Fælles fremtid - udvikling i balance - kort udgave

1. Velfærd og miljø hænger sammen

- sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning skal afkobles

Der skal tages vare på den økonomiske, miljømæssige og sociale udvikling på samme tid. Velfærdssamfundet skal videreudvikles. Det betyder, at udviklingen skal være økonomisk forsvarlig og socialt afbalanceret. Samfundsudviklingen skal tage hensyn til sundhed og miljø. Den økonomiske vækst skal ske uden stigende miljøbelastning i overensstemmelse med FN målsætningen om at vende den nuværende udvikling i tabet af naturressourcer i 2015.


Igennem de sidste to årtier er det lykkedes for Danmark at opnå en klar stabilisering af den økonomiske udvikling. Det er lykkedes at skabe fremgang i beskæftigelse og indkomster, blandt andet gennem reformer af arbejdsmarked, skat og uddannelser. Denne udvikling er lykkedes, uden at det har ført til en større ulighed i samfundet. Der er endnu meget at gøre, men vi har et godt udgangspunkt for at bevare og videreudvikle velfærdssamfundet med større individuel frihed og til alles fordel.Ved at styrke tilskyndelsen til foretagsomhed og virkelyst kan vi sikre det fornødne økonomiske grundlag for velfærdssamfundet. Samtidig skal borgerne have mulighed for at vælge mellem forskellige offentlige og private løsninger på en række serviceområder. Regeringen har med strategien "Vækst med vilje" fremlagt en bred vækststrategi, der sigter mod, at vi får flere arbejdspladser og højere produktivitet. Der skal iværksættes reformer og strukturforbedringer, så der er gode rammebetingelser for vækst.Vækststrategien understreger også, at væksten skal være miljømæssig bæredygtig.

Vi skal skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke fuldt ud lever op til de høje krav om effektivitet.Vi skal blive bedre til at integrere indvandrere og anvende indvandrernes arbejdskraft, sikre, at færre er på kontanthjælp og forebygge sygefravær bedre end i dag. Regeringen vil med reformprogrammet "Det fælles ansvar" forstærke indsatsen for at hjælpe de svageste i samfundet. Målet er, at de svageste grupper får en bedre livskvalitet.

Vi står også over for andre store udfordringer. I løbet af de næste 30 år bliver der mange flere ældre mennesker, og samtidig bliver andelen af erhvervsaktive stadig mindre.

Hvis vi opretholder overskuddet på de offentlige budgetter, kan vi afdrage en stor del af gælden i de kommende år. De penge, vi nu betaler i rente, kan fremover i stedet bruges til at betale de stigende udgifter til pension, hjemmehjælp, ældreomsorg, sygehuse m.v.

Men økonomisk vækst og øget beskæftigelse må ikke ske på bekostning af miljøet.Vi skal forurene mindre og bruge færre ressourcer. På en række afgørende områder er det allerede lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk fremgang og øget forurening. Det gælder blandt andet på energiområdet. På andre områder, som for eksempel den menneskeskabte påvirkning af klimasystemet, er der stadig store udfordringer.

Disse udfordringer skal mødes med en række forskellige virkemidler, alt efter hvad der vil være mest effektivt. Det er helt afgørende, at indsatsen sker, hvor vi får mest muligt miljø for pengene. For at fremme en bæredygtig udvikling kan en øget anvendelse af markedsorienterede virkemidler, som for eksempel afgifter, tilskud, omsættelige kvoter samt information og øget dialog være hensigtsmæssig. Regeringen vil med udarbejdelsen af en rapport om grøn markedsøkonomi analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø. Forskning i årsagssammenhænge og i nye miljø- og samfundsmæssige problemer er vigtig, for at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå bæredygtig udvikling.Ved EU topmødet i Barcelona blev det besluttet, at de samlede udgifter til forskning og udvikling i EU bør øges med henblik på at nærme sig 3 procent af BNP senest i 2010. Indikatorer er vigtige redskaber til at belyse, om samfundet er på vej mod bæredygtig udvikling.