| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Substitution af SF₆ i lydisolerende vinduer

3 Analyse og test af alternativer til brug af SF₆ i lydisolerende vinduer

3.1 Vurdering af mulige alternativer

I Afsnit 2.4 er målene for lydisolationen ved substitution af SF₆ i termoruder i lydisolerende vinduer opsummeret. For at nå disse mål er der i projektet foretaget en analyse og test af alternativer til anvendelse af SF₆ i termoruder.

Det er valgt udelukkende at analysere mulighederne for at ændre på termorudernes opbygning, idet der tages udgangspunkt i at anvende de tidligere i projektet udvalgte vinduestyper som repræsentative for det danske marked.

Generelt kan det dog ikke udelukkes, at der også ved ændringer af vinduestyper, herunder ved ændringer af vinduernes karm-/rammeudformning og -materiale eller antal, funktion og placering af tætningslister vil kunne opnås forbedringer af lydisolationen, der kan kompensere for, at der ikke anvendes SF₆-fyldning i termoruderne. Vedrørende effekten af sådanne ændringer kan bl.a. henvises til [3].

Ved optimering af en 2-lags termorudes lydisolation er der, f.eks. i [1], dokumentation for, at følgende virkemidler giver en forbedring af en traditionel symmetrisk termorudes lydisolation: Asymmetri med hensyn til rudetykkelser, SF₆-fyldning af hulrum over 12 mm, laminering af det ene glas.

I de i dette projekt valgte rudetyper er disse midler allerede mere eller mindre taget i anvendelse, og det er derfor nødvendigt med en vurdering af andre virkemidler eller kombinationer heraf som alternativ til brug af SF₆.

3.1.1 Almindelige vinduer – moderate krav til lydisolation

For almindelige vinduer med moderate krav til lydisolation er der taget udgangspunkt i at forbedre en 6-16-4 rude i et vindue af træ. For denne rude-/
vinduestype er der alene behov for at opnå en forbedring af lydisolationen mod togstøj. Ændringerne af rudekonstruktionen skal modsvare en ændring på ca. 1 dB i R_A,tr,s,A5-værdien for den samlede vindueskonstruktion.

Fyldning med Argon forventes stort set at give samme lydisolation som atmosfærisk luft, men medtages alligevel her for at vise forskellen mellem SF₆- og Argon-fyldning.

Alternativ gasfyldning med Krypton bør ligesom ændring af rudens afstandsprofiler afprøves som mulige løsninger.

Da det vurderes, at der helst ikke må ske en forøgelse af rudens totaltykkelse på 26 mm, og hvis dette alligevel er nødvendigt så maksimalt med 2 mm, er der ikke fundet anledning til at afprøve en forøgelse af rudens hulrum alene. En forøgelse fra 16 mm til 18 mm vil næppe kunne opfylde de stillede krav til lydisolationen.

En vægtforøgelse med ca. 5 kg/m² fra ca. 25 kg/m² til ca. 30 kg/m² vurderes at kunne accepteres. Dette kan f.eks. opnås ved at udskifte 6 mm glasset med et 8 mm glas. For at holde totaltykkelsen kan hulrumsdybden evt. reduceres tilsvarende.

En anden mulighed vil være at erstatte 6 mm glasset med et lamineret glas. Ét eller to lag almindeligt sikkerhedslaminat vurderes ikke at være tilstrækkeligt, derimod flere lag eller specielle lydlaminater.

De to ovennævnte muligheder kan også kombineres med hensyn til vægtforøgelse og laminater.

3.1.2 Specielle vinduer – høje krav til lydisolation

De specielle vinduer med høje krav til lydisolation repræsenteres af en 6-20-4/1.5/4 rude i en ikke-oplukkelig vindueskonstruktion af aluminium. Målet for de følgende muligheder for ændringer af rudekonstruktionen har været at opnå en forbedring af lydisolationen i form af R_A,tr- og R_A,tr,s,A5-værdierne for den samlede vindueskonstruktion på ca. 2 dB.

Gasfyldningerne Argon og Krypton bør afprøves, selv om de ikke umiddelbart forventes at kunne anvendes som mulige løsninger.

For de specielle vinduer er der ikke de samme bindinger med hensyn til rudens totaltykkelse som for almindelige vinduer af træ, jf. Afsnit 3.1.1. Det vurderes således, at rudetykkelser op til ca. 45 mm kan accepteres.

En forøgelse af glasafstanden på 10 mm vurderes at være minimum for at opnå den ønskede effekt. Så selv om en hulrumsdybde på 30 mm næppe er acceptabel med hensyn til varmeisolering og formodentlig af samme årsag ikke findes som et standard afstandsprofil, bør ruder med denne glasafstand afprøves. En mindre forøgelse svarende til de glasafstande, der anvendes i forbindelse med termoruder med indbygget persienne, vurderes således i sig selv at være utilstrækkelig.

En vægtforøgelse med ca. 5 kg/m² fra ca. 35 kg/m² til ca. 40 kg/m² vurderes at kunne accepteres. Dette kan f.eks. opnås ved at udskifte 6 mm glasset med et 8 mm glas. Løsninger med 10 kg/m² ekstra bør også medtages.

Afprøvninger af alternative laminater til det oprindelige støbelaminat er også en mulighed. Ruder med to laminater må dog forventes at kunne give en større forbedring.

Kombinationer af de ovennævnte muligheder med hensyn til glasafstand, vægt og laminater kan også indgå.

En eventuel opdeling af store hulrum, så der bliver tale om en egentlig 3-lags rude, kan vise sig interessant for at tilgodese både varmeisolering og lydforhold, men det er valgt ikke at lade 3-lags ruder indgå som løsninger generelt.

3.2 Anden forsøgsserie – alternativer til brug af SF₆

Formålet med anden forsøgsserie er at teste, om en række mulige alternativer til brug af SF₆-fyldning kan opfylde de i Afsnit 2.4 opstillede mål for lydisolation.

Det er valgt udelukkende at fokusere på ændringer af termoruderne, jf. de i Afsnit 3.1 opstillede principper, herunder de gengivne vurderinger med hensyn til begrænsninger af rudetykkelse (glasfalsbredde), vægt af ruder mv.

Vedrørende målemetode mv. henvises til beskrivelsen i Afsnit 2.3.2 for første forsøgsserie.

3.2.1 Vindues- og rudetyper

I anden forsøgsserie benyttes, som det er valgt i forbindelse med fastlæggelse af målene for udvikling af alternativer til brug af SF₆, jf. Afsnit 2.4, de samme vinduestyper som i første forsøgsserie.

Målingerne på vinduet af træ suppleres også i denne forsøgsserie med målinger, hvor karm-/rammefugen og bundglaslisten er tætnet med tape. Herved kan også virkningerne af rudeændringerne i en lydmæssigt mere optimal vindueskonstruktion blive belyst, jf. Afsnit 2.3.1.

Der tages, som omtalt i Afsnit 3.1, udgangspunkt i to af de tidligere afprøvede rudetyper: 6-16-4 og 6-20-4/1.5/4.

I forhold til disse rudetyper har det primære mål været med de mindste mulige ændringer af ruderne – for de samlede vindueskonstruktioner – at opnå de samme eller højere værdier af R_A,tr og R_A,tr,s,A5, som der fås ved SF₆-fyldning.

Alle måleresultaterne er således i det følgende sammenlignet med de ved SF₆-fyldning af de to rudetyper opnåede resultater for lydisolationen mod vejtrafikstøj og togstøj.

De udvalgte mulige alternative rudetyper fremgår af måleprogrammerne i Afsnit 3.2.2 og 3.2.5.

Alle ruder er som udgangspunkt i denne projektfase valgt med Argon-fyldning i hulrummet. Dette anses for at være den p.t. foretrukne fyldning som følge af kravene til termoruders varmeisolering.

3.2.2 Måleprogram – vindue af træ

Måleprogrammet i Tabel 3.1 omfatter en række mulige ændringer af 6-16-4 ruden monteret i et vindue af træ. Målingerne blev gennemført i sommeren og efteråret 2001. Alle ruder blev leveret og testet med Argon-fyldning. I én rude blev fyldningen efterfølgende erstattet med Krypton.

Tabel 3.1
Måleprogram for mulige forbedringer af 6-16-4 rude i vindue af træ. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon.

  
Som gasfyldninger er valgt Argon og Krypton. Som eksempel på et mindre stift afstandsprofil er der afprøvet et TPS butylprofil.

Vægtforøgelsen er afprøvet ved at erstatte 6 mm glasset med et 8 mm glas og samtidigt reducere glasafstanden for at holde rudens totaltykkelse.

Som laminater er der valgt fire lag almindeligt sikkerhedsfolie eller ét lag lydfolie.

Kombinationen af laminat og vægtforøgelse er afprøvet med lydlaminat og støbelaminat og med forøgelsen af glastykkelsen på henholdsvis det massive glas og laminatet. Disse ruder er dog 2-3 mm tykkere end den oprindelige konstruktion.

Ud over det i Tabel 3.1 opstillede måleprogram omfattede forsøgsserien kontrolmålinger med Argon og med SF₆ af en 6-16-4 rude af et andet fabrikat end den i første forsøgsserie anvendte rude. Denne rude blev målt i vinduet af træ med henblik på at sikre, at slitage af måleobjektet, genmontage og valg af leverandør ikke havde væsentlig indflydelse på projektets resultater.

3.2.3 Måleresultater – vindue af træ

I Tabel 3.2 er måleresultaterne for det i Tabel 3.1 viste måleprogram for ruder monteret i vindue af træ gengivet. Medtaget i tabellen er heltalsværdier og værdier med én decimal af R_w, R_A,tr og R_A,tr,s,A5. Herudover er den fundne effekt (forskellen mellem enkelttalsværdierne) af de testede ændringer i forhold til resultatet fra første forsøgsserie for vinduet med den oprindelige rudetype med SF₆-fyldning gengivet. En negativ effekt betyder, at den testede ændring af rudeopbygningen giver en dårligere enkelttalsværdi end den oprindelige rude med SF₆, mens en positiv effekt indikerer, at det med denne ændring er muligt at opnå de samme eller bedre resultater end med SF₆-fyldning.

Tabel 3.2
Måleresultater for ruder i vindue af træ. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon.

  
Måleresultaterne for den tætningsmæssigt forbedrede vindueskonstruktion af træ er vist i Tabel 3.3. Det fremgår, at R_w- og R_A,tr,s,A5-heltalsværdierne for vinduet tætnet med tape er 1-4 dB højere end for vinduet uden tape. R_A,tr-værdierne, hvor de lave frekvenser har større indflydelse, er tilsvarende kun 0-2 dB højere. Den fundne effekt af de forskellige rudeændringer i forhold til den SF₆-fyldte rude udviser de samme tendenser i vinduet af træ med tapetætning som uden.

Tabel 3.3
Måleresultater for ruder i vindue af træ med tape over karm-/rammefugen indvendigt og udvendigt samt over bundglaslisten. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon.

  
Måleresultaterne pr. 1/3 oktav findes på kurvebladene i Bilag B.

3.2.4 Vurdering af måleresultater – vindue af træ

Som det fremgår tidligere, jf. Afsnit 2.3.5, er der for denne vindues- og rudetype ikke nogen positiv effekt af SF₆-fyldning, når der er tale om vejtrafikstøj. Alle de testede alternativer giver således også højere R_A,tr-værdier end den oprindelige rude med SF₆.

Målsætningen er således for dette vindue koncentreret om at opnå samme lydisolation med hensyn til togstøj (R_A,tr,s,A5-værdier), som der fås med SF₆-fyldning.

Resultaterne for vinduet af træ med tape udviser de samme tendenser som for vinduet uden tape, og i det følgende er måleresultaterne for de enkelte typer af rudeændringer, jf. Tabel 3.2 og 3.3 i Afsnit 3.2.3, vurderet under ét.

I Figur 3.1 er der vist en sammenligning af vinduet af træ målt med en 6-16-4 rude med forskellige gasfyldninger. Det ses, at resultaterne for atmosfærisk luft og Argon som forventet ligger meget tæt. Hverken atmosfærisk luft, Argon eller Krypton kan helt opfylde målsætningen for togstøj.

Figur 3.1
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ.

Anvendelsen af et alternativt afstandsprofil af TPS i ruden gav heller ikke tilstrækkelige forbedringer med hensyn til lydisolation mod togstøj. Figur 3.2 gengiver resultaterne fra vinduet tætnet med tape med henholdsvis traditionelt afstandsprofil af aluminum og afstandsprofil af TPS butylgummi. Det fremgår, at der er en tydelig effekt af det blødere afstandsprofil, men kun ved høje frekvenser og primært omkring glassenes koincidensfrekvenser.

Figur 3.2
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ med tape.

Den lille vægtforøgelse på ca. 5 kg/m² ved at øge glastykkelsen med 2 mm med fastholdt totaltykkelse for ruden kan ikke leve op til værdierne for SF₆-fyldning, når det drejer sig om togstøj. I Figur 3.3 er denne tungere rude sammenlignet med den SF₆-fyldte rude.

Figur 3.3
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ.

Indførelse af et lamineret glas i stedet for 6 mm glasset giver en lille forbedring på ca. 1 dB med hensyn til lydisolationen mod togstøj i forhold til vinduet med 6-16-4 ruden med SF₆. Lydisolationen for de to testede rudetyper ligger således over målsætningen. Figur 3.4 og 3.5 viser for vinduet af træ og for vinduet tætnet med tape resultaterne for de to testede ruder med laminat og for ruden med SF₆. Det ses, at ruderne med laminat giver væsentligt højere lydisolation end SF₆-fyldningen ved lave frekvenser i rudens resonansområde, men også ved glassenes koincidensfrekvenser. Lydisolationen for vejtrafikstøj er ca. 2 dB bedre end for ruden med SF₆. De to laminattyper indbyrdes giver stort set kun forskellige resultater omkring glassenes koincidensfrekvenser. Dette ses tydeligst for vinduet med tape (Figur 3.5).

Figur 3.4
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ.

Figur 3.5
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ med tape.

Ved kombineret brug af laminat og vægtforøgelse er der opnået væsentlige forbedringer i forhold til ruden med SF₆, og disse rudetyper opfylder således målsætningen for lydisolationen med god margin, men repræsenterer ikke de mindste mulige ændringer af ruden, idet et laminat alene, jf. ovenfor, vil kunne opfylde kravet til lydisolationen. Specielt for det tætnede vindue opnås forskelle på 2-4 dB på alle enkelttalsværdier. Figur 3.6 viser en sammenligning af disse reduktionstalskurver.

Figur 3.6
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ med tape.

Som omtalt ovenfor i Afsnit 3.2.2 blev der supplerende i denne måleserie udført et antal målinger til at illustrere betydningen af målemetode, valg af rudeleverandør mv.

I Figur 3.7 vises resultaterne for rudetype 6-16-4 SF₆ i vindue af træ for to forskellige rudefabrikater. Tilsvarende illustrerer Figur 3.8 forskellen mellem rudefabrikater for rudetypen 6-16-4 med Argon i vinduet med tape.

Figur 3.7
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder af forskellige fabrikater målt i vindue af træ.
    

Figur 3.8
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder af forskellige fabrikater målt i vindue af træ med tape.

Figurerne viser som forventeligt for denne type målinger ikke sammenfaldende kurver for de to rudefabrikater, men principielt dog ens kurveforløb og enkelttalsværdier, der kun afviger op til 1 dB. De største forskelle forekommer i rudens resonansområde. Det skal bemærkes, at afvigelserne ikke kun skyldes selve ruderne, men også kan skyldes forskelle ved montering, måleubestemthed mv.

3.2.5 Måleprogram – vindue af aluminium

Måleprogrammet for de udvalgte mulige ændringer af 6-20-4/1.5/4 ruden monteret i et ikke-oplukkeligt vindue af aluminium fremgår af Tabel 3.4. Målingerne blev gennemført i sommeren og efteråret 2001. Alle ruder blev leveret og testet med Argon-fyldning. I en rude blev fyldningen efterfølgende erstattet med Krypton. Glasafstandene på 30 mm er opnået ved sammensætning af to afstandsprofiler.

Tabel 3.4
Måleprogram for mulige forbedringer af 6-20-4/1.5/4 rude i vindue af aluminium. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon.

  
Argon og Krypton er valgt som gasfyldninger.

I de testede ændrede laminattyper indgår ét eller to lag lydfolie af forskellige fabrikater. Herved er det også muligt at vurdere forskelle med hensyn til antal og fabrikat.

Som alternativ glasafstand er valgt 30 mm, selv om dette profil ikke kunne leveres, men måtte sammenstykkes af to profiler.

Vægtforøgelsen er afprøvet både ved at erstatte 6 mm glasset med et 8 mm glas og ved at benytte et 12 mm lydlaminat.

Kombinationen af to laminater er afprøvet med uændret vægt og totaltykkelse, med uændret vægt og forøget totaltykkelse og med forøget vægt og totaltykkelse. Her indgår enten lydlaminater eller støbelaminater.

Endelig omfatter måleprogrammet en 3-lags rude, hvor det er muligt at opnå en stor totaltykkelse uden et – af hensyn til varmeisolering – for stort hulrum i ruden.

Ud over det gengivne måleprogram omfattede forsøgsserien en gentagelse af målingen af 6-20-4/1.5/4 ruden med SF₆-fyldning fra første forsøgsserie. Denne måling er i det følgende brugt som sammenligningsgrundlag for de ændrede rudekonstruktioner.

Yderligere er der gennemført en måling med supplerende tape over glasfugen med henblik på kontrol af vinduets tæthed.

3.2.6 Måleresultater – vindue af aluminium

I Tabel 3.5 er måleresultaterne for de gennemførte målinger i anden forsøgsserie for ruder monteret i vindue af aluminium gengivet. I tabellen er heltalsværdier og værdier med én decimal af R_w, R_A,tr og R_A,tr,s,A5 gengivet. Herudover er den fundne effekt (forskellen mellem enkelttalsværdierne) af de testede ændringer i forhold til resultatet for vinduet med 6-20-4/1.5/4 rudetype med SF₆-fyldning anført.

Tabel 3.5
Måleresultater for ruder i vindue af aluminium. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon.

   
I Bilag C er måleresultaterne gengivet som reduktionstal pr. 1/3 oktav.

3.2.7 Vurdering af måleresultater – vindue af aluminium

Målsætningen er at opnå samme lydisolation med hensyn til vejtrafikstøj (R_A,tr-værdier) og togstøj (R_A,tr,s,A5-værdier), som der fås med SF₆-fyldning af den oprindelige rudetype. I forhold til en rude fyldt med atmosfærisk luft skal lydisolationen forbedres med ca. 2 dB for begge typer af støjkilder.

Måleresultaterne for de enkelte typer af rudeændringer, jf. Tabel 3.5 i Afsnit 3.2.6, er i det følgende vurderet og illustreret gennem sammenligninger af reduktionstalskurver.

Resultaterne for de testede gasfyldninger (Argon og Krypton) er som forventet ikke tilstrækkelige til at opfylde målsætningen hverken for vejtrafikstøj eller for togstøj. Med Krypton opnås ca. 1 dB højere værdier end med Argon. I Figur 3.9 er der vist en sammenligning af vinduet af aluminium målt med en 6-20-4/1.5/4 rude med fire forskellige gasfyldninger. Det fremgår også heraf, at værdierne for Argon og atmosfærisk luft ligger meget tæt.

Figur 3.9
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.
  

Ændring af typen af laminat er illustreret i Figur 3.10. De fire testede laminater (støbelaminat eller et til to lag lydfolie) giver stort set samme resultater, og det at ændre laminatet er således ikke tilstrækkeligt til at nå de stillede mål for lydisolationen.

Figur 3.10
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Forøgelse af glasafstanden fra 20 mm til 30 mm giver heller ikke tilstrækkelig effekt. Figur 3.11 viser dog en forøgelse af lydisolationen i stort set hele frekvensområdet bortset fra ved rudens resonansfrekvens.

