| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve

Bilag C
Virksomheds- og procesdiagrammer (udredningsundersøgelser)

I dette bilag beskrives de trykkerier, der indgår i undersøgelsen samt de udredningsundersøgelser, der er udført på et af trykkerierne. Trykkerierne er beskrevet, som de var på det tidspunkt, undersøgelsen blev foretaget.

C.1 Karakterisering af indgående trykkerier

Der indgik 6 trykkerier i undersøgelsen, hvoraf der på et enkelt er udført udredningsundersøgelser. Nedenstående beskrives alle trykkerier kort, baseret på data fra 1997 og/eller 1998. Trykkeri A, som der er udført udredningsundersøgelser på, er endvidere detaljeret karakteriseret i et virksomhedsdiagram.

Trykkeri A: Bølgepapemballagetrykkeri der udelukkende trykker med vandfortyndbare bølgepapflexotrykfarver. Produktionen omfatter trykning og færdiggørelse, mens klicheer produceres udenbys. Har 25 ansatte (20 i produktionen) og producerer årligt 4,4 mill. m2 bølgepapemballage (trykker på ca. 80%). Har 2 trykpresser med hver 2 farveværker, dvs. i alt to kammerrakelsystemer og to farvebakker (enkeltrakelsystemer). Kammerrakler rengøres automatisk ved integreret dysesystem (TRESU, varmt vand) og farvebakker manuelt ved bl.a. direkte tilslutning af slange med ledningsvand på tilgangsstuds. Klicheer vaskes manuelt. Periodevis (årlig) rengøring af aniloxvalser ved blæsning med bagepulver foretages udenbys. Der anvendes primært rent vand ved afvaskning af farveværker og tensidbaseret afvasker kombineret med vand ved klichevask. Årligt forbrug af trykfarve udgør ca. 10,2 tons og af tensidbaseret afvasker ca. 0,4 tons. Årligt vandforbrug udgør 500 m3 og heraf anvendes ca. 350 m3 til afvaskninger. Al processpildevand behandles ved kemisk fældning (flokkulering) inden afledning til offentlig kloak.

Trykkeri B: "Bølgepapemballagetrykkeri", der trykker på liner og udelukkende med vandfortyndbare bølgepapflexotrykfarver. Produktionen omfatter kun trykning. Har 52 ansatte (31 i produktionen) og producerer årligt 70 mill. m2 liner med tryk. Har 2 trykpresser med hver 6 farveværker og 1 lakværk, dvs. i alt 14 kammerrakelsystemer. Derudover gammel trykpresse med 6 kammerrakler, som er under udskiftning med ny presse med 8 farveværker (kammerrakler) og et lakværk. Alle farveværker (der ses bort fra den nye presse) rengøres manuelt, dvs. skylles igennem med rent vand fra påmonteret slange (på tilgangsstuds) med ledningsvand. Farvekar rengøres manuelt med lunkent vand blandet med 10% detergentbaseret, alkalisk afvasker. Kører forsøg på et farveværk med at lade "vaskeanlæg" (doseringsautomat), som skyller skiftevis med koldt vand og lunkent vand med afvasker, gennemskylle farveværket i stedet for kun at bruge ledningsvand. Klicheer vaskes manuelt off-line, men mens de stadig sidder på valsen. Ved klichevask anvendes vand med 10% opløsningsmiddelbaseret. alkalisk afvasker. Periodevis rengøring af aniloxvalser foregår off-press med bagepulver i lukket blæsekabinet. Årligt forbrug af trykfarve udgør ca. 350 tons og af procesvand ca. 2.900 m3. Alt processpildevand behandles ved ultrafiltrering inden afledning til kloak.

Trykkeri C: Trykker på fleksibel emballage og i mindre omfang papir. Produktionen omfatter trykning og færdiggørelse. Herudover ekstruderes plastfilm, og trykfarver til eget brug fremstilles (blandes) på virksomheden i stort omfang. Klicheer produceres udenbys. Anvender kun vandfortyndbare flexotrykfarver i begrænset omfang, dvs. hvid farve, "guldlak" (alufolie) og klar lak, til tryk på papir og alufolie samt i meget lille omfang på plastfolie. Har ca. 140 ansatte (100 i produktionen) og producerer årligt ca. 42 mill. m2 (år 1994). Fire flexotrykværker (lakmaskiner) og en dybtrykpresse anvendes til tryk med vandfortyndbar farve/lak. Alle farveværker (lakværker) på disse fem trykpresser har farvebakke (enkeltrakelsystem). Farveværkerne rengøres manuelt kombineret med, at de først gennemskylles med recirkulerende afvaskningsvæske. Som afvaskningsvæske anvendes enten med en blanding af isopropylalkohol og vand 1:1 eller rent vand. Vaskevandet (brugt afvaskningsvæske) genbruges ved fremstilling af lak eller bortskaffes som kemikalieaffald. Farvekasser, pumper, slanger og farvebakker mm. rengøres endvidere tildels manuelt og tildels i automatisk vaskemaskine med en blanding af methylethylketon og ethylacetat 1:1. Klicheer vaskes manuelt med vand eller vand/isopropylalkoholblanding. Dybtrykcylindre og aniloxvalser rengøres periodevis off-press ved blæsning med bagepulver i lukket kabinet. Årligt forbrug af trykfarve (vandfortyndbar lak mm.) udgør ca. 49 tons. Årligt vandforbrug (år 1994) udgør ca. 1.700 m3 og heraf udgør vand til afvaskninger ca. 100 m3. Stort set alt processpildevand fra afvaskning af vandfortyndbar farve/lak genbruges til farvefremstilling eller behandles som kemikalieaffald.

Trykkeri D: Egentlig en stansevirksomhed med en afdeling, der trykker på karton (kartonnagevirksomhed). Produktionen omfatter trykning og færdiggørelse. Klicheer produceres udenbys. Anvender kun vandfortyndbare flexotrykfarver. Har ca. 135 ansatte (98 i produktionen) og producerer årligt ca. 37 mill. m2 bølgepap (stansning) og ca. 2,5 mill. m2 karton (kartonnage med tryk). Kartonnagetrykmaskinen har otte farveværker (heraf ét lakværk) med kammerrakler. Farveværkerne rengøres ved først at recirkulere rent vand fra vandspand (tilløbs- og afløbsslange ligger i spanden) og derefter skylle med tilkoblet ledningsvand (slanger ligger frit på rist over sump). Alt vaskevandet ender i sumpen og sprøjtes ind i makulatur, der bortskaffes som brændbart affald. Klicheer vaskes manuelt med vand og opløsningsmiddelbaseret, alkalisk afvasker. Aniloxvalser rengøres periodevis off-press ved blæsning med bagepulver udenbys. Det årlige totale forbrug af procesvand på hele virksomheden andrager ca. 5.500 m3, og heraf udgør vand til afvaskninger kun en mindre del.

Trykkeri E: Konvolutfabrik. Udover flexotryk med vandbaserede farver (primært tryk på inderside af konvolutter) anvendes også offsettryk til tryk på yderside af konvolutter. Produktionen omfatter fremstilling af konvolutter - herunder trykning og færdiggørelse. Klicheer produceres udenbys. Anvender ved flexotryk stort set kun vandfortyndbare farver, idet opløsningsmiddelbaserede kun udgør 5% og er på vej ud. Har ca. 130 ansatte (70 i produktionen) og producerer årligt ca. 500 mill. konvolutter, hvoraf der trykkes med vandfortyndbar farve på ca. 75 mill. Der benyttes 8-10 trykpresser med hver 3 farveværker (i alt 24-30 farveværker) med farvebakke (enkeltrakelsystem). Farveværkerne rengøres ved at recirkulere vand fra farvespand/-kasse (tømt for farve) og skylle efter manuelt med rent vand. Farvekasser og farvespande dyppes (står i blød) i kar med opløsningsmiddelbaseret afvasker og spules efterfølgende med vand i vask. Brugt afvasker fra kar bortskaffes som kemikalieaffald. Klicheer vaskes manuelt med vand og opløsningsmiddelbaseret afvasker. Valser rengøres in-press manuelt med vand. Årligt forbrug af vandfortyndbar trykfarve udgør ca. 100 tons. Alt spilde-/skyllevand afledes ubehandlet til kloak.

Trykkeri F: Plastfolievirksomhed der bl.a. trykker på plastsække med vandfortyndbar flexotrykfarver. Produktionen omfatter ekstrudering, indfarvning, trykning og svejsning (konfektionering). Klicheer produceres udenbys. Anvender vandfortyndbare flexotrykfarver til tryk på plastsække (og slangefolie) både simpel enkeltfarvetryk og trefarvetryk. Har ca. 300 ansatte (230 i produktionen) og heraf arbejder ca. 35 med flexotryk baseret på vandfortyndbar farve. Producerer årligt ca. 80 mill. m2 plastfolie, hvoraf der trykkes på 40% (svarende til 4.200 tons) med vandfortyndbar farve. Seks flexotrykværker med i alt 8 farveværker anvendes til tryk med vandfortyndbar farve. Alle farveværker har farvebakke (enkeltrakelsystem). Farveværkerne rengøres dagligt med rent vand eller vand iblandet 20% opløsningsmiddelbaseret afvasker. Trykpresse med tre farveværker og Teflon-belagt farvebakke mm. rengøres desuden månedligt ved at recirkulere vand med 5% detergentbaseret afvasker i 8 timer. Farvebakker, klicheer mm. fra de øvrige 5 simple trykpresser med hver et farveværk vaskes desuden manuelt hver dag off-press i stor balje med vand, opløsningsmiddelbaseret afvasker (20% vandig opløsning) og børste. Klicheer rengøres desuden med vand og detergentbaseret afvasker ved brug af klud. Aniloxvalser rengøres periodevis off-press ved blæsning med bagepulver i lukket kabinet. Manuel blæsning med bagepulver kombineret med vand fra vandslange anvendes desuden til rengøring af skærme, bakker mm. Årligt forbrug af vandfortyndbare flexotrykfarver udgør ca. 9 tons. Årligt vandforbrug udgør ca. 15.000 m3 (hovedparten til køling og råvaretransport), heraf vurderes det, at vand til afvaskninger udgør omkring 100 m3. Vaskevand fra recirkulering på trefarvetrykpresse og fra vaskekar bortskaffes som kemikalieaffald. Alt andet skyllevand afledes ubehandlet til kloak.

