| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske husholdningers miljøbelastning

4. Kemiske produkter i husholdningen

Dette kapitel er udarbejdet DHI - Institut for Vand og Miljø for så vidt angår afsnit 4.1 og tabel 4.1 der indeholder en miljøvurdering af husholdningsprodukter ud fra standardrecepturer. Disse afsnit er dokumenteret i Bilag 7. Efterfølgende er det vist i afsnit 4.2 og tabel 4.2 hvordan miljøvurderingen af de enkelte produkter kan bruges til at vurdere den relative miljøbelastning af de kemiske husholdnings-produkter ved at sammenkoble miljøvurderingen med mængdedata fra forbrugsstatistikken.

4.1 Formål og metode

Formålet med dette kapitel er at bidrage med en ajourført miljøvurdering af kemiske produkter i husholdningen i forbindelse med opdateringsprojektet af Familiens Miljøbelastning. Det aktuelle projekt tager udgangspunkt i de samme produkter som i den tidligere gennemførte vurdering af miljøbelastningen af en families aktiviteter (Miljøstyrelsen 1996), og omfatter dermed ikke kosmetikprodutker. Ny tilgængelig viden om kemiske husholdningsprodukters sammensætning og aktuelle indholdsstoffer har medført behov for en opdateret miljøvurdering af de kemiske husholdnings-produkter.

Flere produkter har siden 1996 ændret sammensætning således, at visse miljøskadelige indholdsstoffer er blevet erstattet med mindre miljøbelastende indholdsstoffer. Dertil har der de seneste år været mere detaljerede oplysninger til rådighed om indholdsstoffer, der ofte grupperes under mindre præcise fællesbetegnelser som fx. "anioniske tensider". I Bilag 7 beskrives en række modelrecepturer for produkter, der vurderes at have ændret sammensætning siden 1996. I disse modelrecepturer indgår en beskrivelse af indholdsstoffer og koncentrationer i et typisk produkt, idet der dog i flere tilfælde ikke er medtaget stoffer, der er uden indflydelse på miljøvurderingen.

Miljøvurderingen af kemiske produkter i husholdningen er baseret på en kortlægning af produkternes indholdsstoffer og en screening af stoffernes potentielle effekter i vandmiljøet. I forhold til det tidligere projekt er metoden til miljøvurdering tilpasset således, at den er i overensstemmelse med de internationalt accepterede kriterier for miljøfarlighedsvurdering, der normalt anvendes af DHI - Institut for Vand og Miljø. Den anvendte metode er desuden i forlængelse af den metode til miljøvurdering, der aktuelt benyttes i forbindelse med Forbrugerinformationens undersøgelse af håndopvaskemidler.

Fokus for miljøvurderingen er produkternes påvirkning af vandmiljøet ved udledning til kloaksystemet, som er den typiske bortskaffelsesvej for de beskrevne produkter.

Tabel 4.1 angiver resultatet af miljøvurderingen af kemiske husholdningsprodukter. For hvert produkt er der angivet en miljøscore, der er afledt af miljøegenskaberne for de enkelte indholdsstoffer og deres koncentration (se Bilag 7). Miljøscoren for produktet angives ved anvendelse af en skala fra 1-6, hvor 1 er mindst miljøfarlig.

Tabel 4.1
Miljøscoring af kemiske husholdningsprodukter

4.2 Miljøvurdering af familiens forbrug af husholdningskemi

Ved anvendelse af den miljøscore der vises i tabel 4.1 samt forbrugsdata fra Forbrugsstatistikken, er der beregnet en værdi for miljøbelastningen ved at gange miljøscoren for det enkelte produkt med forbrugsmængden. Resultatet som ses i tabel 4.2 viser en rangordning af miljøbelastningen ved de kemiske husholdningsprodukter. Resultatet er beregnet for de forbrugsmængder der indgår i forbrugsstatistikken for en hustand med 2 voksne og 2 børn (kolonne 4) og for de forbrugsmængder, der indgik i den sidste opgørelse af Familiens miljøbelastning (kolonne 5). For nogle produkter viser forbrugsstatistikken ikke præcise forbrugsmængder, da statistikken har grupperet flere produkter. For disse produkter er der anvendt et gennemsnit for scoren for de enkelte produkter, som er vist i kolonne 3.

Da der også er usikkerhed om forbrugsmængder inden for niveau 2 (opvaskemidler og rengøringsmidler), bør man ikke tolke resultaterne alt for håndfast, men i stedet se på hvilket niveau produkterne er placeret med den anvendte gennemsnitsscore.

De 3 niveauer er inddelt sådan at der er størst mulig afstand mellem den beregnede miljøbelastning for produktforbruget i husstanden med 2 voksne og 2 børn. Desuden er det sikret at ingen produkter skifter niveau, hvis miljøscoren ikke ligger på det anvendte gennemsnit. Den nederste gruppe produkter er holdt uden for rangordningen, da forbrugsmængderne ikke kendes for de enkelte produkter.

Det har ikke været muligt at placere diverse husholdningskemikalier såsom eddikesyre, sprit, ammoniak og rensebenzin i rangordning, da forbrugsstatistikken ikke har specificeret forbruget af disse produkter. Da miljøscoren samtidig spænder fra 0 - 6 for disse produkttyper er det ikke rimeligt at benytte en gennemsnitsscore, da dette vil resultere i en misvisende miljøbelastningsværdi. I tabelnoten er der vist nogle eksempler på hvordan forskellige produkter vil placeres ved antagelse af forbruget.

Tabel 4.2.
rangordning af kemiske husholdningsprodukter (kolonne 4) beregnet som forbrugsmængde i gram (for en husstand med 2 voksne og 2 børn jf. forbrugsstatistikken) ganget med DHIs miljøscore for de typiske Husholdningsprodukter (kolonne 2 og 3). Resultatet er inddelt i 3 niveauer som afspejler at den endelige rangordning af produkterne indenfor et niveau ikke er fastlagt på grund af upræcise data for forbrugsmængder.. I kolonne 5 vises resultatet hvis der anvendes forbrugsmængderne fra familien miljøbelastning. Bemærk venligst at der ikke er tale om en endelig rangordning for produkterne, da forbrugsdatagrundlaget ikke er tilstrækkeligt specifikt til at opgøre forbruget for alle de viste produkttyper. Tabellens opdeling i 3 niveauer og en gruppe for husholdningskemi er det bedste bud på en rangordning af de kemiske husholdningsprodukter. Kolonne 6 viser de værdier for miljøbelastningen, der var resultatet ved sidste undersøgelse.

4.3 Resultat

Sammenlignes resultatet i kolonne 4 med resultatet af rangordningen fra Familiens miljøbelastning i kolonne 6 (Forbrugerstyrelsen, 1996 side 43), har tekstilvaskemidler samme plads - nemlig topplacering. De øvige produkter har i høj grad skiftet plads - dels fordi de enkelte produkters miljøscore er ændret pga. nye sammensætninger - dels fordi de forbrugsmængder der indgår i beregningen er højere i de nye forbrugsdata.

Sammenlignes resultatet beregnet med forbrugsdata fra Familiens miljøbelastning (kolonne 5) i forhold til forbrugsstatistikkens hustand med 2 voksne og 2 børn (kolonne 4) er det faktisk kun universalrengøring/vinduespudsmiddel samt tandpasta der skifter niveau i kraft af ændrede forbrugsmængder. Det mest interessante er imidlertid at forbrugsmængden af kemiske husholdningsprodukter generelt er væsentligt højere i forbrugsstatistikkens tal end antaget i Familiens miljøbelastning.

Den indbyrdes placering af de viste enkeltprodukter kan ikke afklares på grundlag af den anvendte forbrugsstatistik, da den ikke er specifik nok med hensyn til enkeltprodukter. For at resultere i en rangordning af alle enkeltprodukter skal statistikken suppleres med f.eks. markedsundersøgelsesdata for at give et dækkende billede. Sådanne undersøgelser udføres løbende af analyseinstitutter evt. for brancheforeningen.