Figur 3.11
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Den lille vægtforøgelse på ca. 5 kg/m² ved at øge glastykkelsen med 2 mm er lige netop tilstrækkelig til at leve op til værdierne for SF₆-fyldning, når det drejer sig om vejtrafikstøj, men klarer ikke målsætningen for togstøj. I Figur 3.12 er de tre ruder, der klarer kravet til vejtrafikstøj sammenlignet med den SF₆-fyldte rude. Figur 3.13 viser den markante forøgelse, der opnås i frekvensområdet under 500 Hz ved at øge tykkelsen af et 6 mm glas til 8 mm, og Figur 3.14 illustrerer den samme effekt , her opnået ved at ændre et lydlaminat fra 44.2 til 66.2. I begge tilfælde reduceres lydisolationen i området omkring 1000 Hz som følge af ændrede koincidensforhold.

Figur 3.12
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Figur 3.13
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Figur 3.14
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Indførelse af to laminater i stedet for ét massivt glas og ét laminat opfylder målsætningen med hensyn til vejtrafikstøj, men ikke for togstøj. Suppleres med en forøgelse af glasafstanden fra 20 mm til 30 mm er også målsætningen for togstøjværdien nået. Virkningen fremgår af Figur 3.15. Det vurderes, at også en forøgelse af glasafstanden med ca. 5 mm lige akkurat vil kunne tilgodese kravet med hensyn til togstøj.

Figur 3.15
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Ved at kombinere to støbelaminater og en vægtforøgelse er der opnået væsentlige forbedringer i forhold til ruden med SF₆, og denne rudetype opfylder således målsætningen for lydisolationen med god margin for vejtrafikstøj og med en lille forbedring for togstøj. Figur 3.16 viser en sammenligning af reduktionstalskurverne for de to rudetyper i aluminiumsvinduet. Kun i frekvensområdet 250-400 Hz giver SF₆ fyldningen højere værdier.

Figur 3.16
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Da der som tidligere vist ikke synes at være de store forskelle på de testede laminattyper, vil også ruder med to laminater med lydfolie og en mindre vægtforøgelse kunne forventes at opfylde målsætningen for både vejtrafikstøj og togstøj for vinduet af aluminium.

Den sidste testede ændring af rudetypen i vinduet af aluminium var en 3-lags rude med to laminater. Denne rudetype kan lige netop opfylde den givne målsætning. Det må forventes, at andre evt. tungere 3-lags ruder vil kunne opfylde kravene til lydisolation for vinduet af aluminium, men det har ikke været intentionen generelt at inddrage 3-lags ruder, og den afprøvede type er derfor blot et enkelt eksempel herpå. 3-lags ruden er sammenlignet med den tilsvarende 2-lags rude med stor glasafstand og to laminater og med den SF₆-fyldte rude i Figur 3.17. Forskellene mellem de to tykke rudetyper er begrænset.

Figur 3.17
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

Figur 3.18 viser resultaterne af en gentagelse af en måling af vinduet af aluminium med en 6-20-4/1.5/4 Krypton rude, hvor den eneste ændring er en påsætning af tape over glasfugen indvendigt. Det ses, at der kun er minimale forskelle mellem de to resultater, der således illustrerer, at målingerne har en meget god repeterbarhed, og at der ikke er betydende utætheder ved glasfugen.

Figur 3.18
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af aluminium.

3.3 Opsummering – analyse og test af alternativer

Den gennemførte analyse og test af alternativer til brug af SF₆ i lydisolerende vinduer viser, at det med forholdsvis enkle tekniske midler er muligt at substituere anvendelsen af SF₆ ved ændringer af rudetypen.

3.3.1 Almindelige vinduer

Tabel 3.6
Måleresultater for ruder i vindue af træ. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon. De fremhævede felter angiver resultater for rudetyper, der opfylder de i projektet opstillede mål for substitution af SF₆ med hensyn til lydisolation mod vejtrafikstøj og togstøj .

3.3.2 Specielle vinduer

Tabel 3.7
Måleresultater for ruder i vindue af aluminium. Hvor intet andet er anført, er gasfyldningen Argon. De fremhævede felter angiver resultater for rudetyper, der opfylder de i projektet opstillede mål for substitution af SF₆ med hensyn til lydisolation mod vejtrafikstøj og togstøj .