellem niveauerne. De anbefalinger, der hidtil er kommet fra SIFO hvad et mere miljøskånsomt forbrug koster, er på områderne tøj og sko (Vittersø, Gunnar og Strandbakken, Pål, 1998) og hårde hvidevarer (Vittersø, Gunnar og Strandbakken, Pål, 1999).

Vi finder det perspektivrigt at tage udgangspunkt i denne metode. Men til forskel fra SIFO, der regner i kroner, regner vi i dette projekt med reducerede miljømæssige påvirkninger. Vi vil heller ikke som SIFO bruge standardbudgettets inddeling af produkter, men tage udgangspunkt i vore forskellige aktiviteter, som jo også lægger op til at inddrage forbrugerens adfærd i analysen. Her vil vi igen udvælge de miljømæssigt set mest belastende aktiviteter og så gennemgå dem på de 3 niveauer for på den måde at gøre status; en status der også inddrager erfaringer fra andre lande, især Sverige og Norge, hvor det er relevant. Denne status vil så efterfølgende blive brugt til at udpege områder, hvor det ud fra en miljømæssig vurdering vil være relevant at igangsætte undersøgelser til brug i forbindelse med senere opdateringer.

5.2 Bøf, bil og bolig

Resultatet af opdateringen af Familiens miljøbelastning ligger helt i forlængelse af Familiens miljøbelastning 1996: Det er de samme 3 områder, der belaster miljøet mest:

Undersøgelsen viser, at de væsentligste bidrag til miljøbelastningen følger samme rækkefølge som angivet. Fødevarer må på en række områder også siges at være centrale for en aktuel forbrugerinformation.

Fødevarefremstilling

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: Der foreligger ingen initiativer på dette niveau i form af f.eks. at anbefale en produktsubstitution ud fra et miljøsynspunkt. Faktisk foreligger der data, der er sikre nok til at igangsætte initiativer med f.eks. at erstatte kød med grøntsager. Situationen er helt anderledes ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Her er der sat initiativer i gang herhjemme for at øge forbruget af frugt og grønt - "seks om dagen". Men det ernæringsmæssige synspunkt er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med det miljømæssige synspunkt. Derfor kan det ske, at der vil være modstrid mellem budskabet om at spise mere frugt/grønt ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel og budskabet om at spise frugt/grønt efter årstiderne ud fra en miljømæssig synsvinkel. Det kunne være tilfældet for f.eks. tomater og agurker, hvor tomater netop er en af de grøntsager, hvor forbruget i Danmark er stigende.

Organisationsniveau: Her foreligger der ingen videre undersøgelser siden vor rapport fra 1996. Her pegede vi bl.a. på at et ændret forbrug af frugt/grønt i forhold til årstiderne ville kunne reducere miljøbelastningen væsentligt. Følgelig ville det være relevant med undersøgelser over, hvornår på året de forskellige frugter og grøntsager blev købt og kvalitative undersøgelser over, hvorvidt årstiden indgår i forbrugernes overvejelser før købet af frugt/grønt på en given årstid.

Mindsket forbrug: Danmark er et af de lande, hvor kødforbruget pr. indbygger er meget stort. Her foreligger der ingen videre undersøgelser over, hvorfor danskerne har så stort et kødforbrug . Derfor ville det være relevant med kvalitative undersøgelser for at belyse årsagerne til danskernes store kødforbrug. SIFO i Norge har foretaget sådanne analyser i flere rapporter (senest: Guzman, Maria A. og Kjærnæs, Unni, 1998). Hovedspørgsmålet var her, hvad forskellige holdninger til kød består i, hvordan de kommer til udtryk i den daglige madlavning og forbrug af kød, og hvilke personlige erfaringer eller oplevelser, der i særlig grad opleves som udslagsgivende. Hvad er det, som motiverer til en ændring i madvanerne, og hvad er det som modvirker en sådan ændring? Hvilke egenskaber ved kødet eller ved produktionsprocessen er det, der særlig udløser reaktioner blandt forbrugerne?

Behov for nye undersøgelser:

Fødevarefremstilling bygger i projektet fortsat på de samme (hollandske) data som i den forrige undersøgelse. Det skyldes mangel på publicerede nyere data om produkternes miljøbelastning.