C.2 Udredningsforsøg

Procesdiagrammerne vist i dette bilag omfatter hver især én enkelt afsluttet undersøgelse/undersøgelsesrække. De er opbygget med en beskrivelse af proces- og anlægstype efterfulgt af forsøgsbetingelser, procesbeskrivelse og nøgletal for processen samt i nogle tilfælde karakterisering af spildevand. I procesdiagrammerne beskrives både vaskeprocesser og andre processer såsom vandrensning i renseanlæg.

De massebalancer/registreringer, der fremgår af procesdiagrammerne, er udført af DHI - Institut for Vand og Miljø på virksomheden med deltagelse af 1-2 medarbejdere fra virksomheden i flere tilfælde. Egenregistreringen (antal afvaskninger, antal kørsler med renseanlæg mm.) er efter instruktion fra DHI - Institut for Vand og Miljø udført af medarbejdere på virksomheden - dog har DHI - Institut for Vand og Miljø stået for udvejning af brugt kemikalie og aflæsning af vandure i de fleste tilfælde. Massebalancerne er først og fremmest baseret på differensvejninger ved hjælp af en transportabel, elektronisk vægt med en følsomhed på 0,1 g. Dette vil sige, at f.eks. forbrug af afvaskningsmiddel ved klichevask (manuelt påført) er kvantificeret ved at veje spand med indhold af afvasker og børste før og efter påføring - differensen mellem de to vejninger giver hermed forbruget. De indhentede data er i nogle tilfælde behandlet statistisk (gennemsnit). Disse beregninger er udført på grundlag af den antagelse, at der er tale om normalfordelte data. Da dette ikke behøver at være tilfældet, skal gennemsnit kun betragtes som estimater.

Nedenstående beskrives de gennemgående emner behandlet i procesdiagrammerne. Udover disse forekommer andre emner, f.eks. under udredningsforsøg på renseanlæg, som er selvforklarende eller beskrevet i diagrammet.

Procestype: Angiver den(de) proces(ser), der er omfattet af undersøgelsen. Refererer til procesbeskrivelserne i kapitel 5 samt bilag A og B.

Anlægstype: Angiver den(de) typer anlæg, der er omfattet af undersøgelsen. Refererer til anlægsbeskrivelserne i kapitel 5 samt bilag A og B.

Rensemedie: Angiver den(de) typer processpecifikke kemikalie(r), der indgik ved undersøgelsen. Refererer til systematikken anvendt i kapitel 4 og bilag D. De anførte numre i parentes refererer til hovedskemaet i bilag D.

Udført: Her er anført, at undersøgelsen er udført på trykkeri A og i hvilken periode.

Forsøgsbetingelser: Her oplyses om hvilke forsøgsbetingelser, undersøgelsen er udført under. Det drejer sig primært om hvilken trykpresse med hvilke dimensioner mm. samt hvilke(n) trykfarvetype mm., der blev anvendt/afvasket. Hertil kommer f.eks. afdrypningstid, dvs. den tid trykfarven fik lov at løbe af farveværket, før vaskeprocedure blev sat i gang.

Procesbeskrivelse: Her er den konkrete proces, der er udført, beskrevet trinvis.

Massebalancer/Nøgletal: Der er her opstillet en massebalance for den udførte proces under de givne betingelser. Tallene er typisk relateret til den "funktionelle enhed": En afvaskning. Balancen er opstillet i skema, hvor typisk "ressource"-type, "enhed", total "forbrug" og spild "til vand (sump)" er anført. Energiforbrug er ikke opgjort for de enkelte processer, fordi det umiddelbart vurderes at være uvæsentligt for processens samlede, potentielle miljøbelastning. Elforbruget kan estimeres ud fra effekt og drifttid til i størrelsesordenen 0-3 kWh afhængig af hvilken proces, det drejer sig om (højest for automatisk afvaskning med dysesystem og varmt vand og lavest for manuel afvaskning). Spildet er for forsøgene på trykpresser og klichevask kun angivet som spild "til vand (sump)", fordi det her er valgt at se bort fra de øvrige emissionsveje, der umiddelbart vurderes at være uvæsentlige for processens potentielle miljøbelastning. Dette skyldes bl.a., at det drejer sig om brug af vand, vandfortyndbare trykfarver og eventuelt ikke flygtige vandopløselige afvaskningsmidler, samt at der ikke genereres affald ved processen. Det skal dog bemærkes, at fordampning af vand ved afvaskninger i åbne eller delvist lukkede systemer i grafisk branche typisk udgør op til 10% af forbruget /3/. Spildet ved spildevandsbehandling er dog underinddelt i spild "til vand" (dvs. spildevand der typisk afledes til kloak), spild "til luft" (fordampning/luftemission, som dog er vurderet til at svare til 0), og spild der ender som "fast affald" (slam, kemikalieaffald).

Balancerne for de enkelte ressourcetyper er typisk opstillet på følgende grundlag:

Trykfarve: Trykfarvespildet (den mængde der afvaskes) er identisk med spild til vand, som typisk er kvantificeret på grundlag af tørstofindholdet (eller kobberindhold i blå farver) i det brugte skyllevand sammenholdt med tørstofindhold (eller kobberindhold) i den anvendte trykfarve.

Afvaskningsmidler: Forbruget er kvantificeret ved vejning af spand før og efter afvaskning. Mængden er typisk opgjort som brugsopløsning (dvs. handelsvare eventuelt fortyndet med vand til f.eks. en 50% w/w aktivt stof opløsning). Da alt afvaskningsmiddel her ender i sumpen, og da det drejer sig om ikke flygtige, fuldstændigt vandblandbare stoffer, er det antaget, at spildet til vand er lig med forbruget.

Vand (skyllevand): Forbruget af skylle-/vaskevand er kvantificeret ved aflæsning af monterede vandure på vandtilgangssiden. Aflæsningen på vanduret er typisk kontrolleret ved at sammenholde værdien med en udvejning af den tilsvarende brugte skyllevandsmængde opsamlet i spande. Forekommende forskelle på de to måleværdier (vandur kontra afvejning) skyldes bl.a. fordampning af vand til luft. Alt skyllevand ender i sumpen og er derfor lig med spild til vand (dvs. kloak via vandbehandlingsanlæg).

Spildevands-/kemikaliekarakteristik: Der er udtaget spildevandsprøver (til fysisk/kemisk/biologisk analyse) dækkende procestyperne: automatisk in-press rensning af farveværk (kammerrakel), manuel in-press rensning af farveværk (farvebakke) og manuel off-press rensning af kliché. Prøverne er udtaget under veldefinerede procesbetingelser (se det aktuelle procesdiagram), og altprocesspildevand opstået ved den pågældende proces er opsamlet og udmålt ved afvejning. En repræsentativ delprøve af den totale,opsamlede mængde blev inden for 12 timer afleveret til analyse på DHI - Institut for Vand og Miljøs laboratorium. Der blev desuden udtaget prøver af bl.a. trykfarver og afvaskningskemikalie, som indgik ved den pågældende proces. Følgende parametre indgår i skemaerne med analyseresultater:

Prøve: Typisk er den udtagne prøve, samt de indgående rene kemikalier (f.eks. trykfarve), som handelsvare eller i en tilsvarende vandig fortynding analyseret.

Fortynding: Angiver den estimerede fortynding af kemikaliet (f.eks. trykfarven i spildevandsprøven) og eventuel fortynding af det rene kemikalie udført i laboratoriet. Den estimerede fortynding er typisk beregnet ved at sammenligne tørstofindholdet i skyllevandet med tørstofindholdet i det pågældende rene kemikalie. Fortyndingen af afvaskningskemikaliet er desuden beregnet ved at dividere skyllevandsforbruget med det udvejede spild til vand af afvaskningskemikaliet.

pH, tørstof (TS), glødetab (GT), adsorberbart, organisk halogen (AOX), kobber, kemisk iltforbrug (COD) og biokemisk iltforbrug-5 dage (BOD5): Prøverne er analyseret for disse parametre efter metoderne vist i tabel C.1.

Tabel C.1
Analysemetoder for parametrene: pH, TS, GT, AOX, Cu, CODCr og BOD5

Analyseparameter

Metode

Detektionsgrænse

Rel. standardafvigelse (CV)

pH

DS 287:1978

-

± 0,5%

TS

DS 204:1980

10 mg/L

2-5%

GT

DS 204:1980

10 mg/L

2-5%

AOX

DIN 38409-14

10 mg/L

10-15%

Kobber

DS 259, DS 2210, DS 263

10-50 mg/L

5-10%

CODCr

DS 217:1991

30 mg O2/L

± 5%

BOD5

prEN1899-1

2 mg O2/L

± 7%


COD/BOD5: Giver et groft udtryk for om der i spildevandsprøven er svært nedbrydelige organiske stoffer tilstede. "Tommelfingerreglen" siger, at hvis dette forhold er større end 3, er der grund til at have mistanke om tilstedeværelse af svært nedbrydelige stoffer /95/.

Nitrifikationshæmning (200 mL eller 20 mL): Prøvens nitrifikationshæmmende effekt er bestemt ved en fortynding på 1:4 med vand (200 mL prøve i 800 mL vand, svarende til 5 ganges fortynding) som anbefalet i den gældende Spildevandsvejledning /95/ og i udkastet til den nye /21/. Den anvendte screeningsmetode er beskrevet i udkastet til den nye vejledning /21/. Detektionsgrænsen ligger på 10-15%. I de tilfælde, hvor hæmningen er over 50%, er prøven yderligere fortyndet 10 gange og testet (dvs. 20 mL i 980 mL vand, svarende til 50 ganges fortynding).

Metaller (tungmetaller): Visse af spildevandsprøverne er analyseret for et større antal metaller samtidig. Metallerne omfatter: bly (Pb), cadmium (Cd), kobber (Cu), kobolt (Co), krom (Cr), nikkel (Ni), zink (Zn), barium (Ba), tin (Sn), arsen (As) og kviksølv (Hg), se tabel C.2.

Tabel C.2
analysemetoder for metalanalyser

Analyseparameter

Metode

Detektionsgrænse

Rel. standardafvigelse (CV)

Bly (Pb)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,05 mg/L

5-10%

Cadmium (Cd)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,003 mg/L

5-10%

Kobber (Cu)

DS 259, DS 2210, DS 263 (FAAS)

0,5 mg/L

5-10%

Kobolt (Co)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,01 mg/L

5-10%

Krom (Cr)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,02 mg/L

5-10%

Nikkel (Ni)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,2 mg/L

5-10%

Zink (Zn)

DS 259, DS 2210, DS 263 (FAAS)

1 mg/L

5-10%

Barium (Ba)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

1 mg/L

5-10%

Tin (Sn)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,03 mg/L

5-10%

Arsen (As)

EPA 200.8:1991 (ICPMS)

0,02 mg/L

5-10%

Kviksølv (Hg)

SM 18 ed. 3112 B (CVAAS)

0,003 mg/L

10%


Herudover er der ved analyser af spildevand før og efter vandbehandlingsanlæg (flokkuleringsanlæg) samt for vaskevand fra klichevask udført analyser for: turbiditet efter DS 290 med en total relativ standardafvigelse (CV) på 4% og suspenderet tørstof (SSTS) efter DS 207:1985 med relativ standardafvigelse (CV) på 5-10% og en detektionsgrænse på 10 mg/L. Ved analysen for suspenderet tørstof bestemmes mængden af partikulært stof med en størrelse (diameter) over 1,6 mm.

Øvrige målinger/analyser

Trykfarven viskositet er i nogle tilfælde målt. Her er anvendt udløbsbæger (DIN 4) og stopur.

Virksomhedsdiagram: Trykkeri A

Virksomheds-
type:
   		Bølgepapemballage
   		Procestrin:
   		Trykning og færdiggørelse
Antal ansatte:
  
    		25 (20 i produktionen)
  
  		Trykfarvetyper:
 
  		  
Bølgepap-
flexotrykfarver
  
Årlig produktion:
    		4,4 mill. m2 *
   		Trykemner:
   		Bølgepap
  
Trykteknik:
           		Flexo
             		Årligt vandforbrug:
   		500 m3
     
Antal farveværker:
   		2 ˇ 2
    		Vandbehandling:
    		Kemisk fældning
   
Afvaskningsystem:
     		Manuel + Aut. skyl (dyse)

* Heraf trykkes på ca. 80%
  

Se her!
   

Nøgletal:

Overordnede
Makulatur %: 11 (3+8)
Farvespild %: 80
m2 bølgepap/tons bølgepap: 2.000
Kg vand/tons bølgepap: 230
  
Trykning:
Kg trykfarve/tons trykemne: 5,8
Kg antiskummiddel/tons trykemne: 0
Kg vand/tons trykemne: (0)
Kg spildevand/tons trykemne: (0)
Kg kem. affald/ tons trykemne: (0)
   
Rengøring:
Kg opløsningsmiddel/tons trykemne: 0
Kg detergenter/tons trykemne: ~ 0,22
Kg vand/tons trykemne: 200
Kg vand/vask: 350
Kg spildevand/tons trykemne: 200
Kg kem. affald/tons trykemne: (0)

Vandforbrugsfordeling: 68% afvaskninger + 32% sanitet + < 1% farvefortyndning
   

Tabel C.3
Procesdiagram: Automatisk vask af kammerrakelfarveværk på Göpfert presse med integreret TRESU vaskeanlæg. Forsøg 1: Farverest på trykværk efter tømning

Procestype

Automatisk in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Automatisk in-press

Rensemedie

Vand (varmt: 38ēC)

Udført

Dato: 26-3-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Emner anlægget vasker

Helt farveværk

Metode

Højtryksvæskedyser indbygget i kammerraklen

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert model FPS, 1995, 2 farveværker, 2 pumper pr. farveværk

Valsebredde

360 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm

Aniloxvalse finhed

Farveværk 1: 80 linier Farveværk 2: 100 linier

Trykfarve

Blå bølgepapflexotrykfarve (22a)

Sidst anvendte substrat

Forsøg udført uden trykning på substrat

Afdrypningstid

Farven pumpes ud i løbet af 6 min.

 

Procesbeskrivelse

Der vaskes automatisk ét farveværk in-press med et TRESU vaskeanlæg. Alt vaskevand ledes normalt i sumpen, men opsamles i dette forsøg. Der er ikke nogen recirkulation under vasken. Aniloxvalsen roteres langsomt under hele vasken.

  1. Tilløbs- og afløbsstudsene fra farvepumperne løftes lidt op af farvespanden, og farven pumpes tilbage i farvespanden af begge pumper, idet den normale tilføringspumpe kører baglæns. Der pumpes farve ud, til der kun kommer ganske lidt, eller raklen hviner. Afløbstid er ca. 6 min.

  1. Farvespanden fjernes (og i dette tilfælde løb der en anelse mere farve fra, ned i sumpen). Derefter skylles automatisk med varmt vand (38ēC) fra TRESU-anlægget gennem dyserne i kammerraklen, og vaskevandet pumpes ud af afløbene fra kammerraklen (og en lille mængde fra overløbet i enden af kammerraklen) via både farvetilbageførings- og farvetilføringslinien. Der skylles i 3,5 min.

  1. Studsene, som normalt er nede i farvespanden, vaskes manuelt med børste og tensidbaseret afvasker (41b) kombineret med skyl fra vandslange.


Nøgletal for drift

Trykfarvemængden på farveværket blev bestemt til 8,4 kg ved vejning (under drift) af farvespand før og efter, at farve var kørt på farveværket. Mængden af farve på farveværket efter tilbagepumpning (før vask) blev ligeledes ved differensvejning bestemt til 0,59 kg. Begge disse mængder er dog reelt større, idet der står vand ("gammelt skyllevand" i det såkaldte dødvolumen) i farveværket, som fortrænges af farven, når den pumpes på værket.

Nøgletal pr. vask

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Blå trykfarve

kg/vask

-

0,6-0,8*

Vand

L/vask

68-70**

68-70

Tensidbaseret afvasker

g/vask

20***

20
    
* Bestemt ud fra henholdsvis tørstofindhold (TS) i vaskevand sammenlignet med TS i trykfarve (0,6 kg) og tilsvarende hvad angår kobberindhold (0,8 kg). Idet der løb ca. 0,5 L skyllevand med farve i sumpen før opsamling i prøvebeholder, er 0,6-0,8 kg farvespild for lavt. På baggrund af senere forsøg (se forsøg 2 og 3) vurderes, at farvespildet må have været min. 1,0-1,5 kg.
** Bestemt ved henholdsvis vandursmåling (68 L) og ved differensvejning (70 L). Vand fra vandslange til vask af studse blev ved differensvejning målt til 0,234 L.
*** Bestemt ved differensvejning. Aktivt stofindhold ifølge producent 50 -100%


Vaskevands-/kemikaliekarakteristik

Se her!

Tabel C.4
Procesdiagram: Automatisk vask af kammerrakelfarveværk på Göpfert presse med integreret TRESU vaskeanlæg. Forsøg 2: Farveindhold, pH, temperatur, mm. af første hold vaskevand: Rød farve

Procestype

Automatisk in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Automatisk in-press

Rensemedie

Vand (varmt: 38ēC)

Udført

Dato: 19-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Emner der vaskes i processen

Helt farveværk

Metode

Højtryksvæskedyse indbygget i kammerraklen

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert model FPS, 1995, 2 farveværker, to pumper pr. farveværk

Valsebredde

360 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm

Aniloxvalse finhed

Farveværk 1: 80 linier Farveværk 2: 100 linier

Trykfarve

Rød bølgepapflexotrykfarve (22a)

Sidst anvendte substrat

Pap

Afdrypningstid

11 min.

Antal ark

539

Areal/ark

2,58 m2

Bæreplademål (cm)

Røde klicheer: 1 stk. 130 ˇ 111 + 1 stk. 127 ˇ 111
Blå klicheer: 1 stk. 130 ˇ 111 + 1 stk. 130 ˇ 118

Klicheareal *

Røde klicheer: 552 cm2; blå klicheer: 1.067 cm2
   
* Det faktisk motivbærende (ophøjede, farvebærende) areal anslås at være ca. 50% af det angivne.

 

Procesbeskrivelse

Der vaskes automatisk ét farveværk in-press med et TRESU anlæg. Alt vaskevand ledes normalt i sumpen, men opsamles i dette forsøg. Aniloxvalsen roteres langsomt under hele vasken.

  1. Tilløbs- og afløbsstudsene fra farvepumperne løftes lidt op af farvespanden, og farven pumpes tilbage i farvespanden af begge pumper, idet den normale tilføringspumpe kører baglæns. Der pumpes farve ud, til der kun kommer ganske lidt, eller raklen hviner. Afløbstid er ca. 11 min.

  1. Farvespanden fjernes, og der skylles automatisk med varmt vand 38,5ēC fra TRESU anlægget gennem dyserne i kammerraklen, og vaskevandet pumpes ud af afløbene fra kammerraklen (og en ganske lille anelse fra overløbet i enden af kammerraklen) via både farvetilbageførings- og farvetilføringslinien. I dette forsøg blev blandingen af skyllevand og trykfarve opsamlet i spande med lidt over 0,5 L i hver i starten og op til 15 L til slut. Vasketiden var ca. 10 min.

  1. Studsene, som normalt er nede i farvespanden, vaskes manuelt med børste og tensidbaseret afvasker (41b) kombineret med skyl fra vandslange.

 

Nøgletal pr. vask

Ressource

Enhed

Forbrug

Spild til vand

Trykfarve

kg/vask

-

1,69*

Trykfarve

g TS/vask

-

682

Vand

L/vask

 

61,9-83,5**

Tensidbaseret afvasker

g/vask

0

0
  
* Mængden af trykfarve er bestemt udfra det samlede tørstofindhold i prøvefraktionerne: 682 g TS/403 g TS pr. kg farve = 1,69 kg farve.
** Bestemt ved henholdsvis vandursmåling (83,5 L) og ved differensvejning (61,9 L).

 

Opsamling af vaskevand
For at bestemme farvekoncentration i vaskevandet som funktion af tidspunkt i vaskeprocessen blev vaskevandet opsamlet i fraktioner, således at der i starten af vaskeprocessen, hvor der er en stor andel af farve i vaskevandet, blev taget mange små prøver, mens der senere i processen blev opsamlet færre og større prøver. Der blev i alt opsamlet 21 fraktioner. Alt vaskevand blev opsamlet. Mængden af farve i vaskevandsfraktionerne blev bestemt udfra tørstofindhold.

Se her!
   

Målte data for den røde trykfarve og rent skyllevand

Parameter

Enhed

Vand

Ren farve

Viskositet (DIN 4)

sekunder

-

29

TS

g/kg

0,39

403

pH

-

-

7,87

 

Tabel C.5
Procesdiagram: Automatisk vask af kammerrakelfarveværk på Göpfert presse med integreret TRESU vaskeanlæg. Forsøg 3: Farveindhold, pH, temperatur, mm. af første hold skyllevand: Sort farve

Procestype

Automatisk in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Automatisk in-press

Rensemedie

Vand (varmt, 38ēC)

Udført

Dato: 19-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Emner der vaskes i processen

Helt farveværk

Metode

Højtryksvæskedyse indbygget i kammerraklen

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert model FPS, 1995, 2 farveværker, to pumper pr. farveværk

Valsebredde

360 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm

Aniloxvalse finhed

Farveværk 1: 80 linier Farveværk 2: 100 linier

Trykfarve

Sort bølgepapflexotrykfarve (22a)

Sidst anvendte substrat

Pap

Afdrypningstid

11 min.

Antal ark

546

Areal/ark

3,01 m2

Bæreplademål (cm)

Ikke opmålt

Klicheareal *

217 cm2

* Det faktisk motivbærende areal anslås at være ca. 50% af det ovenfor angivne.
   

Procesbeskrivelse

Der vaskes automatisk ét farveværk in-press med et TRESU anlæg. Alt vaskevand ledes normalt i sumpen, men opsamles i dette forsøg. Aniloxvalsen roteres langsomt under hele vasken.

  1. Tilløbs- og afløbsstudsene fra farvepumperne løftes lidt op af farvespanden, og farven pumpes tilbage i farvespanden af begge pumper, idet den normale tilføringspumpe kører baglæns. Der pumpes farve ud, til der kun kommer ganske lidt, eller raklen hviner. Afløbstid er ca. 11 min.

  1. Farvespanden fjernes, og der skylles automatisk med varmt vand 38,5ēC fra TRESU anlægget gennem dyserne i kammerraklen, og vaskevandet pumpes ud af afløbene fra kammerraklen (og en ganske lille anelse fra overløbet i enden af kammerraklen) via både farvetilbageførings- og farvetilføringslinien. I dette forsøg blev blandingen af skyllevand og trykfarve opsamlet i spande med lidt over 0,5 L i hver i starten og op til 15 L til slut. Vasketiden er ca. 10 min.

  1. Studsene, som normalt er nede i farvespanden, vaskes manuelt med børste og tensidbaseret afvasker (41b) kombineret med skyl fra vandslange.

 

Nøgletal pr. vask

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand

Sort trykfarve

kg/vask

-

3,89 *

Sort trykfarve

g TS/vask

-

1.500

Vand

L/vask

61,8

61,8

Tensidbaseret afvasker

g/vask

0

0
   
* Mængden af trykfarve er bestemt udfra det samlede tørstofindhold i prøvefraktionerne: 1.504 g TS/387 g TS pr. kg farve = 3,89 kg farve.


Opsamling af vaskevand
For at bestemme farvekoncentration i vaskevandet som funktion af tidspunkt i vaskeprocessen blev vaskevandet opsamlet i fraktioner, således at der i starten af vaskeprocessen, hvor der er en stor andel af farve i vaskevandet, blev taget mange små prøver, mens der senere i processen blev opsamlet færre og større prøver. Der blev i alt opsamlet 11 fraktioner. Alt vaskevandet blev opsamlet. Mængden af farve i vaskevandsfraktionerne blev bestemt udfra tørstofindholdet.

Se her!
    

Målte data for den sorte trykfarve og rent skyllevand

Parameter

Enhed

Vand

Ren farve

Viskositet

sekunder

-

-

TS

g/kg

0,39

387

pH

-

-

7,99


Farvespanden med farve blev vejet før og efter trykning (dvs. efter tilbagepumpning men før vask). Differencen på 2,58 kg farve er et udtryk for forbruget ved trykopgaven (når der ses bort fra dødvolumen). Forbruget (inkl. spild) er dog reelt større, idet der ved tilpumpning af farve på farveværket fortrænges vand (vand der står i farveværket fra sidste vask, det såkaldte vanddødvolumen, der skønnes at andrage omkring 2 kg).

Tabel C.6
Procesdiagram: Automatisk vask af kammerrakelfarveværk på Göpfert presse med integreret TRESU vaskeanlæg. Forsøg 4: Tømningstiders betydning for farveopsamling

Procestype

Automatisk in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Automatisk in-press

Udført

Dato: 19-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert model FPS, 1995, 2 farveværker, to pumper pr. farveværk

Valsebredde

360 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm

Aniloxvalse finhed

Farveværk 1: 80 linier Farveværk 2: 100 linier

Trykfarve

Blå bølgepapflexotrykfarve (22a)

 

Procesbeskrivelse

  1. Tilløbs- og afløbsstudsene fra farvepumperne løftes lidt op af farvespanden, og farven fra ét farveværk pumpes tilbage i farvespanden af begge pumper, idet den normale tilføringspumpe kører baglæns. Der pumpes farve ud, til der kun kommer ganske lidt, eller raklen hviner. Afløbstid er ca. 12 min.


For at bestemme betydningen af tilbagepumpningstiden for mængden af farve, der genvindes fra trykværket inden vask, blev den udpumpede farve opsamlet i fraktioner til forskellige tider, og mængden blev bestemt ved vejning. Som det fremgår tilbagepumpes i alt ca. 6 kg farve.

Se her!


Tabel C.7
Procesdiagram: Manuel vask af farveværk på Göpfert presse. Forsøg 1: Farverest på trykværk efter tømning

Procestype

Manuel in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Processen udføres manuelt

Rensemedie

Rent koldt vand

Udført

Dato: 26-03-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Emner der vaskes i processen

Helt farveværk inkl. farvekasse

Metode

Der vaskes manuelt med vandslange og børste

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert 1972, 2 farveværker, én pumpe pr. farveværk

Valsebredde

450 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm, aniloxvalse: 76 cm

Aniloxvalse volumen

80 linier for begge farveværker

Trykfarve

Blå bølgepapflexotrykfarve (22a)

Sidst anvendte substrat

Pap

 

Procesbeskrivelse, vask af et farveværk

Aniloxvalsen roteres langsomt under hele vasken. Alt farvespild og vaskevand går normalt i sumpen, men opsamles i dette forsøg.

  1. Farven ledes af farvebakken ned i farvekassen ved gravitation. Når der ikke løber mere ned i farvekassen (ca. 5 min.), tømmes farvekassen over i farvespanden, som arkiveres

  1. Slanger, der har været anbragt i farvekassen, skrubbes og skylles udvendigt.

  1. En vandslange monteres på indsugningsstudsen fra farvepumpen, og der pumpes vand gennem pumpen op i gravitationsbeholderen og ind gennem de tre farvestudse ind i farvebakken, hvor det også kommer på den roterende aniloxvalse. Der skylles yderligere ned i farvebakken og på valsen med vandslange, mens den roterer. Denne skylning tager ca. 10 min. Vandet løber for størstedelens vedkommende tilbage igennem farvetilbageføringsstudsen og ned i sumpen (opsamles), mens en del løber i sumpen via overløbsstudsen, der sidder i det opsamlingskar, som dækker bunden af hele trykværket. Sidstnævnte mængde skyllevand (via overløbsstuds) kunne ikke opsamles.

  1. Farvekassen renses ved at skylle med vand og skrubbe med en børste.

  1. Farvebakke/rakelsystemet løsnes med fastnøgle, vippes ud, og raklen og farvebakken skrubbes med børste og skylles med slange. Vandet fra skylningen løber ud af studsene i bunden af opsamlingskarret og overløbet i enden af farvebakken og ned i sumpen (ikke opsamlet). Vasken afsluttes efter i alt ca. 21 min.


Nøgletal for drift

Trykfarvemængden på farveværket blev bestemt til 14,2 kg ved vejning (under drift) af farvespand før og efter, farve var kørt på farveværket. Mængden af farve på farveværket efter tilbagepumpning (før vask) blev ligeledes ved differensvejning bestemt til 3,16 kg. Begge disse mængder er dog reelt større, idet der står vand ("gammelt skyllevand" i det såkaldte vanddødvolumen, der skønnes at andrage omkring 3 kg) i farveværket, som fortrænges af farven, når den pumpes på værket.

Nøgletal pr. vask

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Trykfarve

kg/vask

-

4,3-5,9 *

Vand

L/vask

90,9-103 **

90,9-103 **

Afvasker

g/vask

0

0
  
* Bestemt ud fra henholdsvis tørstofindhold (TS) i vaskevand sammenlignet med TS i trykfarve (4,3 kg) og tilsvarende hvad angår kobberindhold (5,9 kg). Skyllevand, der løb udenom farvetilbageføringslinien (afløbsstuds), det vil især sige via overløbsstuds direkte i sump, kunne ikke opsamles. Det angivne farvespild er derfor for lavt.
** Bestemt ved henholdsvis vandursmåling (103 L) og ved differensvejning (90,9L). Af det angivne vandforbrug udgør forbrug til vask af farvekasse 14,5 L (bestemt ved differensvejning).

 

Vaskevands-/kemikaliekarakteristik

Se her!
   

Tabel C.8
Procesdiagram: Manuel vask af farveværk på Göpfert presse. Forsøg 2: Farveindhold, pH mm. af første hold skyllevand: Blå farve

Procestype

Manuel in-press rensning af farveværk

Anlægstype

Processen udføres manuelt

Rensemedie

Rent, koldt vand

Udført

Dato: 19-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Emner der vaskes i processen

Helt farveværk inkl. farvekasse

Metode

Der vaskes manuelt med vandslange og børste

 

Forsøgsbetingelser

Trykkemaskine

Göpfert 1972, 2 farveværker, én pumpe pr. farveværk

Valsebredde

450 cm

Valseomkreds

Klichevalse: 168 cm, aniloxvalse: 76 cm

Aniloxvalse volumen

80 linier for begge farveværker

Trykfarve

Blå bølgepapflexotrykfarve (22a)

 

Procesbeskrivelse

Vask af ét farveværk. Denne vask var overfladisk, da der skulle skiftes fra blåt til sort.

Aniloxvalsen roteres langsomt under hele vasken. Alt farvespild og vaskevand går normalt i sumpen, men opsamles i dette forsøg.

  1. Farven ledes af farvebakken ned i farvekassen ved gravitation og i dette tilfælde ved, at operatøren skrabede farven hen ad farvebakken med et stykke pap. Når der stort set ikke løber mere ned i farvekassen (ca. 5 min.), tømmes farvekassen over i farvespanden.

  1. Slanger, der har været anbragt i farvekassen, skrubbes og skylles udvendigt.

  1. En vandslange monteres på indsugningsstudsen fra farvepumpen, og der pumpes vand gennem pumpen op i gravitationsbeholderen og ind gennem de tre farvestudse ind i farvebakken, hvor det også kommer på den roterende aniloxvalse. Der skylles yderligere ned i farvebakken og på valsen med vandslange, mens den roterer. Denne skylning tager ca. 10 min. Vandet løber for størstedelens vedkommende tilbage igennem farvetilbageføringsstudsen og ned i sumpen (opsamles), mens en del løber i sumpen via overløbsstudsen, der sidder i det opsamlingskar, som dækker bunden af hele trykværket (kunne ikke opsamles). Den deltagende operatør fra virksomheden fortalte, at han typisk opsamlede den første liter skyllevand i farvespanden (genbrug).

  1. Farvekassen renses ved at skylle og skrubbe med en børste.

  1. Farvebakke/rakelsystemet løsnes med fastnøgle, vippes ud, og raklen og farvebakken skrubbes med børste og skylles med slange. Vandet fra skylningen løber ud af studsene i bunden af opsamlingskarret, og overløbet i enden af farvebakken og ned i sumpen. Vasken afsluttes efter i alt ca. 21 min.

 

Nøgletal pr. vask

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Trykfarve

kg/vask

-

(2,78)*

Vand

L/vask

?

?

Tensidbaseret afvasker

g/vask

0

0
  
* I dette forsøg blev kun de første 12 liter opsamlet, og de indeholdt 1.232 g TS svarende til 1.232 g TS/444 g TS pr. kg farve = 2,78 kg farve. Der vil udvaskes lidt mere ved en normal vask. Forsøg på trykpressen med kammerrakel har dog vist, at i en vask med 61 L vand blev 96% af den totale, udvaskede mængde farve udvasket med de første 12 L.


Opsamling af vaskevand
For at bestemme farvekoncentration i vaskevandet som funktion af tidspunkt i vaskeprocessen blev vaskevandet opsamlet i fraktioner, således at der i starten af vaskeprocessen, hvor der er en stor andel af farve i vaskevandet, blev taget mange små prøver, mens der senere i processen blev opsamlet færre og større prøver. Der blev i alt opsamlet 7 fraktioner. I dette forsøg blev kun de første 12 liter af vaskevandet opsamlet. Mængden af farve i vaskevandsfraktionerne blev bestemt udfra tørstofindholdet.

Kronologisk prøvenr.

Opsamling

Enhed

Ren farve

1*

2

3

4

5

6

7

Total

Opsamlet mængde vaskevand

kg

 

1,28

1,44

1,45

1,72

2,02

1,76

2,31

12,00

Opsamlet mængde vaskevand (akk.)

kg

 

0,64

2,00

3,45

5,04

6,91

8,81

10,84

 

TS

g/kg

444

363

272

93

57

36

25

13

 

pH

 

7,87

7,89

 

7,94

 

7,96

 

7,92

 

Farveindhold

g TS

 

464

393

135

98

73

44

30

1.232

Farveindhold

%

 

82

61

21

13

8

6

3

 

* Fraktion 1 blev genbrugt (tilsat trykfarven) af operatøren.
   

Tabel C.9
Procesdiagam: Manuel vask af kliché. Forsøg 1: Vand- og afvaskerforbrug

Procestype

Manuel off-press rensning af kliché

Anlægstype

Kabinet og udstyr til manuel off-press vask af klicheer

Rensemedie

Koldt vand og tensidbaseret afvasker (41b)

Udført

Dato: 18-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af proces og anlæg

Vaskekabinet

3-sidet, opretstående stålkabinet med opsamlingsbakke og lavtryksvanddyser. Afløbet fra opsamlingsbakken går til sump. Der benyttes almindelig vandslange og børste til rengøringen, som er manuel

Kapacitet af vaskekabinet

Kabinettet er designet til at indeholde klicheer af størrelser op til (2 ˇ 130 cm) ˇ 175 cm.

 

Måleaktuelle procesbetingelser

Sidst anvendte substrat

Pap

Kliché

2 næsten ens klicheer

Klichemateriale

Polymer

Areal af kliché vasket

Samlet bærepladeareal 24.525 cm2
Samlet klicheareal ca. 572 cm2

Trykfarve

Rød bølgepapflexotrykfarve (22a)

 

Procesbeskrivelse

Klicheen hænges op i kabinettet og gøres våd med vandslange (indbyggede dyser bruges ikke). Der skrubbes meget hurtigt og kortvarigt med børste dyppet i tensidbaseret afvasker og spules med vandslange. Klicheen løber af, tages ud og hænges til tørre. Den anden kliché hænges op, skrubbes med børste dyppet i tensidbaseret afvasker, spules med vandslange og tages ud og hænges til tørre. Hele vasken af to klicheer tager 3 min. og 15 sek. Alt vandet går normalt i sumpen, men blev i dette forsøg opsamlet. Når klicheerne er tørre, pudres de med talkum og hænges i magasin.

 

Nøgletal pr. vask og pr. kvadratmeter kliché

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Trykfarve

g/vask

-

10 ***

g/m2

-

170 ***

Vand

L/vask

5,24-5,9 *

5,24-5,9

L/m2

92-100 *

92-100

Tensidbaseret afvasker **

g/vask

65,3

65,3

g/m2

1.100

1.100
   
* Bestemt ved henholdsvis vandursmåling (5,9 L/100 L) og ved differensvejning (5,24 L/92 L)
** Fortyndet omkring 1:1-1:2 med vand. Aktivt stofindhold i handelsvare (koncentrat) i henhold til producent 50-100%.
*** Baseret på AOX-målinger

 

Vaskevands-/kemikaliekarakteristik

Se her!
   

Vaskevandets indhold af tungmetaller

Se her!
   

Tabel c.10
Procesdiagam: Manuel vask af kliché. Forsøg 2: afvaskerforbrug

Procestype

Manuel off-press rensning af kliché

Anlægstype

Kabinet og udstyr til manuel off-press vask af klicheer

Rensemedie

Koldt vand og tensidbaseret afvasker (41b)

Udført

Dato: 18-11-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af anlæg

Vaskekabinet

3-sidet, opretstående stålkabinet med opsamlingsbakke og lavtryksvanddyser. Afløbet fra opsamlingsbakken går til sump. Der benyttes almindelig vandslange og børste til rengøringen, som er manuel

Kapacitet af vaskekabinet

Kabinettet er designet til at indeholde klicheer af størrelser op til (2 ˇ 130 cm) ˇ 175 cm.

 

Måleaktuelle procesbetingelser

Sidst anvendte substrat

Pap

Kliché

4 klicheer

Klichemateriale

Polymer

Areal af kliché vasket

Samlet bærepladeareal 55,120 cm2
Samlet klicheareal ca. 782 cm2

Trykfarve

Rød (2 klicheer) og blå (2 klicheer) bølgepapflexotrykfarver (22a)

 

Procesbeskrivelse

Klicheen hænges op i kabinettet og gøres våd med vandslange (indbyggede dyser bruges ikke). Der skrubbes meget hurtigt og kortvarigt med børste dyppet i tensidbaseret afvasker og derefter spules med vandslange. Klicheen løber af, tages ud og hænges til tørre. Samme procedure for de øvrige tre klicheer. Hele vasken af to klicheer tager ca. 6 min. Alt vandet går i sumpen. Når klicheerne er tørre, pudres de med talkum og hænges væk.

 

Nøgletal pr. vask og pr. kvadratmeter kliché

Ressource

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Enhed

Forbrug

Til vand (sump)

Trykfarve

g/vask

-

-

g/m2

-

-

Vand

L/vask

-

-

L/m2

-

-

Tensidbaseret afvasker *

g/vask

66,8

66,8

g/m2

850

850
  
* Fortyndet omkring 1:1-1:2 med vand. Aktivt stofindhold i handelsvare i henhold til producent: 50-100%


Tabel c.11
Procesdiagam: Karakterisering af renseanlæg (flokkuleringsanlæg) på trykkeri A, herunder karakterisering af spildevand før og efter behandling

Procestype

Rensning af spildevand fra vask af emner, der har været i kontakt med trykfarve

Anlægstype

PWK ombygget Hebro anlæg

Renseproces

Kemisk fældning (flokkulering) kombineret med papirbåndfilter

Udført

Dato: 18-19/11-1998 samt 26/3-1998

Sted: Trykkeri A

 

Karakterisering af vandbehandlingsanlæg

Opholdstid (min.)

Ca. 30 (fra påfyldning til afløb)

Kapacitet (m3/d)

3-4 batches à 350 L (290 L) om dagen

Batchstørrelse (L)

290 (330-350 L ifølge operatør)

Flokkuleringsmidler, typer

Uorganisk/organisk polymer (AC003), kationisk polymer (AC004), anionisk polymer (AC005) + natronlud

Papirbåndfilter, type

F.TEC 15 g/m2

 

Måleaktuelle procesbetingelser

Flokkuleringsmiddel, type

AC 003

AC 004

AC 005

Natronlud

Flokkuleringsmiddel, dos. (L/batch)

3,5

1,2

1,0

1,0

Antiskummiddel, type

Bruges ikke

Antiskummiddel, dosering (g/m3)

Bruges ikke

Spildevandets temperatur (oC)

17ēC målt i lagertank, 18ēC målt i reaktionstank ved bundfældning

Spildevandstyper

Afvaskning af flexotrykpresser, klicheer samt vask af hænder

Mængde spildevand behandlet

290 L (297 kg - ca. vægt inkl. kemikalier og ved masssefylde 1)

Opholdstid (min.)

Ca. 24 min.

Batchstørrelse (L)

Opmålt til 295 L, udvejet til 297 kg

 

Opmåling V=(h ˇ l ˇ b)kasse + 1/3ˇ(h ˇ l ˇ b)pyramide

Slammængde (kg/batch)

Våd vægt 38 kg (drænet 1 time) (total: 38 kg + 22,7 kg drænvand + 120 g filterdug = 60,8 kg)

 

Spildevandets sammensætning

Trykfarver

Bølgepapflexotrykfarver (22a)

Afvaskningmiddel

Tensidbaseret (41b)

Håndvaskemidler

Peva star og Peva plus

 

Procesbeskrivelse

Processpildevandet pumpes batchvis fra intern, lukket sump via dykpumpe op i en spildevandslagertank (buffertank, 750 L). Herfra pumpes vandet over i en mixertank (300 L). Efter ca. 6 min. når væsken i mixertanken en føler, og 1 liter natronlud og 3,5 liter AC003 blandes automatisk i ved hjælp af doseringspumper, samtidig med spildevandet. Når endnu en føler er nået efter yderligere 2 min., stoppes tilførslen af spildevand, og omrøringen startes. Tilførslen af natronlud er færdig efter endnu 3 min., og her startes tilførslen af 1 liter AC005 og 1,2 liter AC004 med doseringspumper. Efter omrøring i ca. 6 min. i alt, stoppes omrøringen, og blandingen får lov til at stå i ca. 10 min. Efter bundfældningen ledes først væsken og sidenhen slammet ned på et papirbåndfilter. Når slammet/væsken på filteret når et vist niveau, registreret af følere, bevæges filteret frem mod en slamkasse, hvor slammet og filteret opsamles. Det filtrerede vand går til en mindre reservoirtank, hvorfra det føres til offentlig kloak via olieudskiller. Slamkassen får lov at stå i ca. et døgn og dræne, og dræningsvandet ledes til offentlig kloak via olieudskiller. NB: For at få mixertanken tømt helt for slam, spuler operatøren den slutteligt med ca. 11 liter rent vand, der efter filtrering gennem papirbåndfilteret føres til kloak.

 

Nøgletal pr. m3 spildevand

Ressource

Enhed

Input

Output

Total

Til vand

Til luft

Fast affald

Trykfarve

kg TS/m3

13 ***

13

0,2**

ģ 0

13

Vand

L/m3

986

986

896

ģ 0

90

Tensidbaseret afvasker

kg/m3

1,4*

1,4

1,4 #

ģ 0

0

Flokkuleringsmidler

kg TS/m3

4,9 ##

4,9 ##

1,9 ###

ģ 0

3

Peva (håndvask)

kg m3

< 0,05*

<0,05

?

ģ 0

?
  
* Beregnet på baggrund af årsforbrug: 12 kg Peva pr. år samt 342 kg tensidbaseret afvasker pr. år.
** Antaget værdi på baggrund af relativ fordeling ud fra AOX-målinger (gælder egentlig kun pigmenter)
*** Gennemsnit af to målinger, dvs. (11,6 + 14)/2 = 13
# Antaget på baggrund af høj vandopløselighed
## Svarende til 22 kg/m3
### Omfatter givetvis bl.a. natrium fra det anvendte NaOH


Analysedata for flokkuleringskemikalier

 

TS
g/kg

GT
g/kg TS

Massefylde
kg/L

Anvendt mængde pr. batch à 350 L
L

Anvendt mængde pr. batch à 350 L
kg

kg TS/batch à 350 L

AC003

272

746

1,2

3,5

4,2

1,1424

AC004, kationisk polymer

55

225

1,05

1,2

1,26

0,0693

AC005 anionisk polyakryalamid copolymer i opløsning

101

61

1,05

1

1,05

0,10605

NaOH, 27,65%

292

31

1,303

1

1,303

0,380476

I alt

 

 

 

 

7,813

1,698226


Data for genereret slam (pr. batch à 350 l)

Nøgletal for slamgenerering

Parameter ®
Prøve ¯

Genereret slam pr. batch kg

Tørstof
g/kg

Glødetab
kg/kg TS

Total tørstof pr. batch kg

Slam drænet 1 time

-

87

-

-

Slam drænet ca. 4 timer

48,20

120

698

5,78

Slam drænet ca. ét døgn

37,08 *

151

651

5,60

* To andre målinger gav henholdsvis 35,44 kg og 32,09 kg

På baggrund af ovenstående kan det beregnes, at der genereres omkring 16,3 kg TS slam pr. 1.000 liter behandlet spildevand.

Spildevandskarakteristik

Generelle fysisk/kemiske og biologiske parametre

Parameter ®
Prøve ¯

pH

TS
g/kg

GT
g/kg
TS

AOX
mg/L

COD
mg
O2/L

BOD5
mg
O2/L

COD/-
BOD5

Nitrif. hæmn.
(200 mL) %

Nitrif. hæmn.
(20 mL) %

Før rensanlæg *

7,97

11,6

938

26.000

30.000

940

32

29

<10

Efter renseanlæg **

8,77

3,7

124

450

3.600

991

3,7

25

<10

Rent vand

-

0,39

0,05

-

-

-

-

-

-
  
* Prøve udtaget fra buffertank under pumpning til mixertank
** Blandet prøve af 30 L udtaget midt i afløbsperiode - dvs. pumpning til kloak.


Prøver blev endvidere udtaget på forskellige tidspunkter ved afledning af det behandlede spildevand til kloak og viste følgende tørstofindhold: Prøve udtaget efter 50 L afløb (TS = 3,7 g/L), efter 160 L (TS = 3,8 g/L), og prøve udtaget af de sidste 25 L, der løb af renseanlægget (TS = 3,8 g/L).

Prøver udtaget d. 19/11-98 før og efter renseanlæg (ny batch) gav TS på henholdsvis 14 g/kg og 4,7 g/kg. Prøve udtaget fra mixertank efter flokkulering gav et TS på 22 g/kg. Efter filtrering i laboratorium gennem samme filterdug, som anvendes aktuelt, gav prøven et TS på 5,5 g/kg.

Spildevandets indhold af metaller

Se her!
   

Spildevandets turbiditet og indhold af suspenderet tørstof (SSTS)

Parameter ®
Prøve ¯

Turbiditet (ufortyndet)
NTU

Turbiditet (x10)
NTU

Turbiditet (x100)
NTU

SSTS
mg/L

Før rensanlæg

 

 

2.292-2.294

167*

Efter renseanlæg

922 - 934

92

9,56-12,0

131
  
* Meget usikkert på grund af problemer med at filtrere prøven ved den udførte analyse

C.3 Egenregistrering på trykkeri A: Trykfarve-, afvasker og vandforbrug

På trykkeri A blev der i en periode på knap én måned udført egenregistrering, dvs. at medarbejdere på virksomheden registrerede forbrug af sort trykfarve og antal afvaskninger. Forbruget af tensidbaseret afvaskningsmiddel blev af DHI - Institut for Vand og Miljø bestemt ved differensvejning, dvs. vejning af lagerdunk og spande ved start og slut af periode. Vandforbruget blev bestemt ved aflæsning af vandure. Herudover blev antal kørsler på vandbehandlingsanlæg registreret af operatøren på virksomheden.

Antallet af trykopgaver samt arealet af bølgepap (én side), der blev trykt på, blev af DHI - Institut for Vand og Miljø udledt af trykkeriets ordresedler, eventuelt korrigeret med den aktuelle trykkers bemærkninger. Antallet af trykopgaver kan beskrives ved ordrer og ved kørsler. Ordrer angiver de job, som kunder har bestilt, dvs. typisk et antal ark med et givent tryk. Kørsler angiver de faktiske udførte kørsler. En ordre kan således deles op i flere kørsler, men for trykkeri A i egenregistreringsperioden var forskellen på antal ordrer og antal kørsler under 10%.

Perioden, hvor registreringerne blev foretaget, var 27-03-1998 til 24-04-1998. Der blev registreret trykninger på 2 trykpresser, Göpfert 1995 (2 farveværker, kammerrakler) og Göpfert 1972 (2 farveværker, farvebakker).

Göpfert 1995

Registreringsperiode

27-03-1998 til 24-04-1998

Arbejdsdage

18

Areal bølgepap med tryk produceret

152.550,2 m2

Ordrekørsler

108 (99 ordrer)

Antal afvaskninger

43

Procesvandforbrug i hele produktionen

26,122 m3

Vandforbrug på Göpfert 1995

17,257 m3

 

Göpfert 1972

Registreringsperiode

27-03-1998 til 20-04-1998

Arbejdsdage

14

Areal bølgepap med tryk produceret

53.498,43 m2

Ordrekørsler

94 (92 ordrer)

Antal afvaskninger

23

Procesvandforbrug i hele produktionen

20,3 *

Vandforbrug på Göpfert 1972

6,90 m3 **
  
* Estimeret værdi: (26,122/18) ˇ 14 = 20,3
** Estimeret værdi baseret på aflæsning d. 24/4-98: (8,865 m3/18) ˇ 14 = 6,895 m3. Denne mængde inkluderer vandforbrug til klichevask – vurderes at udgøre under 10%.


Virksomhedens daglige forbrug af procesvand kan på baggrund af ovenstående beregnes til 1,45 m3 pr. arbejdsdag (26,122/18).

Hovedvanduret, der måler virksomhedens totale vandforbrug, viste i perioden 26/3 til 28/4 et forbrug på 38,193 m3. Virksomhedens totale, daglige vandforbrug kan hermed beregnes til 2,12 m3 pr. arbejdsdag (38,193/18). I det virksomheden har ca. 242 arbejdsdage årligt, kan det årlige vandforbrug beregnes til 513 m3. Dette tal er højere end forbruget i 1996 på ca. 400 m3 men lavere end forbruget i 1997 på 590 m3. Forbruget af sanitært vand er lig med det totale forbrug minus procesvandforbruget og andrager dagligt 0,67 m3. Disse 670 liter bruges primært til brusebad og toiletbesøg. Da der totalt er ansat 25 personer (20 i produktionen), og da badefaciliteter kun benyttes i begrænset omfang, vurderes et forbrug på niveau med det angivne som sandsynligt (svarer f.eks. til 40-50 toiletbesøg og 5-10 brusebad dagligt).

Som det fremgår af nedenstående opgørelse over kørsler på spildevandsbehandlingsanlægget tilledes pr. arbejdsdag ca. 1,225 m3 procesvand. Dette estimat ligger pænt på niveau med det ovenfor beregnede totale, daglige forbrug af procesvand på 1,45 m3, når der tages hensyn til fordampning (anslået omkring 10%) og usikkerhed på estimatet.

Udfra data i ovenstående tabeller kan der desuden opstilles forskellige nøgletal:

Göpfert 1995

Nøgletal

Enhed

Værdi

Produceret areal bølgepap pr. afvaskning

m2/afvask

3.500

Antal afvaskninger pr. produceret areal bølgepap

afvask/m2

0,00028

Antal afvaskninger pr. arbejdsdag

afvask/dag

2,33

Antal afvaskninger pr. ordre

afvask/ordre

0,42

Vandforbrug pr. afvaskning

m3/afvask

0,41

Vandforbrug pr. ordre

m3/ordre

0,17

Vandforbrug pr. kørsel

m3/kørsel

0,16

Vandforbrug pr. areal bølgepap produceret

m3/m2 pap

0,00011

Vandforbrug pr. arbejdsdag

m3/dag

0,96

 

Göpfert 1972

Nøgletal

Enhed

Værdi

Produceret areal bølgepap pr. afvaskning

m2/afvask

2.300

Antal afvaskninger pr. produceret areal bølgepap

afvask/m2

0,00043

Antal afvaskninger pr. arbejdsdag

afvask/dag

1,64

Antal afvaskninger pr. ordre

afvask/ordre

0,25

Vandforbrug pr. afvaskning

m3/afvask

0,30

Vandforbrug pr. ordre

m3/ordre

0,075

Vandforbrug pr. kørsel

m3/kørsel

0,073

Vandforbrug pr. areal bølgepap produceret

m3/m2 pap

0,00013

Vandforbrug pr. arbejdsdag

m3/dag

0,49


Som det fremgår af ovenstående nøgletal, kan vandforbruget pr. vask beregnes til 410 L/vask og 300 L/vask for henholdsvis Göpfert 1995 og Göpfert 1972. Disse forbrug ligger en faktor 3-6 over de målte forbrug på trykpresserne under udredningsforsøgene (se f.eks. diagrammerne C.3 og C.7). Det ovenfor nævnte og nedenfor beskrevne estimat for tilført vandmængde til vandbehandlingsanlæg på virksomheden i egenregistreringsperioden tyder kraftigt på, at det reelle forbrug til afvaskninger har ligget i dette høje område (300 L/vask og 410 L/vask). Den store forskel på forbrugene målt/estimeret ved henholdsvis udredningsforsøg og egenregistrering kunne hænge sammen med, at antal afvaskninger er registreret fejlagtigt for lavt. At der i gennemsnit forekommer i alt 4 afvaskninger pr. dag (2,33 + 1,64) på de to trykpresser virker dog sandsynligt ud fra det af virksomheden oplyste, normale antal. Hertil kommer, at der ved sammenligning af ordresedler og registreringsskemaer ikke er noget, der tyder på, at der har foregået afvaskninger, der ikke er registreret. Det vurderes derfor som mest sandsynligt, at forbruget af vand til afvaskning af trykpresser reelt i gennemsnit er væsentligt større end forbruget målt ved en enkelt vask.

Dette kan hænge sammen med, at der, som observeret ved flere besøg på virksomheden, foregår manuel vask (ekstra rengøring efter normal vask) af kammerrakel, opsamlingsbakke mm. på Göpfert 1995 ind imellem (frekvens kendes ikke) - især når der har været farvespild (læk under kørsel, f.eks. ved pakninger). At farvespild under kørsel og under "tomgangskørsel" på Göpfert 1972 er stort, er desuden den mest sandsynlige forklaring på det høje tørstofindhold i spildevandet fra sumpen (se balance nedenstående for vandbehandlingsanlæg).

Endvidere kunne det ud fra egenregistreringsskemaerne konstateres, at der i tre ud af fire af afvaskningerne på Göpfert 1972 blev anvendt tensidbaseret afvaskningsmiddel, og hvad angår Göpfert 1995 blev afvaskningsmidlet anvendt én gang om ugen til vask af kammerrakel mm. (udover til vask af studse, hvor det anvendes hver gang).

Forbruget af tensidbaseret afvasker blev i egenregistreringsperioden ved differensvejning målt til 1,358 kg/dag. Dette svarer til et årligt forbrug på: 242 dage/år ˇ 1,358 kg/dag @ 330 kg/år. Det årlige forbrug er af virksomheden opgivet til 342 kg. Et årligt forbrug på 340 kg tensidbaseret afvasker virker derfor rimeligt.

Som der fremgår af ovenstående tabeller, foretager virksomhed ca. fire afvaskninger pr. arbejdsdag i 242 arbejdsdage pr. år svarende til ca. 1.000 afvaskninger pr. år, og der udføres ca. 3 ordrer (kørsler) pr. afvaskning.

Antages, at der pr. ordre udføres klichevask svarende til et forbrug af tensidbaseret afvasker på 65 g, bliver det årlige forbrug ca. 200 kg. Resten af forbruget, dvs. ca. 140 kg bruges til afvaskninger af farveværk. Det kan altså estimeres, at der i gennemsnit bruges 140 kg pr. 1.000 afvaskninger svarende til 140 g pr. afvaskning. Da der bruges ca. 20 g pr. afvaskning på Göpfert 1995, og der foretages ca. 560 afvaskninger pr. år, andrager forbruget hertil altså omkring 14 kg pr. år. Resten, dvs. 140 kg minus 14 kg svarende til ca. 130 kg bruges til 48 afvaskninger på Göpfert 1995 (én pr. uge) og ca. 300 afvaskninger på Göpfert 1972 (3/4 af 397). Ved disse ca. 350 afvaskninger bruges altså omkring 130 kg svarende til omkring 350 g pr. afvaskning.

Fordelingen mellem anvendelsen af forskellige farver/nuancer blev bestemt udfra ordresedler. I egenregistreringsperioden var den som angivet i nedenstående skema:

Se her!
  

Som det fremgår af ovenstående, foregår næsten halvdelen af kørslerne uden tryk (dvs. kun udstansning). Af kørsler med tryk er sort farve dominerende (udgør godt 30%) skarpt forfulgt af blå farve (knap 26%) og rød farve (knap 24%).

Under egenregistreringen (27/3-24/4, 1998) blev forbrug af sort farve og antallet af afvaskninger mm. registreret. Disse data er angivet i nedenstående tabel.

Parameter ¯

Enhed

Göpfert 1972

Göpfert 1995

I alt

Antal kørsler med sort farve

stk.

17

18

35

Forbrug af sort farve

L

100

60

160

Antal afvaskninger efter brug af sort farve

stk.

11

15

26

Areal af bølgepap trykt med sort farve

m2

12.059,75

13.934,85

25.994,60


Ud fra disse data kombineret med data fra udredningsforsøgene kan følgende nøgletal opstilles:

Nøgletal ¯

Enhed

Göpfert 1972

Göpfert 1995

Gennemsnit

Mængde sort farve pr. kørsel

L/kørsel

5,88

3,33

4,57

Mængde sort farve pr. afvaskning

L/afvask

9,09

4,00

6,15

Mængde sort farve pr. trykt areal

L/m2

0,0083

0,0043

0,0063

Spild af sort farve pr. afvaskning *

L/afvask

2,8-5,9

1,7-3,9

2,2-4,7

Spild i procent af forbrug

%

31-65

43-98

36-76

* Data fra udredningsdiagrammerne C.4, C.5, C.7 og C.8.

Som det ses i ovenstående tabel, er det estimerede farvetab ved afvaskning meget betydeligt, dvs. i gennemsnit 36-76% af farveforbruget. Dette relative niveau vurderes som urealistisk højt (specielt for Göpfert 1995), bl.a. fordi der ikke er taget hensyn til direkte spild til sump under drift, der vurderes at bidrage betydeligt til det samlede farvespild.

Det vurderes derfor, at et farveforbrug af sort farve på 160 liter i egenregistreringsperioden fejlagtigt er registreret for lavt, dvs. der ved registreringen på virksomheden er "smuttet et par afkrydsninger". Denne vurdering støttes af det forhold, at det daglige forbrug af sort farve baseret på registreringen andrager 10,5 liter pr. dag svarende til ca. 10,5 kg pr. dag. Sammenlignes med virksomhedens totale, daglige farveforbrug på 42 kg pr. dag (10,2 tons på 242 dage) udgør forbruget af sort farve, altså kun omkring 25%. Dette stemmer ikke overens med, at knap 40% af afvaskningerne i egenregistreringsperioden var af sort farve, og at der ved ca. 1/3 af kørslerne blev anvendt sort farve, som svarer til ca. 1/3 af det betrykte areal. Endvidere oplyser virksomheden, at de i dominerende omfang trykker med sort farve, som udgør omkring 1/3 af deres årlige farveforbrug. Lægges dette forbrug af sort farve til grund for et estimat, fås et dagligt forbrug på ca. 14 kg pr. dag. På dette grundlag kan følgende gennemsnitlige nøgletal opstilles:

Nøgletal ¯

Enhed

Gennemsnit for de to trykpresser

Mængde sort farve pr. kørsel

L/kørsel

6,3

Mængde sort farve pr. afvaskning

L/afvask

8,6

Mængde sort farve pr. trykt areal

L/m2

0,0085

Spild af sort farve pr. afvaskning *

L/afvask

2,2-4,7

Spild i procent af forbrug

%

26-55

* Data fra udredningsdiagrammerne C.4, C.5, C.7 og C.8.

Hvis det antages, at max. 10% af arealet, der trykkes på, belægges med farve (fuldtonetryk, dette vurderes som realistisk ud fra observationer på trykkeriet), blev der med sort farve i egenregistreringsperioden farvebelagt i gennemsnit ca. 100 m2 pr. afvaskning. Der kan regnes med et gennemsnitligt farveforbrug på 2 gram tørstof pr. kvadratmeter farvebelagt bølgepap (fuldtonetryk på 2 mnm) /1/, hvilket svarer til ca. 5 gram våd farve pr. kvadratmeter. Det farvebelagte areal svarer altså til et farveforbrug på 5 ˇ 100 gram = 0,5 kg sort farve pr. afvaskning. De resterende 8,1 kg spildes. Det totale spild kan derfor estimeres til godt 90% af forbruget, og det direkte spild til sump under drift udgør i størrelsesordenen 40-69% af forbruget.

At niveauet for farvespild er så højt, bekræftes af nedenstående estimater baseret på tørstof i spildevandet, der tilføres vandbehandlingsanlægget.

C.4 Egenregistrering på vandbehandlingsanlæg

Som det fremgår af udredningsdiagram C.11, genereres der pr. batch à 350 liter slam med et totalt tørstofindhold på ca. 5,7 kg (5.60-5,78) svarende til 16,3 kg TS pr. kubikmeter spildevand, der behandles. Heraf udgør fældningskemikalier max. 1,7 kg (mere realistisk 1,3 kg) pr. batch svarende til 4,9 kg pr. kubikmeter behandlet spildevand. I perioden 30-03-1998 til 08-04-1998 blev følgende registreret for spildevandsbehandlingsanlægget:

Dato

Klokkeslæt

Liter kørt

L/dag

30-03-1998

06:30

350

 

30-03-1998

08:30

350

 

30-03-1998

09:45

350

1.050

31-03-1998

06:00

350

 

31-03-1998

07:30

350

 

31-03-1998

11:00

350

 

31-03-1998

12:45

350

1.400

01-04-1998

06:00

350

 

01-04-1998

09:00

350

 

01-04-1998

12:30

350

1.050

02-04-1998

06:00

350

 

02-04-1998

09:00

350

 

02-04-1998

11:30

350

 

02-04-1998

13:30

350

1.400

03-04-1998

06:00

350

 

03-04-1998

08:30

350

 

03-04-1998

09:15

350

1.050

06-04-1998

06:30

350

 

06-04-1998

09:15

350

 

06-04-1998

11:00

350

 

06-04-1998

13:00

350

1.400

07-04-1998

06:30

350

 

07-04-1998

09:00

350

 

07-04-1998

12:00

350

1.050

08-04-1998

06:00

350

 

08-04-1998

09:00

350

 

08-04-1998

11:00

350

 

08-04-1998

13:00

350

1.400

I alt

 

9.800

 

 

 

gennemsnit

1.225


I denne periode blev der ifølge egenregistreringen i alt udført 34 afvaskninger (20 på Göpfert 1995 og 14 på Göpfert 1972). Det betyder, at der for hver vask i gennemsnit ledes 290 liter spildevand til renseanlægget. Hvis mængden af vand, der tilledes renseanlægget (dvs. procesvandforbruget), beregnes på grundlag af vandursaflæsninger (se starten af dette afsnit) fås: (20 ˇ 410 + 14 ˇ 300)/34 @ 360 liter pr. afvaskning i gennemsnit. Forskellen på de 70 liter kan dels forklares ud fra fordampning (kan ved lignende processer udgøre 5-10% /3/) samt usikkerheden på opstilling af denne type massebalancer.

Udfra de ovenfor angivne målinger af tørstofindholdet i slammet kan det, når der tages hensyn til fældningskemikalier, beregnes, at der for de 34 afvaskninger afledes minimum 112 kg TS eller 3,3 kg TS/afvaskning til vandbehandlingsanlægget. Stort set alt dette tørstof stammer givetvis fra trykfarve (se udredningsdiagram C.11). Antages det gennemsnitlige tørstofindhold i de anvendte farver at være 410 g TS/kg (gennemsnit af tørstof i sort, rød og blå farve), svarer det til, at der pr. afvaskning har været et farvespild på 8,0 kg farve. Dette spild må siges at være stort og bekræfter de målte høje spild ved afvaskning (1,7-5,9 kg pr. afvaskning) samt de observerede betydelige spild under kørsel (f.eks. på grund af utætte pakninger). Et farvespild på 8 kg pr. afvaskning stemmer fint overens med den korrigerede værdi på 8,1 kg pr. afvaskning for totalt spild af sort farve i egenregistreringsperioden.

Virksomheden bruger ifølge egne oplysninger årligt 10,2 tons trykfarve. Hvis data fra egenregistreringsperioden lægges til grund, kan det beregnes, at der årligt udføres: 4 afvaskninger/dag ˇ 242 dage = 968 svarende til ca. 1.000 afvaskninger pr. år. Ved hver af disse spildes ca. 8 kg farve, hvilket svarer til, at der på årsbasis spildes i størrelsesordenen 8 tons farve. Dette spild udgør knap 80% af forbruget. Kun godt 2 tons farve ender altså på bølgepappet. Hvis gennemsnitsprisen for et kilo farve sættes til 32 kr. (oplyst af trykkeri A), er det direkte tab som følge af spild af farve ca. 260.000 kr. Hertil kommer udgifter til vandbehandling.

Regnes der med et gennemsnitligt farveforbrug på 5 gram våd farve pr. kvadratmeter farvebelagt bølgepap, vil de 2,2 tons farve (10,2-8) svare til et samlet farvebelagt areal på 0,44 mill. kvadratmeter. Da virksomheden ifølge egne oplysninger årligt trykker på 3,5 mill. kvadratmeter, svarer det til at godt 10% af arealet i gennemsnit farvebelægges (beregnet som fuldtonetryk).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |