Som udgangspunkt har ønsket for "opdateringen" været at foretage en
beregning af en husstands miljøbelastning ved de aktiviteter der sker inden for
"hjemmets fire vægge" samt transport til og fra hjemmet inkl. ferietransport.
Som i den tidligere gennemførte kortlægning af "Familiens miljøbelastning"
medregnes derfor ikke aktiviteter i forbindelse med arbejde, undervisning, institutioner
eller fritidsaktiviteter, som f.eks. sport.
I dette kapitel opsummeres de væsentligste ændringer i datagrundlaget i forhold til
den tidligere gennemførte kortlægning af en families miljøbelastning. I Bilag 1 findes
der mere detaljerede noter om det nye datagrundlag for den gennemførte beregning.
Danmarks Statistik har i det sidste årti årligt udarbejdet en forbrugsstatistik for
vareforbrug i danske husholdninger. Statistikken udarbejdes ved løbende opdatering af
svar fra ca. 2000 husstande, der bliver bedt om at registrere deres forbrug i kr. på en
lang række varer i en periode på nogle uger. Statistikken offentliggøres som et
rullende gennemsnit for den sidste 3-års periode, således at f.eks. 1998 dækker et
gennemsnit for årene 1997, 1998 og 1999. Her i projektet er anvendt tal fra 1998, som
Danmarks Statistik har fremskrevet til 2000.
Forbrugsdata kan kombineres med en lang række demografiske data, og i forbindelse med
projektet har vi fået leveret følgende:
Oplysninger om husstandsstørrelse (12 kombinationer af antal og alder),
Boligform (parcelhus/etagebolig),
Ejerforhold til bolig (ejer/lejer),
Husstande med eller uden bil.
I opdateringsprojektet har vi beregnet og sammenlignet miljøbelastningen ved en
husstand med 2 voksne og 2 børn samt en husstand med en voksen.
Ved meget specifikke inddelinger – f.eks. ved enkeltprodukter der anvendes i
begrænset omfang - må man imidlertid være opmærksom på at statistikken ikke bygger
på et tilstrækkelig stort datagrundlag til at være signifikant.
Sideløbende med forbrugsstatistikken udarbejder Danmarks Statistik løbende en
pristalsstatistik, hvor der for en lang række konkrete repræsentantvarer månedligt
indsamles oplysninger om den aktuelle udsalgspris i forretninger landet over. De
indsamlede priser aggregeres til en gennemsnitlig årspris for den enkelte vare.
Til brug for beregning af den miljømæssige belastning ved forskellige husstandes
forbrug er det nødvendigt at kende vareforbruget i mængder frem for kroner. Ved at
kombinere de to statistikker er det for de fleste varegrupper muligt at omregne forbruget
i kroner til et vareforbrug i mængder, enten i kg eller antal stk.
I Bilag 1 er gennemgået i hvilket omfang omregningen har været mulig, og hvad der er
udeladt, og resultatet er opsummeret nedenfor. Der er kun medregnet den del af husstandens
forbrug der vedrører vareforbrug, hvilket udgør ca. 2/3 – resten vedrører
serviceydelser som forsikring, husleje mv.
I Bilag 3 vises i en tabel vareforbruget kroner for den tidligere anvendte modelfamilie
sammenholdt med forbrugsstatistikken data for en husstand med 2 voksne og 2 børn. Begge
er fordelt på omtrent samme aktiviteter. Nedenfor opsummeres forskellene i hovedtræk. I
alt bruges der årligt knap 45.000 kr. mere på varer i husstanden, jf. de nye tal fra
forbrugsstatistikken. Ved sammenligninger mellem de nye og gamle forbrugsdata i kroner er
der ikke taget højde for udviklingen i forbrugerpriser, der har være 11% i de 6 år der
er mellem opgørelserne (jf. forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik).
3 poster var ikke med i Familiens miljøbelastning, men indgår i opdateringen:
7000 kr. til flyrejser og offentlig transport
5000 kr. til tobak
5000 kr. til vedligehold af hus og have.
3 poster er væsentligt højere i den nye forbrugsstatistik som anvendes til
opdateringen:
7000 kr. ekstra til tøj mv.
12000 kr. ekstra til møbler og computer mv.
11000 kr. ekstra til biltransport inkl. vedligehold.
Hvorvidt disse forskelle også giver anledning til ændring i miljøbelastningen
kommenteres i det følgende kapitel.
Af det egentlige vareforbrug der indgår i beregningen har det ikke været muligt at
knytte priser og repræsentantvarer for ca. 3% af vareforbruget i kroner. De 3% varekøb
omfatter ca. 10% af varenumrene, som imidlertid alle er produkter, der anvendes i
begrænsede mængder (under 100 kr. årligt). For fødevareprodukter har det været muligt
at finde repræsentantvarer og priser for stort set alle varer, dog med inddragelse af
prisoplysninger fra supermarkeder på nettet (især www.iso.dk). I forbindelse med
projektet er andre statistiske kilder til fødevareforbrug undersøgt (se Bilag 6), men
det er ikke fundet relevant at inddrage dem i kortlægningen.
