Emne

Økonomi-
klasse

Teknologi-
klasse

Miljø-
mæssigt potentiale

Type af farveværk

Farve-
bakke-
system

Kammer-
rakel-
system

1.1 Minimering af antal vaske

1.1.1 Planlægning af ordre afvikling

I

I

stor

+++

+++

Planlægning af ordreafvikling således at unødvendige afvaskninger undgås. F.eks. ved at afvikle alle kørsler med samme farve umiddelbart efter hinanden - selvom det drejer sig om forskellige ordrer (poole kørsler), eller ved at afvikle dagens kørsler, således at farveskift på farve-
værkerne går fra lyse (pastel) farver mod mørke. Herved kan antallet af afvaskninger reduceres.

1.2 Reduceret direkte spild (drift)

1.2.1 Opsamling af overløbsfarve til genbrug

I-II

I

mellem-
stor

+++

++ i

Trykfarve der lækker fra farveværket (typisk ved "rakel-
pakninger") kan opsamles ved hjælp af bakke og føres tilbage til trykfarve-
reservoir (spand/ kasse). Herved bliver problemet med læk af trykfarve betydeligt mindre væsentligt.

1.2.2 Reduceret læk af farve

1.2.2.1 Tætte kammerrakel-
pakninger

I

I

mellem

¸

+++ i

Tætte kammerrakel-
pakninger giver mindre tab af trykfarve

1.2.2.2 Undertryk i farveværket

II

II

lille-
mellem

¸

+++

Et farveværk, hvor der ved hjælp af faseforskudt pumpesystem skabes neutralt til lille negativt tryk, markedsføres af et amerikansk firma (FIT). Producenten påstår, at læk af farve helt undgås med dette anlæg.

1.3 Styring af trykfarve-
viskositet og pH

I-II

II

mellem-
stor

++

+++

Viskositet og pH er af betydning for trykkvalitet og dermed for om farven evt. skal skiftes/
kasseres. En styring af disse egenskaber kan derfor sikre en bedre udnyttelse af farven.

Emne

Økonomi-
klasse

Teknologi-
klasse

Miljø-
mæssigt poten-
tiale

Type af
farveværk

Bemærkninger

Farve-
bakke system

Kammer-
rakel system

2.1 Minimering af farverest i farveværk før vask

2.1.1 Optimering af farveværkets konstruktion

Det er vigtigt, at farveværket er konstrueret således, at der kan opnås maksimal tømning af værket, før der vaskes. Herved sikres, at kun en minimal mængde farve ender i vaskevandet

2.1.1.1 Reduceret system-volumen/
overflade

II-III

II-III

mellem

++

++

Mindre system-
volumen giver mindre residual volumen (dødvolumen)

2.1.1.2 Optimerede overflade-
egenskaber i farveværk

II

II

lille-
mellem

++ i

+++ i

Teflon og lignende materialer giver en bedre tømning af kammerraklen før vask og en lettere rengøring

2.1.1.3 Optimeret rakel-
udformning (kammer-
rakler)

II-III

II-III

mellem-
stor

+++

+++ i

Kammerrakler er at foretrække - fremfor enkeltrakel-
systemer – da de bl.a. giver mindre farvespild. Det vil være fordelagtigt at designe kammerrakler, så der ikke er strukturer i kammeret, der holder på trykfarven og/eller gør det svært at rengøre

2.1.1.4 Hældning af rakelsystem

II

II

mellem

+++ (i)

+++ i

Hældning af bunden af raklen giver en bedre tømning. En amerikansk producent (Harris & Bruno) markedsfører et farveværk (kammer-
rakel) med hældning.

2.1.1.5 Pumpe-
volumen

I-II

I-II

Stor

+++ (i)

+++ (i)

Det indre volumen af de anvendte pumper har stor betydning for hvor meget farve, der står tilbage i systemet efter tømning. Almindelige membran-
pumper indeholder ca. 0,5 liter, mens modificerede gearpumper kan indeholde så lidt som 0,15 liter. Altså en forskel på 0,35 liter. Man kan således teoretisk set opnå en reduktion på 70% ved at skifte fra membran-
pumper til gearpumper.

2.1.1.6 Slangeføring

I (-III)

I (-III)

stor

+++

+++

For at undgå stor farverest i systemet er det vigtigt, at der er fald hele vejen fra rakel (kammerrakel) gennem slanger og pumper ned til aftapningsstuds (afløb), f.eks. ved at farveværket er placeret højt eller farvespanden lavt. Et udbredt problem er, at især slanger "hænger ned" således at der opstår "døde punkter" (à la vandlåse), hvor resttrykfarve forbliver trods forsøg på tømning af hele farvefrem-
førings-
systemet.

