| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering

6. Materialestrømme på produktniveau

6.1 Kortlægning af materiale-input til enkeltprodukter

Wuppertal Instituttet søger løbende at opbygge og vedligeholde en database med informationer om det samlede materialeinput for en række (rå)materialer (200 såkaldte "basis-materialer") samt energi-produktion og transportarbejde, eftersom alle tre elementer skal indarbejdes i beregningen af et givet produkts økologiske rygsæk.

Schmidt-Bleek publicerede i 1998 et tabelværk, som gengiver materialeinputtet for godt 200 råstoffer og energikilder samt halv- og helfabrikata (faktisk godt 50 egentlige produkter – bl.a. noget så eksotisk som Duplo-klodser, viskelæder og underbukser!). Forfatteren angiver imidlertid selv, at dataene – specielt for produkter – er foreløbige (Schmidt-Bleek, 1998, p. 297ff). Den del af tabelværket, som angår egentlige produkter, er som led i nærværende projekt oversat til dansk og optaget som bilag III til rapporten, men de anførte værdier skal ifølge Wuppertal Instituttet i dag nærmest ses som en kuriositet, da beregningerne er meget foreløbige og dokumentationen sparsom (Ritthoff, pers. comm. 2001).

Den database, som Wuppertal Instituttet nu viderefører, er baseret på de data vedrørende råstoffer og andre "basis-materialer" samt energikilder, som Schmidt-Bleek offentliggjorde (idet de mere tvivlsomme produktdata ikke er medtaget).

Databasens oplysninger søges tilpasset løbende i takt med nye oplysninger og teknologisk udvikling, men da databasen er under rekonstruktion (det benyttede soft-ware har simpelthen ikke kunnet rumme de uhyre informationsmængder) er den base, som er tilgængelig på instituttets hjemmeside, i vid udtrækning stadig identisk med den af Schmidt-Bleek offentliggjorte.

Den omfatter 190 stoffer og materialer, således 21 metaller og legeringer (herunder med forskellig grad af genanvendelse), 21 mineralske grund- og råstoffer, 11 energikilder (herunder et særligt opslag om el, dels som tysk mix, dels som EU-mix og som OECD-mix, og endelig som fremstillet i forbindelse med konkrete produktionsprocesser, idet der angives 21 branchespecifikke rygsække), 60 kemiske stoffer og mellemprodukter, 24 byggematerialer og endelig 13 mellemprodukter, oplistet som "diverse". Listen er tilgængelig for alle på Instituttets hjemmeside⁴.

For hvert råstof/materiale er angivet materialeinputtet (excl. transport-bidraget) i tons pr. færdig-produceret ton, fordelt på abiotiske materialer, biotiske materialer, vand og luft. Endelig er energiforbruget opgivet i kWh pr. ton, idet materialeinputtet for de fleste råstoffer/materialer angives både med og uden den del af materialeinputtet, der skyldes energiforbruget. Endelig anføres det, for hvilken region, dataene er gældende (således alt overvejende for Tyskland, men også udfra gennemsnitsbetragtninger på verdens- eller EU-plan og i et enkelt tilfælde (syntetisk grafit) baseret på fremstilling i Californien.

I Tabel 2 er gengivet et eksempel fra databasen, omhandlende aluminium, som bl.a. viser vigtigheden af at sondre mellem virgine og genanvendte materialer.

Tabel 2:
Eksempel – her aluminium - fra Wuppertal Instituttets database over samlet materialeinput (MI) angivet i ton/ton fordelt på hhv. abiotiske materialer, biotiske materialer samt vand og luft, ligesom det samlede energiforbrug pr. produceret ton angives. Endvidere er det anført, hvor stor en del af materialeinputtet, der kan tilskrives produktionen af den medgåede strøm (tysk mix). Bemærk, at det samlede materialeinput for virgin (primær) aluminium er i størrelsesordenen 1474 t/t aluminium, mens den for genanvendt aluminium blot er små 65 t eller ca. faktor 23 mindre.

Den økologiske rygsæk udgøres formelt set kun af MI fratrukket produktets egenvægt. Rygsækken for primær aluminium er således 1474t – 1t = 1473t.
Kilde: Wuppertal Instituttets hjemmeside (se note 4)

   
Det ses bl.a., at ved anvendelse af genanvendt aluminium opnås en minimering af materialeintensiteten med faktor 23. Schmidt-Bleek anfører selv f.s.v.a. kobber, at anvendelse af genanvendt kobber frem for virgint, minimerer materialeintensiteten med faktor 50 (Schmidt-Bleek, 1998 p. 86).

Materialeintensiteten for en række af de mere eksotiske stoffer/råmaterialer kan ifølge Instituttets database være væsentlige højere end de godt 1.400 t/t, som gælder for aluminium, således f.eks. 7.500 t/t for sølv, 540.000 t/t for guld, 651.300 t/t for platin og 5.260.000 t/t for sydafrikanske diamanter!

I erkendelse af, at opgaven med at opbygge og vedligeholde en fuldstændig "rygsæk-database" vil antage et enormt omfang, arbejder Instituttet p.t. på et feasibility-studie, rekvireret af det tyske og den østrigske miljøministerium, som skal afdække muligheden af at etablere et internationalt center i Europa (f.eks. i tilknytning til EEA). Studiet skal have til opgave at opbygge og vedligeholde en sådan database. Wuppertal Instituttet kan således ikke påtage sig opgaven, hvis den skal dække alle typer råmaterialer etc. etc., og databasen vil have almen betydning for alle typer LCA´er, der jo nødvendigvis må tage afsæt i en materialestrøms-balance.

Det er som understøttelse for udarbejdelse af sådanne tabelværker under nærværende projektarbejde blevet fremført som forslag, at det i forbindelse med IPPC-direktivets udbygning blev pålagt alle IPPC-virksomheder (og i Danmark tillige også alle (øvrige) a-mærkede virksomheder) at udarbejde datablade for alle deres produkter, som angiver disses økologiske rygsække.

I det igangværende arbejde med rekonstruktion af Wuppertal Instituttets egen database søges det at sondre mellem de forskellige råmaterialers herkomst. Således tages der for eksempelvis aluminiums vedkommende hensyn til, om produktionen sker på Island eller i Tyskland (med vidt forskellige energi-profiler).

Det er vigtigt at foretage denne sondring, men det stiller samtidig meget store krav til databasen, og det er ikke i alle tilfælde af lige stor betydning, om rå- og mellemprodukter fremstilles efter den ene eller den anden metode. Ritthoff henviste i den forbindelse bl.a. til et omfattende studie af forskellige typer ferro/nikkel- og ferro/chrom-legeringer, hvor processer i hhv. Ny Caledonien/Sydafrika er sammenlignet med tilsvarende processer i Tyskland, og hvor forskellene - der ikke syner særligt store - er søgt kortlagt (Liedtke et al., 1995). De væsentligste resultater er i øvrigt gengivet nedenfor (i afs. 6.3).

Den database, som er under rekonstruktion og som indeholder mere nuancerede opgørelser afhængig af råmaterialernes herkomst, er i dens nuværende udformning ikke direkte offentligt tilgængelig, men anvendes internt af Instituttet i forbindelse med dets arbejde. Data kan dog rekvireres af kunder på almindelige forretningsmæssige vilkår i forbindelse med beregninger af rygsække.

M.h.t. beregning af økologiske rygsække for enkelt-produkter gennemføres disse som rekvirerede arbejder, typisk bestilt af virksomheder, der ønsker at forbedre deres performance og/eller at sammenligne materialeintensiteten i deres produkter med den tilsvarende intensitet i konkurrenternes.

Følgelig er langt fra alle studier offentligt tilgængelige, men en række studier er offentliggjort i såkaldte "Wuppertal Papers" – papers, der ikke nødvendigvis tegner Wuppertal Instituttets endegyldige synspunkter, men som løbende fremlægges overfor et begrænset antal eksperter, som herved kan få indblik i udviklingsarbejdet på et relativt tidligt stadie, og som samtidig opfordres til at kommentere på arbejdet. Fordelen ved disse papers er bl.a., at det er muligt direkte at følge de metodiske overvejelser omkring beregningerne af rygsække, mens f.eks. de af Schmidt-Bleek offentliggjorte (op.cit.) alene angiver slutresultatet.

Under besøget på Wuppertal Instituttet påpegedes det, at der siden de oprindelige udmeldinger omkring MIPS (f.eks. Schmidt-Bleek, 1994) er sket en videre-udvikling af MIPS-konceptet, herunder en præcisering af metoder m.v. (således Schmidt-Bleek, 1998, Schmidt-Bleek et al., 1998 og Bringezu, 2000b), ligesom der fortsat arbejdes med metodeudvikling, bl.a. i samarbejde med Eurostat (se herfor bl.a. Eurostat, 2000). Det understregedes, at "MAIA-bogen" Schmidt-Bleek et al. (1998) ikke skal betragtes som den ultimative udredning, og at det faktisk havde været drøftet internt, om arbejdet skulle publiceres i den foreliggende form, eller om det burde have været viderebearbejdet, men ikke mindst fordi værket gennemføre nogle relevante diskussioner om, hvorledes f.eks. genanvendte materialer, "transport" og "vand" og "luft" bør håndteres, blev det besluttet at offentliggøre det.

Sammenholdt med instituttets øvrige publikationer giver MAIA-bogen tilstrækkeligt metodisk grundlag for at kunne stykke en MIPS-beregning sammen for et givent produkt, blot materialerne og deres tilblivelse kendes.

Det er generelt, at Instituttet i dag tager afstand fra den oprindelige intention om alene at udtrykke hele materialeintensiteten (inputtet) i blot ét tal, idet der i dag arbejdes med minimum følgende kategorier: abiotiske materialer, biotiske materialer, vand og luft, ligesom det er til fortsat diskussion i hvilket omfang og hvorledes jord (erosion) skal håndteres. Eurostat argumenterer således imod brugen af denne indikator, eftersom jorderosion ikke direkte skyldes pres fra økonomien, men er en følgevirkning af den menneskelige aktivitet. Det foreslås dog, at erosion kan inddrages i et vist omfang (Eurostat, 2000, p. 15 m.fl.)

Seiler kunne oplyse, at der er en stigende interesse fra virksomhederne i at få kortlagt materialeintensiteten, herunder at få vurderet, om den kan minimeres.

Bevæggrundene herfor er ikke entydige. Instituttet havde oprindelig troet, at budskabet kunne "sælge sig selv" alene på besparelsesmotivet, men meget tyder på, at det mere er et holdningsspørgsmål og ønsket om profilering på miljøområdet, der er afgørende for, om virksomhederne tager principperne til sig. Det antydedes i den forbindelse, at den tyske bilindustri og den kemiske industri for tiden viser stor interesse.

6.2 Faktor 4 & 10 på produktniveau

6.2.1 Wuppertal Instituttets arbejde med Faktor 4 på produktniveau

Seiler kunne berette, at Wuppertal Instituttet havde været involveret i en "Faktor 4+ Messe" i Klagenfurt i 1998, hvor man bevidst havde forsøgt at få udstillet – og præmieret – produkter, der repræsenterede en forøgelse af materialeeffektiviteten med faktor 4 (se herfor Weizsäcker et al., 1998), men at det havde voldt visse konceptuelle problemer. Det lykkedes aldrig at kåre en egentlig faktor 4-vinder, men nogle faktor 2,5´ere. Et af de konceptuelle problemer er selvklart spørgsmålet om hvilket tids-span, effektiviseringen i givet fald skal måles over, samt om det overhovedet er ønskeligt/muligt at have en faktor-4-effektivisering som konkret mål for alle typer produkter over en bank. Øvelsen havde efter Seilers opfattelse bekræftet, at Faktor 4-begrebet mere skal ses som et overordnet mål for samfundet som helhed, hvor visse tjenesteydelser måske så kan opnås med en meget større materialeeffektivitet og andre ikke (eksempelvis når Wuppertal Instituttet i en konkret analyse frem til, at det er muligt at forøge ressourceeffektiviteten med faktor 6 ved at vælge stærkstrømsmaster, fremstillet af genbrugsstål, fremfor virgine betonmaster (Merten et al., 1995)).

Det er dog fortsat intentionen at opbygge og vedligeholde en eksempelsamling med minimum 50 eksempler på "faktor-4-reduktioner" i forbindelse med Wuppertal Instituttets nye forskningsenhed (se nærmere herfor hos Bleischwitz, 2000).

6.2.2 Nordisk Ministerråds arbejde med Faktor 4 & 10

Nordisk Ministerråd iværksatte i 1998 som en del af CSD International Work Program on Sustainable Consumption and Production et udredningsprojekt, der havde til formål at afdække, hvorvidt det er muligt at implementere øko-effektivitet med faktor 4 og 10 i forskellige økonomiske sektorer i de nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Spangenberg fra Wuppertalinstituttet og Moll (på det tidspunkt tilknyttet EEA) fungerede som sparringspartnere under processen, som i øvrigt blev varetaget af eksperter fra de fire landes statslige miljøinstitutioner og under foresæde af den svenske miljøstyrelse. Der undersøgtes konkret effektiviseringsmuligheder inden for fire sektorer, nemlig transport (DK), bygge- og anlæg (N), skovbrug (SF) og fødevareproduktion (S). Projektet afrapporteredes i 1999 (Nordisk Ministerråd, 1999), hvorefter rådet tilsyneladende ikke har beskæftiget sig yderligere med området, endskønt en væsentlig konklusion i arbejdet lyder:

  
Projektet opregner for hver af de fire områder hvad hhv. myndighedernes rolle vil være for fremme af en Faktor 4 & 10-politik og hvilket ansvar og muligheder erhvervsliv, forskere, NGO´er og forbrugere har.

Alle fire case-studier viser, at ved brug af kendt teknologi er det muligt at bevæge sig i retning af faktor 4 & 10 målsætninger, men at det ikke er muligt at nå faktor 4-målet i 2030 og faktor 10-målet i 2050 uden væsentlige ændringer i individuelle og fælles værdier såvel som i lovgivningen. Særligt synes forandringer i forbrugsvaner at være vigtige, men der synes ikke at være nogen indikationer på, at sådanne ændringer vil finde sted.

6.3 MIPS-vurdering af konkrete produkter

Tabel 3:
Materialeforbrug forbundet med fremstilling af 0,33 l-emballager, der kan rumme i alt 1000 l, fordelt på glasflasker, hvidblikdåser og aluminiumsdåser og fordelt på abiotiske materialer, vand og luft.

Kilde: Wurbs et al. 1996.

   
Analysen påpeger, at desto lettere emballagen er i sig selv, desto højere bliver elforbrugets andel af den samlede økologiske rygsæk - for abiotiske materialer således 90% for aluminium, 50% for hvidblik og 40% for glas.

Tabel 4:
Materialeintensiteten ved forskellige transportformer, angivet i materialeinput i gram pr. ton-kilometer et materiale transporteres.
Det ses heraf, at for hver 1000 km et ton produkter transporteres ad landevej, skal deres økologiske rygsæk tillægges yderligere 218 kg abiotiske materialer og 1,37 t materialer i alt. For hver 1000 km et ton materialer sejles over havet skal kun tillægges 6 kg abiotiske materialer og 68 kg materialer i alt, eller noget der ligner faktor 20 mindre.

Kilde: Schmidt-Bleek et al.(1998), p. 63).

Heraf 2982 g/tkm som kølevand, brugt ved gennemsnitlig tysk el-produktion (uden fjernvame!!!).

Der henvises endvidere til Schmidt-Bleeks tabel over materialeinput i udvalgte råvarer og produkter, som – i det omfang der er tale om produkter, der kun kan anvendes én gang – samtidig er udtryk for de pågældende produkters MIPS (Schmidt-Bleek, 1998, p. 297 ff. – tabellens produkt-del er tillige optaget som bilag III til nærværende rapport i oversat form, men skal – jf. ovenfor – tages med alle mulige forbehold).

Endelig fremlagdes også diverse data vedr. materialeintensitet ved transport, som er gengivet i tabelværker i Schmidt-Bleek et al. (1998, p. 63 ff). Det er kun hav- og flodtransport, der er grundig kortlagt (jf. i øvrigt Stillers arbejde, omtalt ovenfor), men det er hensigten, at alle transportformer skal udregnes i såkaldte modul-byggeklodser, som kan bruges til at sammenstykke den del af den økologiske rygsæk, som kan tilskrives transporten, og der arbejdes også på udredning af modul-byggeklodser for de øvrige transportformer, og det er foreløbige data herfor, der er offentliggjort hos Schmidt-Bleek ("MAIA-bogen"). Ovenfor gengives en oversigtstabel over materialeintensiteten pr ton-kilometer i de såkaldte "alten Bundesländern", opgivet for forskellige transportsystemer (se tabel 4).

6.4 Er metodeapparatet tilstede?

Det må på baggrund af de stedfundne litteraturstudier, den gennemførte videnhjemtagningsrejse og de førte drøftelser med danske forskere konkluderes, at metoder til vurdering af produkters økologiske rygsække samt det samlede materialeinput ved serviceydelser i dag er udviklet så tilstrækkeligt, at det vil være muligt at beregne et givent produkts eller serviceydelses økologiske rygsæk/MIPS på en reproducerbar og sammenlignelig måde.

Også Steiner et al. (2000) når (p. 3) i et studie, udført for Kommissionens Miljødirektorat, frem til at dematerialiseringskonceptet kan bruges som en generel strategi for at få afkoblet de miljømæssige konsekvenser fra den økonomiske vækst, og påpeger, at de metoder, der er udviklet, er Faktor 4 & 10 samt øko-effektivitet, ligesom MIPS og "rygsække" fremhæves som anvendelige, fysiske måle-metoder. Dog refereres det (p. 18f), at MIPS-beregninger kan kritiseres for ikke at skelne mellem materialer med forskellig toksicitet. Dette spørgsmål diskuteres yderligere i kapitel 8 nedenfor.

Som med alle andre videnskabelige metoder kan også denne selvfølgelig forfines yderligere, og der pågår da også fortsat udviklingsarbejde, som utvivlsomt vil gøre beregningerne endnu mere præcise, men det er som sagt allerede i dag muligt at generere robuste og reproducerbare resultater.

I alment publiceret litteratur er det således muligt at finde svar på langt de fleste konkrete spørgsmål om, hvorledes konkrete forhold skal håndteres i en materialeintensitetsanlyse, herunder forhold som genanvendelse, elforbrug, vandforbrug og transport.

Der findes i Wuppertal Instituttet tilgængelige data for en række basismaterialer og transportsystemer, der kan anvendes som "modulbyggeklodser" ved opbygningen af det samlede billede af et givent produkts/en given serviceydelses samlede materialeinput, men der synes fortsat at være behov for udvikling og vedligeholdelse af en international database med hurtig adgang til opdaterede data.