Manglerne vedrører den halvdel af varenumrene, der ikke er fødevarer. Ved en hurtig
gennemgang er det konstateret at der ikke er nogen af de udeladte varer, som ud fra en
miljømæssig vurdering giver anledning til specielle problemer. Udgangspunktet for
miljøberegningen har således været styk eller kg for ca. 97% af vareomsætningen i en
husholdning.
Den gennemførte beregning af miljø- og ressourcebelastningen for husstandenes
vareforbrug bygger på samme principper som anvendt i Familiens miljøbelastning. Metoden
går i korthed ud på at knytte materialeforbrug til hvert enkelt produkt inkl. emballage.
I næste trin tilknyttes nogle livscyklusbaserede data for miljø- og
ressourcebelastningen ved fremstilling af de enkelte materialer. Se Bilag 4 med en
gennemgang af beregningsprincipperne.
Ved den gennemførte afprøvning af det nye datagrundlag har de største problemer vist
sig ved tilknytningen af materialedata til de enkelte varer. Processen er meget
tidskrævende, hvilket ikke er overraskende, da der ved gennemførelsen af Familiens
miljøbelastning var afsat en betydelig del af projektet til opgaven. I forbindelse med
Familiens miljøbelastning blev der foretaget en indledende prioritering af vareforbruget,
således at de produkter der blev omsat i de største mængder i husholdningen blev
vurderet mere præcist end de øvrige produkter. Derved blev over 300 produkter
nedprioriteret og vurderet på et skønsmæssigt grundlag.
Noget tilsvarende har vi ikke forsøgt ved nærværende opdatering, men har i stedet
knyttet alle materialesammensætninger til produkterne ved i stort omfang at anvende data
fra Familiens miljøbelastning. Derved er der en række produktsammensætninger, som
bygger på de tidligere anvendte skønsmæssige tal. Der er imidlertid en restgruppe, som
det har voldt vanskeligheder at knytte materialedata til. Restsummen af produkter hvortil
der mangler materialefordeling udgør under 15000 kr., svarende til 7% (inkl. de 3% som
nævnt ovenfor, som der ikke findes repræsentantvarer for).
De vigtigste mangler er offentlig transport samt charterrejser. Offentlig transport er
tog, bus og færger, som i forbrugsstatistikken er opgjort som udgiften hertil. Vi har
ikke forsøgt at skønne energiforbruget for disse "varer". Charterrejser
vedrører især bus- og flyrejser. Det er dog ikke muligt at vurdere hvor mange
rejsekilometer der indgår, og hvad der er forplejning og ophold, så posten indgår ikke
i beregningen. I alt udgør de 3 poster 8-9000 kr., svarende til ca. 4% af det samlede
vareforbrug.
Generelt gælder det for opdateringen at de anvendte data for materialesammensætning
af produkterne kan være forældede. Derfor bør resultaterne ikke præsenteres og
anvendes for enkeltprodukter uden en vurdering af om de anvendte data er tilstrækkeligt
præcise. En aggregering af produkterne på aktivitetsniveau vil udligne nogle af de
usikkerheder der er ved de anvendte materialesammensætninger og er derfor det eneste, der
præsenteres i nærværende opdateringsprojekt bortset fra et eksempel på resultater på
produktniveau, som er vist i Bilag 5.
Ved præsentationen af kortlægningen aggregeres resultaterne dels på en række
aktiviteter i husholdningerne, dels på nogle få miljøparametre. Den miljømæssige
aggregering er ny i forhold til den tidligere anvendte. Hvor der ved familiens
miljøbelastning blev præsentere "miljøprofiler" med en række ressource- og
miljøparametre for hver aktivitet, præsenteres nu 3 aggregerede LCA-baserede
indikatorværdier for hhv. ressourceforbrug, primærenergi samt deponibehov. I afsnit 3
gennemgås kort hvordan miljøopgørelsen og aggregering er foretaget. I Bilag 4
gennemgås hele metoden til miljøvurderingen.
Ved at anvende nogle aggregerede miljøindikatorer opnås en overskuelighed i de
grafiske fremstillinger. Ønsker man mere specifik viden om baggrundsdata, vil de kunne
findes i datafiler, som er vedlagt til dokumentation af de gennemførte beregninger.
Ved gennemførelse af opdateringen har det desuden været målet at vurdere de
tidligere anvendte anvendelsesdata. Med anvendelsesdata menes produkter som el, vand,
varme og benzin, der medgår til husstandens aktiviteter. I statistikken optræder disse
forbrug fordelt på nogle få vareposter, og problemet er at fordele dem på de relevante
aktiviteter. Ved Familiens miljøbelastning blev der foretaget en fordeling af posterne,
som svarer til en gennemsnitsfordeling i en typisk husstand. Ved gennemførelse af
opdateringsprojektet er der yderligere den komplikation, at fordelingen skal relateres til
forskellige husstandstyper, da det ikke er givet at der f.eks. er samme fordeling i
forskellige husstandsstørrelser.
Det har således været nødvendigt at finde nye kilder til fordelingen af el, vand,
varmeforbrug samt transport. Datagrundlaget er gennemgået i Bilag 1, men opsummeres kort
her.
