|
Danske husholdningers miljøbelastning 3. Resultater af pilotberegningen3.1 Sammenligning med tidligere resultatInden præsentationen af resultaterne af opdateringen opsummeres konsekvensen af forskelle i datagrundlaget og beregningsmetoden i forhold til den tidligere gennemførte kortlægning af Familiens miljøbelastning. Ved præsentation af resultaterne lægges vægt på dels at vurdere om der kan konstateres en udvikling siden sidst, dels at pege på datamangler og en vurdering af mulighederne for at skaffe data i forbindelse med eventuelle kommende opdateringer. 3.1.1 Fra model til gennemsnitsdataDen væsentligste forskel mellem den tidligere gennemførte kortlægning af Familiens miljøbelastning og nærværende opdatering er de anvendte forbrugsdata. Første gang tog vi udgangspunkt i en modelfamilie, baseret på Forbrugerstyrelsens standardbudget. Standardbudgettet er udarbejdet af en ekspertgruppe og er et "normativt" budget, idet der ved udarbejdelsen er indgået en vurdering af hvad et "rimeligt forbrug" er – eller rettere var i 1994. Standardbudgettet bygger således kun delvist på statistik over de enkelte husstandstypers gennemsnitlige forbrug, men forsøger at fastslå hvilke varer der medgår til et rimeligt forbrug. For produkter med en lang levetid er der skønnet en levetid, og forbruget fordelt ligeligt over årene. Det er ikke helt så nødvendigt at gøre dette med et statistisk grundlag, idet årsforbruget afspejler den faktiske anskaffelse af apparater, og dermed også den miljømæssige belastning pr. år ved fremstilling af apparaterne. Køber eksempelvis 10 husstande i gennemsnit 1 køleskab om året, er levetiden for køleskabet i gennemsnit 10 år - forudsat antallet af apparater pr. husstand er den samme. Det er dog stadig nødvendigt med supplerende statistik for at vurdere apparatbestanden og f.eks. elforbruget forbundet med de apparater, der er i brug. Ved sammenligning med et gennemsnitsforbrug repræsenterede standardbudgettet et forbrug, der lå lidt over gennemsnittet. Men sammensætningen af forbruget adskiller sig på nogle punkter meget fra gennemsnittet. Især på fødevareområdet har der i standardbudgettet været en hensigt om at sammensætte en kost, der er baseret på kostråd om mindre fedt og kød, flere grønsager og mindre alkohol end et gennemsnitsforbrug. Modellen har den styrke at forbruget er meget veldefineret – og kunne betragtes som typisk for en række husstande, idet forbruget kan baseres på bredt anvendte varer. Ved anvendelse af gennemsnitsdata fra Forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik er der tale om et repræsentativt gennemsnitsforbrug i 1997/98/99. Det betyder dels at der er en langt større spredning i vareforbruget, dels at tallene viser hvad der rent faktisk bruges, frem for hvad de enkelte husholdninger burde bruge. Spredningen i forbruget er undertiden meget atypisk for den enkelte husstand. F.eks. er varmeforbruget i statistikken sammensat af olie, naturgas, fjernvarme mv., hvor der i virkeligheden er tale om at de fleste hovedsagelig bruger en af de nævnte opvarmningsformer. Formålet med den opdaterede kortlægning på grundlag af statistiske forbrugsdata frem for det tidligere anvendte normative grundlag er dels at få mulighed for en løbende opdatering af undersøgelsen, dels at få et datagrundlag, som kan anvendes på forskellige husstandsstørrelser. En væsentlig forudsætning for at det er muligt at opfylde disse mål er, at det anvendte datagrundlag er tilstrækkeligt specifikt på områder med de væsentligste miljøbelastninger. Her er forbruget af energi centralt. Det drejer sig om el, varme samt benzin mv. til transport, som imidlertid ikke er opdelt i forbrug på husstandens apparater eller aktiviteter. Det er derfor nødvendigt, som det også var ved kortlægning af Familiens miljøbelastning, at supplere med anden statistik. I forhold til den første kortlægning er der det yderligere krav til de anvendte datakilder at de dels skal kunne anvendes på flere husstandsstørrelser, dels at de så vidt som muligt skal kunne opdateres løbende. De anvendte datakilder, forudsætninger og begrænsninger for de gennemførte beregninger er gennemgået i Bilag 1, men vil også blive kommenteret i forbindelse med gennemgangen af resultaterne. 3.1.2 Ændringer i miljødataGrundlaget for miljøvurderingen af forbrugsmængderne er grundliggende det samme som ved første kortlægning. Metoden er stadig at opdele de enkelte forbrug af varer i materialer, knytte nogle livscyklusbaserede data til materialerne og foretage en aggregering og vægtning efter UMIP-metodens principper, dog forenklet for at give mere overskuelige resultater. De centrale livscyklusbegreber er forklaret i ordlisten i kapitel 7. Metoden er beskrevet i Bilag 4 samt i rapporterne for Familiens miljøbelastning (Miljøstyrelsen, 1996) og (Forbrugerstyrelsen, 1996). I forhold til Familiens miljøbelastning er der stort set anvendt det samme miljødatagrundlag. Kun miljødata for el- og varmeforbrug er blevet opdateret med de nye datasæt, som er hentet fra det LCA-projekt, som elværkerne har udført for elproduktion og anvendelse i 1997 (E2-2000). Dette har betydet at både el- og varmeproduktionen vejer lidt mindre tungt i regnskabet i forhold til tidligere, da der er sket en udbygning med både kraftvarme (som udnytter varmespild fra elproduktion) og vindmøllestrøm (der producerer el uden varmespild). Den væsentligste ændring i forhold til den tidligere gennemførte kortlægning vedrører aggregeringen af miljødata. Ved den første kortlægning undlod vi at foretage vægtning af de forskellige ressourceforbrug samt udledninger til omgivelserne. Vægtningen af ressourceforbruget i forhold til de tilgængelige ressourcer blev dog inddraget i forbindelse med udformning af programmet "Tjek din miljøbelastning" (Forbrugerstyrelsen, 1998) og anvendes også her. Det betyder at måleenheden for ressource i de to kortlægninger adskiller sig noget, idet de enkelte ressourceforbrug nu opgøres i personreserver frem for personækvivalenter (se ordlisten i kapitel 7). Det har især betydning ved forbrug af ressource, der har en relativt kort forsyningshorisont, som f.eks. råolie. Der er dog gennemført