| Indhold |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18, 2002

Miljøkonsekvenser af levetidsforlængelse af elektronikprodukter

Indholdsfortegnelse

Bilag A - Realmodeller

Bilag B - Basis data for standard bortskaffelse scenario

Bilag C - Opstilling af produktmodeller

Bilag D - Detaljerede beregningsresultater

Bilag E - Scenarier for Internet PC

Bilag F - Scenarier for TV

Bilag G - Scenarier for mobiltelefon

Bilag H - Scenarier for frekvensomformer

Forord

Formålet med dette projekt har været at undersøge de miljømæssige konsekvenser af opgradering, reparation eller nyanskaffelse af produkter for udvalgte elektronikprodukter, under betragtning af den udvikling der forventes at ske med produkterne indenfor en overskuelig tidshorisont.

Projektet er udført under og finansieret af Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.v., Udviklingsordningens 3. ansøgningsrunde pkt. 1.1. Elektronik

Projektet er udført af.:

Jens Brøbech Legarth, RAMBØLL Life Cycle Management
Johan C. Gregersen, Instituttet for Produktudvikling
Ole Willum, Instituttet for Produktudvikling

Sammenfatning og konklusioner

Når et elektronikprodukt går i stykker kan det måske repareres eller opgraderes. Herved forlænges produktets levetid. En anden strategi kan være at udskifte produktet med en nyere generation. Dette projekt er sat i værk for at kaste lyse over denne problematik for en række typiske elektronikprodukter.

De produktcases, som i dette projekt har tjent som eksempler, er som udgangspunkt valgt mellem typiske elektronikprodukter fra de overordnede produktgrupper konsumelektronik, kontorelektronik og industrielektronik.

Udvælgelse af produkter til nærmere undersøgelse i dette projekt er foretaget ud fra en udvælgelsesmetode med følgende elementer:

1. Produktet eller produktgruppen skal have et højt salgsvolumen
2. De udvalgte produkter skal være repræsentative for produkter med hhv. højt og lavt energiforbrug og kort og lang levetid.
3. LCA data skal være tilgængelige
4. De valgte produkter skal dække konsumelektronik, kontorelektronik og industrielektronik
5. Kritiske komponenter og funktionsenheder skal være repræsenteret

De to væsentligste parametre, som styrer den centrale problematik i dette projekt er produktets energiforbrug under brug og produktets levetid.

I nedenstående tabel er "kandidat-produkterne" fordelt efter om de har et forholdsvist højt eller lavt energiforbrug og efter om de har en forholdsvis kort eller lang levetid.

Produkter med lang levetid og lavt energiforbrug er fravalgt, da de er vurderet til at være mindre interessante i relation til nærværende problematik.

Til præsentation af miljøbelastningen arbejdes med en simpel model, som beskriver den disponerede miljøbelastning over tid, dvs. miljøbelastningen tilskrives produktet idet den disponeres. Herved tilskrives den samlede miljøbelastning forbundet med råvareudvinding, præ-produktion, produktion og bortskaffelse (inkl. genvinding) i år nul, udfra den filosofi, at når produktet produceres disponeres ikke alene råvareudvinding, præ-produktion og produktion, men også bortskaffelsen/genvinding, idet produktet jo en dag skal bortskaffes når det først er produceret. Disse engangsbelastninger kan man kalde den faste miljøbelastning.

Det er antaget i modellen at produktets variable miljøbelastning, altså miljøbelastningen i brugsfasen, groft set er proportional med brugen af produktet, f.eks. energiforbruget. Summen af de variable miljøbelastninger stiger nogenlunde proportionalt med levetiden, idet det antages, at produktets brug og dermed f.eks. energiforbrug, er jævnt fordelt over levetiden.

Beregningerne i dette projekt bygger på indsamlet viden om hvordan produkterne så ud en generation bagud, hvordan de ser ud i dag og forventningerne til de næste to produktgenerationer frem. Denne viden eller forventede udvikling er klarlagt ved desk research og gennem interviews med udviklings- og marketingsfunktioner hos en række producenter. I dette projekt er det valgt, at kigge på den teknologi, som er eller vil være langt fremherskende i den brede masse af produkter, som sælges til en gennemsnitspris, altså et gennemsnitsprodukt. De generationer der arbejdes med er skitseret nedenfor:

Dataindsamlingen har fokuseret på at indsamle viden om hvordan de enkelte funktionsenheder vil udvikle sig i størrelse, om de vil forsvinde eller nye vil komme til. Arbejdsmetoden har været ganske simpel, idet funktionsenhederne i generation 0 er sat til et index 100 og generation -1 og fremtidsgenerationerne 1 og 2 er skaleret i forhold til dette index, idet der tages højde for introduktionen af nye funktionsenheder og udfasningen af eksisterende. Yderligere er der taget stilling til produkternes forventede energiforbrug

Til LCA screeningen af de forskellige produktmodeller er anvendt PC-værktøjet "A Designer's Guide to Eco-Conscious Design of Electrical & Electronic Equipment", version 1.0.

Ressourceparameteren er en indikator for det samlede træk på jomfruelige "ikke-energi ressourcer". Energiressourcer er omfattet af E-parameteren og er derfor ikke inkluderet i dette tal. R-parameteren er beregnet ved hjælp af UMIP PC værktøjet, og er summen af de vægtede ressourceforbrug for "ikke-energi ressourcer".

Ved beregning af de enkelte produkters miljøbelastning i form af E- & R-parametre kompenseres for den genvinding af materialer, der forventes at finde sted, når produktet bortskaffes. På samme måde "krediteres" også for at nogle materialer forbrændes under energiudvinding.

De væsentligste konklusioner, der kan uddrages af de gennemførte sammenligninger er:

Internet PC

Omdrejningspunktet for levetidsdynamikken for Internet PC’erne er skærmen. De nye flade TFT-skærme har et væsentligt lavere energiforbrug end de hidtil mest anvendte CRT-skærme. Dette kan i nogle situationer betyde, at det miljømæssigt er fordelagtigt at foretage et skift eller en opgradering. Dette gælder især hvis man ved en nyanskaffelse skal vælge mellem en CRT- eller en TFT-skærm.

Ellers vil det altid være miljømæssigt fordelagtigt at reparere sin PC og fastholde sit gamle produkt så længe som muligt.

TV

Udviklingen for TV er præget af et faldende energiforbrug i stand-by efter at der i forskellige sammenhænge har været fokus på dette. Til gengæld "opvejes" dette forhold af at de nye (og større) plasma-skærme, der forventes at være dominerende for tv af generation +1 (2006) og generation +2 (2011) har et større energiforbrug.

