| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering

7. Materialestrømme på makro-niveau

7.1 Wuppertal Instituttets metodeudvikling

Bringezu redegjorde under videnhjemtagningsbesøget på Wuppertal Instituttet summarisk for udviklingen af MFA-konceptet, og fremlagde i den forbindelse sit nyligt afholdte indlæg på et OECD-møde, hvortil henvises (Bringezu, 2000a). Han bemærkede, at ideen var opstået flere steder på én gang⁵, og at de store landvindinger var sket i takt med, at aktørerne havde fundet sammen (se nedenfor vedr. metodeudvikling på internationalt plan).

Grundprincipperne i MFA blev gennemgået, bl.a. med støtte i den flertrinsraket, som tillige gengives i Bringezu et al. (1998b), og som først kortlægger de indenlandske stofstrømme, siden de importerede og endelig de skjulte strømme, der er forbundet med de importerede. Gav med Tyskland som eksempel en præsentation af, hvorledes en MFA kan beskrive en hel nations træk på ressourcerne (se også figur 4 nedenfor).

Bringezu beskrev nøje, hvorledes intentionen med opstilling af et materiale-balanceregnskab er at fokusere på input-siden, idet alt, hvad der kommer ind, også skal ud igen. Den hidtidige miljøregulering har fokuseret på out-puttet, og måske nok formået at reducere det ét sted, for så blot at opleve, at det kommer ud et andet… - nu som f.eks. vand eller luft i st.f. f.eks. fast affald.

Det centrale er følgelig at fokusere på inputtet og søge det reduceret mest muligt. Fremhævede, at inputmængderne selvfølgelig ikke siger noget explicit om miljøeffekterne, men at man heller ikke omvendt kunne vide sig sikker, selv om man mente at have styr på alle out-put, da vi næppe ved alt om miljøeffekter endnu (eksempelvis var der ikke mange, der ville have gøet af eksorbitante CO₂-udslip for bare 30-40 år siden, mens de i dag tillægges afgørende betydning ved vurdering af samlet miljøeffekt).

Bringezu bemærkede som noget centralt ved hele flowet gennem økonomien, at det på den ene side er ønskeligt at opnå en så langt tilbageholdelsestid i systemet som muligt - d.v.s. gennem kaskadering at søge de ressourcer, der en gang er tilført, udnyttet så længe og intensivt som muligt – men at det på den anden side ikke er ønskeligt med en netto ophobning i den økonomiske sfære. Det vil blot være udtryk for en tikkende bombe, der en dag skal ud af systemet igen!

7.1.1 Nyeste arbejde: "The Weight of Nations"

Et af de nyeste arbejder, Wuppertal Instituttet har deltaget i, er WRI-projektet "The Weight of Nations" (Matthews et al., 2000 – se nærmere nedenfor), som netop viste, at mellem halvdelen og tre fjerdele af det årlige ressourceinput i de industrielle økonomier returneres til miljøet som "affald" inden for ét år, og at det for f.eks. USA's vedkommende drejer sig om 86 ton pr. indbygger pr. år, der pumpes gennem økonomien. Det er uønskeligt og under alle omstændigheder en indikation på en voldsom belastning af miljøet. Men det er altså ikke en netto-ophobning i systemet, der er ønskeligt – der skal helst komme det same ud hvert år, som der kommer ind, men det er vel at mærke ikke de samme materialer, der skal komme ind og ud samme år….

Bringezu viste princippet på figuren over materialeflow gennem den tyske økonomi i Bringezu et al., 1998b (se figur 4 i afsnit 7.3.2. nedenfor), hvoraf det fremgår, at der årligt netto ophobes godt 800 mio t materialer i den tyske teknosfære, som altså skal lægges til andre 800 mio t fra det foregående år etc., med en enorm "lageropbygning" til følge. Bemærk i den forbindelse, at Finansministeriet (2000) opgør akkumuleringen i den danske økonomi til 58,7 mio ton ud af et samlet input på 123,6 mio t (excl. udenlandske rygsække) og i øvrigt Klaus Hansens indlæg på Miljøstyrelsens konference om affaldsforebyggelse den 23. november 2000, hvoraf det fremgik, at der skønsmæssigt er ophobet 600 mio t byggematerialer (potentielt byggeaffald) i den danske bygningsmasse, som en dag skal "bort", ligesom der årligt netto tilføres yderligere 8 mio t (Hansen, 2000)).

7.1.2 Materialestrømme og LCA

Bringezu redegjorde under besøget på Wuppertal Instituttet herudover detaljeret for definitoriske og indholdsmæssige forskelle på materialeflow-regnskaber (MFA), materialeintensitetsanalyse (MAIA), analyser af materialeinput pr service-enhed (MIPS) og LCA (se nærmere ovenfor i afsnit 4).

Han betonede behovet for værktøjer, der som MFA kan give "early warning", idet der erfaringsmæssigt går 10 år fra et nyt miljøproblem er opstået til det endeligt erkendes af et lands regering – og andre 10 år, før der tages hånd om det i f.eks. EU-regi. Med MFA kan man på et tidligt tidspunkt forudsige, om der kan opstå problemer med ophobning af visse typer materialer i økonomien eller visse stofstrømme tager til i en grad, man ikke hidtil har kendt til.

MFA kan således give et strategisk overblik over mulige indsatsområder, men Bringezu bemærkede dog, at der arbejdes med et vis dualiseringsproces i øjeblikket, hvor der søges inddraget hensyn til såvel dematerialisering som detoxificering.

Bringezu beskrev detaljeret, hvorledes MFAer og deres synliggørelse af "hidden flows" eller "økologiske rygsække" kan bidrage til en øget forståelse af globaliseringens følgevirkninger for miljøet. Fremlagde i den forbindelse data, som Wuppertal Instituttet har beregnet for EEA for de 15 EU-lande, og som angiver, i hvilke ratio "hidden flows" forekommer i f.t. forskellige produktkategorier, hentet i ind- eller udland (se Tabel 6 nedenfor):

Tabel 6:
Ratio af "hidden flows" for givne produktkategorier i EU-15, opdelt på hhv. inden- og udenlandske kilder. Det ses, at der overvejende kun accepteres små "rygsække" ved indenlandsk udvinding af ressourcer, mens det omvendte er tilfældet f.s.v.a. udenlandske kilder. En undtagelse er dog fossile brændsler.
Kilde: (European Environment Agency, 2000, p. 104)

  
Der ses at være stor forskel på rygsækkenes relative størrelse, afhængig af produkttype og afhængig af, om produkterne udvindes i ind- eller udlandet. Generelt accepteres således meget større rygsække, hvis de efterlades i udlandet!

Både Bringezu og Moll var meget opmærksomme på Gravgård Pedersens arbejde ("Fysiske input-output tabeller for Danmark", Pedersen, 1999), som de fandt forbilledligt, og som Bringezu mente kunne tilføjes økologiske rygsække med en arbejdsindsats, der lignede ½ årsværk, hvorefter Danmark ville kunne få en national indikator for materialeintensitet! Understregede dog, at selve det statistiske grundlag ikke var noget, man bare gennemførte hvert år, men at en indikator jo ej heller behøver blive beregnet hvert år. Kunne f.eks. blot være hvert 10. år.

7.2 Metodeudvikling på internationalt plan

Wuppertal Instituttet har i stigende grad involveret sig internationalt, og har indgået samarbejde med andre institutioner om udvikling af metoder til vurdering af materialestrømme. Bringezu og Moll redegjorde under videnhjemtagningsbesøget på Wuppertal Instituttet for en række af disse samarbejdsrelationer og deres betydning for metodeudvikling og ikke mindst politisk anvendelse/anerkendelse.

Et kvalitativt spring fremad synes at have været dannelse af MFA-netværket ConAccount, men også samarbejdet med det amerikanske World Resources Institute – i øvrigt sammen med flere ConAccount-partnere og et japansk institut – og samarbejdet med Eurostats arbejdsgruppe har betydet en hurtig og vidtrækkende udbredelse og koordinering af metoderne til materialestrømsanalyse. Også OECD, EEA og EU-Kommissionen er nu vigtige samarbejdspartnere, ligesom Nordisk Ministerråd i en periode har været med.

De forskellige internationale relationer beskrives kort nedenfor, idet der i øvrigt henvises til de relevante publikationer:

7.2.1 ConAccount

ConAccount etableredes i maj 1996 som en fællesaktivitet mellem Wuppertal Instituttet, Centre of Environmental Science of the Leiden University, Institute for Interdisciplinary Research and Continuing Education i Wien og Sveriges Statistik med Wuppertal Instituttet som koordinator og med igangsætningsstøtte fra Kommissionens DG XII frem til december 1997.

Netværket gennemførte en workshop i januar 1997 (Bringezu et al.,1997b), en konference, hvor også beslutningstagere m.v. var inviteret, i september 1997 (Bringezu et al., 1998a) og endnu en workshop i november 1998 (Kleijn et al., 1998), og fungerer nu mest som kontaktforum via internet m.v. Bringezu har dog intentioner om at vække workshopsne til live igen. Oprindelig var det således intentionen at gennemføre årlige fællesmøder.

Forumet fungerer som en international platform for informationsudveksling om MFA, hovedsageligst begrænset til studier på (over)nationalt eller regionalt niveau, mens MFA-studier for produkter og serviceydelser normalt ikke inddrages, endskønt de metodiske overlapninger selvfølgelig diskuteres. Samarbejdspartnerne i ConAccount har indgået tilsvarende samarbejder med bl.a. WRI (se nedenfor) og Eurostat, og disse samarbejdsrelationer har måske overtaget en del af ConAccounts funktioner m.h.t. erfaringsudveksling og metodeudvikling.

7.2.2 WRI

World Resources Institute i Wasington er den amerikanske base for MFA. Instituttet har formået at opfange og koordinere de samtidige MFA-initiativer, der opstod i starten af 90´erne i Østrig, Tyskland, Japan og USA, og har sammen med Wuppertal Instituttet, National Institute for Environmental Studies i Japan, og de to ConAccount-partnere Centre of Environmental Science på Leiden Universitet i Holland og Institute for Interdisciplinary Studies i Wien som resultat af et fælles metodeudviklingsarbejde formået at tilvejebringe nogle meget grundige og indbyrdes sammenlignelige nationale MFA´er for de involverede institutters respektive hjemlande.

MFA´erne er publiceret i to rapporter, nemlig "Ressource Flows: The Material basis of Industrial Economies" (Adriaanse et al., 1997) og "The Weight of Nations – Material Outflows from Industrial Economies" (Matthews et al., 2000), der kan betragtes nærmest som hhv. et in- og et out-put-studie.

Teamet bag den sidste rapport går populært under betegnelsen "The MFA II-Team", og det rummer selvsagt mange gengangere fra Con-Account.

7.2.3 Eurostat

Eurostat har nedsat en "Task Force on Material Flow Accounting" med repræsentanter fra en række medlemsstaters statistiske institutioner (fra DK således Gravgård Pedersen fra Danmarks Statistik) og med "The MFA II-Team" tilknyttet som konsulenter, herunder således fra Wuppertal Instituttet også Bringezu og Moll samt H. Schütz. Sidstnævnte er faktisk medforfatter til det udkast til metode-guide, som Eurostat udsendte i oktober 2000 (Eurostat, 2000). Det er forløberen for dette draft, der har dannet grundlag for Finansministeriets forsøg på at beregne det fysiske input i den danske økonomi i miljøvurderingen af finanslovsforslag 2001 (Finansministeriet, 2000).

7.2.4 OECD

OECD har også fået øjnene op for MFA. Således havde Bringezu netop deltaget i to OECD-møder i Paris, dels i "Working Group on the State of the Environment", som er ved at etablere et forum for udvikling og implementering af materialestrøms-modeller (Bringezu havde her et indlæg på en specialsession om MFA, Bringzu, 2000a), dels et seminar i Working Party on Pollution and Control om "Waste Material Flows and Ressource Efficiency" (OECD, 2000).

Hovedbudskabet fra seminaret var, at MFA´erfortjener yderligere opmærksomhed, eftersom de har et betydeligt potentiale for at bidrage til en forbedret affaldspolitik og i det hele taget bredere bestræbelser mod en øget ressourceeffektivitet. Imidlertid konkluderede seminaret, at integration af MFA´er i affaldsstrategier kun er et første skridt. Som informationsværktøj kan MFA´er øge forklaringskraften af de analyser, der i øvrigt understøtter formuleringen af affaldsstrategier, men de kan ikke løse hovedproblemerne omkring materialeforbrug og affaldsdannelse.

Bringezu var af den opfattelse, at OECD vil arbejde videre med MFA, hvilket også synes at være budskabet i slutdokumentet, dog med den tilføjelse, at der bør arbejdes yderligere frem mod også af få toxiciteten med i registreringen.

Om anvendelse af MFA i f.m. affaldspolitik hedder det explicit i slut-dokumentet:

7.2.5 EEA (European Environment Agency)

Wuppertal Instituttet betragter det Europæiske Miljøagentur som en central samarbejdspartner, og ikke mindst generalsekretæren har taget MFA til sig (se bl.a. Beltran, 1998), hvilket tillige er kommet til udtryk gennem tilknytningen af Moll til agenturet i en 2-årig periode, hvor agenturet tillige stod for afholdelse af en særlig workshop om øko-effektivitet, ressource-produktivitet og fornyelse under hovedoverskriften "Making sustainability accountable" (Moll& Gee, 1999).

Beltran fremhævede selv på en ConAccount-konference i 1997, at arbejdet med udvikling af MFA´er ville kunne understøtte bl.a. EEAs Temacenter for Affald i dets bestræbelser på at angribe problemet med affaldsdannelse ved kilden (Beltran, 1998, p. 25), og som en sidste udvikling i den sag er Wuppertal Instituttet nu indgået i konsortiet omkring temacentret, som samtidig udvider sit virkefelt til også at omfatte materialestrømme.

Med publiceringen af en MFA for EU-15 i "Environmental Signals 2000" (European Environment Agency, 2000, p. 100ff) – se nedenfor – synes MFA nu at være indoptaget som en reel indikator i EEAs arbejde.

7.2.6 EU-Kommissionen

Kommissionen har i en række tilfælde benyttet sig af Wuppertal Instituttets ekspertise, og har som ovenfor anført bl.a. støttet initiativer som ConAccount. Særligt i forbindelse med udviklingen af det 6. miljøhandlingsprogram havde instituttet oplevet en stigende interesse fra Kommissionens side, hvilket tillige havde været tilfældet omkring udviklingen af den produktorienterede miljøpolitik⁶.

7.3 Eksempler på anvendelse på makro-niveau

7.3.1 "Nationernes vægt" – om anvendelse på 5 industrinationer

Et af de mere gedigne eksempler på MFA på makro-niveau, som Bringezu og Moll fremhævede ved flere lejligheder under videnhjemtagningsbesøget, var de input/out-put rapporter, som Wuppertal Instituttet har udarbejdet i samarbejde med bl.a. WRI (Adriaanse et al., 1997 og Matthews et al., 2000).

Wuppertal Instituttet har i samarbejde med EEA i "Environmental Signals 2000" (European Environment Agency, 2000, p. 100ff) – på basis af produktions- og importstatistikker, multipliceret med generelle koefficienter for "hidden flows" - beregnet DMI for samtlige 15 EU-lande i 1988 og 1995 (samt TMR for en række lande), og sat dem i relation til BNP.

Rapportens kapitel 16 er således udtryk for noget af det mest aggregerede, der kan tilvejebringes på basis af de nuværende data, om sammenhænge mellem bruttonationalprodukter og materialeforbrug i de forskellige medlemslande. Det er de samme indikator-valg, som diskuteres i Eurostat-sammenhænge, bl.a. baseret på Wuppertal-data (se herfor i Eurostat 2000, p. 32).

Figur 3:
DMI (Direct Material Input – d.v.s. excl. økologiske rygsække) i forhold til BNP i EU-landene i 1988-1995. Begyndelsen af hver pil viser forholdet mellem DMI og BNP i 1988, mens pilens spids viser forholdet i 1995. Det ses, at f.eks. Danmark og Sverige har øget såvel DMI som BNP, mens Tyskland og Frankrig har øget BNP, men sænket DMI. Bemærk, at EU-15 er renset for handel mellem staterne. Omtegnet efter EEA, 2000, p. 105.

De aggregerede data bringer bestemt ikke Danmark i et særligt pænt selskab. Trods et i forvejen højt bruttonationalprodukt pr. indbygger⁷ har vi en af de største stigninger af alle EU-15 lande i direkte materiale-input (DMI - dvs. excl. økologiske rygsække) pr. indbygger i perioden 1988-97! (se figur 3).

Qua Wuppertal Instituttets placering i Tyskland er der forståeligt nok udført mange MFAer på tysk økonomi, samt MFAer på enkelt-strømme m.v. Ud over de allerede nævnte i forbindelse med WRI-projekterne gives en opsamling i Bringezu et al. (1998b) og Bringezu & Schütz (1998c). De refererer dels en materialestrømsanalyse af stoffet aluminium gennem den tyske økonomi, dels en "National Overall MFA" for den tyske økonomi for 1991. Endelig refereres konkrete materialestrømsregnskaber for byggematerialer og emballager, ligesom der opstilles MFA-baserede indikatorer for bæredygtig udvikling for de to sidstnævnte.

Se her!

Figur 4:
Overall Material Flow Account (oMFA) for Tyskland i 1991. Alle tal er i mio ton. Omtegnet efter og oversat fra Bringezu et al. (1998b) p. 63.

Den overordnede MFA (se også figur 4) indikerer, at de 433 mio t materialer, der importeredes til Tyskland i 1991 efterlod en økologisk rygsæk på 2,1 mia ton i udlandet, hvortil skal lægges andre 304 mio ton i form af erosion – ligeledes i udlandet. Til sammenligning udvandtes i alt 3,993 mia ton abiotiske materialer i Tyskland, hvoraf de 2,798 mia ton forblev "ubrugte"

Analysen konkluderer bl.a., at det udenlandske materialeinput til den tyske økonomi har tilnærmelsesvis den samme størrelse som den indenlandske udvinding fra – eller udledning til – miljøet (excl. vand og luft), og det hedder videre:

Analysen viser endvidere eksempler på stigende økologiske rygsække, f.eks. for brunkul, hvor affaldsmængden pr. udvundet ton brunkul er steget fra knap 2 m³ i 1950 til godt 4 m³ i 1990 (mindre lødig forekomst).

Herudover opstilles som det mest agregerede et studie af udviklingen i materialeproduktiviteten, målt som BNP pr. TMI, i perioden 1980-1989, udvisende en svag stigning fra i størrelsesordenen 300 DM/t til i størrelsesordenen 350 DM/t.

Ud over de af Wuppertal Instituttet udførte arbejder, har også Tysklands Statistik været tidligt ude, idet Tyskland var det første land, der fik opstillet sine fysiske input/output-tabeller af et statsligt statistisk institut (Stahmer et al., 1998).

7.3.2.3 Finland

I Finland synes arbejdet med MFAer og beregninger af såvel DMI som TMR også at være nået meget langt.

Således offentliggjorde Finlands pendant til Danmarks Statistik, "Statistikcentralen", i 1999 et første bidrag til opstilling dels af en national MFA, dels en række eksempler på beregning af den finske økonomis øko-effektivitet (Eco-efficiency) (Hoffrén, 1999a).

Der opstilles og beregnes fem forskellige øko-effektivitetes-indikatorer, som sammenholder et korrigeret BNP (real, environmentally adjusted national product according to SEEA) med faktorer som primærforbruget af naturressourcer/forandringer i omfanget af miljøskader, forbruget af naturressourcer alene, forandringerne i omfanget af miljøskader alene, ændringerne i emissioner af svovl, nitrogen og CO₂, og endelig udledningerne af N og P til vand.

Endelig gennemføres beregninger af DMC og DMI i perioden 1975-1994, som tillige sammenlignes med den tilsvarende udvikling i Tyskland, USA, Holland og Japan (se figur 5 f.s.v.a. DMC).

Tilsvarende er DMI pr. indbygger sammenholdt med BNP - ligeledes sammenlignet med de samme lande.

Samme forfatter har for det finske miljøministerium udarbejdet en rapport om muligheden af at anvende MFA som mål for det totale forbrug af naturressourcer (Hoffrén, 1999b), hvor også Finlands TMR beregnes, ligesom der gennemføres nøjere analyser af de "hidden flows" inden for Finlands væsentligste industrisektorer, nemlig skov- og minedrift.

Eksempelvis fremkommer analysen med et interessant resultat f.s.v.a. de skjulte strømme i forbindelse med drift af miner og brud i Finland, hvor mængden af udvundne materialer har været svagt faldende i perioden 1980-1997, mens de skjulte strømme er steget støt. Således voksede andelen af skjulte strømme (ikke-benyttede, udvundne materialer) fra 58% i 1980 til 67% i 1997 (Hoffrén, 1999b, p. 46).

Figur 5:
Udviklingen i det direkte materialeforbrug (DMC) i en række indsutrilande i perioden 1975-1994 (1975 = index 100). Omtegnet efter Hoffrén, 1999a, p. 52.

Ud over disse bidrag er der etableret et tværsektorielt forskningsprojekt i Finland, Eco-Efficient Finland Project, hvorfra der foreligger en interrimrapport fra 1999 (Juutinen & Mäenpää, 1999), som beskriver de foreløbbige resultater af projektet "Total Material Requirement and the Possibilities to reduce it in Finland". Projektet udføres af Thule Institute from University of Oulu (som koordinator), Geological Survey of Finland, University of Joensuu, Agricultural Research Centre og Finnish Environment Centre.

Projektet har beregnet og opstillet TMR for Finland i perioden 1970-1996, opdelt på importerede hidden flows, indenlandske hidden flows, importeret DMI og indenlandsk DMI. Se figur 6a og 6b, hvor det specielt af sidstnævnte ses, hvorledes de udenlandske skjulte strømme stiger mest.

Der er tillige gennemført beregninger af sammensætningen af TMR, fordelt på landbrugsafgrøder, mineraler, skovbrug, grus og jord samt importerede produkter, ligesom forholdet mellem biotiske og abiotiske materialer er analyseret (hvor de abiotiske vokser kraftigt, mens de biotiske er stort set konstante).

Endvidere er TMR og DMI beregnet i f.t. BNP over perioden, og der synes at være en vis afkobling for begge faktores vedkommende, nok tydeligst f.s.v.a. DMI, som er faldet fra godt 600 ton/mio FIM i 1970 til knap 400 i 1996 (beregnet i faste 1990-priser). TMR pr. indbygger stiger imidlertid støt perioden igennem (fra godt 60 til knap 90t/indbygger, mens DMI ligger konstant på ca. 40 t/indbygger.

TMR sammenlignes afslutningsvis med tilsvarende data for Tyskland, Japan, Holland og USA.

Der arbejdes nu videre med specialstudier af et referenceår, nemlig 1995, med henblik på at få mere præcist overblik over de enkelte materialestrømme, også på industrisektorniveau.

Figur 6a:
TMR (Total Material Requirement – d.v.s. incl. økologiske rygsække i såvel ind- som udland) for Finland 1970-1996, mio tons. Se også Tabel 1.
Omtegnet efter Juutinen & Mäenpää, 1999, p. 10
   

Figur 6B:
Som 6a, men med de enkelte delstrømme udtegnet for sig (bemærk anden y-akse). Det ses nu tydeligt, hvorledes de skjulte strømme i udlandet stiger kraftigst. Beregnet og tegnet efter data fra Juutinen & Mäenpää, 1999.

7.3.2.4. Øvrige lande

Bringezu anfører i oktober 2000, at der nu er opstillet nationale MFA´er i Østrig, Danmark⁸, Tyskland, Finland, Italien, Japan, Holland, Sverige, Storbritannien og USA, ligesom arbejdet p.t. pågår i Kina, Egypten og Amazon-landet (Bringezu, 2000a, p. 7). Hertil kommer den ovenfor citerede MFA for EU-15.

For den skandinaviske fuldstændigheds skyld har nærværende projekt også undersøgt norske miljørapporteringer, men fundet, at de er af meget traditionel karakter og ikke rummer TMR-overvejelser (Statistics Norway, 1998)

7.3.3 Anvendelse i Danmark

7.3.3.1 Fysiske Input/Output-tabeller

Det første egentlige forsøg på at skabe overblik over materialestrømmene i det danske samfund foreligger i Danmarks Statistisk fysiske input- output-tabeller for 1990 (Pedersen, 1999). Gravgård Pedersen redegjorde under den rundbordssamtale, som er en del af grundlaget for nærværende studie, indgående for tilblivelse og metode:

Udgangspunktet var de monetære input/output-tabeller, som indgår i nationalregnskabet, og som i kroner redegør for alle overførsler af varer fra én branche til en anden. Danmarks Statistik bruger sådanne tabelværker til at beregne f.eks. CO₂-udslip m.v. fordelt på årsager (privat konsum, eksport mv.), ligesom de generelt indgår i institutionens arbejde med opstilling af "et grønt nationalregnskab".

Det strategiske miljø-forskningsprogram havde givet tilskud til at omregne disse penge-strømme til vægt, og metoden var løbende blevet udviklet af Gravgård Pedersen, efterhånden som arbejdet skred frem og det blev synligt, hvad der rent faktisk var muligheder for. Ud over de monetære oplysninger er også inddraget en bred underskov af øvrige statistiske primær-data, herunder f.eks. råstofstatistikken, landbrugsstatistik, varestatistik og udenrigshandelstatistk. Det havde bl.a. vist sig, at de økonomiske data alene havde opfanget halvdelen af den faktiske strøm – typisk fordi sand, grus og sten ikke altid handles mellem brancher, f.eks. hvis det anvendes til bygge- og anlægsformål, fremstilling af cement mv.

Datagrundlaget tillod opstilling af fysiske input-output tabeller med i alt 27 erhvervsgrupper (slået sammen af andre 117 grupper).

Ved at gennemføre en balance-opstilling over ind- og udgåede varer, opstår en forskel, som dels kan skyldes statistiske unøjagtigheder, men også er udtryk for residualer, der "udledes" fra økonomien uden at der er handel forbundet hermed, hvorfor de ikke dukker op i de monetære input/output-tabeller. Sådanne residualer omfatter affald i sædvanlig forstand, men også residualer i form af vanddamp mv.. Endelig kan en væsentlig del af forskellene på in- og output tilskrives netto-ophobning i økonomien (bygninger, infrastruktur m.v.). De tilgængelige primær-statistikker og tekniske rapporter bidrager til at udrede, hvorvidt der er tale om residualer eller netto-ophobning.

En sådan I/O-balance er langt mere detaljeret end en MFA i gængs forstand og inddrager således også interne stofstrømme i økonomien (som ellers betragtes som "black boxe" i oMFA´er).

7.3.3.2 DMI eller TMR

DMI for Danmark i 1990 kan med visse simple justeringer aflæses af de fysiske input-output tabeller for Danmark, og Finansministeriet har med udgangspunkt heri opstillet den første danske MFA, hvor der dog alene medregnes økologiske rygsække, forbundet med råvareimport, ikke med import af hel- og halvfabrikata (Finansministeriet, 2000).

MFA´en afslører, at hver dansker tegner sig for et Totalt Materiale-behov (TMR) på 51 t/år (men altså excl. de økologiske rygsække, der skjuler sig i importerede produkter). TMR/indb. var på samme tidspunkt i størrelsesordenen 84 t for USA og Holland, 86 t for Tyskland og 46 t for Japan. Finansministeriet beregner tillige det totale materiale-forbrug (TMC – Total Material Consumption) pr. indbygger i Danmark (d.v.s. TMR fratrukket den del, der går til eksport) til 41 t, hvoraf de 23 t er ikke-benyttede ressourcer – eller m.a.o. økologiske rygsække, som altså udgør godt 56% af det totale materialeforbrug (stadig med den forudsætning, at rygsækkene utvivlsomt er underestimerede, da de ikke er medregnet f.s.v.a. importerede produkter).

Endvidere foretager Finansministeriet i mangel af data fra andre år end 1990 en fremskrivning af DMC, TMC og TMR indtil 2010, genereret v.h.a. ADAM, og sat i forhold dels til antal indbyggere, dels til BNP. Disse fremskrivninger antyder, at en afkobling mellem væksten i økonomien og væksten i materialeinputtet er godt i vej, men fremskrivningerne synes ikke at give det samme billede som EEA når frem til for perioden 1988-1997, baseret på historiske data. Her vokser materialeintensiteten for Danmarks vedkommende hurtigere end væksten i økonomien (se også figur 3)

Meget tyder altså på, at en egentlig MFA-analyse, baseret på historiske data, kunne afsløre mere præcist, hvilken performance Danmark formår m.h.t. ressourceeffektivitet, sammenlignet med andre lande.

Til alt held er det således, at Eurostat under dette projekts tilblivelse har bevilget et tilskud til Danmarks Statistik til et projekt, som vil gennemføre en dansk MFA for årene 1981, 90 og 97 med udgangspunkt i Eurostats guideline (Eurostat, 2000), omfattende alle råstoffer samt halv- og helfabrikata, der udvindes/importeres og således også økologiske rygsække forbundet hermed. En nøjere beskrivelse af dette projekt er optaget som bilag IV i nærværende rapport.

7.4 Er metodeapparatet tilstede?

Ikke mindst med fremkomsten af Eurostats guideline (Eurostat,2000) synes der nu at være etableret en international konsensus omkring en metode til beregning af MFA´er for hele økonomier/nationer, som hviler på det store erfaringsgrundlag, der er opnået gennem arbejdet i såvel ConAccount som i regi af World Resources Institute (Adriaanse et al.,1997 og Matthews et al., 2000).

Guidelinen påpeger dog fortsat forbedringsmuligheder og udeståender, således ikke mindst på spørgsmålet om økologiske rygsække, forbundet med importerede produkter, men angiver også løsningsforslag herpå, som tillige uddybes hos Pedersen (2000b).

7.4.1 Finansministeriets kritik

Det danske Finansministerium påpeger forskellige problemer ved metoderne og ved anvendelse af resultaterne, som kort kan resumeres som følger (Finansministeriet, 2000):

Hoved-"anken" synes at være, at sammenregning til én faktor, nemlig vægt, ikke giver en klar indikation af, om en vækst i ressourcetræk påvirker miljøet i negativ retning, og at denne ene faktor ikke giver et operationelt værktøj til strategisk planlægning. Dette spørgsmål tages op til diskussion i næste kapitel (se afsnit 8.1.1-3 nedenfor).

Derudover finder Finansministeriet, at videngrundlaget om omfanget af økologiske rygsække, især for importerede hel- og halvfabrikata, er for mangelfuldt, og at rygsækkene i den samlede import derfor underestimeres. Finansministeriet har p.g.a. datamangel således helt valgt at se bort fra rygsække forbundet med hel- og halvfabrikata og benytter alene dokumenterede rygsække i f.m. import af råstoffer ved TMR/TMC-beregningerne. Hertil kommer, at jorderosion, vand og genbrug ikke regnes med (efter anvisning fra Eurostat-guiden), ligesom mængden af ikke-benyttede ressourcer skifter springvis, afhængig af, hvilket land (og dermed hvilken råstofforekomst/-udvindingsteknologi), vi importerer kul fra, hvilket påvirker TMR i stor udstrækning, da kul udgør/gjorde en væsentlig del af det samlede materialeinput.

Pedersen (2000b)(se bilag VI) diskuterer de samme problemstillinger, men anviser forskellige veje til at kvalificere specielt estimeringen af indirekte udvinding af ressourcer i udlandet, forbundet med dansk import. Peger her på muligheden af at anvende udenlandske TMR-opgørelser, ligesom der for en række varers vedkommende vil være mulighed for at benytte danske input-output beregninger til at bestemme de primære ressourceækvivalenter, knyttet til den pågældende vare – særligt hvor det må antages, at produktionsteknologi og ressourcegrundlag er nogenlunde det samme for det producerende land og Danmark.

Endelig diskuterer Finansministeriet problemet med at bruge TMR som indikator, da den er meget følsom overfor udenrigshandel (medregner alle input uden at fradrage eksport), ligesom ministeriet generelt problematiserer, om en eventuel adfærdsregulering i retning af at indkøbe råvarer med mindre økologiske rygsække vil betyde noget som helst på globalt plan. De råvarer, der har en stor rygsæk, vil efter ministeriets opfattelse så blot blive solgt til andre lande eller virksomheder, der ikke bekymrer sig herom, ligesom der måske vil ske en prisudvikling, der oven i købet vil betyde, at de råvarer, der har en stor rygsæk, og derfor ikke bliver efterspurgt af industrilandene, vil falde hurtigere i pris end råvarer med lille rygsæk og derfor vil blive aftaget i stigende grad af 3.-verdenslande.

7.4.2 Følsomhed overfor "små økonomier"

Eurostat (2000) diskuterer (p. 32 f) også spørgsmålet omkring særligt de "små" økonomiers store følsomhed overfor udenrigshandel ved valg af TMR som indikator, og antyder – ud fra en sammenligning af tilgængelige data om TMR og DMI fra 8 forskellige lande/statssammenslutninger – at der synes at være en – om ikke lineær, så dog en vis - sammenhæng mellem TMR/indb. og DMI/indb. På dette grundlag finder Eurostat det relevant at overveje, om DMI bør kunne anvendes som indikator, evt. suppleret med TMR-vurderinger på specielle produktområder.

Hvad angår spørgsmålet om fraværet af effekt på det samlede forbrug af råvarer på verdensmarkedet, tages dette op under diskussionen af spørgsmålet om "sufficiency" og "efficiency" i afsnit 8.2.2. nedenfor.

7.4.3 Ja, metodeapparatet er tilstede

Det må som svar på spørgsmålet om, hvorvidt metodeapparatet er til stede, konkluderes, at metoden alt overvejende er udviklet og at det i dag er muligt at udarbejde sammenlignelige overall Material Flow Accounts, samt at der i 2001 er gået et arbejde i gang på Danmarks Statistik, som i løbet af 2002 vil resultere i en dansk MFA, der vil være direkte sammenlignelig med en række andre MFA´er, udarbejdet for såvel europæiske lande som USA og Japan.