sammenligninger af de to beregninger med ressource vægtet efter forsyningshorisont (personreserver) for at kontrollere resultaterne (se figurer i Bilag 4). På forureningssiden er der i nærværende rapport valgt at opgøre primært energiforbrug som et mål for de luftforurenende parametre. Dette er gjort som en konsekvens af at der pga. datamangel ikke indgår vandforurening og miljømæssig belastning fra kemikalier i opgørelsen. Primær energiforbruget og deponibehov bliver dermed rimeligt dækkende mål for de opgjorte udledninger, der stort set kun vedrører luftforurening og affald til deponi. Data for energiforbruget omfatter de primære energiholdige råstoffer omregnet til mega Joule (MJ), der indgår i og medgår til fremstilling af produkterne, hvilket kaldes "primærenergi" eller "bruttoenergi". Det kan derfor være nødvendigt at supplere miljøberegningen med en vurdering af om der indgår miljøbelastende stoffer, der udledes til omgivelserne. I Familiens miljøbelastning samt nærværende opdatering gøres det ved en selvstændig screening af de miljøfarlige stoffer, som indgår i husholdningskemikalier, og som bortledes med spildevand. Den tredje parameter er en deponeringsfaktor, der skal udgøre et samlet mål for de deponerede affaldsmængder i produkternes livsforløb. Her er der i modsætning til de tidligere opdelinger i forskellige affaldstyper jf. UMIP, valgt blot at samle alt affald til deponi i en kategori, uanset hvor den stammer fra i produktets livscyklus. Eksempelvis vil affaldsscenariet, der anvendes for det meste brændbare affald, betyde at affaldet forbrændes med en vis grad af varmeudnyttelse, og slaggen i vid udstrækning udnyttes som vejfyld mv. Konsekvensen bliver at mængden til deponi i den situation er lille. Opgørelsen af affald til deponi som en samlet kategori er sket som konsekvens af at der endnu ikke eksisterer en anerkendt metode til miljømæssig vurdering af forskellige affaldstyper. Heller ikke UMIP-metoden med opdeling efter affaldets farlighed er der konsensus omkring – bl.a. fordi der internationalt ikke er konsensus om definitionen af farligt affald. Den anvendte metode er udviklet i forbindelse med et projekt til beregning af indikatorer for affaldshåndteringen i Danmark (Miljøstyrelsen, 2002). Der er imidlertid igangsat et LCA-metodeprojekt, der har til formål at videreudvikle vurderings-principperne for affald til deponi, og resultaterne af det projekt vil evt. kunne inddrages i projektet i forbindelse med kommende opdateringer (Miljøstyrelsen, 1999). Desuden er der netop igangsat et projekt vedr. kortlægning og vurdering af affaldsbehandlingen i Danmark, og det projekt forventes at give data til en opdatering af deponerings-behovene ved behandling af forskellige affaldsfraktioner (COWI, 2002). 3.1.3 Ændringer i præsentationsformDen gennemførte aggregering til de 3 parametre: Ressourcer, energi og deponi gør først og fremmest præsentationen mere enkel. I stedet for at præsentere en miljøprofil med 21 parametre for hver enkelt aktivitet kan man nu på overskuelig vis præsentere alle aktiviteter i forhold til hinanden beregnet ud fra hver af de 3 parametre (se figur 3.1, 3.2 og 3.3). Affaldsdeponi bygger dog i nærværende opdatering på et usikkert datagrundlag, men er medtaget for at vise hvordan parameteren kan anvendes. En grundliggende tanke ved kortlægningen har været at opgøre miljøbelastningen i en række dagligdags aktiviteter. Antallet er udvidet til 30, idet enkelte er tilføjet og transport til indkøb er lagt sammen med øvrig transport. De 30 aktiviteter er samlet i 7 aktivitetsgrupper: Spise Spise ude Beklædning Tøj til hele familien Hygiejne og sundhed Personlig hygiejne (bad mv.) Diverse fritid Fritid, hjemme, sammen Rengøring af bolig Gulvvask og rengøring Bolig Rumopvarmning Transport Biltransport Resultaterne for de 7 hovedgrupper præsenteres i det følgende - dels for sammenligningen med sidste kortlægning - dels for at vise hvordan de forskellige miljøindikatorer der er anvendt ved kortlægningen, kan have betydning for resultatet. I den tidligere rapport om Familiens miljøbelastning var konklusionen at de tre aktiviteter,
hver stod for 1/3 af ressourceforbrug og miljøbelastning i husholdningen. Ser man på den opdaterede opgørelse på hhv. ressourcer og energi tegner der sig et lignende billede. Generelt blev det i forbindelse med den tidligere kortlægning af Familiens miljøbelastning vurderet at alle resultater har en usikkerhedsmargen på en faktor 2. Den gennemførte opdatering som har karakter af en pilotberegning er på nogle områder endnu mere usikker, da dele af beregningen bygger på ufuldstændigt datagrundlag. Reelt dækker denne lighed mellem undersøgelserne således over nogle væsentlige ændringer og forskydninger i forhold til den tidligere undersøgelse. Væsentligst er at målestokken for ressource- opgørelsen er ændret i beregningsmetoden, samt at primærenergi- og deponibehov erstatter den tidligere opgørelse af "udledninger". Der er desuden tale om andre forbrugsdata, foruden at der er sket den ændring i aktiviteterne at transport nu omfatter både bilkørsel og anden transport – især flyrejser. Dog er opgørelsen af offentlig transport mangelfuld i nærværende opgørelse. I hovedaktiviteten spisning er den væsentligste post "fremstilling af fødevarer" , hvor der indgår nye forbrugsdata, som vurderes at være rimeligt præcise. Imidlertid må datagrundlaget for den miljømæssige vurdering af selve fødevarefremstillingen betegnes som ret usikker, idet der er tale om de samme data for fremstilling af fødevarer som sidst. De anvendte data omfatter kun energiforbrug i forbindelse med fremstillingen. Den anden betydende post i forbindelse med spisning er "tilberedning af mad", hvor der er anvendt nye data for elforbrug, men set under ét må opgørelsen af hovedaktiviteten "spisning" vurderes som værende usikker.
Figur 3.1 Figur 3.2 Betragtes deponibehovet for sig selv, viser det sig at beklædning og produkter der indgår i diverse fritidsaktiviteter i hjemmet, får en langt mere fremtrædende plads i det samlede billede, idet affaldet herfra udgør over halvdelen af den samlede affaldsmængde. Dog er de anvendte data for affaldsbehandlingen ikke opdateret, især hvad angår andel til forbrænding, energiudnyttelse eller genanvendelse, hvilket bør ske, inden parameteren tages i anvendelse. Det skal bemærkes at der også er indregnet en vis mængde affald til deponi i forbindelse med produktfremstillingen, ligesom der er regnet med bl.a. forbrænding af en stor del af husholdningsaffaldet. Der er således ikke blot tale om en opgørelse af affaldsmængden fra den enkelte husholdning, men et estimat over det faktiske deponeringsbehov i hele produktets livscyklus. Halvdelen af affald til deponi stammer fra diverse forbrugsgoder - enten fra produktion eller fordi de ender i storskrald. Derefter kommer emballage til fødevarer samt beklædning, mens transport og boligopvarmning har en langt mindre betydning målt med deponiparameteren end ved ressource- og energiparameteren. Diverse forbrugsgoder er bl.a. møbler og elektroniske produkter, hvor der er regnet med en lav andel til genanvendelse, idet nærværende opdatering er baseret på samme forudsætninger som ved den tidligere opgørelse af Familiens miljøbelastning. Der er imidlertid sket væsentlige ændringer i affaldshåndteringen de sidste 5 år, og billedet kan specielt for affald til storskrald være fortegnet. I dag sorteres en væsentlig større andel af affaldet, og langt mere genbruges eller forbrændes. Det er imidlertid valgt ikke at bruge tid på opdatering af datagrundlaget for affaldsbehandlingen i nærværende projekt, idet der netop er igangsat et projekt med det formål. Resultaterne herfra vil kunne anvendes ved en eventuel kommende opdatering af kortlægningen.
Figur 3.3 3.2 Gennemgang af resultaterEt af formålene med nærværende opdatering er at gennemføre beregninger for flere typer husstande for at vurdere om der er væsentlige forskelle i fordelingen af miljøbelastningen. I nærværende afsnit er præsenteret en husstand med 2 voksne og 2 børn som svarer til modelfamilien i den tidligere kortlægning af Familiens miljøbelastning. I Bilag 4 sammenlignes opdateringen mere detaljeret med den tidligere modelfamilie, og de væsentligste konklusioner indgår i nærværende afsnit. I afsnit 3.3 præsenteres 1 ny husstandstype, nemlig en single-husholdning, og forskellene kommenteres. Ved sammenligning med den tidligere kortlægning af Familiens miljøbelastning inddrages også forbrugsdata i kr., som er udgangspunktet for beregningerne. Bilag 3 indeholder en opsummering af forbruget i kroner for modelfamilien fra Familiens miljøbelastning og nye data for en husstand med 2 voksne og 2 børn fra nærværende opdatering. Det er vigtigt at bemærke at beregningerne på nogen områder ikke er tilstrækkeligt bearbejdet – især hvad angår opgørelse af materialeforbrug samt tillæg for forarbejdning og bortskaffelse for enkeltprodukter - til at kunne præsenteres som et færdigt resultat, hvilket kommenteres i forbindelse med gennemgangen. De mere detaljerede forudsætninger for beregningerne indgår i Bilag 2. Et væsentligt resultat ved gennemgangen er imidlertid at få afdækket mangel på data, og hvilke data der kan skaffes, hvis man ønsker at undersøge en aktivitet nærmere. Ved den følgende gennemgang af resultaterne lægges derfor vægt på at vurdere mulighederne for at skaffe data i forbindelse med en kommende opfølgning på projektet. Resultaterne fremgår af figur 3.4 - 3.6, mens resultaterne kommenteres i de efterfølgende afsnit for hver enkelt aktivitet. For aktiviteterne "fritid hjemme sammen", "fjernsyn og computer" samt "møbler belysning mv." er der i Bilag 5 eksempel vist hvordan de enkelte produkter bidrager til resultatet. De enkelte produkters bidrag er ikke vist for alle aktiviteter, idet resultaterne for enkeltprodukter er meget usikre grundet de mangelfulde datagrundlag for produkternes materialesammensætning og bortskaffelse. Men da produktniveauet er udgangspunktet for beregningen, findes de anvendte data i vedlagte databilag for enkeltprodukter, svarende til dem der er vist i Bilag 5. Se evt. oversigt over datafiler i Bilag 2. Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 3.2.1 Spise udeIfølge forbrugsstatistikken anvender en husstand med 2 voksne og 2 børn årligt ca. 11000 kr. på mad og drikkevarer uden for hjemmet, inkl. kantine på arbejde. "Spisning ude" er ikke taget med i beregningen, da det foregår uden for hjemmets fire vægge. Gruppen var heller ikke med i sidste opgørelse. Det vil dog i stigende grad kunne være relevant at medregne aktiviteten, da den til en vis grad fortrænger "spisning hjemme" – for nogle husstandstyper formentlig mere end for andre, og dermed også påvirker resultatet af opgørelsen. Det vil imidlertid kræve en del dataindsamling vedr. miljøbelastningen ved at spise ude, hvis den skulle medregnes. Alternativt vil man evt. kunne skønne hvor mange måltider man springer over hjemme - og så korrigere resultatet herfor for at sikre at udviklingen i madens andel af miljøbelastningen holdes neutral for ændrede vaner med hensyn til at spise ude eller hjemme. 3.2.2 Opbevaring af madVed opbevaring af maden er anvendelse og fremstilling af køleskab og fryser de vigtigste poster. Allerede ved den første kortlægning var det forudsat at køleskabe ikke indeholdt ozonlagsnedbrydende stoffer, da anvendelse af disse ikke var tilladt i 1994. Håndteringen af de udtjente køleskabe har også en vis indflydelse på materialeforbruget. Med den nye ordning for skrotning af elektriske apparater, der trådte i kraft i 1999, vil materialegenanvendelsen formentlig øges (Bekendtgørelse nr. 1067). Den mest afgørende parameter er således elforbruget for køle-/fryseapparaterne, som er afhængig af alder og størrelse. For nyindkøbte køleskabe og frysere har der de seneste år været gennemført en målrettet informationsindsats for at fremme salget af energirigtige (klasse A) køleskabe og frysere. Over en årrække vil det påvirke den eksisterende bestand. Forbrugsstatistikken siger ikke noget om bestanden, så derfor må man f.eks. lægge DEFU's undersøgelser til grund for energiforbrugets fordeling i husholdningerne. Elforbruget er jf. den opgørelse lavere end det vi regnede med ved opgørelsen af Familiens miljøbelastning. Miljøbelastningen til opbevaring af mad ligger for alle 3 parametre noget højere end i Familiens miljøbelastning (Bilag 4), hvilket især skyldes elforbruget. I Familiens miljøbelastning var der forudsat køleskab og fryser i energiklasse A, hvilket ikke er repræsentativt for de faktisk anvendte apparater. Samtidig kan der være tale om at flere husstande har mere end et af hvert apparat. Single-husstanden har - måske overraskende - omtrent det samme forbrug pr. person til opbevaring af mad. Det skyldes formentlig at single-husstanden ofte ingen fryser har, så selvom forbruget pr. person til køleskabet er højere, spares noget tilsvarende ved at fryseren ikke altid findes i single-husstanden. 3.2.3 MadlavningI aktiviteten madlavning indgår der en række energiforbrugende apparater, hvor kogeplader, ovn og emhætte er de største forbrugere af el. Ressourcemæssigt vejer de mange småapparater i køkkenet imidlertid også godt til i det samlede billede. I forhold til den tidligere opgørelse er ressourceforbruget til fremstilling af apparaterne omtrent det samme, selvom der er tale om nogle forskelle i hvilke apparater der er tale om. F.eks. indgår der i stigende grad en mikrobølgeovn i husholdningerne. Også her er DEFU's data for anvendelse af el til madlavning med diverse apparater de mest opdaterede (DEFU, 1999). 3.2.4 Servering og opvaskDen største del af ressourceforbrug og miljøbelastning for denne aktivitet vedrører opvask. I Familiens miljøbelastning blev opvask udvalgt til nærmere undersøgelse, bl.a. for at vurdere om opvask i maskine eller ved håndkraft belaster miljøet mest. Energi- og ressourcemæssigt viste undersøgelsen at resultatet falder forskelligt ud, afhængigt af brugerens vaner i forbindelse med opvasken. Afgørende forhold er fyldning af maskinen og vandforbrug ved håndopvasken. En anden forskel viste sig at være ved valget af opvaskemiddel. Især hånd-opvaskemidler ville kunne udgøre en væsentlig miljøbelastning. DHI's nye screening af kemiske husholdningsprodukter (se kapitel 4) viser væsentlige ændringer på området, således at håndopvaskemidler i dag noget mindre belastende for vandmiljøet. Men samtidig kan maskinopvaskemidlerne evt. være interessante at undersøge nærmere. 3.2.5 Fremstilling af fødevarerFødevareområdet der udgør en betydelig post, såvel økonomisk som miljømæssigt, på husholdningens budget, er datamæssigt meget velfunderet i de nye forbrugsdata. Vareantallet er omtrent fordoblet og giver nu et mere reelt billede af forbrugsvanerne. I forbindelse med nærværende projekt er det undersøgt hvilke andre datakilder, der kunne være relevante at inddrage til analyse af området (se Bilag 6). Konklusionen er at det ikke vil kvalificere datagrundlaget væsentligt at inddrage andre kilder. En meget vigtig forskel på de nye data og det tidligere anvendte standardbudget der lå til grund for Familiens miljøbelastning, er at der er tale om en opgørelse af det faktiske forbrug. Standardbudgettets normative tilgang betød at det skulle kunne anvendes til rådgivning om et hensigtsmæssigt forbrug, hvilket på fødevareområdet betød at nogle varegrupper blev nedprioriteret. Der er f.eks. en væsentlig højere andel af alkoholholdige drikkevarer i forbrugsstatistikken, som derfor er udskilt i en selvstændig "aktivitet" (se 3.2.6). Det kan overraske at det samlede forbrug i kroner trods alt stemmer så godt med de tidligere tal. Svagheden ved nærværende opdatering er at der er anvendt de samme miljø- og energidata som sidst. Det datagrundlag var baseret på en efterhånden noget forældet hollandsk undersøgelse, som kun indeholder energidata for fremstilling af fødevarer, inkl. primærenergiforbrug til fremstilling af råvarer, forarbejdning, transport og opbevaring i salgsleddet. Der er imidlertid mange nye projektet i gang både i Danmark og udlandet, hvor der i løbet af få år vil komme nye livcyklusbaserede data for fremstilling af råvarer og forarbejdning. Et af de mest omfattende og relevante projekter er svensk (Carlsson-Kanyama & Faist, 2000) og har som mål at vurdere energiforbrug og miljøbelastning ved en ændret kostsammensætning i forskellige husholdninger. Men også et igangværende dansk projekt om livscyklusvurdering af fødevarer vil gøre nye data tilgængelige for kommende opdateringer (www.lcafood.dk). Se desuden afsnit 6.2.1. 3.2.6 Øl, vin og spiritusØl, vin og spiritus blev i Familiens miljøbelastning medregnet i fremstilling af fødevarer. I den nuværende statistik er mængderne imidlertid væsentligt højere end i det tidligere anvendte standardbudget, og vi har valgt at udskille det i en selvstændig gruppe. Datagrundlaget for miljøopgørelsen bygger på de gennemsnitlige fødevaredata, som ikke er forsøgt tilpasset, da de alligevel må anses for at være delvist forældet (se 3.2.5). Hvis området er interessant for en nærmere undersøgelse, vil der kunne skaffes LCA-data for nogle drikkevarer, og der vil kunne findes data for miljøbelastningen ved de fleste drikkevareemballager. 3.2.7 Cigaretter, tobak mv.Cigaretter, tobak mv. indgik ikke i Familiens miljøbelastning. Udgiften er ret høj – ca. 5000 kr. i gennemsnit for en familie med 2 voksne og 2 børn. En stor del er selvfølgelig afgifter, og materialerne er overvejende organiske (papir og tobak). De miljømæssige omkostninger ved fremstillingen skal ses i lyset af at der er tale om relativt små mængder organisk materiale. Der anvendes dyrkningsmetoder, der kan være miljøbelastende i kraft af f.eks. pesticidanvendelse. Der kan findes mange data for fremstilling af papir til produkt og emballage, men om der findes data for tobaksfremstilling, vides ikke. Området er måske især interessant i kraft af den sundhedsskadelige effekt i anvendelsesfasen, som imidlertid ikke indgår i opgørelsesmetoden. 