| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Danske husholdningers miljøbelastning
Baggrund og formål
Undersøgelsesmetode
Projektets hovedresultater
Resultat af pilotberegningen
Forbrugsstatistikken
som grundlag for løbende opdatering?
Behov for nye miljødata
Hvad kræves for en løbende
opdatering?
Forskelle mellem
forskellige husstandstyper
Bøf, bil og bolig står stadig for de væsentligste bidrag til miljøbelastningen
fra danske husholdninger, og det er stadig brugen af tekstilvaskemidler, der er det mest
miljøbelastende, når det drejer sig om kemiske husholdningsprodukter. Den gennemførte
pilotberegning af en opdatering baseret på forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik
peger på at boligindretning og underholdningselektronik har fået væsentlig større
betydning.
Forbrugsstatistikken kan fremover være grundlag for beregning af udviklingen i
forskellige husstandes miljøbelastninger. Resultatet vil være mest dækkende inden for
fødevareområdet, mens det på andre områder er nødvendigt med mere detaljeret
statistik for forbrug af enkeltprodukter. Datagrundlaget for den anvendte
livscyklusbaserede beregningsmetode skal løbende opdateres, for at resultaterne afspejler
de faktiske ændringer i ressource- og miljøbelastningen.
Projektets overordnede formål er at udvikle en metode til løbende opdatering af det
tidligere gennemførte kortlægningsprojekt "Miljøbelastningen ved familiens
aktiviteter". Projektet skal tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks
Forbrugsstatistik og vurdere hvilke andre opdateringer, der er relevante.
Projektet skal ses som en opfølgning på projektet "Miljøbelastningen ved
familiens aktiviteter", der blev udarbejdet i 1996 på grundlag af
Forbrugerstyrelsens standardbudget for 1994. Projektet har siden udarbejdelsen været et
vigtigt grundlag for prioritering af Forbrugerstyrelsens arbejde med miljørådgivning
(som siden januar 2000 er overgået til Forbrugerinformationen). Perspektivet ved en
løbende opdatering er at kunne tilpasse rådgivningen, når husholdningernes
forbrugsmønstre ændres.
En væsentlig forudsætning for "Familiens miljøbelastning" var, at den blev
udarbejdet på grundlag af Forbrugerstyrelsens standardbudget. Budgettet er udarbejdet på
et normativt grundlag, det vil sige at det er en teoretisk model med indbyggede
forudsætninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer et gennemsnitligt forbrug.
Forbrugsstatistikken bygger derimod på en repræsentativ opgørelse af det faktiske
forbrug i forskellige husstandstyper.
Projektet er et forprojekt, der ved at gennemføre et beregningseksempel på grundlag
af forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik skal vurdere hvilke data der skal suppleres
med for at gennemføre en løbende kortlægning af danske husstandes miljøbelastning. Det
gennemførte beregningseksempel er således baseret på en række data af meget forskellig
nøjagtighed. Resultatet skal derfor præsenteres med en række forbehold om usikkerheder
ved datagrundlaget.
Metoden til det gennemførte beregningseksempel svarer til Familiens miljøbelastning
med nogle få, men væsentlige ændringer. For at kunne sammenligne de to undersøgelser
er der lavet en omregning af resultaterne fra Familiens miljøbelastning. Metoden til
beregningerne og sammenligningen af de to undersøgelser er grundig beskrevet i
projektrapporten. Figur 1.1 gennemgår kort de enkelte trin i beregningsmetoden.
Se her!
Figur 1.1
viser de enkelte trin i den anvendte beregningsmetode
DHI - Vand og miljø har til projektet gennemført en opdatering af den miljømæssige
belastning ved kemiske husholdningsprodukter, og resultatet indgår i rapporten.
Udover det gennemførte beregningseksempel, som er udført af COWI A/S, har I/S
ØkoAnalyse som en del af projektet lavet en status over undersøgelser af danske
husholdningers miljømæssige adfærd. For de mest betydende aktiviteter i husholdningen
er det desuden vurderet om der findes relevant materiale fra udenlandske undersøgelser.
Projektets resultater falder i 2 dele:
Første del er resultatet af den gennemførte pilotberegning baseret på
forbrugsstatistikkens vareforbrug i danske husstande, nye data for anvendelsen af el til
forskellige aktiviteter og med nye miljødata for el og varme; men derudover med samme
datagrundlag som anvendt i Familiens miljøbelastning.
Anden del er en vurdering af om forbrugsstatistikken kan anvendes som grundlag for en
løbende opdatering, og hvilke andre data det er nødvendigt at opdatere for at få et
dækkende billede af miljøbelastningen i danske husholdninger.
Det er stadig "bøf, bil og bolig", der er i fokus, når man kort skal
karakterisere typiske danske husholdningers miljøbelastning. Og det er stadig brugen af
tekstilvaskemidler, der er det mest miljøbelastende, når det drejer sig om kemiske
husholdningsprodukter. Det er det helt overordnede resultat af den nærværende
opdatering, hvilket er helt i tråd med den tidligere kortlægning af Familiens
miljøbelastning (Forbrugerstyrelsen, 1996). Der ser dog ud til at indretning af boligen
med møbler og underholdnings-elektronik har fået en større miljømæssig betydning,
hvilket skyldes et langt højere forbrug til disse aktiviteter end forudsat i Familiens
miljøbelastning.