Elforbruget blev sidst baseret på elværkernes gennemsnitlige forbrug for danske
husstande samt de standardforbrug for elapparater, der indgik i kortlægningen. DEFU har
siden (DEFU, 1999) gennemført en omfattende kortlægning af elforbrug og fordeling på
apparater i danske husholdninger. Datamaterialer fra DEFU er endvidere opdelt i
forskellige husstandstørrelser. Forbruget for de forskellige størrelser husstande
stemmer godt overens med det der indgår i forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik.
Materialet vil formentlig blive opdateret med mellemrum, og vi har derfor valgt at tage
udgangspunkt heri ved opdateringsprojektet, således at vi anvender fordelingen fra DEFU's
resultater til fordeling af de enkelte husstandstypers elforbrug på aktiviteter.
Vandforbrugets fordeling mellem de enkelte aktiviteter i husholdningen er hentet fra de
senest gennemførte undersøgelser (Miljøstyrelsen, 1999). Der vil typisk ikke være den
store forskel på vandforbrugets fordeling på aktiviteter i husholdninger af forskellige
størrelse, da de fleste vandforbrugende aktiviteter er personrelaterede. Den tidligere
anvendte fordeling er justeret i forhold til de nyeste tal fra Miljøstyrelsen og anvendes
for alle typer husstande.
Varmeforbruget blev i Familiens miljøbelastning fordelt på opvarmning og varmt vand,
hvor sidstnævnte skønsmæssigt blev fordelt på opvask, rengøring og bad mv. Bad
udgjorde langt den største del heraf. Ved opdateringen har vi anvendt den samme
fordeling, men ikke forsøgt at fordele på opvask og rengøring. Der er afsat 25% af
opvarmningen på bad. Dertil kommer elforbrug til vandvarmere, som 100% er tillagt bad.
Varmeforsyningen er i den nye kortlægning sammensat af en lang række varmekilder –
som derfor alle er fordelt på bad og opvarmning; dog er elvandvarmere knyttet 100% til
varmt vand og brændeovne 100% til opvarmning.
For transport findes der ikke nogen opgørelser over hvor mange km der køres til
forskellige formål – kun antallet af kørte ture og distancer. I Familiens
miljøbelastning var der skønsmæssigt afsat 10% af biltransporten til indkøb. I
nærværende projekt har vi valgt at præsentere al transport samlet, da det tidligere
anvendte skøn stadig ikke er dokumenteret i nyere udgivelser. I den gennemførte
beregning er den væsentligste forudsætning derfor priser pr. liter brændstof, som er
lagt til grund for omregning fra benzinudgift til forbrug i liter.
Den væsentligste nye post vedrørende transport er inddragelse af flyrejser. Her har
Trafikministeriet netop offentliggjort en rapport om danskernes flyvaner
(Trafikministeriet, 2001). Opgørelsen rummer imidlertid kun meget få data for rejste km
pr. person. Samtidig er de forbrugstal der indgår i varestatistikken kun opgjort på
nogle grove kategorier, der ikke viser f.eks. rejsemål. Desuden indgår der f.eks. i
udgiftsposten charterrejser også andre rejseudgifter, som f.eks. overnatninger. Det vil
derfor være nødvendigt med en mere præcis beskrivelse af danske husholdningers
rejseaktiviteter, førend billedet er dækkende. I det gennemførte beregningseksempel er
der kun medregnet en mindre del af de gennemførte flyrejser, nemlig de udgiftsposter der
specifikt omfatter hhv. indenlandske og udenlandske flyrejser.
Der er især to forhold ved de nye data, som har væsentlig indflydelse på
resultaterne. Det ene er at der nu er tale om et forsyningsscenarium frem for et
produktionsscenarium, det andet at der er foretaget en allokering ud fra energikvalitet
frem for energiindhold. Samtidig har projektet givet data for fjernvarmeproduktion i
Danmark.
At der er tale om et forsyningsscenarium betyder at man har opgjort hvordan den el der
blev forbrugt i Danmark blev produceret - sammensat af forskellige typer kraftværker og
importeret el. De tidligere anvendte produktionsscenarier opgør på hvilke kraftværker
el er fremstillet i Danmark i et givet år.
Allokeringen (fordelingen) baseret på energikvalitet frem for energiindhold betyder at
el- og varmeproduktionen vurderes under ét. Ved at fordele ressourceforbrug og
miljøbelastning mellem el og varme i samme forhold som energiindholdet i den leverede el
og varme tager man ikke højde for kvalitetsforskel på el-energi og varme. Hvis man
fordeler efter kvalitet, tillægges el den største del af miljøbelastningen.
Den væsentligste forskel i forhold til de tidligere anvendte data fra UMIP-databasen
er en højere andel kul og vindkraft i elproduktionen og en bedre kraftvarmeudnyttelse,
hvilket samlet betyder et lavere ressourceforbrug. Desuden er der regnet med
røggasrensning til fjernelse af forsurende stoffer på de fleste anlæg i forhold til de
gamle data fra 1991, hvor det ikke var udbredt.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|