Der er en række initiativer i gang for at finde mere præcise data for fødevarefremstillingen fra jord til bord. Af relevante initiativer skal nævnes:

I Sverige arbejder især Annika Carlsson-Kanyama fra FMS (Forskningsgruppen för miljöstrategiske studier) på at kortlægge energiforbruget i fødevaresektoren. De indsamlede data bliver publiceret løbende (den første rapport er Carlsson-Kanyama and Faist, 2000).

Derudover arbejder LRF, Lantbrukarnas Riksförening på at gennemføre livscyklusvurderinger på mælk, oksekød fra mælkeproduktion, oksekød fra ammekøer, svinekød, kartofler fra konventionel og økologisk dyrkning, kylling, hamburgerbrød og icebergsalat.

Det kan derfor konkluderes at der rent forskningsmæssigt er en række initiativer i gang, som vil kunne resultere i et bedre datagrundlag for fødevarefremstillingen. Hvorvidt der også vil fremkomme tilstrækkelige data for en række økologiske fødevarer, er p.t. lidt uklart, hvorfor dette område bør gives særlig opmærksomhed.

Til perspektivering skal der peges på Perspective projektet fra Holland (Schmidt, Taco, 1999). Her er det undersøgt hvorvidt det er muligt at reducere det indirekte energiforbrug i husholdningerne på trods af en øget indkomst. 12 husholdninger tog del i undersøgelsen, hvor deltagerne dels fik information om en række produkters indirekte energiforbrug (bl.a. fødevarer), dels fik tildelt en økonomisk støtte på 20% af deres normale indkomst til brug for daglige indkøb. Husholdningerne var i stand til at spare 31- 43 % på det indirekte energiforbrug i forhold til sammenlignelige husholdninger/deres tidligere forbrug. 18 måneder efter undersøgelsen blev der foretaget et tjek, hvor det viste sig at flere var faldet tilbage til deres gamle mønster, men ikke for fødevarers vedkommende!

I Sverige er der et projekt i gang, hvor forskere sammen med en række husholdninger undersøger mulighederne for nu og i fremtiden at opnå et mindre miljøbelastende forbrugsmønster. Her fokuseres der på mad, også fordi maden er en del af et socio-kulturelt kompleks, hvor forandringer i den mad der indtages ikke bare har afgørende indflydelse på husholdningernes madvaner og måltidsmønster, men også deres næringsindtagelse og økonomi. Formålet med projektet er at give eksempel på, hvordan en effektiv information om fødevarernes miljøbelastning til dagens husholdninger skal se ud for at kunne føre til mere miljøtilpassede madvaner. Med effektiv menes i projektet en reducering af ressourceanvendelsen - og målet er en effektivisering med mindst en faktor 4 (Forskningsgruppen för miljöstrategiska studier, 2001).

Madlavning

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau og organisationsniveau (behandles samlet, da der ingen mening er i at skelne mellem dem): DEFU har for nylig undersøgt danskernes elforbrug ved madlavning på elkogeplader og i elovne for at få et gennemsnitligt elforbrug til madlavning ud fra konkrete undersøgelser (DEFU, 2000). Resultatet var et gennemsnit på 340 kWh pr. år fordelt med 180 kWh til elkogeplader og 160 kWh til elovne. Dette resultat afveg væsentligt fra de hidtidige antagelser (240 kWh til elkogeplader). Resultaterne danner baggrund for elforsyningens informationsmaterialer, såsom Bedre Elvaner.

I Sverige er der ligeledes udarbejdet en rapport om elforbruget ved kogning af pasta, kartofler, ris mv., der ligeledes viser at der kan spares en del energi ved tilberedning af varm mad (Carlsson-Kanyama og Broström-Carlson, 2001). Ændret brug af forskellige fødevarer og en anden organisering af madlavningen i husholdningen vil kunne resultere i en væsentlig energibesparelse.

Hvad angår komfurer findes der p.t. ingen energimærkning til hjælp for forbrugerne. Det forlyder at der kan forventes en energimærkning på komfurer i 2003.