3.2.8 Tøj til hele familienI Familiens miljøbelastning viste det sig at miljøbelastningen ved fremstilling af tøj er relativt lav - i hvert fald målt i ressourcer og energi. Forbruget regnet i kroner er ved opdateringen væsentligt højere end i Familiens miljøbelastning. Men det betyder ikke nødvendigvis en markant miljøbelastning, da den var relativt lille ved Familiens miljøbelastning. Opgørelsen bygger på grove gennemsnit for miljødata, og data for miljøfarlige stoffer og arbejdsmiljø indgår ikke i beregningen. Der er imidlertid sket meget på området siden sidste opgørelse, bl.a. i kraft af miljømærkning af tekstil. Hvis området skal prioriteres, vil det i dag være muligt at skaffe langt bedre miljødata for tekstilproduktion. Samtidig vil det være vigtigt at beregningerne også indeholder data for økotox-belastning og arbejdsmiljø, da det formentlig er på de områder, der vil kunne være en væsentlig påvirkning. 3.2.9 Tøjvask mv.Tøjvask blev ved sidste kortlægning udpeget som et væsentligt indsatsområde, og siden har bl.a. Forbrugerstyrelsen taget flere initiativer på området. Sammen med Energispareudvalget har man afviklet en kampagne for vask ved 60 grader frem for kogevask. DHI's opdaterede undersøgelse af de kemiske husholdningsprodukter (se kapitel 4) viser at vaskemidlerne stadig er at regne for de mest miljøbelastende husholdningskemikalier. Fokus på A-mærkede vaskemaskiner har formentlig også betydet en nedgang i forbruget - dog kun for husholdninger med nye maskiner. 3.2.10 Anden vedligeholdelse (sy, pletfjerne, pudse sko)Gruppen er en mindre diversegruppe uden større miljømæssig betydning. Heller ikke pletfjerner og skopudsemidler viste sig ved sidste opgørelse at udgøre noget stort miljøproblem i forhold til de øvrige kemiske husholdningsprodukter. Området er ikke undersøgt til bunds i den opdaterede undersøgelse af kemiske husholdningsprodukter, men f.eks. rensebenzin er med i undersøgelsen (se kapitel 4). 3.2.11 Personlig hygiejne (bad mv.)Gruppen omfatter bad, hvortil medgår opvarmet vand. Desuden anvendes sæbe og shampoo. Mens fordeling af vandforbruget i husholdninger til de enkelte aktiviteter er opgjort i forskellige sammenhænge, er fordelingen af varmeforbrug til hhv. rumvarme og varmt vand mere usikker. I energimæssig sammenhæng regnes på årsbasis med at ca. 25% af varmeregningen går til opvarmning af varmt vand til bad mv. i private husholdninger (Reference, Energistyrelsen). Men billedet kompliceres bl.a. af at det i mange installationer er uforholdsmæssigt energikrævende at fremstille varmt vand - specielt om sommeren, hvor tab fra kedler og rør ikke kan nyttiggøres som rumvarme. Ved Familiens miljøbelastning blev hårshampoo og balsamprodukter udvalgt som et indsatsområde - og siden har Forbrugerinformation testet en række produkter for egenskaber og miljøbelastning. DHI's opdatering (kapitel 4) placerer stadig disse produkter i en midtergruppe, som er relevante at stille miljøkrav til. Men Forbrugsstatistikkens tal viser sammenholdt med DHI's undersøgelser at også håndsæber og anden "badekemi" kan være relevante at undersøge mere detaljeret. 3.2.12 ToiletVandforbruget til toiletskyl samt toiletpapir er de mest afgørende produkter, der indgår i denne aktivitet, set i et ressourceperspektiv. Vandmiljøbelastningen ved organiske udledninger indgår ikke i beregningen, hvilket bl.a. skyldes manglende data til at fordele belastningen internt i husholdningen. I den svenske undersøgelse af husholdningernes miljøbelastning (Biff och bil?, 1996) blev der givet en skønnet fordeling af spildevandet i husholdningerne, men egentlige opgørelser kendes ikke. Rigtigt interessant bliver opgørelsen af spildevandsbelastning først, når også de øvrige aktiviteter i husholdningen kan vurderes med hensyn til udledning af næringsstoffer, herunder især udledninger fra fødevarefremstilling. 3.2.13 Diverse (makeup mv.)Gruppen består af en lang række produkter med meget emballage samt en mindre mængde virksomt stof. Ved sidste opgørelse blev det vurderet at de fleste stoffer anvendes i små mængder og potentielt må være relativt uskadelige, da de skal kunne tåles af de fleste mennesker ved direkte hudkontakt. Grøn Information har siden givet flere eksempler på at stofferne ikke altid er ufarlige ved hudkontakt - da visse stoffer kan have f.eks. hormonlignende effekt. I det lys er det muligvis relevant med en mere grundig miljømæssig vurdering af kosmetikprodukterne. Produkterne indgår ikke i DHI's opdaterede screening af kemiske husholdningsprodukter (i kapitel 4) da en nærmere undersøgelse ville kræve et betydeligt større projekt. 3.2.14 Fritid, hjemme, sammenDenne post omfatter bøger, aviser, legetøj, husdyr mv., men ikke elektrisk underholdningsudstyr. Gruppens produkter består overvejende af papir samt foder mv. til husdyr, og ressourcemæssigt vejer gruppen derfor ikke meget tungt, da der er tale om organiske materialer. Der kan imidlertid være nogle væsentlige undtagelser - f.eks. viste sidste undersøgelse at valg af kattemad på dåse giver et højt ressourceforbrug til emballagen. I Bilag 5 er vist hvilke produkter der udgør de væsentligste belastninger inden for aktiviteten, og her ligger dyrefoder stadig relativt højt. En lang række tryksager er inden for de seneste år blevet miljømærket, hvilket kan have betydet en reduktion af miljøbelastningen. Der er imidlertid ikke lavet nærmere undersøgelser af hvor stor en andel af de tryksager der ender i husholdningerne der er miljømærkede. Affaldsbehandling af papir fra husholdninger er et område, hvor der bør inddrages nye data for at få korrekte resultater for deponibehovet fra aktiviteten, idet nærværende opdatering anvender uændrede data i forhold til Familiens miljøbelastning. 3.2.15 Fjernsyn, computer mv.Gruppen omfatter alle elektroniske underholdningsprodukter - en gruppe der har været kraftigt i vækst de seneste år med introduktion af edb-udstyr, digital foto, dvd-afspiller og mobiltelefoner mv. Forbrugsstatistikken rummer kun få varenumre og er specielt for edb-udstyr ikke produktspecifik. Telefoner er lidt mere opdelt, men alligevel har det vist sig umuligt at vurdere hvor stor en del af udgifterne der omfatter indkøb af nye apparater, da priserne spænder fra 1 kr. til flere tusinde kr. Det vil formentlig være muligt at opgøre salget af telefoner og computerudstyr via anden statistik, mens bestanden kan være vanskeligere at vurdere. DEFU har i forbindelse med undersøgelse af forskellig husstandes elforbrug en tilsvarende grov inddeling (DEFU, 2000). Indtil videre er det bedste datamateriale DEFU's, der for gruppen multimedier angiver elforbrug for pc, musikanlæg, tv og video i forskellige husholdninger. I december 1999 trådte de nye regler om særskilt affaldsbehandling af elektriske apparater i kraft (Bekendtgørelse nr. 1067). Det vil give større mængder indsamlet til genanvendelse ved adskillelse, og dermed et reduceret ressourceforbrug i produkternes livscyklus. I Bilag 5 er vist hvilke produkter inden for aktiviteten der bidraget til miljøbelastningen. Der er som sagt tale om en usikker opgørelse, idet de detaljerede materialesammen-sætninger samt bortskaffelsen af produkterne ikke er opdateret. Elforbruget er dog baseret på nye data og udgør 85% af belastningen opgjort som primærenergi for aktiviteten. 