Den væsentligste konklusion er derfor at det miljømæssigt kan betale sig at fastholde sit gamle apparat, så længe som muligt og om nødvendigt lade det reparere.

Mobiltelefon

For mobiltelefoner er udviklingen præget af at hver ny generation har udvidet funktionalitet, som igen udløser et øget energiforbrug. Der er derfor ikke nogen reduceret miljøbelastning i brugsfasen, der kan begrunde udskiftningen af en ældre mobiltelefon med én af nyere generation.

Den væsentligste konklusion er derfor, at det er miljømæssigt fordelagtigt at beholde sin mobiltelefon så længe som muligt og om nødvendigt skifte batteriet eller lade den reparere.

Frekvensomformer

Det scenario, der er regnet på, omfatter udover produktion og bortskaffelse af frekvensomformer og elektromotor også energiforbruget af det system frekvensomformeren er den del af.

Dette betyder at den miljøbelastning, der er forbundet med at producere "hardwaren" er marginal i forhold til energiforbruget af det samlede system.

Udviklingen i frekvensomformere går mod at det tab der afsættes i selve frekvensomformeren reduceres. Tillige bliver energiforbruget af det samlede system mindre.

Den væsentligste konklusion er derfor at det ofte vil kunne betale sig ud fra et miljømæssigt synspunkt at skifte sin gamle frekvensomformer ud med én af nyere generation, når dette er muligt.

1 Baggrund

1.1 Projektets baggrund

Når et elektronikprodukt går i stykker kan det måske repareres. Herved forlænges produktets levetid. En anden strategi for at forlænge levetiden af et elektronikprodukt er, at opgradere produktet, således, at det funktionsmæssigt kan bruges et stykke tid endnu.

Men hvad er egentlig det miljømæssigt rigtige valg? At udskifte produktet, eller at lade det reparere eller opgradere? Det er ikke så ligetil at svare på, idet elektronikprodukter er aktive produkter, dvs. de forbruger energi i løbet af deres liv, og forårsager dermed en miljøpåvirkning under brug. Og et nyt produkt kan have et lavere energiforbrug, og dermed forårsage færre miljøpåvirkninger, som måske kan kompensere for miljøbelastningerne forbundet med produktion og bortskaffelse af produktet. Eller et nyt produkt kan have et højere energiforbrug, hvilket kan gøre det mere miljømæssigt korrekt at reparere det eksisterende produkt. Der må foretages en specifik afvejning i hvert tilfælde.

Dette projekt er iværksat for at afklare denne problematik for en række typiske elektronikprodukter, idet bl.a. Elektronikpanelet har ønsket et bedre grundlag for diskussioner og beslutninger. Elektronikpanelet har ønsket at se de miljømæssige konsekvenser af en række typiske beslutninger om udskiftning, opgradering eller reparation af elektronikprodukter.

1.2 Teoretisk baggrund

Elektronikprodukter er aktive produkter, dvs. de forbruger energi i brug. Man kan derfor sige at deres totale miljøbelastning består af en fast miljøbelastning og en variabel miljøbelastning. Den faste miljøbelastning defineres af miljøbelastningen ved præ-produktion, produktion og bortskaffelse (inkl. genvinding). Disse er alle en-gang-for-alle belastninger. Mens den variable miljøbelastning er proportional med brugen, og derfor ca. med levetiden. Dette gælder f.eks. elektricitetsforbruget i brugsfasen.

Hvis det antages, at et produkt har en "naturlig" levetid i brug, typisk defineret ved en kombination af at produktet slides og at der kommer nye, mere attraktive produkter på markedet, kan en miljømæssig gevinst opnås ved enten at forkorte eller forlænge den faktiske levetid i forhold til den "naturlige"levetid.

En miljømæssig gevinst kan opnås ved en forkortning af den faktiske levetid, hvis udskiftningen af en komponent eller hele produktet, med en komponent eller et nyt produkt, som medfører f.eks. et lavere energiforbrug i drift, samlet fører til en miljømæssig gevinst på de variable belastninger. Man kan kalde dette scenario for "levetidsforkortelse".

Figur 1.1
Princippet i miljøgevinst ved levetidsforkortelse

Omvendt kan det være en fordel at udskifte en eller flere komponenter, hvorved produktet funktionelt set kan få yderligere levetid i brug, og man derved sparer en del af de faste miljøbelastninger i forhold til køb af et helt nyt produkt. Man kan kalde dette scenario for "levetidsforlængelse".

Figur 1.2
Princippet i miljøgevinst ved levetidsforlængelse

Set lidt dynamisk er der i faktisk tale om to yderligheder af den samlede problematik ved udefra kommende levetidsregulering i forhold til at bevare den "naturlige" levetid. I virkelighedens verden, med dens teknologiske og adfærdsmæssige muligheder og begrænsninger, vil der ofte være tale om en kombination af disse to scenarier. Det bør dog siges, at afhængigt af den teknologiske og adfærdsmæssige situation kan et givet scenario også medføre en øget miljøbelastning.

Det er denne "levetidsdynamik", som dette projekt afklarer, idet en række scenarier opstilles for fire generationer af fire typiske elektronikprodukter.

2 Udvælgelse af referenceprodukter

2.1 De mulige referenceprodukter

De produktcases, som i dette projekt vil tjene som eksempler, skulle som udgangspunkt vælges mellem typiske elektronikprodukter fra de overordnede produktgrupper konsumelektronik, kontorelektronik og industrielektronik.

De fire referenceprodukter eller produktcases kan i princippet findes blandt alle slags elektronikprodukter inden for disse tre overordnede produktgrupper, mens elektriske produkter ikke indgår i projektet.

2.2 Udvælgelsesmetode

Udvælgelse af produkter til nærmere undersøgelse i dette projekt er foretaget ud fra en udvælgelsesmetode med følgende elementer:

1. Produktet eller produktgruppen skal have et højt salgsvolumen
2. De udvalgte produkter skal være repræsentative for produkter med hhv. højt og lavt energiforbrug og kort og lang levetid.
3. LCA data skal være tilgængelige
4. De valgte produkter skal dække konsumelektronik, kontorelektronik og industrielektronik
5. Kritiske komponenter og funktionsenheder skal være repræsenteret

2.3 Udvælgelse

2.3.1 Højt salgsvolumen

Et referenceprodukt i dette projekt skal være et typisk produkt solgt i Danmark, og kun produkter eller produktgrupper med et højt salgsvolumen ses derfor som kandidater.