Mindsket forbrug: Her foreligger der ingen undersøgelser, men det er formentlig heller ikke så relevant.

Behov for nye undersøgelser:

Der foreligger ingen undersøgelser over de spild eller svind, der finder sted ved madlavningen eller i det hele taget fra jord til bord. Der kan kun foretages mere eller mindre kvalificerede gæt. Muligvis kan der sættes nærmere tal på spildet ved at sammenholde 3 forskellige datasæt: Data fra forsyningsstatistikken, data fra forbrugsundersøgelsen (begge fra Danmarks Statistik) og datakostundersøgelsen fra Fødevaredirektoratet. Hvis de pågældende data er gode nok, vil mængden af en given fødevare, der oplyses i forsyningsstatistikken, altid være højere end det tilsvarende tal fra forbrugsundersøgelsen på grund af svindet. Tilsvarende vil en mængde af en given fødevare i forbrugsundersøgelsen være højere end det tilsvarende tal i en kostundersøgelse, idet forbrugsundersøgelsen repræsenterer det købte, mens kostundersøgelsen repræsenterer det spiste.

Hvis størrelsen af spildet blev undersøgt og kortlagt, kunne det være et godt udgangspunkt for mulige kampagner for at reducere spildet og dermed miljøbelastningen.

Der er i Danmark foretaget udvalgte undersøgelser over elforbruget til madlavning i forskellige husstandstyper (DEFU, 2000). Fokus har været på elforbruget for apparaterne og ikke maden. Der mangler således undersøgelser over elforbrugets afhængighed af mængden af den mad der tilberedes, ligesom DEFU-rapporten ikke er opgjort efter de retter, der er lavet. Datamaterialet bygger på 100 familier fordelt efter familiestørrelse, alder, boligtype, indkomst og erhverv.

Noget af svaret herpå kan fås fra Sverige, hvor Carlsson-Kanyama sammen med the Swedish Consumer Agency har undersøgt energiforbruget til kogning, og hvordan et sådant forbrug kan reduceres ved rigtigt valg af apparater, kogemetoder og det antal portioner, der skal koges. Eksemplerne er kogning af hvede, spaghetti, pasta, byg, ris, kartofler, couscous og kartoffelmos (Carlsson-Kanyama and Broström-Carlson, 2001). Energiforbruget til fremstillingen af de relevante fødevarer før kogeprocessen blev også beregnet. Undersøgelsen foregik på et laboratorium. Undersøgelsen viste en stor forskel i elforbruget, afhængig af portionsstørrelse og kogemetode, og viste også at kogeprocessen var stor eller den dominerende del af det samlede energiforbrug til fødevaren. Derfor ligger der store besparelsespotentialer i en formidling af disse resultater.

Så vidt vi er underrettet, arbejder Carlsson-Kanyama videre med energiforbruget til fødevarer og vil publicere flere undersøgelser i fremtiden. De indsamlede data er særdeles relevante og kan formentlig også bruges i dansk sammenhæng. Forbrugerinformationen må derfor følge de svenske undersøgelser nøje og måske indlede et samarbejde med DEFU om flere danske undersøgelser, hvor energiforbruget til fødevarerne også indgår.

Servering og opvask

Her er det især opvasken, der belaster miljøet og derfor den der er i fokus i det følgende. Til al opvask bruges der vand, opvaskemiddel og energi til opvarmning af vandet.

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: Opvaskemaskiner: Her er der etableret både en energimærkning og en miljømærkning af apparaterne, der gør det nemt for forbrugerne at udskifte et gammelt apparat med et miljømæssigt set bedre alternativ med samme funktion. Ligeledes er der etableret en miljømærkeordning for maskinopvaskemidler og opvaskemidler til håndopvask.

Organisationsniveau: Forbrugerstyrelsen har i 1996 foretaget en telebus-undersøgelse af opvaskevaner i forbindelse med en test af opvaskemidler. Opvaskevaner omfatter her både manuel og maskinopvask. Forbrugerstyrelsen har ligeledes i flere år formidlet viden om gode opvaskevaner - undgå skylning af service, korrekt temperatur i opvaskemaskiner, korrekt dosering af opvaskemiddel.