3.2.16 Møbler, belysning mv.I gruppen møbler og belysning er der et markant højere forbrug jf. den nye opgørelse i forhold til den tidligere kortlægning af Familiens miljøbelastning. Enten har forbruget på det punkt været underestimeret i den tidligere undersøgelse, eller også har der de seneste år generelt været råd til at købe boliginventar. Miljøbelastningen ved produkterne afhænger meget af hvordan produkterne bortskaffes. I beregningen er antaget at en betydelig del ender som storskrald, og der er forudsat at det kun i ringe grad forbrændes. Denne forudsætning bør revurderes og opdateres, idet der de seneste år er sket væsentlige ændringer vedrørende affaldssortering og genanvendelse. På belysningsområdet er der sket det at energisparelamper har vundet udbredelse, men måske er der samtidig sket en øget anvendelse af halogenspots (som ikke giver nogen elbesparelse). DEFU's opgørelse viser at en husstand med 2 voksne og 2 børn i dag bruger 15% af elforbruget til belysning, hvor der i Familiens miljøbelastning er regnet med 13% på grundlag af en lidt ældre undersøgelse. Det vil sige at andelen af el til belysning tilsyneladende ikke er blevet mindre. 3.2.17 BabyudstyrDette er en forholdsvis lille post, der ikke indgik i Familiens miljøbelastning. Når posten er lille, er det fordi den kun er relevant for småbørnsfamilier. Skal den undersøges, bør der laves en specifik statistik for husstande med børn under 1 år. Aktiviteten er ikke medtaget i beregningen, da der mangler materialedata for de få varer, der indgår i forbrugsstatistikken. 3.2.18 Gulvvask og rengøringDenne og de næste 2 aktiviteter vedrører alle rengøring på forskellig vis. Man bør ved kommende opdateringer slå de 3 aktiviteter sammen, da de hver for sig udgør små poster. Nedenstående bemærkninger vedrører alle 3 aktiviteter. Den væsentligste energi- og ressourceforbrugende post er varmt vand. Mængden der anvendes til formålet er imidlertid vanskelig at fastlægge præcist, og den varierer formentlig betydeligt for de enkelte husholdninger, afhængigt af gulvbelægning mv. Skal området vurderes nærmere, bør der igangsættes en undersøgelse af rengøringsvaner i private husholdninger, som er meget lidt belyst. Desuden indgår der kemiske rengøringsmidler som universalmidler, toiletrens samt vinduespudsemidler. DHI's undersøgelse (kapitel 4) viser at sådanne produkter stadig kan være interessante miljømæssigt set, specielt for midler der bruges i relativt store mængder. 3.2.19 Støvsuge, tørre støv af, fejeSe teksten i 3.2.18. 3.2.20 Diverse vedligehold (pudsning, møbler mv.)Se teksten i 3.2.18. 3.2.21 RumopvarmningVed kortlægning af Familiens miljøbelastning blev der anvendt varmedata for et 130 m² parcelhus fra 1980. Det var forudsat at der blev anvendt oliefyr. I den nye kortlægning er der anvendt forbrugsdata for en husstand med 2 voksne og 2 børn, fordelt på gennemsnitligt forbrug af el, olie, gas, fjernvarme mv. Forbruget i kroner er omregnet til forbrug af energiprodukter ud fra gennemsnitspriser for de enkelte energiformer. Forbrugsmønsteret er selvfølgelig atypisk, da man normalt har en hovedopvarmningsform evt. suppleret med anden opvarmning. Vi ved heller ikke præcist hvilken bolig der er tale om, kun at 77% ejer deres bolig, som i gennemsnit er på 133 m², og husenes alder gennemsnitligt ca. 45 år. Hvis man vil undersøge opvarmningsområdet nærmere, har Energistyrelsen udarbejdet en meget specifik statistik om energiforbrug og forsyning. Sammenholdes denne statistik med BBR-registerets oplysninger om boligstørrelse og alder, vil man kunne opstille nogle typiske boligsituationer og opvarmningsformer knyttet hertil. Der er således en række muligheder for nærmere undersøgelser, hvoraf flere formentlig er afprøvede og anvendes f.eks. i forbindelse med energirådgivning mv. Datamæssigt er der sket en opdatering af el- og opvarmningsdata, idet de danske elværker har gennemført et fælles projekt om livscyklusvurdering af el og varme leveret fra danske elværker (E2, 2000). Projektets data er udgivet til brug sammen med UMIP pc-værktøjet, og er anvendt til nærværende beregning også. På elsiden har det betydet en lidt lavere miljøbelastning end de gamle data. På varmesiden har det givet nogle ret præcise miljødata for fjernvarme fra kraftvarmeværker i Danmark. Datagrundlaget vil løbende blive opdateret og kan inddrages i de kommende opdateringer. De ændrede forbrugsdata samt anvendelse af nye miljødata har betydet at varmeforbruget vejer mindre tungt i husstandens samlede miljøbelastning end ved Familiens miljøbelastning. 3.2.22 VandspildAktiviteten indeholder vandspild, herunder havevanding, der så vidt vides ikke er opgjort i nogen statistik. Punktet er miljø- og ressourcemæssigt mindre betydende, da vand er en fornyelig ressource. Alligevel kan det pga. vandafgift være økonomisk interessant for private husholdninger. Spild der kan udgås og opsamling af regnvand til drivhus eller havevanding kan give umiddelbare økonomiske besparelser. 3.2.23 Vedligehold husDenne aktivitet omfatter sammen med 3.2.24 et betydeligt kronebeløb - men da varerne ikke er beskrevet som repræsentantvarer, har det ikke været muligt at knytte materialedata til gennemførelse af miljøberegningen. Hvis aktiviteten skal indgå i opgørelsen, kræves supplerende data for husholdningers forbrug af produkter til vedligehold af hus og have. Der er selvfølgelig forskel på udgiften til vedligehold af hus for ejerboliger (7100 kr.) og lejerboliger (5400 kr.), men ikke så markant som man måske umiddelbart ville forvente. Området kunne være interessant at belyse nærmere, da der som sagt omsættes betydelige kronebeløb på en række mere eller mindre kendte produkter, som ofte har ukendte sammensætninger. Der indgår også en række kemiske produkter – undertiden i betydelig mængder, f.eks. rensemidler og maling. 3.2.24 Vedlighold haveSe også 3.2.23. Området indholder kun kronebeløb - ingen materialedata, da der mangler repræsentantvarer og information om produkternes sammensætning. Opgøres forbruget specifikt for ejerboliger fordelt på etageboliger og parcelhuse, viser forbruget til vedligehold af have over 5000 kr. i parcelhuse og kun 800 kr. i etageboliger. Også her anvendes en række kemiske produkter, f.eks. ukrudtsmidler hvor det kunne være relevant at foretage en opgørelse og vurdering af miljøbelastningen ud fra en vurdering af miljøfarligheden. Det er dog muligt at området bliver mindre relevant de kommende år, hvis flere bekæmpelsesmidler bliver forbudt til privat brug. En række havemaskiner bruger benzin eller el, men data herfor findes ikke umiddelbart i nogen statistik. Der findes dog i kraft af bl.a. miljømærke-ordninger for f.eks. plæneklippere nogle data for emissioner fra små motorer. 3.2.25 Diverse elDiverse el er uspecificeret elforbrug jf. DEFU-rapport (DEFU, 2000). Det omfatter en række små elforbrugende apparaters drift og standbyforbrug i husholdningerne og udgør mellem 10 og 15% af forbruget afhængigt af husstandens størrelse. Det kan evt. være relevant at undersøge mere detaljeret hvad forbruget omfatter med henblik på at reducere forbruget, specielt fordi det ikke indgår i DEFU's opgørelser. 3.2.26 BiltransportBiltransport omfatter indkøb af bil, reservedele og vedligehold samt benzin og diesel. De største vanskeligheder med fastsættelse af materialeforbruget vedrører reparationer og vedligehold. Her er der taget udgangspunkt i de gamle data fra Familiens miljøbelastning for 15000 km årlig kørsel, som er anvendt forholdsmæssigt for andre husstandstypers forbrug til vedligehold af bil. Denne del bør opdateres, hvis det skal være et indsatsområde - også fordi der formentlig sker en kraftig udvikling på området, efterhånden som materialevalget til biler ændres, og affaldshåndteringen ligeledes er ændret væsentligt. Beregningerne er baseret på emissionsdata fra før anvendelse af katalysatorer på benzinbiler. Da der ikke præsenteres resultater for emissioner til luft, men i stedet vises energiforbrug og ressourcer, har anvendelse af ældre data ikke væsentlig betydning for resultatet. Vil man analysere miljøbelastningen mere detaljeret, bør data dog opdateres, da der også er sket nogle mindre ændringer i energiforbruget. Der bliver lavet mange undersøgelser af bil- og transportvaner, og der vil således kunne skaffes meget specifikke data for bilemissioner og kørevaner. Der er dog generelt det problem ved undersøgelser af kørevaner, at de opgør antal ture, frem for antal personkilometer. Forbrugsstatistikken giver imidlertid mulighed for at opgøre forbruget af benzin for de husstande der har bil, og derved vil man kunne få ret specifikke data for forskellige husstandtypers kørsel i bil. Hvorvidt taxakørsel bør indgå i biltransport eller offentlig transport kan diskuteres. Det er ikke medregnet i opgørelsen, da det kun udgør ca. 400-500 kr. årligt, hvilket svarer til ca. 50 kørte km, evt. det dobbelte i miljøbelastnings-regnskabet, hvis tom returkørsel medregnes. 3.2.27 CykelI aktiviteten indgår nye cykler, mens vedligehold af cykler ikke er medregnet på grund af datamangel for materialeforbruget. 3.2.28 Knallert og scooterI aktiviteten indgår kun skøn for materialer til nye køretøjer. Vedligehold af knallert og scooter er ikke medregnet på grund af datamangel for materialeforbruget. Der mangler også opgørelser af benzinforbruget til knallert og scooter og det hele derfor er medregnet til biltransport. Om der findes anvendelig statistik til belysning af området, er ikke undersøgt. 3.2.29 FlytransportForbrugsundersøgelsens data for flyrejser er opdelt i indenrigs- og udenrigsflyrejser samt charterrejser uden specifikation af, om det er med fly eller bus. Her har det kun været muligt at medregne et skøn for indenrigs- og udenrigsflyrejser, som imidlertid udgør den mindste del af flyrejserne. For varegruppen "charterrejser til udlandet over 5 dage" fremgår det ikke om rejsen foretages med fly eller bus, og gruppen er ikke taget med i beregningen, da der ville være tale om rent gætteri. Skal området undersøges, er det formentlig en omfattende opgave at undersøge charterbranchens transport fordelt på transportmidler og personkilometer. Det er her forsøgt at inddrage Trafikministeriets rapport om danskernes flyvaner (Trafikministeriet, 2001). Problemet med den rapport er - som den meste anden trafikstatistik - at der opgøres antal ture og eventuelle destinationer, men der angives kun skøn for personkilometer. Da personkilometer er grundlaget for miljø-beregningerne, giver det betydelige usikkerheder. Det bør dog kombineres med rejseafstande, da en meget stor del af brændstofforbruget sker ved start, hvilket på korte ture får afgørende betydning. Flere flyselskaber er begyndt at udgive miljøregnskaber, hvoraf der fremgår brændstofforbrug til flyrejser opgjort pr. personkilometer eller godstransport pr. ton km (www.sas.dk). Derimod er miljødata for flymotorer måske ikke i samme grad opdaterede, men de kan formentlig skaffes. 3.2.30 Offentlig transportI forbrugsundersøgelsen indgår der udgifter til færge-, tog- og busrejser. Det vil dog kræve en del undersøgelser at foretage en konvertering af en udgift til f.eks. klippekort til kørte km, som kan relateres til et brændstofforbrug ved buskørsel. Men der er en del undersøgelser i gang, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af grønne regnskaber for HT og andre busselskaber, så nogle nøgletal kan formentlig skaffes (www.ht.dk). DSB udarbejder også grønne regnskaber og udgiver årligt opgørelser over energiforbrug pr. kørt km og personkilometer, hvilket direkte kan bruges til beregning af miljøbelastning, hvis man har oplysninger om de kørte km (www.dsb.dk). 3.3 Andre husstandeI forbindelse med opdateringen har det været ønsket at undersøge forskellige typer husstande. I det følgende præsenteres beregningsresultatet for en single-husstand, og det diskuteres om det vil være relevant at inddrage andre husstande, f.eks. et gennemsnit for alle husstande. Tabel 3.1 viser grunddata for de 2 undersøgte husstandstyper samt gennemsnittet for alle husstande. Figur 3.7- 3.9 viser beregningsresultatet for den undersøgte single-husstand som er gennemgået i det følgende. Miljøberegningerne er gennemført på samme måde for husstanden med 2 voksne og 2 børn og for single-husstanden. For at kunne sammenligne de 2 husstande er belastningerne efterfølgende beregnet pr. person for de 2 børn og 2 voksne. Resultatet af sammenligningen er kommenteret ved gennemgang af single-husstanden i det følgende og indgår i det vedlagte databilag som datafil (Bilag 2). Tabel 3.1.
3.3.1 Single-husstandenSingle-husstanden er valgt for aldersgruppen 30-66 år. Forbrugsstatistikken har også data for husstande med singler under 30 år og over 66 år – begge bruger færre penge, så den valgte er formentlig en slags "værst tænkelige" blandt de 3. Sammenlignes single-husstanden med 2 voksne og 2 børn omregnet til 1 person, viser single-husstanden for de fleste aktiviteter lidt større belastning mht. de 3 parametre. "Rumopvarming" er med hensyn til ressourcer og primærenergi tilsyneladende mindre pr. person i single-husstanden, hvilket imidlertid opvejes af et højt forbrug af "diverse el" - som givetvis anvendes til opvarmning eller vandvarmere. Resultatet er dog lidt overraskende, hvis man alene betragter boligarealet, der er 85 m² pr. person for valgte single-husstand, altså noget højere end de ca. 33 m2 for husstanden med 2 voksne og to børn. Imidlertid er andelen med lejebolig for single-husstande også langt højere (77% i forhold til 36%), og en højere andel af single-husstande er formentlig tilsluttet fjernvarme, som i miljøberegningerne resulterer i markant lavere belastning med hensyn til primærenergiforbrug og ressourceforbrug. Således er der mange forhold der spiller ind på den faktiske miljøbelastning, der resulterer i at forskellen mellem de to husstandes ressourceforbrug, primærenergiforbrug samt deponibehov til rumopvarmning i gennemsnit er meget lille. Det generelle billede for de øvrige aktiviteter er at for alle produkter, hvor man typisk har "en af hver", f.eks. fjernsyn og møbler, er single-husstanden mere belastende ressourcemæssigt. Selve anvendelsen af f.eks. tv og belysning er imidlertid lidt lavere for single-husstanden. Familien med børn er tilsyneladende mere hjemme, laver mad og ser fjernsyn, mens lyset brænder. Single-husstandens lidt lavere forbrug til tøjvask afspejler desuden at ikke alle singlehusholdninger har vaskemaskine - eller måske ikke bruger tørretumbler - det kan ikke umiddelbart afgøres med den anvendte statistik. Desuden bruger single-husstande formentlig i højere grad fællesvaskeri eller møntvask, som ikke er indregnet. For deponibehov er det kun for "toilet" at familien har et lidt højere behov, hvilket skyldes bleer, som ender i dagrenovation, og hvoraf noget er henregnet til deponi. Der er dog store usikkerheder omkring opgørelsen af andelen til deponi, som ikke er opdateret i nærværende projekt (se afsnit 3.1.2). Generelt følger billedet altså det forventede at single-husstanden er lidt mere belastende målt på de 3 parametre end gennemsnittet pr. person i en husstand med 2 voksne og 2 børn. Hvis datagrundlaget var mere præcist med hensyn til produkternes materialesammensætning og affaldsbehandling, ville der muligvis tegne sig nogle interessante forskelle på konkrete forbrug af produkter. Figur 3.7 Figur 3.8 Figur 3.9 3.3.2 Gennemsnitshusstanden og andre husstandstyperGennemsnitshusstanden som er vist i tabel 3.1 er et beregnet gennemsnit for alle danske husstande. Den består af 2,14 beboere, hvoraf der er 1,65 voksne og 0,49 børn. Boligen er 106 m² og bygget i 1947. For gennemsnitshusstanden gælder at 78% har bil og et gennemsnitligt forbrug på i alt 230.000 kr. efter skat og pensioner mv. Heraf går der 140.000 kr. til de varer, der indgår i nærværende miljøberegning. Gennemsnitshusstanden vil være et muligt valg som fast beregningsenhed ved kommende opdateringer med henblik på at beskrive udviklingen. Problemet ved gennemsnitshusstanden er at det ikke er en velbeskrevet enhed. I Familiens miljøbelastning blev der valgt en "kernefamilie" med 2 voksne og 2 børn med den begrundelse, at de fleste har et ret præcist billede af modellen uden mange forklaringer. For en gennemsnitshusstand, som reelt ikke eksisterer, bliver man ofte i tvivl om hvad den består af. Gennemsnittets styrke vil selvfølgelig være at det også sammenfatter udviklingen i forandringer i f.eks. antallet af husstandsmedlemmer. I dag er det 2,14 personer per husstand, hvor tendensen er et faldende antal. Formidlingsmæssigt vil det imidlertid være langt lettere at beskrive en række husstande af forskellige størrelse og type, f.eks. afhængigt af boligform. Til at følge udviklingen over en årrække kan man så vælge at følge flere husstandsstørrelser og evt. supplere med en vurdering af, hvordan gennemsnittet udvikles. Statistikken giver mulighed for at beregne miljøbelastningen for hver enkelt hustand, men det er formidlingsmæssigt hensigtsmæssigt at begrænse antallet af husstandstyper. Det kan således være relevant at undersøge nogle andre udvalgte husstandstyper, men formålet bør gøres klart, da det er vanskeligt at præsentere og formidle forskelle mellem mange forskellige husstandstyper. Men f.eks. til brug for en opdatering af programmet "Tjek din miljøbelastning" (Forbrugerstyrelsen, 1998) vil det være relevant at opgøre forskellige husstandstyper – i hvert fald for nogle produktområder. Datagrundlag bør forbedres på de konkrete produktområder, inden beregningerne gennemføres for flere husstande. Desuden kan der være brug for mere specifikke forbrugsdata for el og varme, hvor f.eks. forbruget specificeres på husstande med forskelligt antal børn og voksne beboere.
|