Følgende produkter eller produktgrupper har et højt salgsvolumen:

Tabel 2.1
Bruttoliste af produkter og produktgrupper

2.3.2 De væsentligste parametre dækkes

De to væsentligste parametre, som styrer den centrale problematik i dette projekt er produktets energiforbrug under brug og produktets levetid.

Produkter eller produktgrupper i tabel 2.1 er her fordelt efter om de har et forholdsvist højt eller lavt energiforbrug og efter om de har en forholdsvis kort eller lang levetid.

Tabel 2.2
Produkternes fordeling efter energiforbrug og levetid

2.3.3 LCA data er tilgængelige

De grundlæggende beregninger i dette projekt udføres efter et LCA screeningsprincip, som er nærmere beskrevet i afsnit 5.1. Det er derfor af praktisk betydning i valget af referenceprodukter, at LCA data er tilgængelige for projektgruppen.

Der eksisterer let tilgængelige LCA data fra tidligere undersøgelser for de produkter eller produktgrupper, som er markeret i tabel 2.3 nedenfor.

Tabel 2.3
LCA data er let tilgængelige for de markerede produkter

2.3.4 De væsentlige produktgrupper dækkes

Feltet er hermed snævret ind til de seks produkter eller produktgrupper markeret med fed skrift i tabel 2.3. To produkter eller produktgrupper skal således fravælges. Fastnet telefoner og trådløse telefoner er karakteriseret ved at have en forholdsvis lang levetid og et forholdsvist lavt energiforbrug, mens de markante miljømæssige fordele og ulemper i forbindelse med dette projekts problematik må forventes at være knyttet til produkter med enten et højt energiforbrug eller en kort levetid/hyppig udskiftning. Det blev derfor besluttet af projektets følgegruppe at fravælge fastnet telefoner og trådløse telefoner. Dette fører til valget af de følgende fire produkt- eller produktgruppecases: PC’er, TV-apparater, mobiltelefoner og endelig frekvensomformere, den sidste produktgruppe som et eksempel på styreelektronik.

Herved er både konsum-, kontor- og industrielektronik repræsenteret:

Tabel 2.4
De fire produktgrupper, som der fokuseres på

2.3.5 Kritiske komponenter og funktionsenheder

Følgende kritiske komponenter er repræsenteret i de fire produktgrupper:

Tabel 2.5
Repræsentationen af kritiske komponenter i de fire produktgrupper

Det ses i tabel 2.5, at de mest kritiske komponenter er godt repræsenteret af de fire produktgrupper.

2.4 De udvalgte referenceprodukter

Herved er produktgrupperne PC’er, TV-apparater, mobiltelefoner og frekvensomformere udvalgt til at være referencegrupperne. For produktgruppen PC’er vælges mere specifikt den stationære Internet PC, som stadig er det mest solgte PC produkt. Nedenfor ses de faktiske referenceprodukter, som er brugt specifikt som udgangspunkt i dette projekt.

Tabel 2.6
De faktiske referenceprodukter

3 Basisscenarier

3.1 Opstilling af standardmodel

Der er igennem projektets beregninger og de opstillede scenarier, som er beskrevet i hhv. kapitel 5 og kapitel 6, opereret med en simpel model for miljøbelastningerne i et produkts livscyklus.

En skematisk fremstilling af denne simplificerede model kan ses i figuren nedenfor.

Figur 3.1
En simpel model for akkumuleringen af den disponerede miljøbelastning over tid.

Den simple model beskriver den disponerede miljøbelastning over tid, dvs. miljøbelastningen tilskrives produktet idet den disponeres. Herved tilskrives den samlede miljøbelastning forbundet med råvareudvinding, præ-produktion, produktion og bortskaffelse (inkl. genvinding) i år nul, udfra den filosofi, at når produktet produceres disponeres ikke alene råvareudvinding, præ-produktion og produktion, men også bortskaffelsen/genvinding, idet produktet jo en dag skal bortskaffes når det først er produceret. Man kan lidt populært sige, at disse livscyklusfaser udgør produktets faste miljøbelastning, dvs. den miljøbelastning fra produktets livscyklus, som ikke afhænger af levetid og brug.

Omvendt kan man lidt populært tale om de variable miljøbelastninger, som er groft set proportionale med brugen af produktet, f.eks. energiforbruget. Summen af de variable miljøbelastninger stiger nogenlunde proportionalt med levetiden, idet det antages, at produktets brug og dermed f.eks. energiforbrug, er jævnt fordelt over levetiden. Med andre ord: Jo længere levetiden, jo højere summen af de variable miljøbelastninger.

Denne model bygger på følgende antagelser, som er tilnærmelser til virkeligheden:

1. Miljøbelastningen i en given livscyklusfase varierer ikke med årene. Dvs. miljøbelastningen for fasen ses som værende uafhængig af hvornår fasen forløber. Dette er en god antagelse for faserne råvareudvinding, præ-produktion og produktion, idet disse faser ligger tidsmæssigt tæt på hinanden, mens det ikke er til at sige hvor god antagelsen er for bortskaffelsesfasen, idet den jo ligger ude i fremtiden. Det er dog en almindelig antagelse i udførelsen af LCA studier, at tilskrive bortskaffelsen/genvindingen nutidens miljøbelastning. Antagelsen er også rimeligt god for brugsfasen, idet produktets energiforbrug er fastlagt af produktets design og miljøbelastningerne fra f.eks. elektricitetsproduktion kun ændrer sig langsomt.
2. Brugsmønsteret for et produkt ændrer sig ikke over tid, dvs. f.eks. det årlige energiforbrug for et givet produkt ændrer sig ikke over tid. Dette er også en normal antagelse i LCA sammenhæng.
3. I sammenligninger mellem produkter antages det, at den primære funktion fastholdes mellem produktgenerationer, og at den såkaldte funktionelle enhed ikke ændres. Den funktionelle enhed er et mål for produktets funktionalitet. Der justeres altså ikke i dette projekt for tillægsfunktioner i kommende produktgenerationer.

3.2 Typiske basisscenarier

Med udgangspunkt i den simple model i figur 3.1 kan man opstille det generiske forløb af den samlede disponerede miljøbelastning over tid, afhængig af forbrugerens handling når et produkt går i stykker eller forbrugeren ønsker sig mere funktion af produktet. I det efterfølgende er opstillet en række typiske situationer – basisscenarier.

3.2.1 Køb af nyt produkt med lavere variabel miljøbelastning

Skulle forbrugeren ønske sig et nyt produkt med f.eks. en bedre funktionalitet, kan forbrugeren købe et nyt produkt og lade det gamle bortskaffe. Hvis det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning end det gamle, vil forløbet skematisk se ud som i figur 3.2.

Figur 3.2
Køb af en nyt produkt med lavere variabel miljøbelastning

Ved køb af et nyt produkt disponeres et nyt bidrag af faste miljøbelastninger, men da det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning, indhentes det faste bidrag på et tidspunkt – de to kurver skærer hinanden. Det kan derfor være en samlet miljømæssig fordel at købe et nyt produkt selvom det gamle stadig virker. Om der er en miljøgevinst vil afhænge af hvor langt tid man beholder det nye produkt eller hvor langt tid man ville have beholdt det gamle produkt.

3.2.2 Køb af nyt produkt med højere variabel miljøbelastning

Køber forbrugeren derimod et nyt produkt med en højere variabel miljøbelastning end det gamle, opstår situationen i figur 3.3.

Se her!

Figur 3.3
Køb af nyt produkt med højere variabel miljøbelastning

Her vil hældningen af kurven for den variable miljøbelastning stige, og der opnås ikke et skæringspunkt. Derfor vil det generelt ikke være en miljømæssig fordel, at købe at nyt produkt i denne situation.

3.2.3 Reparation eller køb af nyt produkt

Hvis er produkt går i stykker, kan det måske repareres. Men forbrugeren kan også, f.eks. af økonomiske årsager, vælge at købe et nyt produkt. Hvis det nye produkt har en højere variabel miljøbelastning end det gamle, vil situationen typisk være som i figur 3.3, dvs. det vil ikke miljømæssigt være en fordel at købe et nyt produkt. Dette skyldes, at selvom der er et fast bidrag til den akkumulerede miljøbelastning ved reparation (produktion af den nye del og bortskaffelse af den defekte del), vil det faste bidrag næsten altid være større ved produktion mv. af et helt nyt produkt.

Hvis derimod det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning, vil en situation meget lig den i figur 3.2 opstå – dette er vist i figur 3.4 – og det kan være en samlet miljømæssig fordel at købe et nyt produkt frem for at lade det gamle reparere. Om det er en miljømæssig fordel afhænger igen her af restlevetider og andre tidshorisonter.

Figur 3.4
Reparation eller køb af nyt produkt?

3.2.4 Om opgradering

En måde at sikre sig ny funktionalitet på vil være at lade sit eksisterende produkt opgradere. Herved kan forbrugeren muligvis opnå den samme funktionalitet som et nyt produkt vil have, og derved formentlig spare omkostninger. Denne situation er ganske lig situationen ved reparation inden for dette projekts modelverden, og de generelle basisscenarier for reparation gælder altså også for opgradering.

4 Realmodeller

4.1 Filosofi bag valget af realmodeller

Mens kapitel 3 fremsatte teorien bag behandlingen af problematikken i dette projekt, vil kapitel 4 indlede behandlingen af de virkelige forhold, idet projektets realmodeller opstilles og diskuteres.

Med realmodeller menes de produkter, nutidige og fremtidige, som indgår i overvejelserne. Det er i projektet valgt at kigge på egentlige produktgenerationer, som kan adskille sig væsentligt fra hinanden mht. den brugte teknologi. For hvert referenceprodukt opstilles fire realmodeller, som repræsenterer fire produktgenerationer. Udgangspunktet er en generation -1, som i essensen er de fire produkter, som er givet i tabel 2.6, og som er den forrige generation i forhold til generation 0, som er den nutidige generation. Herfra gås to generationer frem (generation +1 og generation +2), og der kigges således på fire generationer for hvert produkt.

Når det er valgt at kigge på egentlige produktgenerationer, er det fordi de væsentligste ændringer i produkternes miljømæssige opførsel forventes at være knyttet til større teknologiske ændringer af produkterne, som typisk vil finde sted i forbindelse med udviklingen af en ny generation, mens der typisk kun vil ske små ændringen inden for produktgenerationerne.

4.2 Indsamling af data

Beregningerne i dette projekt bygger på indsamlet viden om hvordan produkterne så ud en generation bagud, hvordan de ser ud i dag og forventningen de næste to produktgenerationer frem. Denne viden eller forventede udvikling er klarlagt ved desk research og gennem interviews med udviklings- og marketingsfunktioner hos en række producenter. Da ny teknologi typisk introduceres først i de meget dyre produkter, og så spreder sig til flere produkter efterhånden som teknologien bliver billigere, kan det være svært entydigt at bestemme den enkelte produktgenerations teknologi. I dette projekt er det derfor valgt, at kigge på den teknologi, som er eller vil være langt fremherskende i den brede masse af produkter, som sælges til en gennemsnitspris, altså et gennemsnitsprodukt, som hverken er "high-end" med meget moderne teknologi eller "low-end" med teknologi, som er på vej ud.

Dataindsamlingen har fokuseret på at indsamle viden om hvordan de enkelte funktionsenheder vil udvikle sig i størrelse, om de vil forsvinde eller nye vil komme til. Arbejdsmetoden har været ganske simpel, idet funktionsenhederne i generation 0 er sat til et index 100 og generation -1 og fremtidsgenerationerne 1 og 2 er skaleret i forhold til dette index, idet der tages højde for introduktionen af nye funktionsenheder og udfasningen af eksisterende. Yderligere er der taget stilling til produkternes forventede energiforbrug. Bilag A gengiver denne fremtidsviden for de fire produkter (PC, TV, mobiltelefon og frekvensomformer) i form af realmodeller. Den fremtidige udvikling diskuteres yderligere nedenfor.

4.3 Den fremtidige udvikling

I dette afsnit diskuteres den fremtidige udvikling af de fire produkter, sådan som den er afdækket ved projektets dataindsamling. Dette afsnit omhandler kun de to fremtidsgenerationer, generation +1 og generation +2, idet generation 0 (den nuværende generation) og generation -1 (den forrige generation) begge er velkendte. Realmodeller for de fire generation kan ses i Bilag A.

4.3.1 PC

Generationstiden er typisk 1,5 år for Internet PC’er, dvs. der går 1,5 år mellem at en ny generation af produkter kommer på markedet. Levetiden derimod er længere, typisk 3-5 år.

Generation +1 er præget af, at TFT fladskærme overtager skærmmarkedet fuldt ud, og at standardskærmen bliver en 17" fladskærm. Den traditionelle CRT skærm forventes at forsvinde fra bredden af det danske PC marked. Der vil ses en svagt begyndende integration af kabinettet i skærmen, en tendens som vil slå fuldt igennem i generation +2. Da skærmen er godt 30 % større end i generation 0, ses også et stigende energiforbrug til skærmen, stigningen sættes til 33%. Stand-by forbruget til skærmen forventes at være uændret fra generation 0 til generation +1. Derimod vil stand-by forbruget til CPU enheden falde fra 5 W for generation 0 til skønsmæssigt 3 W for generation +1, mens driftsforbruget for CPU enheden vil være uændret.

Kabinet/motherboard, dvs. den enhed, som er selve PC’en, forventes i øvrigt ikke at ændre sig. Heller ikke keyboard/tastatur, mus og mængden af ledninger forventes at ændre sig mellem generation 0 og generation +1.

Der forventes at ske lidt større ændringer i designet af generation +2. Indmaden i den enhed, som i dag er selve PC’en, såsom hard disc og drives, forventes at blive integreret i skærmenheden, således at kabinettet som vi kender det i dag vil forsvinde. Yderligere forventes den såkaldte blue tooth teknologi at spille en rolle for kommunikationen mellem enhederne. Blue tooth er en teknologi til trådløs kommunikation mellem individuelle elektronikprodukter, og indførelsen af blue tooth teknologi vil reducere mængden af ledninger væsentligt – her til ca. 40 % af det tidligere omfang. (Selvom blue tooth teknologien vil indebære store fordele for både drift af kontorer og i hjemmet, vil den formentlig ikke have den store indflydelse på produkternes miljømæssige opførsel.) Skærmstandarden vil formentlig stadig være en 17" fladskærm, men skærmens energiforbrug vil være delvist optimeret – der regnes her med et energiforbrug på 35 W til drift af skærm, mod 40 W for generation +1. Også stand-by forbruget for skærmen vil falde fra 3 W til skønsmæssigt 2 W. Energiforbruget til drift af CPU enheden forventes at være uændret, mens stand-by forbruget vil falde væsentligt pga. teknologioptimering til 0,5 W for generation +2 mod 3 W for generation +1 og 5 W for generation 0.

Indmaden i selve PC’en, såsom hard disc og drives, forventes ikke at ændre sig, Heller ikke tastatur/keyboard og mus forventes at ændre sig væsentligt.

4.3.2 TV

Generationstiden for TV-apparater er ca. 5 år, mens levetiden er ca. 10 år. Udgangspunktet for disse modeller har været et standard 28" CRT TV i formatet 4:3, som vi kender det i dag.

Den alt overvejende ændring i den fremherskende teknologi er for generation +1, at størstedelen af markedet forventes at være plasmaskærme – fladskærme. Disse vil være lidt større end i dag – 32" og i 16:9 format, det såkaldte bredformat. Skiftet til plasmaskærme indebærer en væsentlig stigning i energiforbruget til drift, fra 90 W for det traditionelle 28" CRT TV til ca. 200 W for denne første generation af plasma TV. Stand-by forbruget forventes derimod at halveres fra 4 W for generation 0 til 2 W for generation +1. De to andre væsentlige ændringer er en 4 gange så stor strømforsyning, idet energiforbruget er steget væsentligt, og at der nu vil være et indhold af aluminium i kabinettet pga. behovet for øget styrke.

Ændringerne fra generation +1 til generation +2 er mere beskedne. Standarden vil stadig være et 32" plasma TV i bredformat, men apparatet vil nu også indeholde en indbygget DVD enhed, og energiforbruget vil være optimeret i nogen grad – energiforbruget forventes at falde til 150 W i drift og 1 W i stand-by.

4.3.3 Mobiltelefon

Generationstiden for mobiltelefoner er ca. 1 år, mens levetiden er 2-3 år i gennemsnit. Udviklingen inden for mobiltelefoner forventes at gå i retningen af væsentlig større funktionalitet, med flere integrerede funktioner og ikke mindst ændringer i transmissionsteknologien.

Generation 0 er den såkaldte HSCSD telefon (High Speed Circuit Switched Data), som lidt populært kan kaldes SMS telefonen.

Generation +1 er den såkaldte GRPS telefon (General Packed Radio Services), som lidt populært kan kaldes Internet telefonen.

Generation +2 er den såkaldte EDGE telefon (Enhanced Data rates for Global Evolution), som lidt populært kan kaldes videotelefonen.

Pga. den øgende sendeeffekt forventes generation +1 at have en ca. 25 % større batteripakke end generation 0. Det samme gælder antennens størrelse. Mængden af diskrete komponenter forventes at falde til 90 % af niveauet i generation 0, idet der vil ske yderligere integration.

De nok væsentligste ændringer er indførelsen af farve-displays og ikke mindst, at energiforbruget er kraftigt stigende, 50 % højere end generation 0.

Batteripakken vokser yderligere, nu til 150 % af størrelsen i generation 0. Litium polymer batterier vil også så småt blive introduceret. Yderligere integration af de elektroniske funktioner vil føre til yderligere en 10 % reduktion af mængden af diskrete komponenter i forhold til generation +1.

Energiforbruget vokser igen kraftigt til ca. 250 % af forbruget i generation 0, og et videodisplay indføres som generationsstandard. Dette display vil være ca. dobbelt så stort som i tidligere generationer. Man vil også se trådløse head sets pga. indførelsen af blue tooth teknologi.

4.3.4 Frekvensomformer

Generationstiden for frekvensomformere er ikke så regelmæssigt fastlagt, som for konsumprodukterne. Der er her valgt at følge generationsskiftene for VLT 5000 serien fra Danfoss, som eksempel. Den nuværende generation VLT 5000 kom på markedet i 1995 og er stadig den fremherskende generation af Danfoss frekvensomformere. Generation +1 forventes at komme på markedet i 2003 og generation +2 i 2009. Generation +2 vil formentlig optræde i to varianter – med eller uden en integration af omformer og motor. Disse kaldes i det efterfølgende generation +2 og generation +2 Int.

Kabinettet forventes at ændre sig en del sammenlignet med generation 0. Indholdet af aluminium bliver halveret, indholdet af plast fordobles og indholdet af jern falder til 10% af niveauet i generation 0.

Kølemæssigt vil kølefinnens størrelse falde til 80% af størrelsen i generation 0, og der vil ikke være nogen blæser.

Optionskortet vil være dobbelt så stort, mens DC spolen bliver lidt mindre – 80 % af størrelsen i generation 0 produkterne.

Styrekortet vil gradvist få flere funktioner, men den fysiske udformning vil være den samme. Power-printet ændres heller ikke.

Der vil ske en gradvis optimering af energiforbruget, som falder med 2 % til 98% af generation 0 niveauet. Kigger man på systemet af omformer og motor, vil omformeren være bedre tilpasset motoren, og energiforbruget for systemet vil falde med 5 % til 95 % af niveauet i generation 0.

Den væsentligste ændring i produktets sammensætning sammenlignet med generation +1 vil være, at optionskortet vokser yderligere til 3 gange størrelsen i generation 0.

Tendensen til optimering af energiforbruget fortsætter. Forbruget for omformeren alene vil være på 96 % af niveauet i generation 0, mens systemforbruget vil være nede på 90 % af systemforbruget i generation 0.

4.3.4.3 Frekvensomformer generation +2 Int.

Her er motor og omformer integreret til en enhed. Kabinettet forsvinder, idet omformeren indbygges i motoren. Optionkortet forsvinder, mængden af ledninger falder til 25 % i forhold til generation +2, og der er yderligere lidt at hente på energisiden pga. yderligere tilpasning mellem motor og omformer – systemforbruget er nu nede på 89 % af niveauet for systemforbrug i generation 0.

5 LCA screening af realmodeller

5.1 Metode til LCA screening

Den metode der er anvendt til screeningen er udviklet i projekterne "Miljødata på elektronikkomponenter"(1) og "Konstruktionsprincipper og vejledninger for mindre miljøbelastende elektronikprodukter"(2). Disse 2 projekter er udmundet i PC-værktøjet "A Designer's Guide to Eco-Conscious Design of Electrical & Electronic Equipment", version 1.0 (5).

De to projekter havde til formål at skabe et værktøj til elektronikkonstruktører til udvikling af mindre miljøbelastende elektriske og elektroniske produkter, samt at tilvejebringe livscyklusdata for elektronikkomponenter, og præsentere disse på en overskuelig måde.

Ressourceparameteren er en indikator for det samlede træk på jomfruelige "ikke-energi ressourcer". Energiressourcer er omfattet af E-parameteren og er derfor ikke inkluderet i dette tal. R-parameteren er beregnet ved hjælp af UMIP PC værktøjet (3), og er summen af de vægtede ressourceforbrug for "ikke-energi ressourcer". R-parameteren har enheden mPR_W90 (milli-Person-Reserve i 1990), og er et mål for andelen af den mængde af en given ressource, der var tilbage til en person og dennes efterkommere i 1990. Normalt refereres enheden som mPR.

På grundlag af de indsamlede data er opbygget en database, som indeholder E- & R- parametre samt materialesammensætninger for typiske elektronikkomponenter.

Desuden er beregnet og tilføjet E- & R-parametre for materialer og processer som er relevante for elektriske - og elektroniske produkter.

Strukturen i databasen fremgår af figur 5.1.

Se her!

Figur 5.1
Struktur for database

Databasen og de tilhørende beregningsværktøj er opbygget i alment tilgængelige software (MS Excel og MS Access).

Ved beregning af de enkelte produkters miljøbelastning i form af E- & R-parametre kompenseres for den genvinding af materialer, der forventes at finde sted, når produktet bortskaffes. På samme måde "krediteres" også for at nogle materialer forbrændes under energiudvinding. Grundlaget for det anvendte bortskaffelses- scenario fremgår af Bilag B.

Fordelen ved den anvendte metode er, at den er forholdsvis overskuelig at arbejde med og resultaterne kan præsenteres på en overskuelig måde. De anvendte indikatorparametre er baseret på livscyklus data.

Miljøbelastningen som følge af udledning af toksiske stoffer er ikke så godt belyst. I de tilfælde, hvor der er mulighed for at udarbejde en regulær LCA, vil dette dog i praksis også være et svagt punkt fordi datagrundlaget for udledning af toksiske stoffer ofte vil være svagt.

Der er ikke umiddelbart noget svar på hvordan man skal forholde sig i den situation, hvor "Alternativ 1" har et større energiforbrug men et mindre ressourceforbrug end "Alternativ 2". De to parametre er i sagens natur ikke adderbare, og kan ikke uden videre omregnes til værdier som er sammenlignelige og som har samme enhed. Dette dilemma kan man også komme i når man laver en regulær LCA, hvor man ikke umiddelbart kan sammenligne de vægtede miljøeffektpotentialer og de vægtede ressourceforbrug. Forfatterne opfatter det som værende uden for rammerne af nærværende projekt at gå dybere ind i denne problematik.

For yderligere detaljer om E- & R- parametrene og den anvendte beregningsmetode henvises til ref. 5.

5.2 Screeningsresultater

5.2.1 Internet PC

Grundlaget for opstilling af en model for generation -1 (Gen -1) af Internet PC’en er et LCA studie (6), som er udarbejdet som grundlag for udarbejdelse af et kriterie-dokument for miljømærkning af PC’er. Dette er kompletteret med specifikke data for en 15" CRT skærm (7).

Disse data danner grundlag for at opstille en model af PC’en i Generation -1. Denne indeholder en oversigt over de komponenter og materialer, som de enkelte dele i PC’en består af. Denne model danner udgangspunkt for opstilling af modeller for de senere generationer, som det fremgår af Bilag C. Det har ikke været muligt at få adgang til data af samme kvalitet for de forholdsvis nye TFT-skærme (flad-skærme). Modellering af en 15" TFT-skærm er derfor baseret på umiddelbart tilgængelige data i form af datablade og det man kan se ud af produkterne. Det energiforbrug, der er medgået til at fremstille selve TFT-skærmen er skønnet på grundlag af nogle økonomiske overvejelser. Modellen for en 17" skærm er skaleret op på grundlag af det større areal.

Modellering af CD-ROM drev og mus er foretaget ved "destruktiv analyse". Det er antaget at et DVD drev består af de samme komponenter som et CD-ROM drev.

På grundlag af det realscenario der er opstillet for Internet PC’en i kapitel 4 er nedenstående energiforbrugs-modeller opstillet.

Tabel 5.1
Energiforbrugs-model for Internet PC generationerne

Se her!

De opstillede produktmodeller og de ovenfor angivne energiforbrug eksporteres til beregningsværktøjet (5). Her beregnes de samlede værdier for primært energiforbrug og de vægtede ressourceforbrug som det tidligere er beskrevet (afsnit 5.1). De beregnede resultater er gengivet i tabel 5.2. De angivne værdier er kompenseret for det fradrag den forventede ressourcegenvinding og energiudvinding udløser. Tillige er de tilsvarende værdier beregnet for de enkelte dele og relevante energiforbrug (Bilag D).

Tabel 5.2
Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for Internet PC generationerne.

Disse danner grundlag for de beregninger, der foretages i Kapitel 6

5.2.2 TV

Grundlaget for opstilling af en model for generation -1 (Gen -1) (se kapitel 4) af TV’et 28" Schneider type DTV-3 fra 1996. Dette apparat er adskilt og komponenter og dele er identificerede.