Mindsket forbrug: Her foreligger der ingen undersøgelser. En mulighed kunne være at undersøge hvilken slags service, der hyppigst vaskes op. Hvis det er kopper kunne miljøet spares for en unødig belastning ved at den samme person brugte den samme kop flere gange i løbet af en dag.

Behov for nye undersøgelser:

Området må siges at være rimeligt godt belyst i form af undersøgelser, og området følges også løbende i form af test mv.

Opbevaring af mad

På dette område er brug af køleskab og fryser i fokus som de mest miljøbelastende for området.

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: Køleskabe/frysere: Der findes løbende undersøgelser af disse apparaters energiforbrug, og der er indført både energimærkning og miljømærkning for apparaterne, der gør det nemt for forbrugerne at udskifte et gammelt apparat med et nyt og mere miljøskånsomt apparat.

Organisationsniveau: Forbrugerstyrelsen har i flere år formidlet viden om rigtig brug af apparaterne - korrekt temperatur, korrekt afrimning af fryseren, korrekt placering af madvarer - og et godt valg af apparaterne - størrelse i forhold til forbrug.

Mindsket forbrug: Her foreligger der ingen egentlige undersøgelser. Undersøgelser kunne iværksættes for at analysere årsagerne til det stigende brug af køle- og frostvarer. Givet er det dog at ældre huses viktualierum i kælderen stort set alle er erstattet af køleskabe, hvilket resulterer i et øget energiforbrug.

Behov for nye undersøgelser:

Området må siges at være rimeligt godt belyst i form af undersøgelser, og området følges også løbende i form af test mv. af relevante apparater.

5.2.2 Boligopvarmning

Området omfatter nogle områder, der går på tværs af samtlige de aktiviteter, familien udfører i hjemmet. Her er det rumopvarmningen, der giver anledning til den største miljøbelastning.

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: Rumopvarmningen har været emne for energimyndighedernes kampagner igennem mange år. Der har f.eks. været fokus på isolering, på installation af radiatortermostater og rigtig brug af disse (20 grader og natsænkning), installation af effektive fyringsanlæg i boligen, skift fra oliefyr til fjernvarme mv. Men en nærmere gennemgang af alle disse initiativer ligger uden for rammerne i denne sammenhæng.

Organisationsniveau/mindsket forbrug: Også her har der været ført en aktiv politik på området. Her skal der blot peges på den række af de økonomiske incitamenter, der er igangsat i forbindelse med energiforbruget i boligen - husmærkningsordningerne, energikrav i forhold til eksisterende bygninger og nybyggeri, mærkningsordning for ruder og vinduer og informative energiregninger fra myndighederne.

Behov for nye undersøgelser:

Området er rimelig velundersøgt, og der føres konstant kampagner for at nedsætte forbruget. Forbrugerinformationen bør følge disse kampagner løbende for måske selv at få ideer til hvordan disse informationer kan bruges i forbrugerinformationens øvrige arbejde med formidling til forbrugerne.

5.2.3 Fritid

Aktivitetsgruppen fritid består af en række aktiviteter, der foregår i hjemmet. Vigtige i denne forbindelse er brug af elektroniske underholdningsprodukter med det tilknyttede elforbrug og boligindretning samt anvendelsen af boligen til diverse fritidsaktiviteter, herunder belysning og møbler.

Gruppen omfatter alle elektroniske underholdningsprodukter, såsom radio, tv, video, dvd-afspiller, parabolantenner, edb-udstyr, digitalt fotoudstyr mv., og gruppen har været i stærk vækst i de senere år.

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: De elektroniske underholdningsprodukter følges til en vis grad af DEFU, hvad angår elforbrug. Produkternes materialemæssige sammensætning har ikke været fulgt på samme måde, men for nylig er der etableret en særskilt indsamling af elektriske apparater efter brug. Der er også indført miljømærkning af en række apparater.

Organisationsniveau/mindsket forbrug: Energimyndighederne og Forbrugerstyrelsen har i de senere år ført kampagner, hvor især apparaternes standby-forbrug har været i fokus.

Behov for nye undersøgelser:

Området er i kraftig vækst, og der er ikke noget der tyder på at denne vækst stopper lige med det samme. Det er derfor vigtigt at følge området og igangsætte initiativer, der kan give større viden om apparatbestanden i husholdningerne og deres anvendelsesmønster. DEFU opererer med gruppen multimedier, men den angiver kun elforbrug for pc, tv og video i forskellige husholdninger.

Gruppens vigtigste produkter er møbler og belysning, der dækker indkøb af lamper og brug af dem - elforbruget.

Status over hidtidige initiativer:

Produktniveau: Møbler har ikke været specielt i fokus i miljøsammenhæng, men på det seneste er der indført miljømærkning af f.eks. en seng. Miljøbelastningen ved møbler afhænger meget af, hvordan de bortskaffes.

På belysningsområdet har der gennem en række år været ført kampagner for at stimulere salget af energisparepærer. Energisparepæreordningen er løbende optimeret, således at det i dag er muligt at købe A-mærkede energisparepærer. På det seneste er der også indført miljømærkning af energisparepærer. Samtidig hermed har der formentlig været en tendens til øget anvendelse af halogenspots, der ikke giver nogen elbesparelse.

Organisationsniveau/mindsket forbrug: Her er der som nævnt ført en række kampagner for at stimulere brugen af energisparepærer. Denne fokus på de store besparelsespotentialer ved fornuftig brug af belysning har formentlig også medført et mindsket forbrug , f.eks. ved installation af følere, der får lyset til at tænde ved bevægelser.

Behov for nye undersøgelser:

Møbler: Bortskaffelsen af møbler giver anledning til miljøbelastning. Derfor er det ud fra et miljøsynspunkt vigtigt at bruge møblerne så længe som muligt. Det kunne ske ved at de blev genanvendt af andre. Problemet er her at der i dag ikke findes nogen undersøgelser over, hvor stor en andel af møblerne der bliver genanvendt. Der findes en række genbrugsforretninger, der også har møbler. Men hvor stor en andel der bliver genbrugt, vides ikke. Tidligere var det f.eks. almindeligt at ombetrække sine møbler, men dette er formentlig en sjældenhed i dag, hvad det faldende antal møbelpolstrere tegner et klart billede af.

Belysning: Området bør følges nøje, da belysningen står for ca. 15% af elforbruget i en husstand på 2 voksne og 2 børn. Der mangler undersøgelser over, hvordan anvendelsesmønstret er af energisparepærer, almindelige pærer og halogenspots.

5.2.4 Transport

Området omfatter familiens transport med fly, bil og cykel. Transportområdet har også haft stigende bevågenhed i de senere år, og der foreligger efterhånden en række undersøgelser og på baggrund heraf også en række kampagner fra de ansvarlige myndigheder. Derfor skal området heller ikke gennemgås i detaljer, også fordi det nok er et område, der ligger i periferien for Forbrugerinformationens virke. Kampagnerne bør dog løbende følges for at få input og ideer til, hvordan disse informationer kan bruges i forbrugerinformationens øvrige arbejde med formidling til forbrugerne.

Der synes f.eks. at være behov for, at forbrugerne informeres langt bedre om miljøkonsekvenserne af deres transportform for ferierne. Flytransport er en meget miljøbelastende rejseform, som dog ikke altid kan erstattes med andre rejsemidler.

Hvad angår biltransport, har flere undersøgelser vist at det er de korte ture, der belaster miljøet mest, da motoren (og katalysatoren, hvis en sådan haves) ikke når at blive varm og derfor forurener langt mere, end hvis motoren var varm. Der har også været ført flere kampagner med fokus netop på denne problemstilling med opfordring til at erstatte de korte bilture under 5 km med cykel- eller ligefrem gåture.

I den forbindelse kunne Forbrugerinformationen overveje at inddrage biltransporten i forbindelse med indkøb af fødevarer og derfor iværksætte et samarbejde med de øvrige myndigheder, der forestår de forskellige kampagner. F.eks. foreligger der ingen præcise undersøgelser over hvilke transportmidler der anvendes til indkøb, eller hvor langt der køres til dette formål. Dette ville være relevant, hvis området skal inddrages i forbrugerinformationens formidling på området.