Klimaforandringer er en af de største globale udfordringer. Atmosfærens indhold af
drivhusgasser skal derfor stabiliseres på et niveau, som kan forhindre en farlig,
menneskeskabt påvirkning af klimasystemet. Danmark har internationalt set et højt udslip
af CO2 pr. indbygger. Det giver os et særligt ansvar. For at leve op til internationale
aftaler Kyoto-protokollen - vil Danmark begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser
med 21 procent i 2008-2012 i forhold til 1990. FN's klimapanel har peget på, at en
stabilisering af koncentrationen af klimagasser på et niveau, som gør det muligt at
undgå alvorlige menneskeskabte klimaændringer, kan kræve, at udslippene må reduceres
med 50-70 procent. Danmark forventes i lighed med de øvrige parter under
Klimakonventionen at skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for
de kommende budgetperioder efter 2012. Et indikativt pejlemærke er, at CO2-udledningen
skal halveres inden for en generation. De såkaldte fleksible mekanismer under
Kyoto-protokollen kan være omkostningseffektive instrumenter, der skal anvendes og
udvikles.
Der er allerede gjort store fremskridt gennem en målrettet indsats. Der er sket en
omlægning af energiforbruget, så mere og mere energi stammer fra naturgas og vedvarende
energi. Overskudsvarmen fra elproduktionen udnyttes langt bedre i dag. Det har betydet et
fald i CO2-udledningerne på ca. 10 procent i løbet af det seneste årti.
Også i andre sektorer - eksempelvis landbrug, transport og industri, skal der gøres en
indsats. Det er også nødvendigt at begrænse udledningerne af de industrielle
klimagasser.
Miljø og sundhed hænger sammen. Fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter og
må hverken skade mennesker eller miljø. I 2002 vil regeringen præsentere et forslag til
strategi for indsatsen over for sundhedsskadelige påvirkninger fra miljøfaktorer. Der
vil bl.a. være fokus på kemikalier. Også indsatsen for bedre fødevarer, arbejdsmiljø
og indeklima indgår i strategien.
Forbruget af farlige kemikalier skal reduceres mest muligt i de kommende år.
Forsigtighedsprincippet skal ligge til grund for indsatsen. Der gøres en aktiv indsats
mod de farlige stoffer. I 2020 må der ikke være produkter på markedet, som indeholder
kemikalier med særlig problematiske sundheds- og miljøeffekter - som risiko for kræft,
mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller skadelig virkning på sårbare
økosystemer. I EU vil Danmark arbejde for, at kemiske stoffer ikke må markedsføres,
hvis de nødvendige data fra industrien ikke foreligger inden for en fastsat tidsfrist.
Producenterne skal have ansvar for, at de produkter, de sender på markedet, kan anvendes
uden fare for sundhed og miljø.
Fødevarer skal være sikre og sunde og af høj kvalitet. Vurderingen af sikkerhed og
risiko i relation til fødevarer, tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.Vi skal
begrænse brugen af tilsætningsstoffer mest muligt. Myndighederne skal sikre, at der er
klare regler, effektiv kontrol, åbenhed og information og gennemskuelighed på området.
Fødevareproducenterne har bl.a. gennem egenkontrol et væsentligt ansvar for
fødevaresikkerheden. Fødevaresektorens postion skal styrkes ved at fremme innovation,
forskning, videnformidling, produktudvikling og omstillingsevne i virksomhederne.Vi skal
have en effektiv indsats på ernæringsområdet, hvor målet er at øge befolkningens
sundhed og forebygge sygdomme.
Alle arbejdspladser skal have et forsvarligt arbejdsmiljø. Ingen ansatte må i 2020
udsættes for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller eller andre
sundhedsskadelige påvirkninger under arbejdet. Indeklimaet må ikke give gener for
beboere og ansatte. Bygge- og boligmaterialer skal have en kvalitet, så de ikke afgiver
eller udvikler skadelige stoffer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|