Disse data danner grundlag for at opstille en model af TV’et i Generation -1. Denne indeholder en oversigt over de komponenter og materialer, som de enkelte dele i TV’et består af. Denne model danner udgangspunkt for opstilling af modeller for de senere generationer, som det fremgår af Bilag C.

På grundlag af det realscenario der er opstillet for TV’et i kapitel 4 er nedenstående model for energiforbruget opstillet.

Tabel 5.3
Energiforbrugs-model for TV generationerne

De opstillede produktmodeller og de ovenfor angivne energiforbrug eksporteres til beregningsværktøjet (5). Her beregnes de samlede værdier for primært energiforbrug og de vægtede ressourceforbrug som det tidligere er beskrevet (afsnit 5.1). De beregnede resultater er gengivet i tabel 5.4. De angivne værdier er kompenseret for det fradrag den forventede ressourcegenvinding og energiudvinding udløser. Tillige er de tilsvarende værdier beregnet for de enkelte dele og relevante energiforbrug (Bilag D).

Tabel 5.4
Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for TV generationerne.

Ovenstående resultater danner grundlag for de beregninger, der foretages i Kapitel 6.

5.2.3 Mobiltelefon

Grundlaget for opstilling af en model for generation -1 (se kapitel 4) af mobiltelefonen er et LCA studie (8), som blev udarbejdet i projektet "Miljørigtig udvikling indenfor produktfamilier".

Arbejdet er udført på en mobiltelefon GM 410, som er udviklet af Telital R & D Denmark A/S. Det er en GSM900 mobiltelefon som også omfatter en elektronisk oplader og et lithium ion batteri.

Disse data danner grundlag for at opstille en model af mobiltelefonen i generation -1. Denne indeholder en oversigt over de komponenter og materialer, som de enkelte dele i mobiltelefonen består af. Den indeholder tillige en model for energiforbruget. Denne model danner udgangspunkt for opstilling af modeller for de senere generationer, som det fremgår af Bilag C. Generation +2 af mobiltelefonen indeholder et trådløst headset. Det antages at det omfatter en oplader af samme størrelse som mobiltelefonens og et batteri der udgør en tredjedel af mobiltelefonens. De øvrige komponenter og dele er skønnede.

De opstillede produktmodeller og de ovenfor angivne energiforbrug eksporteres til beregningsværktøjet (5). Her beregnes de samlede værdier for primært energiforbrug og de vægtede ressourceforbrug som det tidligere er beskrevet (afsnit 5.1). De beregnede resultater er gengivet i tabel 5.5. De angivne værdier er kompenseret for det fradrag den forventede ressourcegenvinding og energiudvinding udløser. Tillige er de tilsvarende værdier beregnet for de enkelte dele og relevante energiforbrug (Bilag D).

Tabel 5.5
Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for Mobiltelefon generationerne.

Ovenstående tabel danner grundlag for de beregninger, der foretages i Kapitel 6.

5.2.4 Frekvensomformer

Grundlaget for opstilling af en model for generation -1 (Gen -1) (se kapitel 4) af frekvensomformeren stammer fra et tidligere projekt (10). Disse data danner grundlag for at opstille en model af frekvensomformeren i Generation -1. Denne indeholder en oversigt over de komponenter og materialer, som de enkelte dele i frekvensomformeren består af. Denne model danner udgangspunkt for opstilling af modeller for de senere generationer, som det fremgår af Bilag C.

For sammenlignelighedens skyld er det antaget at output effekten for alle generationerne er 2 kW. Den sidste generation (Gen +2 Int) er en frekvensomformer, der er integreret med en elektromotor. For at kunne sammenlignelige fra den ene generation til den anden er modellerne for tidligere generationer også tilføjet en "løs" elektromotor, som det fremgår af Bilag C.

På grundlag af det realscenario der er opstillet for frekvensomformeren i kapitel 4 er nedenstående model for energiforbruget opstillet.

Tabel 5.6
Energiforbrugs-model for frekvensomformer generationerne.

Se her!

De opstillede produktmodeller og de ovenfor angivne energiforbrug eksporteres til beregningsværktøjet (5). Her beregnes de samlede værdier for primært energiforbrug og de vægtede ressourceforbrug som det tidligere er beskrevet (afsnit 5.1). De beregnede resultater er gengivet i tabel 5.7. De angivne værdier er kompenseret for det fradrag den forventede ressourcegenvinding og energiudvinding udløser. Tillige er de tilsvarende værdier beregnet for de enkelte dele og relevante energiforbrug (Bilag D).

Tabel 5.7
Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for frekvensomformer generationerne.

Ovenstående tabel danner grundlag for de beregninger, der foretages i Kapitel 6.

6 Levetidsdynamik og konklusioner

6.1 Levetidsdynamik og konklusioner for de fire produkter i fire generationer

I dette kapitel redegøres for de sammenligninger og samspil af levetidsdynamik, som er relevante for hvert af de fire produkter, og som med rimelighed kan dækkes af de fire generationer af produkter. For hvert produkt er opstillet en række scenarier, som baserer sig på LCA screeningsresultaterne i kapitel 5. Specifikke konklusioner anføres for hvert af scenarierne.

Figur 6.1:
De vægtede materialeressourceforbrug for en situation, hvor TV generation -1 udskiftes med generation 0 efter 5 år

Som det fremgår af grafen, kan det ud fra en rent materialeressourcemæssig betragtning ikke betale sig at skifte til et nyt produkt. Denne konklusion vil også gælde i andre tilfælde, hvor der introduceres et nyt produkt, en opgradering eller en reparation. Det vil ofte være sådan, at produktionen af et nyt produkt eller en ny del af et produkt, vil udløse et øget forbrug af materialeressourcer.

Set ud fra en materialeressourcemæssig betragtning vil det altid være fordelagtigt at beholde sit gamle produkt så længe som muligt. Dette er en helt generel konklusion, som vil gælde for alle produkter, der kun har forbrug af energi-relaterede ressourcer i brugsfasen.

Et produkts totale ressourcetræk opgøres normalt groft set som summen af materialeressourcerne og energiressourcerne. Energiressourcerne er forbruget af kul, olie, gas mv. i forbindelse med energiforbrug i produktets livscyklus, og dette ressourceforbrug ligger altså under E-parameteren i det beregningsværktøj, som her er brugt.