De to undersøgelser er imidlertid ikke helt sammenlignelige, og en detaljeret analyse
af "udviklingen" i de 5 år der er imellem undersøgelserne, er ikke mulig.
Sammenligningen udpeger de væsentlige forskelle på undersøgelserne, som især skyldes
ændringer i de anvendte forbrugsdata. Men sammenligningen viser også at ændringer i de
anvendte miljødata for el og varme har afgørende betydning for resultatet af
miljøberegningen. F.eks. har de nye miljødata for varmekilder betydet at ressource- og
miljøbelastningen ved opvarmning i det gennemførte beregningseksempel er noget mindre
end i Familiens miljøbelastning, selvom varmeforbruget i boligen er omtrent det samme.
For de kemiske husholdningsprodukter har det vist sig at både forbrugsmængder og
produkternes sammensætning er ændrede i forhold til sidste undersøgelse.
Tekstilvaskemidler stadig er de mest miljøbelastende kemiske husholdningsprodukter.
Generelt er forbruget af kemiske husholdningsprodukter betydelig højere end forudsat i
Familiens miljøbelastning.
Projektets konklusion er at en samlet opdatering for alle aktiviteter i danske
husstande vil være meget omfattende, og at forbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik
fremover ikke for alle aktiviteter i private husholdninger er tilstrækkelig som grundlag
for beregning af udviklingen i miljøbelastning.
I forhold til det tidligere anvendte standardbudget dækker forbrugsstatistikken langt
bedre inden for fødevareområdet, hvor statistikken omfatter langt flere varer og
giver et nuanceret billede af danske husholdningers fødevareforbrug. Samtidig er
fødevareområdet godt dækket ind med hensyn til priser på repræsentantvarer, som er en
nødvendig forudsætning for beregningsmetoden. Det er samtidig forholdsvis enkelt at
skaffe priser og stykvægt for de manglende repræsentantvarer.
For alle aktiviteter hvor der indgår andre produkter end fødevarer, er
forbrugsstatistikken derimod langt mindre specifik end i det tidligere anvendte
standardbudget. På områder som beklædning, boliginventar og husholdningskemi er
der mange produkter der er samlet i grupper, eller også mangler der priser på
repræsentantvarer til brug for omregning til stykvægt. Skal disse områder opdateres
løbende, vil der skulle indsamles priser og forbrug for en række specifikke produkter.
Dette arbejde vil eventuelt kunne gøres i samarbejde med Danmarks Statistik.
Den sidste gruppe af aktiviteter der er tilknyttet husholdningerne, indgår kun i
Forbrugsstatistikken som en samlet sum uden tilknyttede repræsentantvarer. Det drejer sig
især om transport samt vedligehold af bolig. Skal disse aktiviteter indgå i
opgørelse af danske husholdningers miljøbelastning, vil det kræve input fra andre typer
opgørelser, som ikke opdateres løbende.
Forbrugsstatistikken indeholder ikke data til fordeling af el-, vand- og varmeforbrug
på de enkelte aktiviteter. Sådanne data findes bl.a. for elforbrug kun for nogle få
husstandstyper, f.eks. husstande fordelt efter antal beboere. Skal forbruget af el, vand
og varme fordeles på aktiviteter for andre typer husstande, vil det ikke altid være
muligt med eksisterende statistik.
For at kunne give et tidssvarende billede af miljøbelastningen for enkeltprodukter er
det nødvendigt med en opdatering af materiale- sammensætningen for produkterne, nye
miljødata for fremstilling af materialerne samt nye data for energiprocesser og
affaldshåndtering.
Behovet for nye oplysninger om produkternes sammensætning har bl.a. vist sig ved
opdateringen af de kemiske husholdningsprodukter, hvor der er sket store ændringer siden
sidste undersøgelse. F.eks. var toiletrens blandt de relativt mest miljøbelastende
produkter ved sidste undersøgelse, men er nu placeret væsentligt lavere i rangordenen.
Det er også nødvendigt at anvende nye miljødata for fremstilling af materialer og
energiprocesser. Inddragelse af nye el- og varmedata har vist at det kan betyde store
ændringer i resultatet. Hastigheden hvormed miljødata kan opdateres, afhænger især af
den generelle udvikling af LCA-datagrundlaget. Mens el- og varmedata formentlig opdateres
rimelig hurtigt, vil der kunne gå flere år imellem at der offentliggøres nye data for
de mange fremstillingsprocesser for materialer.
Affaldshåndtering er et vigtigt område, hvor der ikke er anvendt opdaterede data i
pilotberegningen. Datagrundlaget skal opdateres hvad angår den faktiske håndtering af
affald, hvis det beregnede deponibehov skal blive et anvendeligt mål for
miljøbelastning. Hvis for eksempel affaldsbehandlingen af et produkt ændres fra deponi
til genanvendelse, kan det betyde at både deponibehov og ressourceforbruget falder,
selvom forbruget af produktet er stigende. Nye data for affaldshåndteringen vil være
tilgængelige i løbet af 2002 i kraft af andre igangværende projekter.