2.1.2 Optimerede tømnings-
teknikker

Jo mere farve der kan tappes af pressen og genbruges inden vask – desto mindre farve ender i spildevandet.

2.1.2.1 Afdrypningstid

I

I

mellem-
stor

+++

+++

Hvor lang tid farven får lov at løbe af pressen og ned i farvereservoiret (spand/kasse), har betydning for den tilstedeværende farvemængde i farveværket ved afvaskning.

2.1.2.2.Skrabning af farvebakke/
rakel

I (-III)

I (-III)

stor

+++

¸ (+)

Ved manuel (evt. automatisk) skrabning af farvebakke/rakel (med dejskraber el. lign.) vil en væsentlig del af den typisk relativt store farverest, der ligger i farvebakken, kunne tilbageføres (f.eks. ved passiv tilbageløb) til farvekassen/
-spanden. Man kunne endvidere forestille sig et automatisk system til kammer-
rakelsystemer hvor en forskydbar, permanent monteret skraber automatisk skrabede overfladen i kammerraklen ved afslutning af farvetømning.

2.1.2.3 Tilbage-
pumpning med begge pumper

I

I

mellem

+++

+++

Der opnås en bedre tømning af farveværk, hvis både fremførings- og tilbageførings-
pumpe bruges til at pumpe farve ud. Dette gøres ved, at pumperetningen på farvefrem-
føringspumpen vendes og er især en fordel i forhold til passiv tilbageløb (gravitation).

2.2 Undgå indtørring af farve

I

I

mellem

+++

+++

Ved at undgå indtørring af farve i farveværket lettes rengøring betydeligt, og brug af "skrappe" rengørings-
midler kan undgås.

Emne

Økonomi-
klasse

Teknologi-
klasse

Miljø-
mæssigt poten-
tiale

Afvasknings-
metode

Manuel in-press afvask

Auto-
matisk in-press afvask

3.1 Optimering af afvaskning

3.1.1 Minimering af farverest i skyllevand

3.1.1.1 Opsamling af første hold skyllevand med henblik på genbrug som farve

I

I

stort

+++

+++

Den første mængde skyllevand (f.eks. ½ liter), der kommer ud af farveværket, indeholder ofte en meget væsentlig del af trykfarverest-
mængden i farveværket. Hvis der skylles med frisk vand, kan denne første mængde skyllevand typisk genanvendes.

3.1.2 Optimal afskylning

3.1.2.1 Flush/dyse

I-II

I-II

lille

(¸ )

++ i

Hvorvidt vandet er i kraftig bevægelse – herunder sprøjtes direkte på overfladen (dyse) – har væsentlig betydning for effektiviteten af afvaskningen. En fordel ved højtryksdyse-
anlæg er, at de kan presse en stor del af trykfarven ud med meget lidt vand, hvilket øger mulighederne for genbrug. Der eksisterer også flushanlæg, som skaber turbulente strømninger, hvorved der angiveligt kan vaskes med meget lidt vand.

3.1.2.2 Brug af varmt skyllevand

I

I

lille

++

++ i

Medfører mere effektiv afvaskning. System til kammerrakler markedsføres af dansk firma (TRESU) – vandtemperatur: 30-40° C (kan muligvis give problemer ved genanvendelse af første skyllevand som farve).

3.1.2.3 Brug af friskvand

I

I

mellem

+++ i

+++ i

Det vurderes, at farveværk i langt de fleste tilfælde kan rengøres med friskvand uden brug af afvask-
ningsmiddel. Dette afspejles bl.a. i at en del af emballage-
trykkerierne i Danmark i helt eller i overvejende grad i dag kun anvender friskvand til rengøring af farveværker.

3.2 Minimering af skyllevands-
forbrug

3.2.1 Ved generel besparelse

I

I

lille

+++

++

Den anvendte mængde skyllevand er typisk unødig stor. Simpel omtanke (god husholdning) kan medføre væsentlig reduktion i forbruget.

3.2.2 Simpel recirkulering ved samme afvask

I

I

lille-
mellem

+++

+++ (i)

En batch friskvand recirkuleres ved afvaskningen. Vandet kasseres, og der afsluttes med et skyl med friskvand.

3.2.3 Simpel recirkulation ved flere vaske (genbrug af vaskevand)

I-II

I-II

mellem

++

+++ (i)

Vand fra én afvaskning genbruges flere gange til efterfølgende afvaskninger før det kasseres. Genbrug af sidste hold skyllevand til næste afvask findes indbygget i et "nyt" afvask-
ningssystem fra en dansk producent (TRESU).

3.2.4 Simpel recirkulation efter modstrøms-
princip

I-II

I-II

mellem

(¸ )

+++

Eksisterende, automatisk afvask-
ningssystem (TRESU) kan forholdsvis simpelt ombygges.

3.3 Opgradering af skyllevand/
koncentrat-
håntering

I-III

I-III

mellem-
stor

++

+++

Vandet genbruges adskillige gange, idet det opgraderes, når bl.a. tørstofindholdet bliver for højt. Meget lidt udbredt i branchen – så 3.3.1-3.3.4 anvendes stort set kun som "end of pipe" løsninger. Væsentligt potentiale til minimering af affaldsmængden og optimering af koncentrat-
håndtering.

3.3.1 Gravimetrisk behandling/
filtrering

I-II

II

lille

++

++

Fyldstoffer mm. vil kunne bundfældes i spildevandet (stærkt fortyndet trykfarve).

3.3.2 "Kemisk" fældning/
flokkulering

(I)-II

II

mellem-
stor

++

++

Den i branchen mest udbredte vandbe-
handlingsteknik (der ses bort fra 3.3.1). Der er bl.a. udviklet systemer med slamfiltrering ved hjælp af båndfiltre. Genbrug af vand vil kræve efterpolering via adsorption, kemisk oxidation eller membranfiltrering (NF/RO). Der opnås nogen minimering af affaldsmængden, men tilsætningen af kemikalier bidrager væsentligt til denne.

3.3.3 Membran-
filtrering

II

II

stor

++

+++

Dyr men effektiv teknik. Udbredelse lille i branchen. Mulighed for genbrug af både vand og farve (3.4.1). Efterpolering kan være nødvendig. Væsentlig minimering af affaldsmængde.

3.3.4 Ind-
dampning

II

II

stor

++

+++

Dyr men effektiv teknik. Udbredelsen er meget lille i branchen. Affaldmængden kan reduceres til et minimum og slutdisponeres som brændbart affald.

3.4 Genbrug af koncentrat fra opgradering af spildevand til opspædning af sort farve

3.4.1 Membran-
filtrering

I

I

mellem-
stor

+++

+++

Erfaringer fra USA ser lovende ud. Er ikke afprøvet i Danmark. Økonomiklasse og teknologi-
vurdering er baseret på antagelse om allerede implementeret opgraderings-
teknologi.

3.5 Substitution af trykfarve-
komponen-
ter

I-III

I-III

stor

+++

+++

Substitution af uacceptable/
uønskede komponenter i vandfortyndbare flexotrykfarver.

Emne

Økonomi-
klasse

Teknologi-
klasse

Miljø-
mæssigt poten-
tiale

Vasketeknik

Manuel afvask

Auto-
matisk afvask

4.1 Undgå brug af afvasknings-
middel

I

I

mellem

+++

+++

Brugte klicheer vil i de fleste tilfælde kunne rengøres ved blot at anvende friskvand eller genbrugsvand med afsluttende skyl med friskvand.

4.1.1 Undgå indtørring af farve

I

I

mellem

+++

++

Hvis farven ikke er indtørret, kan der typisk anvendes vand uden afvasknings-
middel

4.2 Optimer brug af afvasknings-
middel

4.2.1 Anvend en tynd vandig opløsning af afvaskeren

I

I

lille

+++

++

Det er slet ikke sikkert, at en koncentreret opløsning er nødvendig i de fleste tilfælde. En tynd, vandig opløsning vil givetvis være tilstrækkelig i de fleste tilfælde. Ved at anvende en sådan bliver spildet af afvasker (dvs. aktivt stof) mindre, når der ikke anvendes opsamling og recirkulation.

4.2.2 Genbrug afvasknings-
middel

I-II

I-II

mellem

+++

+++ (i)

Ved vask med f.eks. børste ender meget af afvasknings-
midlet direkte i sumpen (kloakken) – dvs. det løber af børsten, inden det bliver brugt. Ved at opsamle og recirkulere afvaskeren kan der spares betydeligt på forbruget.

4.3 Substitution af afvasknings-
middel-
komponenter

I-III

I-III

mellem-
stor

+++

+++

Substitution af uacceptable/
uønskede komponenter i afvaskningsmidler.