Man kan dog ikke udfra dette projekt konkludere om der er mulige gevinster i det totale forbrug af ressourcer (energi- og materialeressourcer) ved de handlinger/scenarier, som er opstillet i det følgende. Ønsker man en konklusion på det totale ressourceforbrug skal man bruge en egentlig konventionel LCA metode til opgørelsen. Det kan derfor ikke udelukkes, at visse scenarier vil indebære, at det ekstra forbrug af materialeressourcer til at lave en nyt produkt kan opvejes af et mindre forbrug af energiressourcer idet det nye produkt kan have et lavere energiforbrug i brugsfasen.

Når der i det følgende konkluderes, hvad der er miljømæssigt fordelagtigt eller ej, er dette baseret på beregninger af det primære energiforbrug, som en indikator for miljøbelastningen.

6.1.1 PC

For PC generationerne er opstillet i alt 9 scenarier:

Resultaterne af de 9 scenarier er gengivet i Bilag E.

Omdrejningspunktet for levetidsdynamikken for Internet PC’erne er skærmen. De nye flade TFT-skærme har et væsentligt lavere energiforbrug end de hidtil mest anvendte CRT-skærme. Dette kan i nogle situationer betyde, at det miljømæssigt er fordelagtigt at foretage et skift eller en opgradering.

For TV generationerne er opstillet i alt 7 scenarier:

Resultaterne af de 7 scenarier er gengivet i Bilag F.

Udviklingen for TV er præget af et faldende energiforbrug i stand-by efter at der i forskellige sammenhænge har været fokus på dette. Til gengæld "opvejes" dette forhold af at de nye (og større) plasma-skærme, der forventes at være dominerende for TV af generation +1 (2006) og generation +2 (2011) har et større energiforbrug.

Den væsentligste konklusion er derfor at det miljømæssigt kan betale sig at fastholde sit gamle apparat, så længe som muligt og om nødvendigt lade det reparere.

6.1.3 Mobiltelefon

For de fire generationer af mobiltelefoner er opstillet 5 scenarier:

Resultaterne af de 5 scenarier er gengivet i Bilag G.

Udviklingen for mobiltelefoner er præget af at hver ny generation har udvidet funktionalitet, som igen udløser et øget energiforbrug. Der er derfor ikke nogen reduceret miljøbelastning i brugsfasen, der kan begrunde udskiftningen af en ældre mobiltelefon med én af nyere generation.

Den væsentligste konklusion er derfor, at det er miljømæssigt fordelagtigt at beholde sin mobiltelefon så længe som muligt og om nødvendigt skifte batteriet eller lade den reparere. Om dette også er økonomisk fordelagtigt for den enkelte forbruger med den prisstruktur, der behersker markedet, er selvfølgelig en helt anden sag.

6.1.4 Frekvensomformer

For de fire generationer af frekvensomformere er opstillet i alt 3 scenarier

Resultaterne af de 3 scenarier er gengivet i Bilag H.

Det scenario, der er regnet på, omfatter udover produktion og bortskaffelse af frekvensomformer og elektromotor også energiforbruget af det system frekvensomformeren er den del af. Dette er beskrevet i afsnit 5.2.4.

Dette betyder at den miljøbelastning, der er forbundet med at producere "hardwaren" er marginal i forhold til energiforbruget af det samlede system. Udviklingen i frekvensomformere går mod at det tab der afsættes i selve frekvensomformeren reduceres. Tillige bliver energiforbruget af det samlede system lavere. Dvs. at elektromotoren (eller hvad det nu er) får en højere virkningsgrad.

Den væsentligste konklusion er derfor at det ofte vil kunne betale sig ud fra et miljømæssigt synspunkt at skifte sin gamle frekvensomformer ud med én af nyere generation, når dette er muligt. Denne konklusion er selvfølgelig båret af at der er et energiforbrug af en vis størrelse. I situationer, hvor energiforbruget er væsentligt lavere, end det er skitseret i tabel 5.6, vil denne konklusion næppe holde.

7 Litteratur

Bilag A
Realmodeller

Internet PC - fremtidig teknologi og realmodeller

Nedenstående er baseret på et interview med Willi Kotte, Fujitsu Siemens den 24. august 2001, samt desk research.

Interviewer: Jens Legarth, Rambøll Energi & Miljø

De angivne udsagn er baseret på skøn over den fremtidige udvikling og skal selvfølgelig betragtes som sådanne.

Tallene er en skalering i forhold til model år 2001.

* Energiforbruget varierer meget fra produkt til produkt indenfor den samme generation, navnlig stand-by forbruget varierer f.eks. fra 2-3 W til 30 W i 2001 (EnergyStar hjemmeside). Der er derfor taget udgangspunkt i et mid-to-high end produkt.

TV apparater - fremtidig teknologi og realmodeller

Nedenstående er baseret på møde med Ebbe Frederiksen, Grundig, og desk research af konsulentgruppen.

Interviewere: Johan Gregersen, IPU og Jens Legarth, RAMBØLL Energi & Miljø.

De angivne udsagn er baseret på skøn over den fremtidige udvikling og skal selvfølgelig betragtes som sådanne.

Baseret på 28 # fjernsyn. Tallene angiver størrelsen af enheden eller energiforbruget sammenlignet med år 2001 model.

Mobiltelefoner - fremtidig teknologi

Nedenstående er baseret på et interview med Leif Köhne, Siemens Mobile Phones A/S, samt desk research.

Interviewere: Jens Legarth, Rambøll Energi & Miljø og Ole Willum, Instituttet for Produktudvikling

De angivne udsagn er baseret på skøn over den fremtidige udvikling og skal selvfølgelig betragtes som sådanne.

Tallene er en skalering i forhold til model år 2001.

Frekvensomformer - fremtidig teknologi og realscenarier

Nedenstående er baseret på et interview med Bo Holst, Flemming Lynge Nielsen og Kirsten Stentoft-Hansen, Danfoss Drives, samt på desk research.

Interviewere: Jens Legarth, Rambøll Energi & Miljø og Johan Chr. Gregersen, Instituttet for Produktudvikling

De angivne udsagn er baseret på skøn over den fremtidige udvikling og skal selvfølgelig betragtes som sådanne.

Tallene er en skalering i forhold til model år 2001.

Bilag B
Basis data for standard bortskaffelse scenario

Se her!

Bilag C
Opstilling af produktmodeller

Opstilling af model for Internet PC'er

Se her!
  

Opstilling af model for TV

Se her!
  

Opstilling af model for Mobiltelefon

Se her!
  

Opstilling af model for VLT

Se her!

Bilag D
Detaljerede beregningsresultater

Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for Internet PC

Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for TV

Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for Mobiltelefon

Resultater fra beregning af energiforbrug og ressourceforbrug for frekvensomformer