Forbrugerinformationen fokuserer på konkret rådgivning om valg af produkter ud fra
kvalitet, pris og miljøforhold. Det er derfor ønskeligt at en opdateret beregning af
danske husholdningers miljøbelastning er tilstrækkelig specifik til at kunne bruges som
grundlag for at prioritere miljøindsatsen ved forskellige typer produkter og
forbrugsvalg. Det kræver bl.a mere specifikke data for anvendelsen af produkterne, nye
miljødata og evt. også undersøgelser om forbrugernes adfærd ved produktvalg og
brugsvaner. I stedet for en opdatering af alle aktiviteter og vareforbrug i en husstand
bør der udvælges et indsatsområde, hver gang opdateringen igangsættes. Herved vil det
nødvendige datagrundlag om bl.a. produkternes materialesammensætning løbende kunne
opdateres.
På fødevareområdet vil forbrugsstatistikken sammen med nye data fra
igangværende livscyklusprojekter inden for 1-2 år kunne danne grundlag for en
produktspecifik opdatering af fødevareområdet. I Sverige er der igangsat projekter der
har til formål at afdække forbrugernes adfærd i forbindelse med indkøb og tilberedning
af fødevarer i husholdningen. Det projekt kan muligvis give grundlag for konkrete
rådgivningsaktiviteter, selvom det kan blive relevant med supplerende undersøgelser af
danske forbrugeres præferencer.
For boligindretning og underholdningselektronik vil en gennemførelse af
opdateringen i forskellig grad kræve supplerende data, dels vedrørende forbrug af
enkelte produkter, og dels om produkternes materialemæssige sammensætning. Desuden vil
det være en forudsætning at der kan findes opdateret statistik om bestand af og
forbruget ved anvendelsen af f.eks. elforbrugende apparater. Skal området prioriteres som
indsatsområde, kan det være hensigtsmæssigt at samarbejde med f.eks. Danmarks Statistik
om statistik for specifikke forbrug af enkeltprodukter.
Den tilgængelige viden om materialeforbrug ved fremstillingen af elektronikprodukter
vil formentlig blive udbygget, når EU's nye direktivforslag om elektronikprodukters
miljøforhold træder i kraft i løbet af de kommende år (EU, 2002). I lyset af det
stigende forbrug vil området være interessant at analysere nærmere. Endelig har
Miljøstyrelsen i 2001 igangsat nogle flere projekter, der har haft til formål at
undersøge forbrugernes viden om miljøforhold og præferencer ved valg af elektronik til
hjemmet.
Inden for de kemiske husholdningsprodukter kan de manglende oplysninger om
forbrug skaffes fra forskellige markedsundersøgelser. Kræfterne kan i stedet bruges på
at følge sammensætning af de enkelte kemiske husholdnings- produkter. Endelig vil
miljømæssig vurdering af forskellige alternative produkter være relevant for at give
forbrugerne nogle konkrete handlemuligheder.
På områder som vedligehold af bolig samt ferietransport er datagrundlaget
meget mangelfuldt, da forbrugsstatistikken kun opgør udgiften som nogle store samlede
poster, der ikke er direkte knyttet til et forbrug af varer. Dermed bliver det vanskeligt
at knytte oplysninger om materiale- og energiforbrug til disse 2 områder, medmindre der
iværksættes særskilte undersøgelser herfor. En undersøgelse af forbrugernes baggrund
for valg af ferierejser vil også være nødvendig. En opdatering af disse områder ligger
således ikke lige for, da det vil kræve en betydelig indsats.
Et element i projektet har været at undersøge behov og mulighed for at vise forskelle
på miljøbelastningen ved forskellige husstandstyper.
Sammenfattende kan man sige at de statistiske forbrugsdata har givet et bedre grundlag
for at vise hvilke husstandstyper der er typiske, og hvordan forbruget varierer. Men
forbrugsstatistikken giver ikke oplysninger om hvordan forbruget af el, vand, varme og
transport fordeles på de enkelte aktiviteter i forskellige typer og størrelser af
husstande. Tilgængelighed af sådanne data vil derfor være en forudsætning for at det
er muligt at tegne et dækkende billede af forskellige husstandstypers miljøbelastning.
Forskellene ved ændring i husstandsstørrelser ser ud til at følge den tendens man
umiddelbart vil forvente, nemlig højere forbrug pr. person jo mindre husstanden er. Det
kan derfor være rimeligt kun at præsentere nogle udvalgte husstande ved kommende
opdateringer og især fokusere dataindsamlingen på de områder hvor der er de
væsentligste belastninger og på forskellene på diverse husstandstyper.
For eksempel viser den gennemførte beregning at single-husstande vasker mere på
fællesvaskeri end familiehusstande, og rådgivning om miljøhensyn ved tøjvask har
derfor forskelligt udgangspunkt. En beregning for flere typer husstande kan derfor være
relevant for at målrette rådgivningen til forskellige typer husstande.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |